I de forgangne uger har der været megen omtale af den meget nære forbindelse mellem Bæredygtigt Landbrug og tidligere miljøminister Eva Kjær Hansen. Hele balladen kom til at betyde, at ministeren måtte tage sin afsked – fordi de konservative ikke længere havde tiltro til hende. Årsagen hertil var, at de konservative m.fl . mente, at ministeren havde fejlinformeret Folketinget.
Udkastet til den nye – nu vedtagne – landbrugspakke indeholder ifølge aktindsigt nærmest samme ordlyd som det, Bæredygtigt Landbrug har forfattet.
Ministeren blev kaldt i samråd af socialdemokratiets fødevareordfører, Simon Kollerup, der mener, at demokratiet kan være i fare, når noget sådant kan ske. Det blev antydet, at ministeren var en marionet.
Men lad mig nu bare minde Simon Kollerup og de konservative med flere om, at det jo langt fra er første gang, at noget sådant er sket. Vel at mærke, uden at nogen politikere i øvrigt har løftet så meget som et øjenbryn.
Jeg tænker hermed blandt andet på Miljøministeriets udfærdigelse af loven om lavfrekvent støj fra vindmøller, hvor Vindmølleindustrien og Vindmølleforeningen stort set fi k alle deres ønsker indføjet i lovgivningen. Alvorligst er nok i denne forbindelse, at det er besluttet, at man udelukkende beregner den lavfrekvente støj fra vindmøllerne. En måling af den lavfrekvente støj må endelig ikke fi nde sted! Den kunne jo godtgøre, at møllerne udsender for meget lavfrekvent støj, og det går ikke, vel?
Bekymrede borgeres henvendelser blev overhovedet ikke taget i betragtning i lovgivnings-arbejdet – og ekspertudtalelser fra blandt andet Ålborg Universitet blev negligeret på det skammeligste.
Men i dette tilfælde har Miljøministeriet og vindmølleaktørerne optrådt meget mere udspekuleret. Man kan nemlig slet ikke få aktindsigt i flere dokumenter, der ligger til grund for lovgivningen omkring lavfrekvent støj fra vindmøller – for der er slet ikke taget referat af flere de møder, som Vindmølleindustrien og Vindmølleforeningen havde med Miljøministeriet, da lovteksten blev udfærdiget!
Se det var bare rigtig smart! Var der nogen, der sagde, at demokratiet er i fare?
Vindmøllelobbyen har været dygtig til at overbevise politikerne om, at vindmøller er klodens redning, og at der skal rejses vindmøller overalt, hvor de på nogen måde kan klemmes ned. Koste, hvad det koste vil af ødelæggelse af landskab, natur og menneskers trivsel. Og dette på trods af, at man i blæsevejr slet ikke kan bruge al den producerede vindmøllestrøm.
Er det i virkeligheden sådan, at hvis der foreligger et politisk projekt, så bliver embedsværket sat til at få tallene til at passe, så det ser pænt ud på papiret? Regner man så at sige baglæns – så tallene kommer til at vise det, man ønsker? Det er der faktisk meget, der tyder på.
For at understrege vindmøllesagens overordentlig alvorlige karakter, kan det oplyses, at den professor, der formastede sig til at påpege, at grænserne for lavfrekvent støj ville blive betragteligt overskredet, hvis man gennemførte lovgivningen – ja, han blev fyret!
Er ministerierne blevet lobbyisternes tumleplads?
Af Kirsten Nielsen, Engestoftevej 64, 4990 Sakskøbing
Bragt i Folketidende den 3. marts 2016
