Uncategorized

Lars Klottrup

Den allerbilligste strøm kommer ikke fra vindmøller fra land. Den kommer fra kul- og gaskraftværker.

De stærkt usaglige skræmmebilleder må være de mange internationale sundhedsundersøgelser af naboer til kæmpevindmøller. Mærkeligt, at der ikke er foretaget sådanne undersøgelser i vindmøllelandet Danmark. Frygt for at skade eksporten?

De kommuner, der ikke vil tage “medansvar” tager såmænd blot det kommunale selvstyre og deres opgave som borgernes repræsentant alvorligt

Lars Klottrup

Modstanden mod megavindmøller på land er GIGA, og der spores en vis desparation fra Danmarks Vindmølleforenings side. Hvordan ellers forklare de usande påstande, såsom:

1. Den allerbilligste strøm kommer fra vindmøller på land. Den allerbilligste strøm kommer fra kul-og gasfyrede kraftværker, jvnf. OECD-rapporten Projected Cost of Generating Electricity – 2010 Edition.

2. Med de “usaglige skræmmebilleder” menes vel de mange internationale sundhedsundersøgelser af naboer til vindmøller, der munder ud i anbefalinger af en mindsteafstand til naboer på 1,5 til 2 kilometer. Hvorfor modbeviser Danmarks Vindmølleforening ikke de undenlandske undersøgelser med systematiske, danske kliniske undersøgelser? Der er ikke foretaget en eneste sådan klinisk undersøgelse i vindmøllelandet Danmark. Det skriger da til himlen, de mange klager fra naboer til Megavindmøller taget i betragtning!

3. Den alfaderlige og arrogante vurdering af kommunernes indsats, som om de var underlagt Danmarks Vindmølleforening, skriger ligeledes til himlen. De kommuner, der ikke vil lade sig kommandere med af Danmarks Vindmølleforening, tager såmænd blot det kommunale selvstyre og borgernes sundhed alvorligt!

Lars Klottrup

Da mange kommunalbestyrelser heldigvis tager deres ansvar for borgernes sundhed alvorligt ( Sundhedslovens § 119), er der primært brug for systematiske lægevidenskabelige undersøgelser af sundheden hos naboer til kæmpevindmøller i Danmark.
Udenlandske undersøgelser tyder på, at det er skadeligt for helbredet at bo tættere på kæmpevindmøller end 1,5 til 2 kilometer. Før det er verificeret ved kliniske undersøgelser i Danmark af de mange naboer til kæmpevindmøller, der har helbredsproblemer, bør der ikke opføres kæmpevindmøller på land tættere end 2 kilometer på menneskelig beboelse.

hans_dane

Dette blot til orientering om hvilken “site” på internettet, som jeg p.t. anvender om de to ansøgninger til Faxe kommune om opsætning af omkring 6 gigantvindmøller på to lokaliteter i Faxe kommune.

Jeg har et nyt domnænenavn under registrering:
Vindmøller-alslev.dk

Under dette navn er det min hensigt, at komme med information om sådanne gigantvindmøller i håb om bredest muligt

– at få Faxe kommunens befolkning til på et sagligt grundlag at tage stilling til, om erhvervs- og kulturudvalget bør give tilladelser til de to ansøgende storgårdejere, der hver ønsker en gruppe af 3Mwh møller opsat på deres jord

– at det vil betyde at hver af storbønderne kan score sig salgsindkomster på hver omkring 1 mio kr.,

– at Faxe kommune som en slags økonomisk præmiering hvis projekterne gennemføres får ca. 600.000 udbetalt af statsmidler til brug for diverse projekter i kommunen,

– at en hel landsby omkring blot den ene vindmøllegruppe ( Alslev ) vil få 3 gigantvindmøller som nabo mod vest, med deraf følgende støjgener og skyggekastninger fra 130 meter høje møller kun ca. 700 meter væk,

– at det/de konsortier, der står bag opstillingerne og driften af gigantmøllerne faktisk vil kunne finde lokationer, der er op til 1/3 mere effekltive – f. eks. havvindmåller ,

– at det vil være tvivlsomt, om lovgivningens intentioner om, at sådanne vindmøller i vidst muligt omfang skal ske uden gene for omgivelserne, på grund af teknisk set dårlig geografisk placering og på grund af relativ vægtig gene overfor de omliggende er tilgodese. og endelig,

– at disse måske 6 gigantvindmøller i den grad kommer til at præge billedet af naturen i Faxe kommune uden, at der reelt er behov derfor når man fraser, at storgårdejerne naturligvis gerne ser at kunne score sig et par mio. kr. i gevinst, og at kommunen sikkert gerne ser den slunkne kommunekasse fyldt lidt op med midler fra tilskudssystemet om vindmøllerne eller med 1,2 mio kr. til brug for diverse projekter i kommunen.

Jeg vil håbe, at det ikke er det sidste “at”, der bliver afgørende for, om der gives tilladelser til det ansøgte, for det burde Faxeborgerne ikke være bekendt overfor de mange nærtboende, der notorisk skades og som måske vil kunne opnå mio-kompensationer, der godt nok ikke skal finansieres af kommunen, men af mølleejerne, og som derfor allerede er indregnet i økonomien, der ved hjælp især af 25 øres støtte pr produceret Kwh kan skrues sammen med endog ganske gode afkastmuligheder til mølleejerne.

Ja tak til vindmøller. Dem vil Danmark få brug for i fremtiden hvor de fossile enerkilder forsvinder, men det bør ikke ske ud fra lodsejernes og kommunernes økonomiske interesser, men ud fra objektive kriterier for hvor det bedst muligt lader sig gøre at finde placering derfor, og der bør det fortrinsvis være havområderne, der notorisk er de mest produktionsmæssigt rigtige og derefter placeringer i vestdanmark, hvor det notorisk blæser mere end længere østpå, og dette kun afveget når og hvis det måtte lade sig gøre at finde placeringer på landarealer, som f. kes. i Faxe uden at det i det hele taget ligger indenfor risikoen for, at der skal betales kompensationer til naboer for gener.

Lars Klottrup

Fuldstændig vildledende overskrift.

Det kan godt være, at produktionen af vind-el i gennemsnit andrager 25% af den samlede el-produktion, men kun en lille del af den forbruges i Danmark.

Så længe der ingen effektive el-til-el lagringsmetoder findes, er situationen den, at det meste af vindmøllestrømmen eksporteres til Norge og Sverige til discount-priser.

I årets 8 koldeste måneder svinger el-eksporten i forbløffende grad sammen med vindproduktionen, på grund af kraftvarmeværkernes store el-produktion, når der skal produceres meget varme.

Så en forsvarlig overskrift ville snarere være:

Højst en tiendedel af det danske elforbrug kommer fra vindmøller

Lars Klottrup

Den konservative omsorg for investorerne er rørende, og som en repræsentant for el-forbrugerne, der investerer knap 2/3 af de ca. 90 millioner, 3 stk. 3 MW kæmpevindmøller koster fix og færdig, takker jeg venligst nej til kæmpevindmøllerne.

De eksterne investorer, jordbesiddere og mølleopstillere, investerer i realiteten kun 1/3, cirka 30 millioner, som risikokapital i 3 stk. 3 MW kæmpevindmøller. Resten – 60 mill – skal de blot lægge ud og får tilbage igen over de første 22.000 driftstimer, betalt af alle el.-forbrugere over posten ‘offentlige forpligtelser’.

Så der er ingen grund til at bekymre sig så meget om, hvorvidt “mindretals-investorne”, jordejere og mølleopstillere, er tilfredse. Koncentrer jer hellere om flertalsinvestorerne, elforbrugerne i lokalsamfundet.

Det er vel i sidste ende borgernes interesser, I er valgt til at varetage?

Lars Klottrup

Det er meget simpelt at afgøre, om man skal have kæmpevindmøller:

Hvert byrådsmedlem stemmer ud fra, om de ville være villige til at bo som nabo til sådanne kæmpevindmøller selv!

Det ville jo være uanstændigt at påfører borgerne ulemper, man ikke personligt ville acceptere.

Rita Petersen

Vindmøller er uønskede naboer.

Hvis Vindmølleindustrien er god til noget, så er det at mistolke undersøgelser.

For nylig skrev Vindmølleindustrien bl.a.: ”En undersøgelse fra Home viser, at vindmøller er gode naboer”. Undersøgelsen der henvises til er ikke ny som det påstås. Den er fra juni 2010 og er besvaret af 723 personer i Homes boligpanel.

Home undersøgte hvad boligejere og boligkøbere frygter mest.

“Hvis du forestiller dig, at du var på udkig efter et nyt hjem, hvad ville så være den mest negative faktor ved en bolig”, spurgte Home.

Der skulle vælges én af elleve uønskede naboer tæt på boligen: Trafikeret vej, vindmølle, landbrug/gylletank, støjende virksomhed, kirke/-gård, supermarked/p-anlæg, tankstation, institution for kriminelle eller stofmisbrugere, ”rockerborg”, ved ikke og andet.

Vindmølle tæt på boligen kom på 8. pladsen over uønskede naboer.
Det fordrejer Vindmølleindustrien til, at vindmøller er gode naboer. RYSTENDE!

Over 1/3 af respondenterne var bosat i Region Hovedstaden, så derfor kan det ikke overraske, at rockerborgen (31,3 %) og institutionen for kriminelle eller stofmisbrugere (19,9 %) kom ind på 1. og 2. pladsen over uønskede naboer. Der er ikke mange i hovedstadsområdet, der kender til generne fra en vindmølle. De kender derimod til utrygheden med skyderier, vold og narko.

Ca. 1/4 svarede, at en trafikeret vej (16,6 %), en støjende virksomhed (8 %) og en vindmølle (1,4 %) vil være den mest uønskede nabo. Det resultat burde give Vindmølleindustrien stof til eftertanke!

De færreste ved, at vindmøller må støje op til 9dB(A) mere end en virksomhed i aften-/nattetimerne.

Naboer til vindmøller ved, at vindmøllestøjen ofte opleves værre i nattetimerne end i dagtimerne modsat støjen fra de trafikerede veje, som i langt de fleste tilfælde aftager i løbet af aftenen.

”Den lille gruppe godt organiserede vælgere” som Danmarks Vindmølleforening kalder de mange hundrede modstandere af store vindmøller på land, sætter sig grundigt ind i tingene. Burde man ikke også kunne forlange det af Vindmølleforeningen og Vindmølleindustrien?

I stedet for at manipulere med undersøgelser skulle Vindmølleindustrien hellere bruge kræfterne på at gøre vindmøllerne mindre støjende og mere effektive, uden at de absolut skal vokse op i himlen.

Rita Petersen
Talsmand for Kappelgruppen http://www.visigernej.dk
Gottesgabe Strandvej 4
4900 Nakskov

Lars Klottrup

Ja, selvfølgelig er der privat vilje til at investere i vindmøller.
For en beskeden risikokapital på 1/3 af den samlede investering i kæmpevindmøller får “investoren” de 2/3 forærende af os el-forbrugere. De skal bare lægge pengene ud og får dem tilbage igen over de første 22.000 fulddriftstimer.
Ingen hekseri, ren tilskudsspekulation!

Lars Klottrup

Det kan man da kalde et læserbrev på automatpilot!

Først får vi liret den sædvanlige vindmølletilhænger-sang af om, at når blot vindmøllerne overholder de almindelige støjregler, så er der heller ingen problemer med lavfrekvent støj.
Sådan kan man kun mene, hvis man nøjes med at læse DELTA-rapportens konklusioner. Hvis man giver sig tid til at læse hele rapport AV 1272 , når man frem til, at store møller overskrider 20 dB lavfrekvens-grænsen.
DELTA har, selv for et gennemsnit af store møller, beregnet overskridelser af 20 dB-grænsen. De praler ikke ligefrem med det i resume og konklusion, men ikke desto mindre ses det inde i rapporten.
Det ses på side 47, tabel 4, der på grund af snørklede og uigennemsigtige forudsætninger endda underdriver forskellen på lavfrekvent støj fra henholdsvis små og store vindmøller.

Derefter kommer sangen om vindmøller som en del af et nyt grønt energisystem. Men vindmøller er totalt unyttige i energisystemet.
For flere vindmøller betyder blot forbrug af mere forurenende kul.

Dansk Fjernvarme, der repræsenterer 410 fjernvarmeværker over hele landet, påpeger i en pressemeddelelse fra den 14. april, at flere vindmøller betyder øget forbrug af CO2-forurenende kul i det nuværende energisystem.

Når vindmøllerne kører for fuld kraft, falder prisen på el nemlig. Det eneste alternativ, der kan følge vindmøllerne ned i pris, er kul. Derfor falder det danske kulforbrug ikke.

Problemet bliver større og større. ”Det skal der gøres noget ved”, siger formanden for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro. Men hvad der skal gøres, siger pressemeddelelsen fra Dansk Fjernvarme intet om.

At afskaffe den omkostnings-effektive rygrad i den danske energiforsyning – kulkraftværkerne – kan kun ske over rigtigt mange år. Her og nu kunne man teoretisk ændre den frie prisdannelse på elektricitet, men så får vi ganske sikkert EU på nakken.

Den eneste løsning på mellemlangt sigt synes at være udviklingen af effektive lagringsmetoder for vind-el. I dag er den eneste rigtigt effektive el-lagringsteknologi varmevekslere, men det der konverteres til varme kan ikke føres tilbage til el-nettet. I den anden ende af skalaen har vi brint eller ”grøn gas”, hvor energitabet ved at gå fra vind-el til brint og tilbage til el i dag er over 80%!

Det intelligente elnet, der kan fordele energiforbruget over døgnets 24 timer og for eksempel starte vaskemaskinen om natten, når vindmøllerne producerer billig strøm på livet løs, er selvfølgelig én løsning til at bruge strøm, når vinden blæser. Man må så bare håbe, at vaskemaskinen står rigtigt langt væk fra soveværelset!

Før effektive vind-el til el lagringsmetoder er udviklet, er det uforstandigt at sætte flere vindmøller op. For øget vindkraft er ensbetydende med øget forbrug af svinende kul i dagens danske energisystem.

Halleluja, siger jeg bare til Henrik Skotte fra Danmarks Vindmølleforening

Hans_Dane

Danmarks Vindmølleforening er vel ikke just en forening af vindkraftinteresserede så meget som af investorer, der takket være gunstige tilskudsbestemmelser kan etablere og drive ganske givtige produktionsvirksomheder.

Sådanne investorer er næppe nogen mangelvare, blot Staten sikrer møllelaugene de fornødne tilskud.

Jeg faldt over et referat fra Dansk Vindmølleforening, og synes, at spore en vis bitterhed, der just næppe er den bedste måde at fremme velkvalificerede beslutninger.

“PRESSEMEDDELELSE (klausuleret til lørdag den 12. marts 2011 kl. 14.00)

Kommunerne klarer vindmølleplanlægningen

På Danmarks Vindmølleforenings årsmøde var der ros til kommunerne for seriøs vindmølleplanlægning, men stor forundring over nogle få kommuner, som de seneste uger har opgivet eller udskudt deres vindmølleplanlægning

Mange kommuner er kommet godt i gang med ny planlægning for vindmøller og kommunerne har allerede i første runde fundet halvdelen af de pladser, der skal bruges frem mod 2020.

Og for nylig har Regeringen fremlagt en strategi for fremtidens forsyning med vedvarende energi, hvor vindkraft på land spiller en central rolle.

”Det er nye og positive toner i den danske energipolitik, som vi hilser velkommen, men desværre må vi også konstatere at en lille håndfuld kommuner ikke vil tage et medansvar”, siger formand for Danmarks Vindmølleforening, Kristian Jakobsen fra årsmødet i Vingsted centret.

”Nogle af kommunalpolitikerne er simpelthen blevet bange for en lille gruppe godt organiserede vælgere, der fremfører stærkt usaglige skræmmebilleder.

Jeg tror at de skræmte kommunalpolitikere risikerer at lægge sig ud med en meget større del af deres vælgerkorps, nemlig det meget store, men ikke så højtråbende flertal som faktisk støtter vindkraften og den grønne omstilling”.

”Det er simpelthen ikke troværdigt når enkelte kommuner den ene dag slår sig op som klimakommune eller grøn kommune og den næste dag med usaglige eller til lejligheden nyopfundne særregler aflyser seriøs vindmølleplanlægning”, siger Kristian Jakobsen og tilføjer

”Det bliver dyrt for elforbrugerne. Den allerbilligste strøm kommer i dag fra vindmøller på land. Men de kan ikke alle sammen stå i nabokommunen”.

Ved Danmarks Vindmølleforenings årsmøde præsenterede Klima- og Energiminister Lykke Friis regeringens energistrategi og årets vindmøllepris gik til Ærø, som med stor lokal opbakning har gennemført et nyt vind-mølleprojekt, der bidrager til øens selvforsyning med vedvarende energi.”

———————————–

Ikke mindst synes nedenstående citat fra referatet at vise, at Vindmølleforeningen tilsyneladende forsøger, at sætte visse kommunalpolitikere i bås som værende bange for vælgerne.

Det er ikke store tanker at gøre sig om de folkevalgte.

Nu er det vel ikke således, at Vinmølleindustrien i virkelighed er bange for, at der er borgere, der vil bruge de fornødne kræfter til at få de mest relevante facts lagt på bordet for de besluttende politikere således, at de måske får et langt mere nuanceret billede af, hvad givne projekter vil betyde for deres kommunale forhold.

Det alene, at Vindmølleindustrien synes at være dybt involveret med sagsbistand, kan i sig selv antyde, at det måske er ekstra vigtigt, at borgerne kommer ind og forsøger at finde op og ned på facts.:

”Nogle af kommunalpolitikerne er simpelthen blevet bange for en lille gruppe godt organiserede vælgere, der fremfører stærkt usaglige skræmmebilleder.

Jeg tror at de skræmte kommunalpolitikere risikerer at lægge sig ud med en meget større del af deres vælgerkorps, nemlig det meget store, men ikke så højtråbende flertal som faktisk støtter vindkraften og den grønne omstilling”.

Jeg synes bestemt ikke, at det fremmer tilliden til de informationer, som måtte komme fra Dansk Vindmølleforening i forbindelse med de projekterede vindmøllers sagsbehandling i kommunerne.

I det hele taget bør man nok være ekstra påpasselig overfor det forhold, at også Vindmølleindustrien er ekstra fremme på mærkerne under sagsbehandlingerne i kommunerne.

Vindmølleforeningen forsøger hvad der måske minder om plat, når formanden for Vindmølleforeningen siger:”

”Det er simpelthen ikke troværdigt når enkelte kommuner den ene dag slår sig op som klimakommune eller grøn kommune og den næste dag med usaglige eller til lejligheden nyopfundne særregler aflyser seriøs vindmølleplanlægning”.

Nu er det eneste saliggørende i klimapolitikken ikke, at en kommune kaster sig på knæene for vindmølleindustrien og for de investorer, der ganske flittigt hjulpet af staten med tilskud er ivrige efter netop at gøre deres indtjening indenfor vindmølleområdet.

Måske står samfundet lige overfor vedvarende energi fra solen (solcelleenergi), idet lønsomheden nærmer sig at kunne matche med vindmøller med hastige skridt, og fordi, solcelleanlæg er totalt støjfri og absolut ikke sender kilometerlange blinkende skygger rundt i landskaberne.
Det er ikke altid, at man skal kaste sig over den først kommende mulighed.
Lovgivningen forudsætter, at kommunerne seriøst skal gennemgå og afprøve de ansøgninger, der indløber også på Vindmølleområdet, og efter de bestående regler betyder dette således, at de lader borgerne deltage i debatten og åbner for muligheder for, at borgernes synspunkter også kommer til at spille ind på afgørelsen af, om den enkelte kommune skal tillade de ansøgte vindmølleprojekter.

Hvis det var sådan, at vindmøllerne f. eks. i 150 meters højder var fri for at skæmme landsskaberne, og genere med støj og skyggekastning, så ville møllerne sikkert blive modtaget af befolkningerne med kyshånd, men sådan er det langtfra.

Det er grundliggende betænkeligt, at Vinmølleindustrien tilsyneladende er dybt involveret i kommunernes arbejde med projekterne, at borgerne ikke effektivt bliver forsynet med de relevante data til brug for debat og høringsrunder, at der ikke samtidig med ansøgninger vedlægges rapporter der godtgør, at den ønskede placering er den optimale blandt mulige placeringer.

I øjeblikket ser det ud til, at Vindmølleindustrien i samarbejde med potentielle investorgrupper udfinder jordbesiddere, der måtte være interesserede i at afhænde arealer til Vindmølleprojekter, og baseret på markedsvilkår og særdeles begunstigede tilskudsregler sikkert har foretaget kalkuler, der viser at det vil blive lønsomt for investorerne af erhverve/drive vindmøllerne.

Lovgivningen på området har indbygget en gulerod til kommunerne, der accepterer sådanne projekter. Ved de to ansøgninger om 6-7 gigantvindmøller i Faxe kommune i øjeblikket, drejer det sig om ca. 1,5 mio kr. som udløses af statens midler til diverse “grønne projekter” i kommunen.

Lovgivningen har tydeligt vist, at der er ulemper ved vindmøller, ulemper, som lovgivningen dog synes at nedtone således som bestemmelserne for værditab er strikket sammen. Derfor vil der være tabere i tilfælde af vindmølleprojekterne.

Den kommune, der accepterer gigantvindmøller i sin kommune burde ikke måles som “grøn kommune” derved, for det er i princippet bedøvende ligegyldigt hvor møllerne opstilles rent teknisk, idet der dog er bedre vind ved havvindmøller.
Det at staten har strikket et klækkeligt beløb sammen til kommunerne, der gennemfører disse projekter, er kun udtryk for statens ønske om at lægge pres på kommunerne.

De kommunale politikere bør naturligvis ikke lade sig gå på af hvad Vindmølleforeningen mener om deres habilitet til at kunne træffe gode valg, men ufortrødent arbejde på sammen med borgerne at sikre, at de får det bedst mulige beslutningsgrundlag hvor det forhold, at jordejeren får en salgsgevinst, hvor kommunen får midler fra Grøn Fond, og hvor landets energiforsyning tilgodeses i rimeligt omfang på den ene side, og hvor ulemper for kommunens borgere, miljø, landskab m.m.holdes oppe mod fordelene.

Der synes sandelig at være al god grund til, at de kommunale politikere lytter til hvor faktuelle informationer kommer fra og ikke læner sig for meget op af Vinduesindustrien, der sikkert besidder ekspertise, men som også er økonomisk involveret.

Lars Klottrup

Gavehumør – sikket noget vrøvl. Lokalbefolkningen har allerede betalt 2/3 af møllerne via posten ‘Offentlige forpligtelser’ på elregningen, så det var ikke andet end rimeligt, om de fik tilbudt 2/3 af andelene i vindmøllerne gratis!

Ralph Sylvestersen

Godt nyt!
Citat fra DRs artikel, “Særligt i Helsinge har der længe været problemer med et lokalt fjernvarmeværk som ikke har støjdæmper på sin skorsten”. Men, støjkilderne er mangfoldige og stort set hele landet er indhyllet i lavfrekvent støj.

Fx havne som her; http://roemoe.blogspot.com/2011/01/havneby-oversvmmet.html
Og dieselmotorer, jf., http://feltmester.wordpress.com/forbr%C3%A6ndingsmotoren/
.

Lars Klottrup

Hvad skulle de samfundsmæssige gevinster ved en merproduktion fra flere møller være? Hver 3 MW mølle koster el-forbrugerne – samfundet – 17 mill kroner i tilskud, og meget af den strøm, møllerne producerer, sælges til Norge og Sverige til discount-priser. CO2-besparelse ved vindmøller er der i det danske energisystem ikke meget af, idet det er el produceret med naturgas, der skrues ned for, når møllerne kører. Den billige el-produktion ved hjælp af forurenende kul kører uanfægtet videre for fuld skrue.

Så hvad er lige den samfundsmæssige gevinst ved vindkraft? Ligner det ikke snarere et gigantisk samfundsmæssigt tab at sætte vindmøller op? Særlig når det tages i betragtning, at kæmpevindmøllerne man sætter op i dag, ødelægger livskvaliteten for naboerne og udgør et voldsomt angreb på deres privatliv.

Fjern tilskuddet til vindmøller, så får vi se, hvor mange “grønne” investorer der er tilbage. Indtil den tåbelige Lov om fremme af vedvarende energi er lavet om, er det nok en god ide at søge advokatbistand

Bjøørn Paulsen

Hej.

Også i Næsbjerg synes vi, at store vindmøller hører til på havet, så vi kan bevare vores landsbymiljø med trivsel og glæde i stedet for støjbetinget stress.
Udviklingen viser endvidere, at udviklingen er løbet fra landplacerede gigamøller.

hans_dane

Mit tilkendegivne håb om, at Faxe kommune ville lade alle deres borgere modtage debatoplæg vedrørende de to vindmølleprojekter, der i øjeblikket er sendt ud til høring i befolkningen, er bristet, men det burde jeg nok have nået frem til, da jeg læste indholdet af Erhvervs- og kulturudvalgtes mødereferat af 28. marts 2011 hvori der direkte blev skrevet at der kun skulle udsendes debatoplæg til de nærmeste naboer til de potientielt kommende vindmøller.

Rent faktisk annoncerede kommunen om mødet i aviserne vedrørende Alslevprojektet kun 2 dage inden dettes afholdelse.

Der dukkede imidlertid over 100 mennesker op til mødet, takket være borgerforeningen for Alslev og Tågerup i særdeleshed.

Især debatoplægget vedrørende AlslevProjektet blev på mødet kritiseret for at være tendentiøst til fordel for projektet og med anvendelse af manipulerede oversigtskort fra Google, der for øvrigt angiveligt ikke havde givet tilladelse til at deres oversigtskort kunne anvendes i det rundsendte/og uddelte debatoplæg.

Repræsentant fra konsulentfirmaet Rambøll fandt den fremførte kritik urimelig, idet dette dog ikke blev begrundet, men vedkommende fremførte, at de som konsulent for Faxe kommune havde ansvaret for debatoplægget og dermed for anvendelsen af “lånt” kortmateriale fra Google uden tilladelse.

Debatoplægget vedrørende Alslevprojektet blev af vedkommende repræsentant nærmest beskrevet som et af de mere vellykkede, og hvis det er tilfældet og der foreligger andre debatoplæg for vindmøller fra pågældende firmas side, så synes jeg, at læserne bør være meget påpasselige med, om sådanne debatoplæg også anvender manipulerede oversigtskort, med angivelse af navnet Google.
På grund af at kommunen havde undladt at udsende debatoplæg til de nærmeste naboer, der boede i anden kommune, forlængede kommunen fristen for høringsrunden til den 22. juni 2011.

Frank Nielsen

Kan se inspirationen bar frugt. Super 🙂 Og det issue skal der simpelthen være meget mere fokus på.

Lars Klottrup

Naturstyrelsen synes også at arbejde for Vindmølleindustrien, jvnf. indledningen:
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_47768/ImageVaultHandler.aspx
Det er bare for ulækkert med sammenblandingen af private og offentlige interesser i vindmøllespørgsmål – igen og igen og igen!

Johnny Berthelsen

Det er dybt godnat at nedrive eksisterende møller, der kunne have produceret i mange år endnu, blot for at få plads til støjen fra en større model.
Der skal brændes meget diesel af for at nedrive 75 meter høje mølletårne af beton.
Det er ikke vedvarende energi, men vedvarende industri.

Lars Klottrup

Kynisk artikel: “…der er stadig masser af ledig landjord til at opstille yderligere vindmøller.” Korrekt, hvis man kalkulerer uden menneskelige omkostninger af naboskabet til havvindmøller på land!

Med en traditionel og komfortabel tankegang: “…der er endnu alt for mange hurdler, havvindmøllen skal overvinde, før den bliver lige så pålidelig en standardvare, som møllerne på land har udviklet sig til.”

Den, der skriver i Euroinvestor, er fuldstændig blottet for visioner, respekt for sine medmennesker og så præget af status-quo, at det er helt pinligt. Kender han/hun ordet innovation, udvikling?

Lars Klottrup

Jeg går ud fra, at de eksperter der skal høres om den rette grænse for lavfrekvent støj, er sundhedsfaglige eksperter, arbejdsmedicinere og lignende?

Lars Klottrup

Lige så vigtig som grænsen forlavfrekvent støj er målemetoden.

Hvis du klager over lavfrekvent støj fra en nærliggende vindmølle, vil kommunens virksomhedstilsyn måske – hvis den skønner klagen berettiget – komme og kontrolmåle. Men den gør det efter Miljøstyrelsens metoder, der ofte måler 5-10 dB for lavt, specielt hvis du ikke præcist kan udpege det sted, hvor lyden er højest og generer dig mest. 5 til 10 dB svarer til en styrke, der opfattes som 2-4 gange lavere, end den reelt er, i det undersøgte rum.

