• torsdag , 3 december 2020

Tredje gang Hamlet i dag: “At være eller ikke at være”, her naboer til en eller flere MONSTERMØLLER

“I kan slet ikke forestille jer, hvordan det er.” Sådan siger Boye Jensen til vennerne efter flere års tortur med vindmøllestøj.

Nej, vi andre, som ikke (endnu) lever i skyggen af sådanne MONSTRE, kan kun ane, hvor skrøbeligt vores eget liv egentlig er. Vi kan også fornemme, at vi og vores familier og venner er i risikozonen. Vi, der bor på landet eller ved kysten, kan alle sammen få ruineret vores hjem og vores liv som så mange andre i hele verden.

Vi borgere, der forhåbentligt har fået en engageret og kærlig opdragelse i at udvikle etiske værdier, kan godt erkende, når vores medmennesker er i nød. Når vi lytter med empati, så kan vi se, at der er noget helt galt, når vores medborgere må forlade deres hjem om natten for at sove et andet sted.

Den største terror ligger i denne tilsyneladende uafvendelige skæbne, nemlig at være stavnsbundet til et sted, der er hjemsøgt af en evig pulserende lyd og visuel vold gennem rotorbladenes ubarmhjertige kredsen, dag og nat, i årtier.

Der findes personer her i landet, der har en hjernekapacitet som et kasseapparat. Hjertet findes selvsagt ikke.

For mange måneder siden ringede jeg til en lokalpolitiker fra Kalundborg for at fortælle ham, hvad jeg mente om kommunens aggressive vindmølle strategier. På mit spørgsmål, hvordan han kunne forsvare sin beslutning om at fratage sine medmennesker tyve år af deres liv, når de skulle leve under disse kummerlige forhold, fik jeg et interessant svar:

Så kommer der jo andre mennesker!

Her er en lidt anderledes video om vindmøllers mystiske virkning på omgivelserne:

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar