1387134 Korrespondencen mellem Miljøstyrelsen og professor Henrik Møller – offentligt
1387110 Det interne notat fra den 5.-6. maj 2011 med Journalnummer MST – 511400019 – offentligt
Det var på grund af det planlagte Åbne Samråd i april måned 2014 med den (nuværende) miljøminister Kirsten Brosbøl, at spørgsmålet 474 blev stillet skriftligt nogle måneder forinden:
“Spørgsmålet om ministeren vil oversende det interne notat af 5. maj 2011 om lavfrekvent støj, hvor det fastslås, at nogle store vindmøller vil gå over grænseværdien, til miljøministeren.”
Den garvede embedsmand fra Miljøstyrelsen, Claus Torp, som siden 1990erne har gjort tro tjeneste i Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, fik kun lov til at fungere som – temmelig resolut – sufflør, så den splinternye miljøminister ikke kom til at sige noget uhensigtsmæssigt. På den måde kom hun til at aflevere nogle typiske ministerielle automatsvar, som vores Elbot, the chatbot, ikke kunne have gjort bedre. Hun boksede endda lidt i luften for at forklare, hvor vindmøllestøjen helt nøjagtigt bliver målt. I hvertfald ikke i naboers huse!
Dokumentet, som blev fremsendt med eller uden begejstring, prydes af tre navne: JJ – Jørgen Jakobsen, CT – Claus Torp og JA – Juliane Albjerg.
Indholdet af dette fortrolige dokument (RØD) blev udførligt behandlet i det åbne samråd, den 30.4.2014.
Det fortjener rigtig meget opmærksomhed fra danske naboer til vindmøller og alle de andre, der bor i eksporteventyrets lande hist og her! Dette dokument viser, hvor snu Miljøstyrelsen sørgede for, at vindindustrien blev serviceret efter alle kunstens regler. Der var ikke tale om at lytte til akustikere eller at konsultere læger eller inddrage international viden om lavfrekvent støjs skadevirkninger på mennesker og dyr.
Når den yderst favoriserede vindindustri må bestemme, hvad der er fordelagtigt for den og skadeligt for naboer til MONSTERMØLLER og deres ansatte eller dyr, så hjælper der intet kæremål (og heller ingen kære mor) og slet ikke nogen som helst kommune. Der findes simpelthen ingen myndighed i hele kongeriget, der har lovhjemmel til at knække dette magtfulde politiske arrangement mellem regeringen og vindindustrien.
Det er uanstændigt, at et ministerium tilsidesætter sin egen befolknings og verdensbefolkningens menneskeret til helbred og ejendom, bare for at tilgodese visse politikeres planøkonomiske fantasier, der kombineres smart med den moderne klima-afladshandel i form af subsidier. Ikke for at glemme de pengegriske projektmagere og industrien.
De danske ministre og embedsmænd har mærkelig nok fuldstændigt glemt, at verden er meget lille, når det handler om at skjule hemmeligheder. Deres metoder, der viser manglende respekt for deres medmenneskers liv, vil blive husket. Pinligt, at ingen af de efterhånden mange forhenværende miljøministre fra forskellige partier har sat sig grundigt ind i problematikken, men overlader styringen af støjberegninger eller -målingen til vindindustrien og deres venner i Miljøstyrelsen.
Nu ignoreres der på livet løs, at vindmøllestøj har alvorlige konsekvenser for de medborgere og deres dyr, der var så uheldige at få sat de apparater klods op ad deres nu værdiløse huse og stalde. Og skaderne sker ikke kun i lille Danmark, der ikke engang har de monstrøse “wind farms” som for eksempel Australien. Det er i det store udland, hvor sandheden om den sundhedsskadelige lavfrekvente støj vil blive fundet om ikke så længe. Så kan de danske politikere med deres embedsmænd måske prøve at sige: “Vi er helt uskyldige, fordi vi vidste vi jo slet ikke noget om det. Der fandtes jo ikke nogen videnskabelige beviser.” Klart, når man ignorerer sine borgere, håner internationale forskere og smider sine egne eksperter på porten, så ser man ikke sandheden.
Et meget logisk spørgsmål til de danske politikere:
Hvorfor skal en stakkels uvidende minister egentlig svare på detaljerede spørgsmål i et åbent samråd, når der sidder en meget oplyst embedsmand lige ved siden af hende, som oven i købet har været medansvarlig for hele skandalen?