Det har stået på siden 1997 og betyder, at folks klager over lavfrekvent støj kan være afvist på et forkert grundlag. Det fremgår af en artikel i Berlingske Tidende fra den 25. oktober 2007, skrevet af journalisterne Pauli Andersen og Morten Beiter, med titlen ”Forskning kasserer danske støjmålinger”. Forskningen er udført af Civilingeniør Steffen Pedersen og Professor Henrik Møller, begge fra Ålborg Universitet, i samarbejde med Kerstin Persson Waye fra Universitet i Göteborg. Forskningen tester, hvor godt 3 metoder kan afdække styrken af lavfrekvent støj i tre forskellige rum.

Testen viser blandt andet, at den svenske metode rammer nogenlunde præcist, mens den danske typisk måler mellem 5 og 10 dB forkert, og ofte til den lave side. Den upræcise danske metode er af Miljøstyrelsen hidtil blevet anvendt som grundlag for at afvise, at en støjgrænse for lavfrekvent støj var nødvendig. Når bare de almindelige støjkrav var overholdt, skulle lavfrekvent støj fra vindmøller ikke være noget problem. – Også selv om professor Henrik Møller gentagne gange har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på den misvisende danske målemetode. Men forgæves – de har ikke haft tid til ”… at gå i detaljer med en sådan undersøgelse”, som Civilingeniør Jørgen Jacobsen i Miljøstyrelsens Industrikontor skrev i en mail til Henrik Møller.

Nu ser det heldigvis ud til, at Miljøminister Karen Ellemann har fået tid til i det mindste at revidere Vindmøllebekendtgørelsens støjkrav, så også kravene til maksimal lavfrekvent støj defineres. Men skal det virkelig hjælpe noget, må også de eksisterende kontrolmålemetoder revideres i forbindelse med revisionen af hele Vindmøllebekendtgørelsen. Ellers får revisionen ikke den store betydning for støjplagede naboer til kæmpevindmøller. Så lad os håbe, at Miljøstyrelsen i løbet af de sidste 3 år har haft tid til at studere Ålborg Universitets undersøgelse fra 2007 og dens anbefalinger til en mere nøjagtig kontrolmålemetode!

Johnny Berthelsen

Kvalitetsskov er sammenhængende. Hverken en hundelufterskov ved Thisted eller beplantning for at beskytte drikkevandet kan erstatte et kollosalt industrielt indgreb i et af Danmarks sidste store sammenhængende naturområder.
Havvindmøllerne skal søsættes igen. Kom til Østerild før skovfældningen begynder i Juli.

Lasse Enevoldsen

Det er utroligt, at vores politikere skærer i selv fredede naturområder, bare for at spare penge på at opkøbe egnede jorde til de store projekter. Hvor er det bare arrogant og kortsigtet. Lad os råbe dem op eller skifte dem ud !

Lars Klottrup

Om vindmøller er smukke eller grimme må blive en subjektiv sag. Men at de bringer et visuelt meget forstyrrende element ind i landskabsoplevelsen er et objektivt faktum, som taler imod vindmøller midt i et så naturskønt område som Århus Bugt.

Det er også et faktum, at vindmøllerne skal placeres klods op af Natura 2000-området Mejl Flak, hvis dyreliv vil blive forstyrret visuelt og med lavfrekvent støj. Af samme grund har Danmarks Naturfredningsforening i januar måned klaget til EU på grund af lavtgående fly over Natura 2000-områder. Men mærkeligt nok støtter de samtidig vindmøllers forstyrrelse af Mejl Flak. Støj er åbenbart ikke støj for Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening taler med flere tunger og har et problem med troværdigheden, når det gælder beskyttelsen af natur og borgere mod kæmpevindmøller.

Sven Frederiksen

Industristøj og vindmøllestøj.

I pressemeddelesen forekommer en passus “…overskride grænsen med 2 dB(A). Dette tillades ikke, hvis støjkilden havde været alt andet end en vindmølle.” Her tænkes naturligvis på industristøj. Alle støjgrænser her i landet eksisterer kun i skåltaler og ved politiske ekspressioner i forskellige fora, f eks folketingssalen. Ja, og så på lovpapiret. Men ellers ikke. For der findes ikke noget bevendt kontrolapparat. Hverken for støj fra vindmøller eller fra industri.

Her på Fyn har vi Mærsk koncernens malerhal 4 på værftsgrunden i Munkebo, som nu på syvende år plager og skader fynboerne og erhvervslivet, i hvert fald i en radius på 20 km, men den karakteristiske fordetmeste monotone, stødtonede lavfrekvensstøj kan nemt høres ude på 40 km. Lige nu er Mærsk i fuld gang med at brumme turisterne væk fra øen. Sejlerne især flytter sig hurtigt. Grunde i Kerteminde Kommune der ligger ud til noget af Danmarks smukkeste natur er simpelthen usælgelige. Etc. I tilfældet industristøj er det kommunerne der har tilsynspligten. Her har man nogle standard ingeniører til rådighed til at afklare den teknisk-fysiske side af sagerne, og der er ikke nogen brugbar klagemulighed. I tilfældet her med malerhal 4 har kommuneingeniørerne ladet sig narre af at der tæt på 20-rørs anlægget næsten ikke findes vandrende lydbølger. Bevares, de findes ved brug af kun et enkelt aktivt afkastrør, selvfølgeligt. Ellers findes de kun i hyperblerne fra aktive rør-par; og videre i samme dur. Det her er ikke stedet for en nærmere analyse af dette industri tilfælde.

Hvad der springer i øjnene er imidlertid den udprægede mangel på forsvarlig faglig kompetance hos myndighederne. I industritilfældet har vi kommunerne, som har vist sig uduelige. Hvem skal overvåge støj emissionen fra vindmøllerne? Og hvad er proceduren? Øjensynligt har Miljøministeriet vist sig ikke at være befolkningnen mænd, i hvert fald ikke udkantdanskernes. Påfaldende er ministeriets idelige forsøg på at afspore og forpurre konklusioner og konkretisering ud fra beskrivelser og undersøgelser. Ved at sovse temaet ind i den velkendte store varians ved støjperception, forsøger man at hindre at der overhovedet kan tales om det her. Gammelt trick.
Men jeg sidder altså også med et indtryk af, at store dele af Folketinget er godt og grundigt irriteret over, at befolkningen (udkantsdanskerne forstås) ikke vil finde sig i at påtvinges et liv i lavfrekvent støj, en støj som rettelig kan anses for en grov krænkelse af individets fysiske integritet. Frihed for støj er vistnok en juridisk menneskeret.

Selve krumtappen i håndhævelsen af en begrænsning af lavfrekvent støj ligger selvfølgeligt i et effektiv og kompetent kontrolapparat. Og det findes ikke. Derfor må kravet fra foreninger og borgerne til politikerne være, at et sådant nødvendigvis må etableres. Der har været mange påstande fremme om målepunkter og målemetoder. Og mange erfaringer hvor måle-manden fremfandt adhoc punkter i folks hjem, så der ikke var noget at komme efter. Dertil kommunernes uduelighed. Jo, det er et område der trænger til oprydning. Det kunne de anerkendte Aalborg-akustikere passende stå for. Der burde indføres en autorisationsordening på dette vigtige arbejde, og oprettes et beredskab der kunne rykke ud hvorsomhelst og nårsomhelst. Som det er nu, er der statsgaranti for at der f eks aldrig måles om natten.

Støj har jo ikke stor bevågenhed hvis man ikke selv er udsat for den. Milde moster, når den er væk er der jo ingen spor efter den! Bortset fra de forandringer i karvæggene efter langvarig stress som patologen observerer på de førtidigt afdøde støjofre.

Min hovedkommentar er, at hvis Københavner administrationen simpelthen ikke vil respektere udkantdanskernes fysiske integritet på støjområdet, så risikerer den at der kunne åbne sig et givtig forretningsområde op for rockerbander og indvandrergrupper. Jeg har ikke lyst til at være særlig eksplicit.

I industritilfældet malerhal 4 kan ofrene let komme ned i etisk øjenhøjde med støjsynderen. Mærsk ejer jo Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka butikkerne), ja og 20 % af Danske Bank. Enhver der har lyst kan jo bare lægge sine indkøb hos de udmærkede konkurrenter. Den mulighed foreligger desværre ikke overfor vindmølle opstillerne. Ellers skulle de nok nære sig!

Lars Klottrup

Fredskov er, som navnet siger, fredskov. Længere burde den ikke være!

Hvis altså ikke det var sådan, at politikere og embedsmænd løber med tungen ud af munden for at tilfredsstille vindmøllelobbyens mindste vink. Men sådan er det desværre.

Det bliver spændende at se, hvad der overhovedet skal testes i Østerild? Vestas’ nyeste generation havvindmøller på 7 MW skal testes på havet (hvor ellers?) og produceres i en havneby i England, hvorfra de skal fragtes direkte til installationstedet på havet. Det lyder da egentligt ret fornuftigt! Så hvad skal man med et testcenter for havvindmøller på land? Kan mastodonterne overhovedet transporteres på land? Hvorfor skulle de også det? Det er jo havvindmøller!

Novrup_Måde gruppen.

»Regeringen vurderer, at energi ikke er en vælgermæssig vindersag. For der er en stigende folkelig modstand mod vindmøller i det åbne land,« siger tænketankens formand Martin Lidegaard.

Kære Martin det er noget vrøvl !!!

Kunne det være at problemet snarere var, at man ikke udtænkte smarte løsninger. Det må være muligt, at skabe disse løsninger uden at genere hele befolkningen i Danmark. Hvis ikke – gør vi det her forkert.

Kunne det være, at både regeringen og oppositionen er blevet klar over, at det kan og bør løses på en klogere måde end hidtil. I det øjeblik man ikke kan løfte et testcenter til havs for MEGA vindmøller, siger det så ikke alt!!!

Selvfølgelig kan man det. Men det skal laves og tænkes anderledes end hidtil.
Det er måske vanetænkning og menneskers rutinepræg i at udføre det der ligger lige for, der er det største problem og den egentlige kerne i problemet.

»Vi har en moralsk forpligtelse her i firmaet siger Ole Hækkerup.

Det kan du ensemble på I har, og det er at sørge for at aktionærerne i selskabet Danmark får de klogeste og smarteste løsninger, ikke de dårligste løsninger!!! Vis høj moral og indkald alle, der gerne vil fremlægge gode idéer til mulige løsninger.

Kæreste venner: Tro ikke, at de gode idéer kun findes på universitet eller i store virksomheder. Hvis det er opfattelsen, må man antage, at tiden er inde til at løfte osteklokken, så vi kan få frisk luft ind igen.

De virksomheder der i dag er blevet store, er alle er blevet dette med folkets hjælp. Uden folkets investeringer i disse og en fælles gensidigt forståelse, havde de næppe fået den succes.

Måske stat og vindmøllevirksomheder skulle prøve at investere i gode idéer udefra, og på den måde få gang i en innovation, der baserer sig på proflektion. Det virker nærmest som om, at filosofierne bag succesen er gået helt hid.

Set udefra fås en oplevelse af at marketingsafdelinger hos førende vindmølleproducenter baserer virksomhederne på værdier der henhører til bankverdenen. Man troede man kunne gå på vandet helt til det sidste.

Disse visioner viste sig helt fatale. Hvem i en bank kunne da finde på at låne ud uden at kræve løbende afdrag? Hvem i en grøn virksomhed kunne da finde på at ødelægge natur, en natur vi mennesker blot er en del af?

Vi aktionærer i samfundet må sandelig håbe, at direktørerne for det hele er klar over, at der noget branchen har overset. I etiske højtprofilerede selskaber medvirker man ikke til: At staten jager folk ud af deres hjem og man ødelægger ikke den natur, man markedsfører sig på, man så gerne vil værne om. Gør man dette, opnår man aldrig at blive et med naturen.

Man kunne filosofere over, om ikke man havde haft 5 testcentre på havet, hvis der var anvendt den samme positive energi på at løse dette problem, som der er anvendt negativ energi på at bekæmpe hinanden. Energi kan som bekendt omregnes i kr. og øre.

Kære Miljøminister: De kan ikke være tjent med disse forhold. De er dog den eneste, der kan ændre på dette forhold ud over Statsministeren. Hvor er målet henne? Skyder vi ikke os selv i foden? Ville vi ikke nå meget længere med positive tiltag. Det virker pt. som om, at dem der sidder med magten til det positive, anvender den negativt eller modsat af hvad den burde bruges til.

Er der ikke noget med et gammelt ordsprog som siger: Giver man magten til dem som ikke ønsker denne, vil de forstå at administrere denne.

Denne sag må handle om at administrer og ikke at udøve magt.

Med venlig hilsen
Novrup_Måde gruppen Esbjerg Øst.

Lars Klottrup

De store vindmøllefirmaer Vestas og Siemens er blevet tilskuds-fede og har ikke satset tilstrækkeligt på en teknologisk udvikling, der reducerer støjen fra deres maskiner, og de danske myndigheder har ikke sat skub i en sådan udvikling ved at fastsætte skrappere støjkrav.

Vejen til den grønne førertrøje på længere sigt går over skrappere støjkrav og et farvel til tilskuddene, så der kun bliver iværksat sunde projekter uden tilskuds-spekulation. Den nuværende kortsigtede tvingen vindmølleprojekter igennem mod lokalbefolkningens og naturens interesser er vejen til den sorte føretrøje.

Novrup_Måde Gruppen Esbjerg

Blev 600 boligejere i Esbjerg kommune ført bag lyset?

Jf. VVM redegørelsen står der at 600 boligejere, som har krav på erstatning, alle har fået personligt et brev fra Energinet.dk om at de er erstatningsberettigede.

Dette passer ikke.

På et møde i Naturstyrelsen bad vi i Novrup_Måde gruppen om at få lov se denne liste.

Tillige bad vi om at få udleveret en kopi af listen med de 600 boligejere man refererede til i VVM rapporten.

Naturstyrelsen meddelte pludselig, at man måtte indrømme at der var sket en fejl.

Naturstyrelsen meddelte, at Energinet.dk ikke, som man skriver og oplyser politikere og borgere om i VVM rapporten , har tilsendt de 600 boligejere noget personligt brev om, at de er erstatningsberettigede.

Der er sket en fejl, sagde de.

En fejl?

Vil det sige, at det beslutningsgrundlag politikerne har vurderet ud fra også her har graverende fejl?

Vi tillader os at spørge:

Om ikke det beslutningsgrundlag, som politikerne har ageret efter, så er helt hen i vejret, hvis de tror 600 boligejere har fået personligt brev om at de er erstatningsberettigede, som man skriver i VVM !!!

Plan og Miljø formanden i Esbjerg kommune John Snedker sagde i byrådssalen, at han og udvalget havde gennemgået VVM rapporten punkt for punkt, og han kunne stå inde for at beslutningsgrundlaget var i orden.

Han garanterede borgere og hele byrådet, at der ikke var noget at komme efter.

Borgmesteren fulgte herefter trop med følgende:
Vi stoler på myndighederne.

Hold da helt op sikken en smutter !!!

Byrådsmødet fandt i øvrigt sted d. 21 juni 2010

Jyske Vestkysten og andre i pressen er altid velkommen til at få yderlig uddybet.

Med venlig hilsen

Novrup_ Måde gruppen Esbjerg Øst

Novrup_Måde gruppen Esbjerg

Det er fuldt lovligt ??? Naturligvis.

Man har naturligvis sikret sig et juridisk set up, der passer nøjagtigt ind i projekterne.
Det er fra start blevet skruet således sammen, at det ikke må være muligt at stille spørgsmål ved VE-loven.

Men lad os tage fat i etikken og det moralske.

Lad os tage den tværministerielle arbejdsgruppe.
Kan nogen finder borgernes repræsentanter i denne?
Svaret vil være nej.

Lad os tage VVM rapporterne der er udfærdiget.
Kan nogen finde svar i disse rapporter på forhold borgerne i denne fase har ønsket belyst.
Svaret vil være nej.

Man kunne stille disse spørgsmål:

Kan vi ikke alle sammen nedsætte udvalg, som vi ønsker disse sammensat?

Kan vi ikke alle lave rapporter som afspejler det ønskede?

Det opleves som om lovgivningen er tilpasset projekterne, der er lavet af hvem?

Kunne det være der var noget galt i måden vi udarbejder tingene på?

Kunne der fremkomme mere konstruktive løsninger, hvis vi inddragede folk med andre interesser?

Er her ikke tale om en ensidig refleksion i jura og projektbeskrivelser?

Spændende ville det være, hvis VVM rapporterne havde en afvejning af forhold for og imod projekterne. Det har ikke været muligt at finde en afvejning, der normalt sker frem mod en konklusion.

Måske skyldes det, at det så ville være umuligt at etablere projekterne.

I Esbjerg studsede vi noget over, at man i VVM alene flytter Siemens og bygherres fremførelser over i konklusionen, når indsigelser og projektoplysninger skal sammenfattes.

Der skal normalt ske en belysning og afvejning af om indsigelser er mere rigtige. Dette er ikke sket og intet i indsigelserne virker til at være undersøgt.

Uden belysning af indsigelserne kan man på ingen måde vurdere indvirkninger og nyttevirkninger af et projekt. Man vil således stå tilbage et resultat, der kun kan være fyldt med fejl.

Så hvis jura er i orden, professor og jurist ved Københavns Universitet Peter Pagh, så er jura sat op, så fejl i rapporter bliver stoppet og elimineret, således at beslutningsgrundlaget ikke indeholder faktuelle fejl på fejl.

Alt andet minder om en historie fra News of the World, tilskyndelse til ulovligheder må gælde begge veje.

Med venlig hilsen
Novrup_Måde gruppen Esbjerg

Lars Klottrup

Det er tilsyneladende vigtigere for Miljøministeriet at overholde sine kontraktlige forpligtelser med Vindmølleindustrien end at afvente klage-afgørelserne fra domstol og EU. Kontrakten med borgerne, som i et demokrati indgås mellem politikerne og deres vælgere ved valghandlingen, er slet ikke nævnt. Men den skal vi nok minde dem om ved næste valg!
Så må de nyde den politisk korrekte rolle som vindmølleindustriens forlængede arm så længe!

Bent Hansen

’Natur’ og natur
I Danmark er der ikke megen natur tilbage. Den ’natur’ vi værner om er menneskeskabt.
Det betyder ikke at menneskeskabt ’natur’ ikke kan være bevaringsværdigt. Men det betyder at vi må tage politisk stilling til hvad vi vil bevare.
Der blev i sin tid taget politisk stilling til at sløjfe den jyske hede, så den i løbet af få år ’som en kornmark står’. Der blev taget politisk stilling til at tilplante klitområder langs den jyske vestkyst. Der blev taget politisk stilling til at bygge høfder langs selvsamme. Hvis ikke havde Johnny Madsen nok været nødt til at lade sig føde andetsteds. For sletikke at tale om at han næppe kunne bo der hvor han nu bor.
Og Østerild Klitplantage (bemærk ordet ’plantage’!) havde muligvis været et sund, der forbandt Limfjord og Jammerbugt.

Lars Klottrup

Så er det med ikke at besøge Ærø, når det ikke blæser! 🙂

Novrup_Måde gruppen Esbjerg

Urigtige oplysninger vælter ud af skabet…..

I det vi har bemærket: at Ministeren muligvis har givet urigtige oplysninger:

Vil vi her fra Esbjerg gerne supplere:

Vores udvalgsformand John Snedker ( tidligere borgmesterkandidat for S )

Nuværende formand for Plan- og Miljø har efter vores oplevelse gjort det samme i landets 5 største kommune Esbjerg, ved byrådet vedtagelse af projektet gav han følgende oplysninger:

John Snedker fremfører i byrådet juni 2010:

At baggrunden for MEGA vindmølleprojektet var den tværministerielle arbejdsgruppes rapport.

Hvis det svar Naturstyrelsen efterfølgende tilsendt Novrup_Måde gruppen i Esbjerg Øst står til troende er dette direkte usandt.

JF.. Svar fra Naturstyrelsen er projektet baseret på en konkret henvendelse fra Esbjerg kommune og bygherre.

Naturstyrelsen skriver i deres svar ydermere:

At det ikke er den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, der er grundlaget for VVM projektet.

VVM påbegyndes på Esbjerg kommune´s og bygherres ønske.

Der står i brevet ikke, at det er Naturstyrelsens ønske.

Det er derfor vores oplevelse, at John Snedker i byrådssalen i juni 2010 gav byrådet urigtige oplysninger.

Hans forsøg på at fremføre Esbjerg kommune som helt uskyldig i sagen, står ikke mål med virkeligheden.

Uagtet sagen undres vi over: At ingen i dette byåd har lært af historien.

Den tid hvor man som myndighed agere som man gjorde med Thule basen er forbi, det er helt uhørt at ringearte egne borgeres ret til deres ejendom.

Det er vores opfattelse, at han som formand for Plan- og Miljø derfor må tage konsekvensen af at han har givet, hvad vi oplever som direkte urigtige oplysninger, til byrådet og 200 bevidnende fremmødte borgere.

Det skal for god ordens skyld oplyses:

At det ikke tidligere har været muligt at få John Snedker i tale omkring de urigtige oplysninger. ( Vi ser frem til en ændring heraf ).

I hele sagsforløbet har det været således:

At Naturstyrelsen mener:

At det er Esbjerg kommunes ansvar og Esbjerg kommune mener:

At det er Naturstyrelsens ansvar.

Vi synes derfor at vi skulle starte med at: At den ansvarlige for Esbjerg kommune – altså borgernes repræsentant:

Udvalgsformand John Snedker kunne starte med at oplyse følgende:

Hvem er de 600 boligejere i Esbjerg Øst / City, Der ifølge VVM sammenfattelsen har fået personligt brev om at de er erstatningsberettiget.

Vil Udvalgsformanden udlevere listen på de 600 boliger ?

Det kan oplyses:

At Naturstyrelsen oplyser, at de ikke har ikke en sådan liste.

Det har Esbjerg kommune så heller ikke eller hvad ?

Set i lyset af, at et gennemsnitligt værditab på 100.000 på hver bolig i området giver 60.000.000 kr. vil vi være positive interesseret i:

At få et fra myndighederne svar på, hvem de 600 boliger er:

Man omtaler fra myndighedernes side i en VVM sammenfattelse 600 boliger, som værende erstatningsberettiget.

Udvalgsformand John Snedker ( S ) sagde i juni 2010 i byrådssalen: at man havde gennemgået hver et punkt.

Gad vide om han har læst VVM sammenfattelsen ?

Vi ser gerne pressen tage fat i Udvalgsformanden & udvalget for nærmere.

Bedste hilsner og rigtig goddag.

Novrup Måde gruppen Esbjerg Øst.

V/ Hanne, Bettina og Thomas m.fl.

susanne halberg

som medlem af Tjørnebygruppen på Lolland er jeg stor modstander af at møllerne placeres på land, jeg fatter ikke Lolland kommune vil tillade dette, den får omkring 1 mill og intet andet end ødelæggelse af landskabet.

Lars Klottrup

Fremragende læserbrev, der skærer lige ind til benet.

Arne Borg

Hvordan er regnestykket ? 2 vindmøller har en nominel effekt på 3,6 Mw. Det yder de bare, når det blæser mere end 12 M/sek. Dette sker vel 15% af tiden. Betyder det, at 2.500 til 3.000 enfamiliehuse skal sidde (delvis) i mørke 85% af tiden ? Eller bliver strømmen lagret et eller andet sted ?

Jan Williams

Til Peter Prinds
Tak for din opsang om den muligvis tiltagende mathed, en mathed som jeg dog tror blot skal betragtes som en slags venteposition grundet valget og hvad der kommer ud af dette valg.

Også tak for ordene vedr. den møjsommelige opbyggede betonmur, landmøller contra havmøller, ord der jo rammer lige ned i suppedasen, og ord som jeg er fuldstændige enige i.

Derfor, lad os stille og roligt arbejde på at fortælle de politikere, der nu er valgt ind i Folketinget og de politikere der sidder i kommunerne, at i stedet for at skue bagud for at finde løsninger på miljø og energispørgsmålet, så ret i stedet blikket fremad og tænk visionært: altså skal vi satse på vindmøller, så skal de opføres langt ude på havet, eksempelvis i den danske del af Nordsøen, for derude hersker der de bedste vindforhold og rent logistik- og samfundsmæssigt set, vil det også være det smarteste.

Og da de gode argumenterne for at satse derpå, jo nærmest stå i kø for at blive hevet op af posen og ud i lyset, er det jo bare at klø på. Desuden kan vi også gøre det med samvittigheden intakt, og heldigvis for det, thi vi behøver nemlig ikke bruge kedelige ord, forfalde til usandfærdigheder og mistænkeliggørelse, for at fremme vort mål, hvilket Vindmølleforeningen mht. til naboer til vindmøller i deres leder i oktober måned desværre er forfaldet til.

Karen Rasmussen

Mange tak for svar
Det er tydeligt at “en vis mathed præger modstanden”.
Jeg troede jeg havde fået en god ide da jeg oprettede en Facebookside med links til forskellige videoer og artikler om vindmøller og jeg linkede også til en underskriftsindsamling imod megavindmøller på land . Her tog jeg fejl, der har næsten ikke været respons på siden, som er hedder: “Nej til urentable vindmøller på land, nej til “symbolpolitik”.
Jeg har ellers haft gode erfaringer med Facebook i en sag om produktionsdyr. Det er desværre nok sådan at folk ofte kun interesserer sig for sager der berører dem direkte og netop når der er tale om vindmøller så er jeg bange for at de først får øjnene op for problemerne, når det er for sent.
Der er gjort et kæmpe forarbejde her i foreningen tusind tak for det, det letter jo processen meget, for vi andre der skal forsøge at informere naboer om hvad der venter dem i fremtiden.
Mange hilsner
Karen

Karen Rasmussen

Er dette noger man tager i betragtning når man placerer vindmøller tæt på beboelse?

Vindmøllers hastighed afgør anfaldsrisiko
(Juni, 2008)
Der er hos nogle en frygt for, at flimrende lys fra roterende blade på vindmøller, kan fremprovokere anfald hos personer med fotosensitiv epilepsi.
Fx skulle man skrive under på, at man ikke havde epilepsi, hvis man ville deltage i et nyligt afholdt åbent hus-arrangement til vindmøllerne på Middelgrunden, der blev afholdt af Middelgrundens Vindmøllelaug. I det seneste nummer af det neurologiske fagtidsskrift Epilepsia, har en gruppe engelske forskere fra Neurosciences Institute Aston University i Birmingham set nærmere på problemet.
Forskerne fastslår, at afstanden til møllerne ikke spiller nogen afgørende rolle. Afstanden til møllen skal være 100 gange møllens højde for at påvirke anfaldsrisikoen. Derfor er de afgørende faktorer rotationshastigheden og vingernes legering. Anfaldsrisikoen minimeres, skriver forskerne, hvis rotationshastigheden for en mølle med tre vinger holdes på 60 rotationer i minuttet, hvis møllevingerne ikke kaster skygger på hinanden så frekvensen af blink øges, og hvis legeringen på vingerne ikke reflekter sollys.
Danske vindmøllers rotationshastigheder er forskellige. En lille vindmølle med fx diameter 10 meter roterer med omkring 80 omdrejninger per minut. En stor mølle roterer langsommere; ned til 25 omdrejninger per minut og sjældent over 30 omdrejninger i minuttet.
Den engelske epilepsiorganisation, Epilepsy Action, har også set på problemet: “Der er ikke nogen anfaldsfare, hvis møllerne blinker med en frekvens under 3 Hz. Og nyere vindmøller kører normalt med en frekvens på 1 Hz,” skriver Epilepsy Action på deres hjemmeside.
(Kilde: Epilepsia June 2008 – Vol. 49, Middelgrundes Vindmøllelaug, Epilepsi Action og Dansk Epilepsiforening)

Jesper Lindgren

Mon ikke der kommer endnu flere vindmølleplaner for Rebild og omegn, med de nye grønne toner fra den nye regering.

Lars Klottrup

6 møller á 3,6 MW udløser støtte, betalt af elforbrugernes lommer, på ialt 140 millioner kroner. Så nettoinvesteringen er altså 100 millioner, ikke 240 millioner. Man kunne også sige, at elforbrugerne fra starten ejede 58% af møllerne, hvis der var retfærdighed til i verden. Men det er der ikke på vindmølleområdet, det har miljøfundamentalisterne bag Loven om Fremme af vedvarende energi på Christiansborg sørget for. Så artiklens overskrift og alle de filantropiske formål i artiklen ligner mest af al varm luft.

Påstanden om, at havvindmøller er dyrere end landvindmøller er også varm luft. Med undtagelse af Anholt, hvor Folketinget i sin Vindmølleromantiske vildfarelse stemte for 105 øre per kWh de første 12 år på trods af, at den reelle pris skulle være 65 øre i følge Jyllands-Postens udregninger, koster el fra havvindmølleparker og landbaserede kæmpevindmøller forbrugerne det samme, nemlig 65 øre per kWh. Og skulle landbaserede vindmøller betale alle samfundsmæssige omkostninger, de forårsager (udgifter til sundhedsvæsenet på grund af naboers ødelagte helbred, betaling af naboernes reelle værditab i stedet for de symbolske beløb, der udbetales i dag), ville de blive meget dyrere end havvindmøller.

Så meget om samfundsgavnlige mølleopstillere…….

Lars Klottrup

Københavns Kommune breder sine fangarme ud over landet i den illusoriske jagt på at blive CO2-neutral. Så må det gå ud over naboerne til de landmænd, der lejer jord ud til dem. Så kan Københavns Kommune gå og spille miljø-hellige mens bæ’en er skubbet til Jylland. Sikken en moral – og sikken en udtalelse af Københavns Energi i sidste afsnit af artiklen.

Karen Rasmussen

Det er “Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 14 maj 1991 om støj fra vindmøller” det drejer sig om.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13020

Lars Klottrup

Hvordan kan man blive Gazelle-vinder, når man baserer sin forretning på tvansudskrevne tilskud fra el-forbrugerne under det fine navn på elregningen: “almene forpligtelser”? Så det er selvfølgelig helt relevant, at direktøren gør sig umage for ikke at blive tilskuds-fed ved lidt daglig motion.

Men det ændrer ikke ved, at vindmøllebranchen de sidste 30 år har levet af tvangsudskrevne tilskud. Mon det kommer til at gå den ligesom skibsværfterne i sin tid?

Når vindmøllebranchen forventede at investere for 2 mia. kr. i 2011, skulle de ca. 1,2 mia. kr. tvangsudskrives fra elforbrugerne. Så der er tale om et nettoinvestering på 800 mill. kr. Bare for at få proportionerne på plads, Jan Hylleberg. Og i øvrigt vil vi elforbrugere ikke plages med jeres larmende og landskabsforurenede industrimonstre i vores smukke landskab. Derfor har I ikke fået så mange penge hevet op af lommerne på os som I havde planlagt. Og det får i heller ikke i fremtiden!

P.S.: Hvad med lidt kritisk journalistik fra Børsens side? Hvad med i det mindste at høre den anden side, de 99% af befolkningen, der ikke bliver supporteret i hoved og r.. of Miljøstyrelse, politikere og embedsmænd, som vindmølleindustrien bliver det?

Lars Klottrup

Det er grådighed, der driver vindmølleopstilling på land og vand fremad.
At finansministeren er grådig på “sit” DONGs vegne, der tjener op til 50% på Anholt er en ting. At private spekulanter med folketingets næsten ensstemmige velsignelse tjener op til 20% på at opstille mastodont-industrianlæg klods op af sagesløse borgere på land er en anden ting.

Men begge ting er statssanktioneret grådighed. Christiansborg tænker kun på den ene procent, DONG og vindmølleopstillerne.

Hvad med de 99 procent?

Karen Rasmussen

Hej Jacob.
Det er ikke ret lang tid siden jeg stillede det samme spørgsmål som dig, her på siden. Det er svært at råde dig men jeg kan fortælle hvad jeg har gjort. Jeg har for mere end 10 år siden kæmpet for at undgå at blive nabo til de 70 meter møller jeg er nabo til i dag. Vi kæmpede en brav kamp og vi var med til at stifte en forening der hed “Naboer til vindmøller”. Tingene var mere besværlige dengang, man kunne ikke bare finde oplysninger på nettet som man kan i dag og der blev virkelig brugt mafiametoder over for os, fra vindmølleproducenter og vindmølleopstillers side. Vi fik en masse “presse” og vi fik nogle lokalpolitikere og landspolitikere, til at gå ind i sagen og det lykkedes os at slippe med 3 møller isf. 4-5 stk. Det var da Svend Auken var miljøminister så vi har 3 af hans skamstøtter til at stå her i Forlev. At jeg ved at vi gjorde hvad der var muligt, gør at jeg kan leve med vindmøllerne i dag, jeg kommer ikke til at elske dem men jeg prøver at ignorere dem.
Af den historie har jeg klært at man helst skal være på forkant med begivenhederne så da jeg så en artikel i lokalavisen, hvor Forlev blev nævnt som mulig vindmølleområde for mindst tre 125 meter møller, så gik jeg i gang med at recearche. Jeg fandt ud af at det endnu kun havde været på udvalgsmøde, så jeg sørgede for at naboerne i området blev orienteret via et referat og via kort fra planudvalgsmødet. Jeg prøvede at komme i dialog med lokalpolitikerne med jeg bliver fuldstændig ignoreret så de har sansynligvis fået mundkurv på. De mailadresser der er på kommunens hjemmeside kan ikke benyttes, meget bekvemt for dem;o). Jeg valgte derfor at starte en facebookside op der hedder “Nej til urentable vindmøller på land, nej til “symbolpolitik” og der er rigtig mange visninger hver dag. Via den og via mails til naboerne, holder jeg folk orienteret om hvad der sker og vi er i gang med at lave en underskriftsindsamling som også kører rigtig godt. Det kan altid betale sig at gøre noget,om ikke andet så kan du bedre se dig selv i øjnene bagefter for du ved at du gjorde hvad du kunne. Hvis ikke der var folk som dem bag “Landsforeningen naboer til kæmpevindmøller” så var vi ilde stedt, så var det den 1% der helt ukritisk fik lov til at kanøfle de 99 %.
Mange hilsner og god vind
fra
Karen
Følg med på min facebookside:
https://www.facebook.com/pages/Nej-til-urentable-vindm%C3%B8ller-p%C3%A5-land-nej-til-symbolpolitik/265568980149671?ref=ts

Karen Rasmussen

Læs mere her:
http://www.thisismoney.co.uk/news/article-1361316/250bn-wind-power-industry-greatest-scam-age.html

Lars Klottrup

Det er da Havvind Aarhus Bugts eget problem, hvis de har spildt 8 mill på forundersøgelser. De har allerede en gang fået at vide af den tidligere regering, at de ikke skulle regne med så høj en støtte, som de forlangte.

Der må i øvrigt være indkalkuleret en fed profit i det forlangte støttebeløb, jvnf. at Morgenavisen Jyllands-Posten for nogle måneder siden regnede ud, at Anholt-strøm kun skulle koste 65 øre/kWh (= 25 øre i støtte per kWh). Nu fik DONG imidletid 105 øre/kWh af et vindmølleforblændet folketing, så de kunne få en profit på 50%. Staten tog – udenom skattestoppet – pengene op af elforbrugernes lommer og polstrede statsselskabet DONG med tvangsudskrevne midler fra elforbrugerne.

Det skal ikke ske igen. Og der er iøvrigt ingen grund til at kaste gode penge efter dårlige penge. Placer møllerne, hvor det blæser for alvor – langt ude på havet.

Lars Klottrup

Forresten er de syv kystnære vindmøller ved Storebæltsbroen opført med samme tilskud som til landvindmøller. Så der er vist nogen i Havvind Aarhus Bugt, der er ude på at score en ekstraordinær gevinst på elforbrugernes bekostning ved hjælp af sprøde ord om god grøn samvittighed og andet vindmølleromantisk sludder.

Lars Klottrup

Lidt politisk korrekt udenadslære var der sandelig også fra Ida Aukens side:

“Når man i fremtiden ser vindmøller skal man i stedet for at tænke:
– Uha, det kan være farligt for min sundhed – tænke: – Nu er jeg med til at løse fremtidens klimaproblemer og skabe grønne arbejdspladser – ”

Er det da ikke mageløst? Vupti, så er det sundhedsproblem klaret. Man skal bare være tilstrækkelig vindmølle-religiøs. Så fat det dog, dumme naboer!

Karen Rasmussen

Jeg troede at “The green jobs answer man” kunne give mig svaret på hvad det er for nogle grønne jobs der følger i kølvandet på vindmølleindustriens succes, men her blev jeg skuffet.
Bedøm selv:
http://www.windtaskforce.org/video/the-green-jobs-answer-man

Jens Rasmussen

Man kunne genanvende møllevingerne ved at lade dem blive på de møller, som de sidder fast på allerede. Problemet opstår jo fordi man tager møllevingerne ud af drift for at indføre de helt store vindmøller på landjorden. Samfundet betaler ligefrem en præmie til skrotningen. Men den mest økonomiske måde at genanvende møllevingerne på, kunne jo handle om at man genanvender dem direkte, ved at lade møllerne blive i drift og eventuelt optimerer og renoverer det mekaniske (generator, gear etc.) .

Møllevinger kan sikkert holde i lige så mange år, som et skib osv. Det vil sige mange flere år. Tårnet og fundamentet kan sikkert også. Ved at sætte en mere effektiv, men måske lidt mindre generator i hver af disse møller, kan man muligvis hæve deres virkningsgrad en del, hvormed de gamle vindmøller faktisk kan blive mindst lige så økonomiske at indpasse i EL-systemet som de nye men store landmøller. Det vil skåne miljøet og fjerne behovet et stykke tid for at sætte nye vindmøller op på landjorden, for man bevarer i stedet de møller, som bliver stående.

Nye store vindmøller, som er bevist til at være meget effektive (2,3 MW havmøller med 50% kapacitetsfaktor) kan opstilles på havet. Og kun på havet. Det ved man allerede nu vil blive billigere i støtte pr. kWh produceret end de nyeste mølleplaner, som man kan skabe på land. Det er beviseligt billigere i støttebeløb pr. kWh produceret på kendte havmølleparker end det støttebeløb samfundet er ved at planlægge pr. kWh produceret på de bedste planer, som man kan komme op med på landjorden (Vindmølleparken der er planlagt ved Tim bliver dyrere i støtte pr. kWh produceret end møller der allerede står på havet nogensinde har været eller ville blive osv.)

Problemet er imidlertid, at en sådan plan ikke er dyr nok for samfundet til, at industrien gider beskæftige sig med den. Man har i hvert fald ikke selv foreslået den, selvom der er finanskrise osv. Husk på, at det er producenterne af vindmøller, som styrer og bestemmer resten af hele værdikæden i den danske EL-forsyning.

