Vildledende overskrift i Ingeniørernes fagblad vækker uberettiget opmærksomhed, selvom den påståede frifindelse dementeres i selve artiklen. I øvrigt er der ingen dækning for påstanden, viser omtalen af studiet på det canadiske sundhedsvæsens hjemmeside.
Af Peter Skeel Hjorth, journalist, forfatter, tidl. chefredaktør på Sygeplejersken
”Det er vigtigt at bemærke, at resultaterne af denne undersøgelse alene ikke giver definitive svar og bør vurderes sammen med anden forskning om vindmøllestøjs påvirkning af sundhed. Resultaterne kan heller ikke anvendes i anden sammenhæng, eftersom stederne med vindmøller ikke er tilfældig udvalgt…” * (se fodnote) Det er ordret, hvad der står på det canadiske sundhedsministeriums hjemmeside om en undersøgelse, som fagbladet Ingeniøren fredag den 7. november i en vildledende overskrift kaldte en frifindelse af vindmøller.
Helt præcist lød overskriften: Undersøgelse frifinder vindmøller: Naboers helbred upåvirket af støjen. Med underrubrikken:: Undersøgelse i to canadiske provinser viser, at naboer til vindmøller nok er irriterede over støj, skyggevirkning og blink, men at støjen ikke gør dem syge. Men det er præcis en sådan fortolkning, der er taget forbehold for, som det tydeligt fremgår af omtalen på det canadiske sundhedsministerium hjemmeside.
Artiklen i Ingeniøren er baseret på en pressemeddelelse fra ministeriet og ikke selve undersøgelsen, som endnu ikke er offentliggjort. Den skal først drøftes med den videnskabelige verden og andre. På nuværende tidspunkt ved vi blot, at undersøgelsen omfatter 1238 husholdninger ud 1570 mulige. Vi ved derfor ikke, hvor tæt de bor på vindmøller, hvor store vindmøller der er tale om, eller hvor længe de har været udsat for vindmøllestøj. Som vi på nuværende tidspunkt kender undersøgelsens resultater, rejser den flere spørgsmål, end den besvarer.
Journalisten Sanne Wittrup starter sin artikel med at skrive, at undersøgelsen ikke viser nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og de undersøgte personers målte eller selvrapporterede helbred. Til gengæld er der påvist en sammenhæng mellem ’irritation’ hos de undersøgte personer og et stigende niveau af støj samt vibrationer, skyggeflimmer og blink fra advarselslys på toppen af vindmøllerne. Det står der ganske rigtigt i pressemeddelelsen, men journalisten gør sig skyldig i en forkert oversættelse af det engelske ord ”annoyance”.
Det har en meget stærkere betydning end ”irritation” – nemlig en kraftig oplevelse af at være generet. Og det er ganske anderledes alvorligt end at være ”irriteret”. Efter i overskriften at have påstået, at undersøgelsen frifinder vindmøller, kan man i den journalistiske tekst læse: ”Ministeriet finder det samtidig vigtigt at bemærke, at resultaterne ikke i sig selv giver et generelt svar på, om vindmøllestøj påvirker helbredet”.
Sagt med andre ord: Undersøgelsen alene kan ikke bruges til at frifinde vindmøller.
Tværtimod ser det ud til, at der er rent faktisk er påvist helbredsmæssige problemer, når man dybere ned i det resume ** (fodnote), der er publiceret på det canadiske ministeriums hjemmeside. Her står der, at”annoyance” på grund af vindmøllestøj (WTN) er fundet statistisk relateret til flere selvstændigt rapporterede sundhedseffekter, herunder, men ikke grænset til: blodtryk, migræne, tinnitus, svimmelhed, scoring på PSQI og følelse af stress. ”Annoyance” på grund af vindmøllestøj blev også fundet statistisk relateret til målt cortisol i hår, systolisk og diastolisk blodtryk. Det er i direkte modstrid med, at undersøgelsen ”frifinder vindmøller”.
Fra Tvind til Ingeniøren
Man kan undre sig over, at Ingeniøren er så ivrig efter at fortælle sine læsere om en frifindelse, der faktuelt ikke er belæg for. Det er misinformation, og det er ikke første gang, at det er sket. Fagbladet har tidligere været lige så hurtig til at ”frifinde” vindmøller, når journalisten Sanne Wittrup har skrevet om en tvivlsom australsk undersøgelse af, om vindmøller er skadelige for sundheden, og at nye beregninger af lavfrekvent støj af Bo Søndergaard fra Grontmij viste, at store vindmøller ikke udsendte forholdsvis mere lavfrekvent støj som påvist af professor Henrik Møller og hans team på Aalborg Universitet.
Artiklen førte til en så heftig diskussion på Ingeniøren online, at Bo Søndergaard otte timer efter offentliggørelsen så sig nødsaget til at præcisere, at store vindmøller udsendte mere lavfrekvent støj end mindre. ”Vindmøller støjer, ingen tvivl om det, også i det lavfrekvente område”, tilføjede han.
Ingeniørens omtale af vindkraft er generelt farvet af, at Sanne Wittrup er vindmølle-enthusiast. Hun har selv med begejstring beskrevet, hvordan hun har oplevet det store ”vindmølle-eventyr” fra begyndelsen, da hun på Tvind var med til at svejse vinger til det sekteriske skolesamfunds store vindmølle. Sanne Wittrup er tilsyneladende så farvet af sin begejstring for vindmøller, at hun forsynder sig imod den journalistiske grundregel om at forholde kritisk til sit stof.
Ingeniørens omtale af den canadiske undersøgelse er en fordrejning af fakta, som ikke burde finde sted på et fagblad. Sanne Wittrup har det til fælles med Henrik Vinther fra hjemmesiden VidenOmVind, at deres anvendelse af undersøgelsesresultater nærmer sig videnskabelig uredelighed. Det stiller et alvorligt spørgsmålstegn ved Ingeniørens redaktionelle troværdighed, når det gælder vindkraft.
* IT IS IMPORTANT to note that the results from this study do not provide definitive answers on their own and should be considered along with the other research available on the impacts of wind turbine noise on health. Results may also not be applied to other communities as the wind turbine locations in this study were not randomly selected from all possible sites operating in Canada.
** “Wind Turbine Noise and Health Study: Summary of Results” states: WTN annoyance was found to be statistically related to several self-reported health effects including, but not limited to, blood pressure, migraines, tinnitus, dizziness, scores on the PSQI, and perceived stress.
WTN annoyance was found to be statistically related to measured hair cortisol, systolic and diastolic blood pressure.
Margareta Dahlström
Har lige skimmet den canadiske igennem. Der fremgår ikke hvor store møllerne er. Og kun personer over 18 år har været inddraget, dvs ikke nogen børn. Og så er der den med “annoyance”, hvor der som anført er fundet objektivt målt og statistisk signifikant korrelation mellem “annoyance” og kortisol i håret, og systolisk og diastolisk blodtryk.
Herfra synes rapporten lidt selvmodsigende: På den ene side siger den, at “annoyance” var statistisk set hyppigere for dem der bor i huse med 35dBA (er det gennemsnit eller hvad?) For på længere ned på samme side at konkludere, at “annoyance” ikke er fundet relateret til støjniveau eller afstand fra møller, og at det ofte også blev konstateret ved trafikstøj.
Margareta Dahlström
Hej der skulle stå 35 dBA eller mere
Rita Petersen
Folketingets Miljøudvalg har den 20.1. 2015 bedt ministeren kommentere artiklen ”Canadisk studie er ingen frifindelse af vindmøller”, af Peter Skeel Hjorth, bragt på stilhed.eu (http://stilhed.eu/
2014/11/10/canadisk-studie-er-ingen-frifindelse-af-vindmoeller/)?
Læs svaret her: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/238/svar/1215091/1492137.pdf
Af besvarelsen fremgår det også at Sundhedsstyrelsen i Danmark oplyser følgende om undersøgelsen: ”Ud fra det foreliggende notat på Health Canadas hjemmeside kan Sundhedsstyrelsen ikke foretage en faglig vurdering. De anførte resultater kan først betragtes som endelige, når de er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og efter forudgående peer-reviewproces.
Det er en interessant undersøgelse, som kombinerer spørgeskemaundersøgelser med objektive undersøgelser i form af kortisol i hår, måling af hjerterytme og blodtryk samt søvnmønster. Såfremt konklusionerne holder, vil undersøgelsen være et supplement til Kræftens Bekæmpelses registerundersøgelse af vindmøllestøj og helbredseffekter.”