SUPERNØRDET SØNDAG
21 Dec 2025
I dag skal det handle om en ny videnskabelig artikel om lavfrekvent støj og infralyd fra industrielle kilder, herunder vindmøller, og hvorfor målemetoden betyder noget.
Studiet omfatter blandt andet målinger ved vindmøller med en rotordiameter på 47 m, i afstande på op til 840 meter fra møllerne – altså afstande, der svarer til mange nabosituationer.
Figur 3 er interessant. Den viser målinger af den samme støj med to metoder:
• dBZ (uden vægtning) – viser den fulde lavfrekvente energi.
• dBA (A-vægtet) – standard for miljøstøj og tilpasset menneskets hørelse.
Lavfrekvent støj (<100 Hz) vises tydeligt i dBZ, men bliver kraftigt reduceret i dBA, fordi dBA er velegnet til almindelig hørbar støj, men undervurderer lavfrekvent lyd.
dBZ viser den reelle lydenergi i hele frekvensspektret, også den lavfrekvente del og infralyden, som kan påvirke helbredet, selvom den ikke høres tydeligt.
Af figur 3 fremgår det klart, at målemetoden afgør, hvor meget lavfrekvent energi, man registrerer. Til venstre ses dBZ og til højre ses dBA. Bemærk at forskellen forøges, når frekvensen, Hz, bliver lavere. For at vurdere lavfrekvent støj fra vindmøller korrekt, kan man ikke kun fokusere på dBA.
I Danmark er grænsen for lavfrekvent vindmøllestøj sat til 20 dB(A) indendørs, men da A-vægtning nedtoner lavfrekvent støj, og fordi støjen ikke måles direkte, men beregnes med forsimplede metoder, kan den reelle lavfrekvente lydenergi være betydeligt højere og generende, selv når grænsen tilsyneladende overholdes.
Hvis du vil læse om flere nørderier, så søg på SUPERNØRDET SØNDAG her på siden. Du finder f.eks. opslaget om Ken Mattssons nyeste artikel her:
https://www.facebook.com/share/17jEmE9aY6/?mibextid=wwXIfr
Her er linket til artiklen i Journal of Mechanical Engineering:
