AF: PETER PRINDS, PENSIONERET OVERLÆGE
Kræftens Bekæmpelse har i 5 år arbejdet med en undersøgelse, der skulle fastlægge sammenhængen mellem vindmøllestøj og sundhed. Præsident for Kræftens Bekæmpelse er Lykke Friis, der også sidder i bestyrelsen for Vestas.
Man har nu offentliggjort 1. del af denne undersøgelse, hvorom undersøgelseslederen Mette Sørensen udtrykte, at den ikke vil vise noget endegyldigt. Lægeforeningen kalder undersøgelsen en eklatant misforståelse. Mogens Lytken Larsen, overlæge og adjungeret professor på Aalborg Universitet skriver, der vil gå mange år, før man vil se den fulde effekt af vindmøllenaboskab.
Alligevel venter vindmølle Danmark spændt på resultatet.
1.del, som nu offentliggøres, finder alle der gennem årene er indlagt eller døde af blodpropper, og som indenfor de sidste 4 døgn forinden, har været udsat for ekstra vindmøllestøj.
Man finder, at der blandt naboer, der udsættes for mere end 15 dB indendørs støj, er 2,5 gange så mange der indlægges eller dør af en blodprop.
Undersøgelsen finder også, at når støjen udendørs overstiger 42 dB, øges antallet af blodpropper i hjernen, men antallet af hjertetilfælde mindskes.
Umiddelbart synes der at være nogle bemærkelsesværdige slutninger her.
-Vi ved, at blodpropper eller forkalkning af blodkar opbygges gennem 10 til 15 år. Så når man her konkluderer, at det kan ske på 4 dage må det skyldes, at vindmøllestøj er langt farligere end antaget, eller måske nærmere at de aktuelle møller nok har stået der længere end 4 dage.
-Man finder til gengæld, at almindelig vindmøllestøj over 42 dB mindsker antal tilfælde af hjertetilfælde. Forfatterne overvejer endda kortvarigt i denne internationalt anerkendte artikel at højere støj kunne være beskyttende mod hjertetilfælde, men besinder sig hurtigt til at konkludere at dette fund nok var en fejl.
-Man konkluderer derimod, at hvis støjgrænserne mindsket med 8 til 10 dB, ses der ingen effekt på helbredet.
-Studiet fandt, at høj indendørs natlig forekomst af lavfrekvent vindmøllestøj er forbundet med øget risiko for både hjerteinfarkt og for slagtilfælde. Det har man vidst var gældende for trafikstøj, men nu er det også bevist, at være gældende for vindmøllestøj.
Det der journalistik set kunne være af interesse er – hvordan sådant resultat kan munde ud i en overskrift i 40 aviser om, at vindmøllestøj ikke giver blodpropper. Det kan også undre hvordan man kan tolke dette som videnskab, og endelig – hvorfor man har arbejdet i 5 år med et projekt, som selv projektlederen med rette har forudsagt ikke ville give svar.
Biler skal udføre afgasningsprøver og crash tests, og babysutter skal fremvise test for ftalater, mens det i forbindelse med vindmøller er forbrugerne, der skal løfte bevisbyrde.
I stedet for at bøvle med støjproblemerne er det i dag både billigere og enklere at sætte vindmøllerne på havet.
