Folketinget har sat sig det mål, at Danmark skal være fossilfri i 2050 med delmål i 2020. For at nå disse mål har Folketinget store planer for vindmølleudbygning til lands og til havs. Til lands er kommunerne dem, der er udset til at være Folketingets forlængede arm ved gennemførelse af planerne gennem udarbejdelse af vindmølleplaner i samtlige kommuner. Folketinget udstyrer kommunerne med lovgivning, der giver kommunerne ret til at påføre borgerne larm, og nu snart også lavfrekvent støj, skyggekast samt lov til at spolere fred, ro og natur for beboerne.