M.F. Hovmand, Senior Forsker
Tilskuds-milliarderne til vedvarende energi har givet stigende elpriser, uøkonomisk placering af vindmøller, nedlukning af indenlandsk backup fra kraftværkerne og tab af dansk selvforsyning.
I 2004 var støtten til vindenergi 10 øre per produceret kWh. I 2008 fik vindmølleindustrien den forhandlet op til 27 øre/kWh. Dermed var der økonomi i at sætte vindmøller op på land, selvom vindforholdene er mindre gunstige end på havet. Det medførte en kraftig forøgelse af møllekapaciteten, fyldte markedet med overskudsstrøm i perioder med kraftig vind, dumpede el-markedet og pressede økonomien for de traditionelle elværker, som kører, så der ikke opstår mangler i el-forsyningen.
Forringet økonomi førte til omfattende lukninger af elværker, hvilket vel også var den politiske hensigt. Men nedgangen af styrbar el-produktion fra elværkerne har i de senere år ført til massiv el-import fra udlandet. Danmark er ikke mere selvforsynende med el!
Det er endnu ikke gået op for politikere og befolkning, at der er forskel på tilfældig energi fra vindmøller og styrbar energi fra kraftværker, konvent- eller biomassefyret. Kendsgerningen er, at 2/3 del af årets timer producerer møllerne mindre end forbruget og 1/3 del af årets timer mere end forbruget.
Denne ustabile el-forsyning kræver backup fra styrbare energikilder, når møllerne kører ved lave vindhastigheder eller står stille. Ved stærk blæst eksporteres mølle-el. Derfor er det naiv energipolitik, at møllerne skal kunne dække 50 pct. af Danmarks elforbrug. Resultatet er, at Danmark har de højeste elpriser i Europa, når tilskud til vindmøller, ekstra kabler og el-backup medregnes.
Energistyrelsen fremhæver, at vindenergi dækker 43 pct. af elforbruget – vel vidende at mellem 1/3 og 1/4 del af den producerede vind-el eksporteres, tilmed til tabsgivende priser.
Skal et nyt energiforlig på Christiansborg omfatte flere landmøller?
Det må der advares imod, fordi vindmøllernes el-produktion ikke følger forbruget af el. Vindmølle-el sælges i gennemsnit til en pris, der er 20 % lavere end el fra kraftværkerne. Mens overskuds-el, især fra møller, eksporteres til 15 øre/kWh, hvilket er 40 pct. lavere end prisen for import-el.
Vindmølle-ejerne skal have mellem 42 øre og 105 øre per produceret kWh, og danske el-forbrugere må betale en forskel i ”eksportstøtte”, der løber op i milliarder.
På grund af overproduktion vil værdien af produceret el forsat falde. Elprisen vil i perioder med ”god vind” gå mod 0 øre/kWh. Lave eksportpriser på 15 øre/kWh kan ikke dække omkostningerne ved el-produktion, hverken for elværker eller for møller. Hvem skal dække underskuddet?
Danmarks Vindmølleforening har foreslået en fast mindstepris på 30 øre/kWh. Men så skal forbrugerne dække forskellen mellem afregning til mølle-ejerne og markedsprisen for el. Tilskuddet lyder ikke af meget, men en sådan afregning beløber sig til milliarder. Med en fast mindstepris vil man i princippet kunne opstille uendelig mange møller, og værdien af den producerede mølle-strøm vil falde mod nul – i perioder blive negativ.
Prisforskellen må forbrugerne betale. Hvem, bortset fra vindmøllebranchen vil have glæde af en overproduktion af el, der ikke kan sælges på hjemmemarkedet, men eksporteres med milliardtab?
Der er behov for nytænkning, hvis omstillingen mod mere CO2-neutrale energiformer skal lykkes. Potente og styrbare energiformer findes. Skal der opstilles flere vindmøller, skal de ud på havet. Opstillingen er dyrere end på land, men nye kæmpemøller med højder på 250 meter udnytter bedre den større vindressource på havet. Havmøller producerer ganske enkelt el flere af årets timer end landmøller, det giver en mere brugelig produktion.
Et kommende energiforlig i Folketinget skal være økonomisk forsvarligt, teknisk gennemførligt og grønt. Der er intet grønt i at ødelægge det danske landskab med kæmpemøller til skade for dyr og mennesker.
Møllerne skal ud på havet!
