• onsdag , 17 juli 2024

Lavfrekvent støj og Vindmøllebekendtgørelsen

1140x470-nej-tak

Den nye Vindmøllebekendtgørelse (også kaldet Støjbekendtgørelse) trådte i kraft 1. januar 2012. Herunder finder du link til selve Vindmøllebekendtgørelsen, samt en række væsentlige begivenheder i forbindelse med tilblivelsen af bekendtgørelsen. Også en del af forhistorien findes nederst på siden.

Se Vindmøllebekendtgørelsen her

___________________________________________________________________________________

8. april 2014

Læs “Usande påstande fra eco partner” af Jan Williams, Vindmøller med Omtanke

Læs her Eco Partner


Tilblivelsen af Vindmøllebekendtgørelsen, samt reaktioner på denne:

12. juni 2012:
Peter Skeel Hjorth, udgiver af bogen “Besat af Vind”, skriver artiklen “Som en perfekt politisk forbrydelse” om vindmøllebekendtgørelsen, som efterfølgende oversættes og udgives i flere lande.

Maj 2012:
Hans Christian Schmidt kalder Ida Auken i Samråd d. 26. juni 2012. Hør baggrund for samrådet. Se de spørgsmål ministeren skal svare på.

Februar 2012:
Ålborg Universitet gennemgår kritisk de nye danske regler for lavfrekvent støj fra vindmøller

21. februar 2012:
Svar fra Miljøministeriet på Landsforeningens spørgsmål af 10. januar 2012.

16. februar 2012:
Svar fra Miljøminister Ida Auken på Landsforeningens spørgsmål af 10. februar 2012.

10. januar 2012:
Landsforeningen stiller spørgsmål til Ida Auken på baggrund af samrådet d. 15. december 2011.

8. januar 2012:
Landsforeningen skriver til EPAW og NA-PAW, at der i Lars Hindkjærs brev fra d. 6. januar 2012 er en række fejl.

1. januar 2012:
Vindmøllebekendtgørelsen træder i kraft

15. december 2011:
Video: Åbent samråd med miljøministeren om vindmøllers påvirkning af menneskers sundhed.

11. december 2011:
EPAW og NAPAW fortæller i et brev til MIljøminister Ida Auken og Direktør for Miljøstyrelsen Lars Hindkjær om sundhedsrisici forbundet med opstilling af Kæmpevindmøller, og at de er rystede over, at man i Danmark lader myndighederne manipulere med støjtal, og undlader at inddrage Professor Henrik Møller i udarbejdelsen af regler for støjbelastning af vindmøllenaboer.

24. november 2011:
Høringssvar fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

November 2011:
DASAMs høringssvar til vindmøllebekendtgørelsen (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin), hvor der anbefales en 35dB-støjgrænse

3. november 2011:
Pressemeddelelse fra Miljøministeriet: Danmark forrest i kampen mod lavfrekvent støj fra vindmøller.

15. juni 2011:
Pressemeddelelse fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller: Teknisk forhøring vedr. grænseværdi for lavfrekvent støj

27. maj 2011:
Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen’s rapport “Lavfrekvent støj fra store vindmøller” fra juni 2010 opdateres. Alle væsentlige resultater og konklusioner er de samme, nu blot på et større og mere repræsentativt datamateriale.

25. maj 2011:
Pressemeddelelse fra Miljøministeriet: Regler for lavfrekvent støj fra vindmøller sendes i teknisk forhøring


Forud for revisionen af vindmøllebekendtgørelsen:

11. juni 2010:
Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen fra Aalborg Universitet udgiver rapporten “Lavfrekvent støj fra store vindmøller”. (Rapporten opdateres 27. maj 2011)

1. marts 2010:
Miljøminister Karen Ellemann svarer, adspurgt af Per Clausen (MF) omkring støj fra vindmøller, at “På den baggrund har jeg bedt Miljøstyrelsen om, at der gennemføres en undersøgelse af vindmøllestøj om natten, og styrelsen vil nu iværksætte en undersøgelse i Danmark, der kan belyse forholdene nærmere”.

11. marts 2009:
Miljøminister Connie Hedegård skriver til Jacob Jensen (MF) at Aalborg Universitet udtrådte af samarbejdet med Delta d. 2. oktober 2008 på grund af samarbejdsvanskeligheder, og at “mulig lavfrekvent støj fra vindmøller” ikke har indgået i de politiske forhandlinger om VE-loven, men at “enhver borger, hvis ejendom lider værditab som følge af opstilling af nye vindmøller, får dækket det fulde tab hos opstilleren af møllen”.

3. oktober 2008:
Der bliver ikke nogen undersøgelse af støjproblemer fra vindmøller efter samarbejdet mellem Aalborg Universitet og GTS-instituttet Delta er gået fuldstændig skævt. Aalborg-professor kalder firmaets rapport for »upræcis«, uigennemskuelig« med et »mangelfuldt datagrundlag«. (www.ing.dk)

1. oktober 2008:
Civilingeniør Steffen Pedersen, Adjunkt, Ph.D. Christian Sejer Pedersen og Professor Henrik Møller, alle fra Aalborg Universitet kommenterer på Deltas rapport “EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller – Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen” . (Læs Deltas rapport her)

27. juni 2008:
Vindmølleproducenterne vil have miljøministeren til at overtale kommunerne til at tillade nye kæmpemøller, efter en kommune har nedstemt et projekt af frygt for lavfrekvent støj, som akustikprofessor Henrik Møller fra Aalborg Universitet advarer om.(www.ing.dk)

23. juni 2008:
Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien beder Miljøminister Troels Lund Poulsen præcisere overfor kommunerne, at “hvis de gældende grænseværdier for støj overholdes, vil lavfrekvent støj ikke være et problem for naboerne”

19. maj 2008:
Husejere risikerer helt op til 9,7 decibel mere lavfrekvent støj med kæmpemøller som nye naboer, siger akustik-professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet. Delta konkluderer alligevel i ny rapport, at stigningen kun er 2-3 decibel.(www.ing.dk)

10. april 2008:
Akustik-professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet får én på hatten for at udtale, at kæmpevindmøller overskrider grænserne for lavfrekvent støj. Udtalelserne er taget ud af en sammenhæng i en stor rapport, mener elektronikfirmaet Delta.(www.ing.dk)

4. november 2007:
Rapport om indendørs måling af lavfrekvent støj “Indoor Measurements of Noise at Low Frequencies – Problems and Solutions” af Steffen Pedersen, Henrik Møller og Kerstin Persson Waye udkommer. I konklusionen står der, at den danske målemetode er værdiløs, med mindre de generamte nøjagtigt kan udpege hvor i et givent rum, de generes mest. Læs hele rapporten. Læs konklusionen.

1. oktober 2007:
Miljøminister Connie Hedegaard har ikke dokumentationen i orden, når hun hævder, at kæmpevindmøller ikke larmer. Danske undersøgelser viser, at møllerne meget vel kan genere naboer. Nu kræver et politisk flertal en grundig undersøgelse af støjen fra møllerne. (www.ing.dk)

 

Se iøvrigt Miljøstyrelsens arkiv for høringsmateriale på støjområdet

Skriv en kommentar