SUPERNØRDET SØNDAG
16 nov 2025
I dag bliver det langt, da vi skal igennem professor Ken Mattssons nyeste artikel.
“Efficient finite difference modeling of infrasound propagation in realistic 3D domains: Validation with wind turbine measurements” udkom online d. 12. november 2025 i Applied Acoustics. Artiklen er skrevet af professor Ken Mattsson sammen med Gustav Eriksson og Leif Persson fra Uppsala Universitet samt José Chilo og Kourosh Tatar fra Gävle Universitet.
I artiklen beskrives forskellene mellem de nuværende forsimplede standard beregningsmodeller, der bruges af vindmølleindustrien og tillades af myndighederne, og en avanceret beregningsmodel, SoundSim360, der er valideret ved hjælp af målinger ved fungerende vindkraftsanlæg.
De forsimplede standard beregningsmodeller undervurderer systematisk lavfrekvent lyd. Derfor er vi skidt stillet i Danmark, når vindmøllestøj beregnes med de forsimplede metoder, for de vil oftest vise, at grænseværdien er overholdt hos naboerne – selvom den ikke er, hvis man foretager en måling eller beregner ved hjælp af en avanceret valideret beregningsmodel som SoundSim360.
Ved hjælp af SoundSim360 kan lavfrekvent lyd og infralyd forudsiges præcist i realistiske tredimensionelle miljøer, hvor der tages højde for varierende atmosfæriske forhold og det underliggende terræn.
De forsimplede beregningsmetoder beror sig på ray tracing, hvor lyden beskrives som stråler, og hvor brugeren kan ændre på forskellige parametre og dermed påvirke resultatet. Jo længere væk fra lydkilden, desto mere unøjagtigt bliver de beregnede værdier. Det gør sig især gældende på afstande over 500 meter. Ray tracing især er problematisk til beregning af lavfrekvent lyd og infralyd (under 200 Hz) og i forhold til at forudsige lydens udbredelse igennem og omkring f.eks. bygninger. Lavfrekvent lyd dæmpes langsommere i luft og bygningsmaterialer og udbredes over store afstande i sammenligning med lyd med højere frekvenser.
SoundSim360 beskriver ikke lyden som stråler, men som tredimensionelle bølger.
Hovedformålet med undersøgelsen er at validere SoundSim360 mod nøjagtige infralydsmålinger fra moderne vindmøller, der udsender betydelige mængder infralyd. Et andet formål er at kortlægge infralyden fra forskellige moderne vindmøller og undersøge de atmosfæriske forholds påvirkning af lydudbredelsen. Infralydsmålinger er foretaget ved vindkraftsanlæg på Målarberget samt Lervik.
Under disse målinger oplevede to af forskerne søvnproblemer og migræne efter at have været eksponeret for 95 dB infralyd (1 Hz) i blot fire timer. Det er velkendt, at infralyd kan trigge migræneanfald, især hos særligt følsomme personer, som udgør en tredjedel af befolkningen.
Infralyden dannes af den trykforskel der opstår hver gang en vinge passerer tårnet. Jo større vinger desto mere infralyd. Den pulserende natur med regelmæssige spikes adskiller infralyden fra vindmøller fra infralyd fra naturlige lydkilder og gør den særligt generende. Forfatterne forklarer, at eksisterende undersøgelser af infralyds påvirkning af dyr og mennesker er utilstrækkelige, da varigheden af undersøgelserne ikke er lang nok og ikke efterligner den pulserende infralyd, men beror sig på infralyd i et bredere spektrum uden de markante spikes. Forfatterne opfordrer til langtidsstudier med pulserende infralyd og hvor følsomme mennesker og relevante medicinske eksperter, f.eks. otoneurologer, inddrages.
Måling af infralyd adskiller sig markant fra almindelige lydmålinger og kræver specielt kalibreret og nøjsomt placeret udstyr, der skal skærmes fra vind f.eks. med en særlig metalvindskærm. Målingerne blev foretaget med Lidström-mikrofoner, der er udviklet specielt til måling af lavfrekvent lyd ned til 1 Hz fra f.eks. helikoptere. Lidström-mikrofonerne blev kalibreret ved NORSAR, en CTBTO-certificeret infralydsstation. CTBTO er atomprøvesprængningstraktatens system til overvågning af atomprøvesprængninger, og på disse stationer findes ekstremt nøjagtigt udstyr til at kontrollere andre mikrofoners præcision.
Målingerne viser, at store moderne vindmøller genererer væsentligt mere infralyd end gamle mindre vindmøller. Undersøgelserne viser også, at atmosfæriske forhold (temperatur, luftfugtighed, vind etc.) spiller en stor rolle for udbredelsen af infralyd fra vindmøller, og det er nødvendigt at medtage sådanne parametre for at få en realistisk forudsigelse af infralydens udbredelse. De atmosfæriske forhold kan ikke beskrives som en konstant. Der er store atmosfæriske forskelle mellem dag og nat, især i skovområder, og også henover året.
Undersøgelserne viser, at SoundSim360 pålideligt og nøjagtigt kan forudsige udbredelsen af infralyd fra vindmøller under realistiske og komplekse 3D-forhold.
Forskergruppens arbejde er støttet financielt af det svenske forskningsråd.
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller forventer og vil arbejde for, at den viden, der redegøres for i undersøgelsen, vil danne baggrund for en revidering af den danske lovgivning om støj fra vindmøller. Det skal være muligt at foretage retvisende målinger i berørte naboers hjem med relevant måleudstyr. Ved beregning af infralyd og lavfrekvent lyd i forbindelse med planlægning af nye vindkraftværker forventer vi, at man fremover vil skrinlægge de gamle misvisende beregningsmetoder, der ikke tager højde for atmosfæriske forhold og som konsekvent underestimerer de lavfrekvente lyde, og begynder at anvende tidssvarende avancerede metoder.
Link til forskningsartiklen:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0003682X25006280
Link til foredrag v. professor Ken Mattsson og speciallæge og otoneurolog Håkan Enbom i København d. 8. oktober 2025:
https://youtube.com/@naboertilkaempevindmoller?si=G3go4i-RHGsTzHeq
