AF: PETER PRINDS, PENSIONERET OVERLÆGE,
Kræftens bekæmpelse iværksatte for 5 år siden en undersøgelse af vindmøllestøjs betydning for sundheden. Den første del af undersøgelsen er nu offentliggjort i et internationalt tidsskrift. I artiklen læses:
Dette studie fandt, at høj indendørs natlig forekomst af lavfrekvent vindmøllestøj er forbundet med øget risiko for både hjerteinfarkt og for slagtilfælde.
Lavfrekventstøj over 15 dB viste 1,6 gange så mange hjerteinfarkter og 2,3 gange så mange blodpropper i hjernen.
Den forhøjede risiko forbundet med den højeste støjpåvirkning blev fundet ved et antal analyser.
At dette resultat i den danske presse er mundet ud i overskrifter som: Møllestøj ikke skyld i blodpropper, kan kun hensætte læseren i den dybeste forundring.
At støjen kan udløse så alvorlige tilstande skyldes enten, at støjgrænserne er for høje, eller at de ikke overholdes. Begge dele har truede vindmøllenaboer vidst i mange år, hvilket er grunden til, at de ønsker en større afstand til møllerne og en måling af støjen i boligen.
Alle har vidst, at støjen giver søvnforstyrrelser, og at søvnforstyrrelser påvirker helbredet. Nu har man altså brugt 5 år på at vise, det man vidste i forvejen. I mellemtiden har man så hæmningsløst sat vindmøller op med en potentiel sundhedspåvirkning meget værre end frygtet.
Nu er kommunerne fuldt bevidste, om hvad de i kampen for at være den grønneste kommune, udsætter borgerne for. Kravet er en ny vindmøllebekendtgørelse. Her kommer undersøgelsen til gavn fordi den viser at holdes støjen for almindelig støj under 36 dB, og for lavfrekvent støj under 10 dB er der ikke flere naboer der dør eller indlægges end sædvanligt.
LNtK: Konklusion af Sunhedsundersøgelse om vindmøllestøj misbrugt…