• onsdag , 1 april 2020

Debat: Til møde med ”modparten”

Forleden havde Guldborgsund Kommune inviteret til et interessant møde omkring vindmøller. Mødets titel var ”WisePower – working meeting med test af Draft SAP”. Lidt af en mundfuld, ikke?

Undertegnede deltog som en af repræsentanterne for nogle af de borgere, der er skeptiske over for landvindmøller tæt på naboerne.  Mødedeltagerne var kommunale embedsmænd, mølleinvestorer, studerende fra DTU, en vindmølleplanlægger og repræsentanter for bekymrede borgere i kommunen. Repræsentanterne fra DTU var med som deltagere i projektet ”Wind2050” – et projekt, der skal overbevise borgerne om, at vindmøller er Guds gave til menneskeheden. Til dette formål modtager ”Wind2050” et beløb på ca. 20 millioner. Tænk, hvis bekymrede møllenaboer fik de samme beløb stillet til rådighed af statsmagten?

Projekt ”WisePower” (et EU-projekt) forsøger at udarbejde en manual for, hvordan mølleprojekter lige så gelinde kan ”glide ned” hos naboerne.  Der foreslås bl.a. tilskud til lokale aktiviteter, medejerskab af møllerne, tilbud om lokale arbejdspladser, oprettelse af diverse fonde m.m. 13 lande i EU deltager i ”WisePower”, og Guldborgsund Kommune har tilmeldt sig projektet. Hvis det nu forholdt sig sådan, at der ingen gener er forbundet med kæmpe landvindmøller, er det da underligt, at der er brug for ”smøring”.

På mødet blev WisePowers materiale rundsendt, således at man i smågrupper kunne kommentere på de fremlagte forslag. Problemet er bare det, at materialet intet sted nævner de problemer, som møllenaboerne, landskabet og naturen står over for, hvis der rejses kæmpevindmøller. Udgangspunktet er helt enkelt, at vi skal have vindmøller på land, lige meget hvad borgerne måtte mene.

Reel dialog kan der derfor aldrig blive tale om, og man får tydeligt indtryk af, at ”WisePowers” ærinde udelukkende er at besnakke borgerne, samtidig med, at negative aspekter forties.

På mødet blev det pointeret, at det ikke drejede sig om lovgivning. Lovgivningen sikrer jo, at der ikke er gener forbundet med at få rejst kæmpevindmøller – siger man. Men nej. Vindmøllebekendtgørelsen sikrer netop ikke borgerne godt nok. Den tager hensyn til vindmølleaktørerne og ikke til borgerne. Loven er da også strikket sammen med kraftig deltagelse af Vindmølleforeningen og Vindmølleindustrien. Vindmøllebekendtgørelsen skal have et serviceeftersyn, har Venstre sagt inden valget.  Det ser potentielle møllenaboer virkelig frem til.

For naboerne giver det kun ringe mening at kommentere ”WisePowers” materiale.  Men interessant var det at deltage i er møde med de kommunale embedsmænd og nogle af de potentielle mølleinvestorer i selskab med repræsentanterne fra DTU.

Sjovt nok blev det økonomiske aspekt for investorerne heller ikke bragt frem, selv om alle parter udmærket er klar over, at det primært er pengene, der er drivkraften for samtlige mølleprojekter i kommunen.

Man må forvente, at kommunens repræsentanter er objektive i den slags sager. Men sådan forholder det sig ikke. En central embedsmand udtalte til mig, at man som mølleskeptiker skulle se at blive omstillingsparat af hensyn til børn og børnebørn! Se, det er noget, der for alvor giver bekymring i forhold til, hvordan de indkomne høringssvar til den aktuelle Vindmølleplan er blevet behandlet.

I sagsfremstillingen til byrådsmødet den 17. september finder man en passus om, citat:

Planen er udarbejdet, så det kommer både natur, kulturværdier, erhvervsliv og fællesskab til gode og samtidigt ikke giver væsentlige gener.

Jamen de mange høringssvar fra borgerne påpeger jo netop, at natur og borgerne vil opleve store gener ved naboskabet til de store møller. Hvem har besluttet, at borgernes kommentarer er uden betydning? Kommunens netop udfærdigede hvidbog er ingenlunde objektiv. Den tager stilling for vindmøllerne, og vifter borgerne af. Det er yderst kritisabelt, når embedsværket politiserer. Hvordan kan kæmpemøller på nogen måde bidrage positivt i forhold til natur og kulturværdier? Disse spørgsmål kræver så sandelig svar.

Jeg forlod mødet med en klar opfattelse af, at borgerne ikke reelt bliver taget alvorligt. At det hele er et spil for galleriet. Og selv om alle på overfladen optrådte smilende og åbne, var jeg kommet ind i løvens hule – jeg var til møde med en overmægtig modpart.

Kirsten Nielsen, Engestoftevej 64, 4990 Sakskøbing

Bragt i Folketidende den 17/9 2015

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar