• tirsdag , 31 marts 2020

Pressemeddelelse: Spild af energi

6. april 2015

Vindindustriens lobbysekretariat, Viden Om Vind (VOV), refererer i en ny pressemeddelelse til to meget spinkle undersøgelser vedr. naboskab til vindmøller, som Jysk Analyse har foretaget for VOV: En vedr. hussalg/liggetider og en vedr. gener ved naboskab til kæmpevindmøller.

Hussalgsundersøgelsen kan der stilles en del spørgsmålstegn ved, og geneundersøgelsen omfatter ret beset kun 126 personer, hvilket er et alt for lille statistisk grundlag at konkludere på. Men Viden Om Vind holder sig ikke tilbage og er – som altid – positiv.

Enhver kan dog spørge sig selv: Vil jeg frivilligt vælge at købe et hus på landet, der ligger nær en 150 meter høj vindmølle? Nej, vel?

Københavns Universitet er i en uvildig undersøgelse kommet frem til samme resultat, der viser, at ejendomsværdien påvirkes. En rundskrivning til de største kreditforeninger peger i samme retning: At udsigt til og støj fra vindmøller påvirker vurderingen negativt. Naturligvis.

Jysk Analyse har valgt at sammenligne vindmølleglade Hvide Sande med den vestjyske udkantsby Nørre Nebel; Vildbjerg (naboby til Vestas, hvor mange af byens indbyggere arbejder) med Aulum (som ikke har vindmøller, men en ny motorvej at kæmpe med), og Aalestrup i Vesthimmerland med Nørager i Rebild Kommune.

Vedrørende de to førstnævnte har sammenligningsbyen egne problemer at kæmpe med. I sidstnævnte slår naboskabet til vindmøllerne tydeligt negativt igennem, men det håndterer VOV ved at lægge afstand til resultatet ved at fremføre, at det er udført på for spinkelt grundlag. Det gælder imidlertid hele undersøgelsen.

Det ville desuden have været mere interessant, hvis undersøgelsen omfattede områder af landet, der ikke netop er ramt af udkantsproblematikker, men hvor omsætteligheden af boliger var i større bevægelse. I VOVs undersøgelse kan ikke skelnes mellem vindmøllenaboskab og øvrige udkantsproblematikker.

Der undersøges i hussalgsundersøgelsen i en radius af 2 km, hvilket er besynderligt, da “nabo” i andre vindmøllesammenhænge afgrænses til 6 x møllehøjde (værditabsordningen), hvilket er max. 900 m. 2000 m giver VOV et pænere tal – og betænkeligt er det.

Jysk Analyse sammenligner hushandler 2 år før, møllerne tilsluttes, med perioden 2 år efter. Det er ikke reelt en sammenligning af “uden vindmøller” og “med vindmøller”; ejendomsmarkedet bliver selvfølgelig præget allerede, når den reviderede kommuneplan med vindmølleplantillæg lægges på bordet, hvilket i de fleste kommuner skete i 2009, d.v.s. ca. 3 år før skæringsdatoen i undersøgelsen. Dette aflæses i tallene for Hvide Sande, hvor der er mange hushandler både før og efter, møllerne kommer op.

I geneundersøgelsen hævdes, at der “udelukkende indgår personer, der bor allertættest på vindmøllerne, og som af samme grund er udsat for den kraftigste støjpåvirkning”. Alligevel kan kun “lige over halvdelen (54 %) høre møllerne på egen grund”. Godt gået, når man skriver, at “alle områder har status som særligt støjfølsomme områder, hvor vindmøllerne maksimalt må støje 37 dB ved 6 m/s og 39 dB ved 8 m/s.” Men ergo: En støjundersøgelse udføres, hvor 54 % ikke kan høre noget. Det må trods alt give nogen statistisk usikkerhed…

Validiteten af geneundersøgelsen kan man i det hele taget betvivle: Det udelukkes ikke, at flere kommer fra samme bolig – de kan således bo i samme hus i yderkanten af analysefeltet. Interessant ville det derfor have været at få svar fra VOV om, hvor langt de interviewede bor fra vindmøllerne.

I geneundersøgelsen udpegede analysefirmaet 560 HUSSTANDE, som opfyldte kritierne. Ved opringning fik man kontakt til 358 PERSONER, hvoraf kun 252 personer ønskede at deltage. Hvorfor falder 30% fra? Kan det hænge sammen med manglende troværdighed af tidligere undersøgelser?

Et andet spørgsmål er, hvorfor VOV i dette tilfælde godtager en undersøgelse, der baserer sig på så lille et statistisk materiale: 252 personer fordelt på tre byer, og 252 som reelt mere end halveres. Jysk Analyse har tidligere påvist, at 30 % af naboerne til vindmøller har søvnforstyrrelser, og 50 % er generede af møllestøjen. Men dengang konkluderede VOV, at 1236 adspurgte var for få til at drage konklusioner. Nu kan 252 så bruges – fordi de 126 intet kan høre?

Andre resultater i undersøgelsen er også interessante: “Blandt de 54%, der ikke kan høre møllerne, svarer næsten 100 % (min understregning), at de ikke oplever gener.” Hvilke gener har de personer, der gør dette tal til “næsten” og ikke 100%? Kan vindmøller genere, uden man kan se og høre dem? Er det gener af lavfrekvens? Dette bør undersøges.

12% af de interviewede føler sig generede af vindmøllerne. De 12 % må være ud af de 126, der kan høre noget: ca. 15 prs. Længere fremme i undersøgelsen fremgår, at 15% (19 prs.) kan høre vindmøllerne indenfor i boligen, og halvdelen føler gener (ca. 9 prs.). Hvilke gener, og hvor tæt på møllerne, de bor, ville være relevant viden at få, men man går hastigt videre.

“Lidt mere end halvdelen har ikke ændret holdning til møllerne efter opstillingen, mens 37% er blevet mere positive og 6 % mere negative. (91% har boet på nuværende adresse i mere end 2 år).” Blandt de 252 personer har 230 altså boet på stedet i mere end to år. De er således blevet trods mølleopstilling. Hvis over halvdelen ikke kan høre møllerne, så er det forståeligt, at de er lettede og blevet mere positive. Men hvor mange af disse kommer mon fra samme adresse i yderkanten af søgefeltet?

6% er blevet mere negative – hvor bor de? Det er igen 15 personer – vel de samme, som er generede? Altså negativ indikation fra vel samme gruppe mennesker to gange, uden det analyseres yderligere. Men agendaen er: At frikende vindmøller.

Set fra de naboer, som Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller repræsenterer, så er virkeligheden en anden. Folk føler naboskabet enerverende; vindmøller opstilles alt for tæt på boliger idag.

Men der skal naturligvis være plads til mennesker – hverken politikere eller vindmølleopstillere kan være andet bekendt. Folk bliver heller ikke ved med at finde sig i det.

Derfor skal afstandsreglerne i støjbekendtgørelsen ændres, så der kommer bedre afstand mellem vindmøller og naboer. Der skal tilvejebringes reel viden om naboskab til vindmøller, hvilket gøres ved – som en start – at måle støjen i folks hjem og ikke kun beregne.

Fremfor alt: Store vindmøller står bedst på havet, hvor der er mest vind. Vi har ikke råd til andet.

Venlig hilsen
Erica Heyckendorff
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
www.stilhed.eu

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar