Udvalget for Landdistrikter og Øer afholdte d. 9. oktober 2012 en høring om vindmøllers påvirkning af lokalsamfund m.m. Formålet med høringen er at få belyst, hvordan opsætningen af vindmøller påvirker lokalsamfundene i landdistrikterne.
Opsummering af de vigtigste budskaber fra Høring om støjregulativet for vindmøller i Folketingets Udvalg for Landdistrikter den 9. oktober 2012
1. Oplægsholderne mener, at grænseværdien for udendørs støj fra vindmøller bør skærpes fra 39-44 db til 35 db. Dette er den grænseværdi, som de videnskabelige institutioner anbefaler.
(Det var i øvrigt interessant at høre, at vindmøllekonsulentfirmaet Deltas “generapport” fra 1996 anbefalede en støjgrænse på 33-38 db udendørs og en afstand til beboelse på 10-11x møllehøjde. Dette blev dog hævet til 39-44 db udendørs baseret på et “slag på tasken” for hvad, der var acceptabelt! Afstandskravet på kun 4x møllehøjde blev introduceret i 1999 som et afstandskrav af hensyn til skyggekast, og havde intet med støj at gøre. De støjregler og afstandskrav vi har i dag, er med andre ord helt uvidenskabelige!)
2. Oplægsholderne mener, at støjbekendtgørelsen må baseres på valide støjisolationstal for nabohusene. I dag er isolationstallene baseret på målinger af kun 9 huse (!) og der er en indbygget accept af, at de for vindmøller overskrides i 33% af de danske huse. Oplægsholderne mener, at isolationstallene bør kunne dække 95% af de danske hjem, ikke kun 67% som i dag.
3. Støjgrænserne bør gælde ved alle vindhastigheder, ikke bare ved 6 og 8 m/s som i dag.
4. Der bør indføres en teknisk certifiseringsklausul for vindmøller. Dette findes ikke i dag. Støjregulativets “kildestøjtal” tager udgangspunkt i støj målt fra kun én vindmølle, men det har vist sig, at der kan være stor variation i støj fra samme mærke og model vindmølle!
5. Forskere ved i dag, at vindmøllestøj opleves som mere generende end anden støj, f.eks. trafikstøj. De ved også, at kronisk eksponering for støj er sygdomsfremkaldende. Dette vil selvfølgelig også gælde for vindmøllestøj.
6. Indtil videre er der ikke forsket på effekten af kronisk eksponering for vindmøllestøj, ganske enkelt fordi kæmpevindmøller er en relativt ny støjkilde (de første kæmpevindmøller blev opstillet for kun 5-6 år siden). Et større forskningsprojekt i Canada forventes som det første at være afsluttet i 2014. Sandheden er, at vi i dag ikke ved noget sikkert om, hvor farligt det er at være nabo til kæmpevindmøller. Oplægsholderne kom med en kraftig opfordring til politikerne om at vente med den massive udbygning af kæmpevindmøller, som planlægges i Danmark, til man ved noget mere konkret om helbredsrisikoen for de mange naboer. Regeringens målsætning om at 50% af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2020 vil alligevel kunne nås. Det tager ca. 2 år fra ansøgning om opstilling af en vindmølle til den er opstillet. Det vil sige, at man godt kan tillade sig at vente nogle år med at stille de mange kæmpevindmøller op, og i mellemtiden tillade sig selv at blive klogere på hvordan man gør det på bedste måde, samt give sig tid til at udarbejde et nyt, mere troværdigt støjregulativ. Man kan godt vente 5-6 år med at stille en kæmpevindmølle op, som skal stå der i de næste 25+ år.