• tirsdag , 17 juli 2018

Støjmåling er en farce

12-12-2017
AF: PETER PRINDS, PENSIONERET OVERLÆGE, KOLDINGVEJ 201, CHRISTIANSFELD, EMAIL: PETERPRINDS@DADLNET.DK

Peter Prins kommenterer Rapport: Vindmøller ved Nollund støjer ikke mere end forventet 

For den lavfrekvente støj fra vindmøller er der ved let vind angivet en støjgrænse på 20 dB for den beregnede værdi inde i naboboligerne. Da man søger at placere møller så tæt på naboboliger som overhovedet muligt, dvs. 4 gange møllehøjden, vil denne grænseværdi ofte være udfordret. Forudsat en grænseværdi skal give mening, skal man anvende en retvisende beregningsformel eller foretage en retvisende måling inde i huset.

Den lavfrekvente støj varierer indenfor få centimeter i samme rum. Typisk 15-20 dB. For at fastslå niveauet kræver det en scanning af rummet, eller at en beboer kan udpege det punkt, hvor støjen er kraftigst. Det kan besværliggøre målingen, hvorfor MST har valgt at måle på en række punkter og derefter beregne en middelværdi (”de 3 indendørs midles sammen”). Altså medfører en måling efter Miljøstyrelsens anvisning stadig en beregning. Denne ”målemetode”, der gennem mange år er blevet kritiseret af Ålborg Universitet, som mener man skal finde den højeste støjstyrke naboen udsættes for, indgår i beregningsformlen.

Vindmøllenaboer har forstået denne kritik og ønsker derfor reelle målinger i hjemmet. I dag måles støjen ude ved møllen og beregnes derefter inde i huset. Nu vil MST via målinger i 9 udvalgte huse bevise, at den beregnede værdi er korrekt. Men stadigt gælder det målinger, der efterfølges af beregninger.

Det gør man altså ved at benytte netop den beregning, der er grundlaget for den beregning, der skal testes.

Det er så her kæden hopper af. Det svarer til at man skridter 100 meter af, og derefter beviser det er 100 meter ved at skridte af igen. Når man gør samme fejl, får man samme resultat.

Denne skinmanøvre resulterer så i en 128 sider lang farvebelagt ”rapport” spækket med videnskabelige, akustiske udtryk og grafer.

Konklusionen af ”rapporten” er, at målinger viser at beregningsmetoden, der er baseret på samme målemetode, er korrekt.

At denne konklusion er en farce skal endvidere ses i lyset af,

-at det i selvsamme ”rapport” står skrevet: derfor er det problematisk at sammenligne målingerne hos naboerne med gældende støjgrænser og ligeledes med beregninger efter både BEK 1736 og Nord2000.

-at MST i vindmøllevejledningen skriver: eftervisning af, om en støjgrænse er overholdt eller overskredet ved en nabo, ikke kan dokumenteres ved en støjmåling udført ved naboens bolig eller på baggrund af andre beregningsmetoder end den, der er specificeret i bekendtgørelsen.

-at målingerne fortages af det private firma, DELTA/ FORCE Technology, der er en af verdens førende virksomheder, når det gælder services relateret til design, drift og vedligehold af vindmøller, har bidraget til den testede beregningsformel samt lavet de tidligere beregninger”.

-at DELTA har deltaget i udviklingen af de fælles nordiske beregningsmetoder for støj, senest Nord2000-metoden. -at Vestas og Siemens samt Danmarks Vindmølleforening sammen med Miljøstyrelsen den 9.3.2011 i DELTA’s lokaler i Århus fastsatte en lavfrekvent grænse under forudsætningerne: ” den nye grænseværdi må ikke medføre nye begrænsninger for vindmøller. Der var enighed om, at de nye grænser ikke skal føre til, at der måles støj indendørs hos diverse naboer”

Øvelsen går altså ud på, at de mennesker, der har udviklet en målemetode og på grundlag af den en beregningsmetode, der skal hindre at man foretager reelle målinger, nu vil bevise, at de to metoder passer så godt sammen, at man kan undgå at skulle måle støjen direkte.

Rapporten får et ekstra kuriøst præg, da den seniormedarbejder, der udarbejder den, for mere end 20 år siden stod for en undersøgelse, der konkluderer at støjgrænsen ikke burde overstige 33-38 dB, nu tester om støjen overstiger 44 dB.

 

_____________________________________________________________________________________

Greta Gallandy Jakobsen kommenterer rapporten på FaceBook

Nu mangler der stadig et par forklaringer: Hvornår kommer resultaterne fra “Pilotprojektet” i Holbæk Kommune ved Hagesholm Vindmøllepark. Der skulle jo måles støj inde i naboernes huse, der hvor støjen er. Prof. Henrik Møllers nu forsvundne lavfrekvente støjmåler skulle spille en vigtig rolle der. Det er meget påfaldende, at Miljøstyrelsen ikke vil undersøge, hvorfor mennesker over hele verden klager over vindmøllestøj, men udelukkende bekymrer sig om, AT VINDINDUSTRIEN KAN FRIKENDES FOR ULOVLIGHEDER. Hvem har været aktiv medvirkende til de nuværende og ikke tilstrækkelige støjregler? Der har været 9 hemmelige møder i Miljøstyrelsen med vindmølleindustrien og folketinget og offentligheden må ikke vide, hvad der blev talt om. Det er ikke i orden. Når familier klager over støjgener, så skal sagen undersøges til bunds og der skal bruges de nyeste og bedste måleapparater for at kunne fange samtlige frekvenser. Det kan man ikke med dBA målinger – men det ved Miljøstyrelsen udmærket godt.

______________________________________________________________________________________

 LNtK: Sådan oplever nogle vindmøllenaboer virkeligheden!

Rapporten fra Nollund bekræfter, at nuværende grænseværdier i lovgivningen, ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af naboer til kæmpevindmøller. Lovgivningen beskytter effektivt vindmølleopstiller mod naboerne.

Beretninger fra vindmøllenaboer

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar