Tilskud til vindmøller

Uddrag af lovteksten i Energiforliget angående støtten til vindmøller på land gældende fra den 1. januar 2014 og udregning af de fremtidige tilskud til landvindkraft:

1. I kapitel 6 indsættes efter overskriften »Pristillæg m.v. til vindmøller«:
»§ 35 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2. Der ydes pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 for summen af en elproduktion i 6.600 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 5,6 MWh pr. m2 rotorareal. Elproduktionen beregnes fra tidspunktet for nettilslutning.

Stk. 3. Pristillægget efter stk. 2 udgør 25 øre pr. kWh, men fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.

Stk. 4. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.«

Det vil sige, at hvor eksempelvis en Vestas 3 MW V-90 og en Vestas 3 MW V-112 hidtil har fået ens pristillæg, fordi kun generatorens størrelse på de 3 MW lå til grund for pristillægets størrelse (3 MW x 22.000 fuldlasttimer x 25 øre = 16,5 million kr.), vil det maksimale pristillæg fra den 1. januar 2014 være følgende for de to mølletyper:

Vestas V-90: 3 MW generator 19.800.000 og 90 m rotordiameter 35.625.661 = 55.425.661 kWh x 0,25 kr. = 13.856.415 kr.

Vestas V-112: 3 MW generator 19.800.000 og 112 m rotordiameter 55.171.394 = 74.971.394 kWh x 0,25 kr. = 18.742.848 kr.

Se også vedhæftede regneark fra Danmarks Vindmølleforening, hvor man kan indtaste enhver mølles kW-effekt og dens rotordiameter, hvorefter det maksimale pristillæg så fremkommer.

Den ny udregningsmetode er om ikke andet bedre end den hidtil gældende. Men alligevel er de kommende tilskudsordninger uhensigtsmæssige grundet de store tilskud og som i visse tilfælde ligefrem er højere end før, og som blot vil fremelske opstilling af vindmøller i områder af landet med ringe vindforhold. Det er selvsagt set med almenvellets øjne uklogt. For udover at en fortsat opstilling af landbaseret vindkraft, og især med de møllestørrelser der i dag er fremherskende, er ødelæggende for det levede liv på landet og for vore landskaber, er det såvel miljømæssigt som økonomisk kritisabelt, at bruge energi og penge på at fremstille vindmøller for derefter at opstille dem på lokaliteter med ringe vindforhold.

Netop dette tager det ny prisloft på de 58 øre pr. kWh jo ikke højde for. Og derfor burde alle tilskud til landbaseret vindkraft også have en fast tidshorisont, således at efter et nærmere defineret tidsrum, eksempelvis 5 år, så bortfaldt tilskud til el-produktion fra landbaseret vindkraft. Derved ville det selvsagt blive mindre attraktivt, at opstille møller inde i landet med ringe vindforhold.

Ifølge en rapport om vindmøllers økonomi udarbejdet i 2010 af EMD, Aalborg, påpeges det også på side 45:

“at trods moderne vindmøllers større navhøjde er der fortsat markant forskel på, om vindmøllerne placeres inde i landet eller ved kysten. Inde i landet på en middel placering vil kravene til elprisen næsten fordobles, for at investeringen er acceptabel. Men alt i alt er en vindmølleinvestering pt. generelt attraktiv, idet der kan opnås omkring 30 øre/kWh som markedspris + 25 øre pr. kWh i pristillæg, altså omkring 55 øre/kWh, som lige netop gør selv en middel indlands placering acceptabel for en privat investor.”

Det vil sige, at fremover vil det desværre stadig være økonomisk attraktiv for private investorer, at opstille vindmøller på steder i landet med ringe vindforhold. Og skønt disse møller jo aldrig vil kunne producere tilnærmelsesvis den samme mængde elektricitet, som møller der placeres på steder med gunstige vindforhold, såsom på havet, så vælger samfundet fortsat at støtte denne forældede og uhensigtsmæssige vindkraftudbygning. En vindkraftudbygning der både er til skade for samfundsøkonomien og til skade for det levede liv på landet, samt for vore landskabers æstetiske værdier.

1. juni 2012, LNtK.