Uviljen mod vindmøller breder sig i landets kommuner. Flere af dem har ligefrem indført vindmølle-stop. Spørgsmålet er, hvad vreden mod vindmøller gør ved den grønne omstilling?
Af Mathias Sommer, Solveig Bjørnestad og Morten Frandsen
En lang række af landets kommuner har taget konsekvensen af den folkelige modstand mod vindmøller på land og på stribe indført et decideret vindmøllestop.
Det er især klager over støj og dårligt helbred på grund af gener fra vindmøllerne, som har fået kommuner til sætte foden på bremsen.
– Når man sætter dem op tæt på landsbyer, bliver rigtigt mange borgere direkte påvirket helbredsmæssigt eller af støj. Man kan ikke låne til at købe huset, og beboerne kan ikke sælge huset, siger Jesper Frost (V), viceborgmester i Esbjerg Kommune.
Dårlig idé med vindmøller
Esbjerg Kommune profiterer ellers godt af vindindustrien. Byen har 11.000 ansatte inden for olie-, gas- og vindindustrien, og de senere år har store virksomheder med højteknologiske arbejdspladser etableret sig på havnen i den vestjyske by.
Men kommunens 71 landvindmøller må være nok, lyder det fra kommunens borgere.
– Det er et væsentligt element i Esbjerg at sætte vindmølleparker på havet, så der er en meget positiv holdning til vindenergi. Men de landbaserede parker er man meget skeptiske overfor. Hovedparten af befolkningen tilkendegiver, at det er en dårlig idé at stille landvindmølleparker op, siger Jesper Frost.
Også Aabenraa Kommune, der ifølge en opgørelse fra 2016 har 86 landvindmøller, har trukket en streg i sandet.
– Jeg synes, det er et problem, at lokalpolitikere udsættes for så stort et pres. Der er i den nationale energipolitik ikke nogen lokale fordele. Der er ikke økonomi bundet op på vindmøllerne, og i sidste ende gør vi vores borgere til gidsler, når vi sætter vindmøller op i deres baghaver, siger borgmester Thomas Andresen (V).
600 meter er for lidt
Det er særligt reglen om, at en vindmølle er lovligt opstillet, når blot den står 600 meter fra beboelse, der irriterer Thomas Andresen. For den afstand er ikke tilstrækkelig, mener han.
Det skulle hellere være politikerne på Christiansborg, som tog skraldet for at gennemføre klimadagsordenen, fortsætter han:
– De regler, der er dannet og lavet, er ikke sat i verden for at blive forvaltet i kommunerne.
Læs indlægger i DR dk
