Vindmølleindustrien hælder vand ud af ørerne
På Vindmølleindustriens hjemmeside kan man læse om, at vindmølleindustrien er utilfreds med, at nogle kommuner indfører særregler for vindmøller.
Nu er regler for vindmøller efter min mening altid særregler, de har nemlig deres helt egen lovgivning incl. deres egen støjbekendtgørelser, som giver vindmøller lov til, at støje væsentligt mere end al anden industri, og det er vel at mærke 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage.
Vindmølleindustrien formaster sig til at kalde det en uskik, når kommunerne indfører særregler, efter byrådets vedtagelse af en kommuneplan. Kære Vindmølleindustri, det hedder såmænd demokrati, og det skal vi være meget taknemmelige for, at vi bor i et land, der har. Hvis ikke det var helt i orden, at kommunerne indfører særregler efter, at der foreligger en vedtaget kommuneplan, hvorfor tror I så, at den lokalplan, som skal laves efter kommuneplanen foreligger, skal ud i en lovbefalet høringsperiode, hvor vi som borgere og evt. kommende naboer, har mulighed for at komme med indsigelser?
I øvrigt er jeres kattepine og evt. spildte penge på diverse undersøgelser helt selvforskyldt. I kunne jo f.eks. holde op med, at ansøge om opstilling i områder, hvor der er naboer, der kommer til at ligge lige på støjgrænsen, ofte selv om møllerne skal ”skrues ned i ydelse” for at overholde grænserne. Kattepinen bliver også betydeligt mindre af alle de tilskud i får: Pristillæg pr. produceret kWh, garanti på op til kr. 500.000,- til forundersøgelser, skrotningspræmier, statsligt nedsat Vindmøllesekretariat osv. – alt sammen skatteyder- el. forbrugerbetalt.
I fremfører det postulat, at kommunerne ifølge planloven og Miljøminister Karen Ellemann skal planlægge for vindmøller. Den misforståelse vil jeg gerne hjælpe jer med at rette. Det kommunerne rettelig skal er at forholde sig til vindmølleplanlægning. De er ikke forpligtet til at udlægge områder, hvis de ikke mener, der er egnede områder i den pågældende kommune.
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Susanne Jensen
Rødmevej 38
5771 Stenstrup
Steen Christensen
nu er beviset her for at vindmøllestrøm er konkurrence dygtigt i forhold til kraftværks kulproduceret strøm.
Der er dog lige den lille krølle at vindmøller kun producere strøm når det blæser nok, hvad det kun gør ca. 25% af årets 365 dage.
Af Sanne Wittrup, onsdag 13. feb 2013 kl. 10:48
Vindkraftstrøm i Australien er nu billigere pr. kWh end strøm fra nye kulkraftværker. Det har Bloomberg New Energy Finance regnet ud, og tallene refereres af New Scientist.com.
Ifølge beregningerne vil strøm fra nye vindmølleparker i Australien koste mellem 45 øre og 65 pr. kWh, mens strøm fra nybyggede kulkraftværker vil koste lige godt en krone pr. kWh.
I Australien er der høje omkostninger til kulkraft på grund af en national CO2-skat, men selv uden denne afgift vil strømprisen stadig være højere – omkring 72 øre pr. kWh.
Ifølge Guy Turner fra Bloomberg New Energy er teknologien årsag til, at vindmøllerne nu er billigere end kulkraft:
»Bedre design med længere vinger og højere tårne har øget effektiviteten, ligesom parkdesignet er forbedret, således at man undgår, at turbulens fra nabomøllerne spolerer effektiviteten,« siger Turner til New Scientist.
Omkostningerne ved henholdsvis vindkraft og kulkraft varierer dog meget fra land til land.
Nye kulfyrede kraftværker er stadig relativt billige i Kina. Men når den brasilianske regering har bedt elselskaber byde på kraftværkskontrakter i de seneste fem år, så viser det sig omvendt, at nye vindmølleparker er billigere end nye kul- og gasfyrede kraftværker.
Ifølge Global Wind Energy Council i Bruxelles steg mængden af vindkapacitet på verdensplan med 19 procent sidste år og bragte den totale vindkraftkapacitet i verden op på 282,5 GW.
Guy Turner fra Bloomberg mener, at vindkraft i dag ses som en mere sikker langsigtet investering:
»Investorerne er nervøse for at bygge nye kulkraftværker. For mens vedvarende energikilder i stigende grad begunstiges af regeringerne, så står de fossile brændstoffer over for en usikker fremtid i lande, hvor man forsøger at reducere udledningen af drivhusgasser,« siger han til New Scientist.
Guy Turner tilføjer, at eksisterende kulfyrede kraftværker fortsat er billige i drift, fordi kul i sig selv er billigt. Men at opførelse af nye anlæg er en risikabel satsning.
who called
Good respond in return of this difficulty with firm arguments and
telling everything about that.