En kronik i JyllandsPosten den 17/9 2015 sætter klimadebatten i et nyt perspektiv.
Langt de fleste naturforskere har ingen videnskabelig indsigt i, hvad der styrer klimaets svingninger. De arbejder med helt andre områder eller blot med effekter af klimaforandringer, ikke de eventuelle årsager. Alligevel regnes de med i IPCC’s afstemninger om, hvorvidt de tror, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Derefter synes de selv og medløbende politikere, ja, selv paven i Rom at befinde sig i et ekkorum, hvor man har gejlet hinanden op til at marchere i takt og råbe de samme slagord, der anses nødvendige for at opnå global politisk konsensus. Men ved at fokusere alverdens opmærksomhed på politisk ellers udsigtsløse CO2-mål opnår de mest miljøforurenende og naturødelæggende lande at få fjernet fokus fra de miljø-, natur-, hunger-, sundheds-, fordelings- og overbefolkningsproblemer, som de selv er ansvarlige for, men tilsyneladende ikke vil eller evner at gøre noget ved. I denne larmende CO2-konsensus er løsningen af de virkeligt menneskeskabte problemer den helt store taber, skriver Jens Morten Hansen, statsgeolog, adj. professor i naturfilosofi, Læsø
Læs hele kronikken Forfejlede klimaprognoser i JP.dk den 17/9 2015.
