Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller blev stiftet den 8. november 2009.
Landsforeningens tre hovedkrav:
- LNtK kræver en ny støjbekendtgørelse, der opstiller støjgrænser, der gælder ved alle vindhastigheder (ikke kun ved 6 og 8 m/s) og beskytter menneskers helbred. Der skal igangsættes uafhængig, videnskabelig forskning på helbredsområdet, så de rigtige støj- og afstandskrav bliver identificeret.
- Mennesker skal ikke benyttes som forsøgsdyr. Indtil vi har fået vished om de helbredsrisici, der er forbundet med at leve som nabo til vindmøller, må opstillingen af vindmøller på land udskydes.
- Naturbeskyttelsesreglerne skal skærpes for opstilling af vindmøller i naturen, så de følger de samme regler, som gælder for andre industrianlæg.
Landsforeningens formål er:
- at arbejde for ændret lovgivning, og derved sikre berørte naboer til store vindmøller mod urimelige gener
- at arbejde for større afstand mellem store vindmøller og naboer for at mindske gener fra skyggekast, støj, skader på helbredet, værditab på ejendomme mv.
- at påvise og oplyse om faktuelle gener som store vindmøller udsætter naboer for i form af støj, skyggekast, tab af ejendomsværdi, helbredsrisiko m.v.
- at vejlede lokale grupper/beboere i nærheden af store vindmøller, i deres bestræbelser på at undgå gener fra vindmøller i deres hjem.
- at udarbejde, vedligeholde og formidle materiale og erfaringer, som kan være til støtte for naboer til store vindmøller
- at arbejde for at beskytte natur- og bevaringsværdige kulturværdier
Landsforeningen arbejder på flere fronter bl.a. ved:
- at fremskaffe faktuel viden
- at komme i dialog med politikerne
- at tilbagevise udokumenterede påstande på forskellige medier
- at følge de grupper, der kæmper mod opstilling af vindmøller tæt på beboede områder
Landsforeningen er tværpolitisk.
Landsforeningens aktiviteter skal altid overholde gældende lovgivning i Danmark.
Som medlemmer kan optages borgere i Danmark, som har lyst og vilje til at støtte foreningens formål, eller som føler sig udsat for gener fra store vindmøller.