Den energiplan, som man har fulgt i Danmark indtil nu, maksimerer næsten med garanti det antal møller der kan sælges til forhøjet pris hos producenterne af møller. Set fra Vestas og Siemens ville det være en dårlig marketingstrategi, hvis man genanvender møllevingerne som vinger og nøjes med at sætte vindmøller op, der hvor de belægges med 50%. Det batter meget mere for salget, hvis man undgår at stille vindmøller op på havet og får samfundet til at fjerne dem man allerede har som et allerførste. Det har vindmøllesekretariatet sørget for i praksis gennem et stykke tid.

Det gælder tilsyneladende kun om en eneste ting, nemlig at skabe en blåøjet fortælling om, at vindmøller redder verden, mens man samtidigt bruger de blåøjede til at sørge for, at man fremfor alt undgår, at de opstillede vindmøller stilles op hvor de batter mest fra starten. Det sælger jo alt for få møller, så ingen af de blåøjede må opdage, at det er løgn, at det er både mere effektivt og billigere at give støtte til at opstille møller på havet som det første man gør. Så forsvinder 2/3 til 1/2 af markedet for tårne, propeller, generatorer jo pludselig væk og kommer aldrig igen!

Så man kan kun spekulere over, hvordan det egentlig kunne være, at at den seneste havmøllepark endte med at blive meget dyrere at installere end alle de andre nogensinde har været? Samt hvad grunden er til, at de planlagt møller på 6MW ved Tim kun forventes at kunne komme op på 20% i kapacitetsfaktor, selvom det er et af landets bedste vindsteder og industriens nyeste teknologiske vidunder, som skal redde verden. De gamle møller som står i forvejen kommer lige så højt op i belægning. Man kunne få den tanke, at man på den måde sparer på markedet for fremtidens salg af nye propeller og tårne osv. Så man kan sælge flest mulige komponenter uden at mætte behovet for tidligt. Man ved jo, at de blåøjede har fået den blåøjede romantiske fortælling om, at vindmøller redder verden, så derfor kan industrien måske også regne med, at de ikke har noget imod at købe rigtigt mange møller og gerne vil starte med at stille dem op på steder, der gør, at de bliver nødt til at købe mange flere møller, end de ville få brug for, hvis de ikke var så blåøjede igen. For at gøre det smukt, har man så valgt at lade det være en ultimativ mytisk fortælling om den store Odysseus, der til sidst vil komme på havet, men en myte bliver det jo i sandhed, når man selv medvirker til at forklare os, der skal købe vindenergien, at den bliver alt for kostbar på havet. Så er det kun en fremtidsmyte, der uopnåelig, men smuk.

Man trænger til, at der kommer nogle rationelle økonomer ind i billedet, som gerne vil have vindenergi indført, men samtidigt vil gøre det så økonomisk som muligt og undgå at skade miljøet med gamle glasfiber-vinger, der sagtens kan bruges i 20 år mere. Så ville de nok skære af for alt den tågede mytologiske marketing og sørge for at stille kendt teknologi op ude på havet. Men politikerne lytter kun til myter og marketing i dag. De tror måske, at de bliver genvalgt, fordi de indgår et marketing- og spin-samarbejde med Vestas og Siemens?

Karen Rasmussen

Nu bliver jeg altså endnu mere forvirret! Er der overhovedet noget grønt ved vindmøller bortset fra farven på nogle af de pengesedler som vindmølleejerne, lodsejerne og vindmølleproducenterne putter ned i Deres tegnebøger. Det har store omkostninger for både miljøet og medarbejderne, at producere møllerne. Folk bliver syge af styren dampe når møllevingerne produceres. Det problem har man forsøgt løst ved at “eksportere” mange af den slags arbejdspladserne til udlandet. I Kina hvor man udvinder Neodumium som også bruges til vindmøllerne, har det store miljømæssige omkostninger og folk bliver alvorligt syge som konsekvens af arbejdet. Transport til og fra opstillingsstederne foregår med kæmpestore lastbiler som brænder en masse diesel af og der gør de kraner man bruger til at stille møllerne op med, også. Vindmøllerne placeres ofte på steder hvor det ikke blæser ret meget, strømmen kan ikke lagres til når man har brug for den, derfor er der til stadighed brug for at bla. kulkraftværkerne kører som backup. Når møllerne skal pilles ned igen, så efterlader de store mængder miljøskadeligt affald, bla.fra vingerne. Sidst men absolut ikke mindst så har generne fra vindmøllerne meget ubehagelige konsekvenser for de mennesker der bor i nærområdet og så er det vissuel forurening af allerværste skuffe. Det eneste “grønne” jeg kan nævne er at Vestas nye hovedkvarter er selvforsynende med energi så det kan man vel godt kalde en “grøn arbejdsplads”. Der er ikke noget jeg hellere vil, end at være med til at efterlade en renere og bedre verden til mine børn og børnebørn men jeg vil ikke være statist i en forestilling, hvor man prøver at retfærdiggøre at man favoriserer vindmølleindustrien og enkelte borgere, på bekostning at alle andre. Det eneste mine efterladte får ud af det, er et grimt land med enorme mængder miljøskadeligt affald i form af uproduktive vindmøller. Deres fædrende arv er til og med skrumpet betydeligt, til ære for vindmølleindustrien og vindmøllerjerne og der har overhovedet ikke været nogen miljømæssig gevinst ved det.
“Så lad dog være!!!!!!!” ;0)

Jens Rasmussen

Hele indslaget i TV-avisen viser, hvordan den grønne diskurs eller klimadiskursen fuldstændigt fordrejer hele den journalistiske behandling af kommunalbestyrelsernes ansvarlighed overfor borgerne. Journalisten spørger ministeren: “Du ved jo, at det som nogle kommuner gør er ulovligt” (men det er jo ikke per definition ulovligt, at udarbejde regler for planlægningen i kommunerne, som skønnes nødvendige for at beskytte borgerne mod støjulemper osv. Planloven er jo gældende). Ministeren placerer derefter straks naboerne og deres kommunalbestyrelser inden for en kriminalitetsdiskurs, ved at henvise til: “Ja, men vi har allerede rejseholdet (vindmøllesekretariatet) på sagen”. Det hun siger er implicit: “Miljøministeriet skal nok finde lovbryderne (de kommuner, som ikke vil sætte vindmøller op, der generer borgerne) og gøre noget ved dem”.

Men det er jo kun fordi nabogruppen fra Tåsinge ikke formår at vise, hvordan opstillingen af mange af de store vindmølleparker sker på grund af ulovligheder. Men det ved vi jo, at de gør. Man bruger ikke målerapporterne i støjanmeldelserne, man driver møllerne i forkerte modi i forhold til det man har anmeldt i støjanmeldelsen, man planlægger bevidst således, at man bliver nødt til kun at få målet møllernes støj i kontrolmålingerne, for ellers ville de ikke være lovlige at anmelde, man manipulere den videnskabelige viden om støjen, dens udbredelse og gener eller ser helt bort fra den. Men endnu en gang lykkedes det DR og dermed vindmølleindustriens marketingafdelinger at fremstille heltene som forbryderme og holde det skjult, hvordan miljøstyrelsen, miljøtilsynene mv. holder forbrydelserne mod naboerne skjult gennem kontrolmålingerne af støjen, der tillader at målingerne ved kilden må vise 3 dBa overkridelse uden ubestemthed og hensyntagen til usikkerhed. Det betyder, at man i Danmark reelt set planlægger og kontrollerer om en støjgrænse på mindst 48 dBa er overholdt, hvor den officielt er 44 dBa. Det er jo en administrativ forbrydelse, som miljøministeren er ansvarlig for. Grænsen bør selvfølgelig være 35 dBa og administreres som 35 dBa. Det er også miljøministerens ansvar at støjgrænserne ikke er arbitrære, men fastsat ud fra objektive kriterier for den pågældende støjart (her vindmøllestøj). Man ved at den gør ved 35 dBa udendørs. WHO anbefaler også højst 35 dBa udendørs, mere generelt set.

Hvordan kan det være, at det aldrig lykkedes for naboerne til vindmøller, at trænge gennem sammen med de lokalpolitikere, der tør og kan, og vise, at det er miljøministeriet der er skurkene.

Vindmøllestrøm koster i realiteten mindre fra vindmøller på havet, når alle omkostninger regnes med, men det vil kræve mindre end det halve antal møller opstillet. Det går ud over vindmølleproducenternes indtægter og salg, men gavner landet og desuden kan Danmark nå målet ude på havet, for ellers kan man ikke balancere vindmøllerne ind i systemet. Hvorfor gik journalisten på TV-avisen ikke til biddet over Ida Auken og hendes rejsehold og spurgte indtil det forhold: Hvorfor skal miljøministeriet have et rejsehold, der skal tvinge et salg af vindmøller på landjorden igennem hos naboer og kommuner, som ikke ønsker dem? Det er faktisk særdeles tankevækkende, at miljøministeriet, ser det som deres opgave, at være markedsføringskontor for vindmøller. Miljøministeriet skal tage vare på miljøet, herunder undgår støjforurening. Statens eget energiselskab DONG vil eksempelvis kun rejse vindmøller på havet – for naboernes skyld!

Miljøministeren forsvarer altså ikke statens eget selskab DONG. Hun forsvarer heller ikke, at vindmøller skal kunne dække 50% af vores EL-forsyning, for det kræver, at man følger DONG og andre, der vil placere dem alle på havet. Det er den eneste strategiske mulighed man har. Miljøministeren forsvarer heller ikke naboernes miljø (ro og fred) og kommunalbestyrelsernes ansvar som planmyndigheder, for så ville hun straks sige: “At nu ændrer vi støjreglerne, så man reelt set planlægger og styrer efter en grænseværdi på 35 dBa eller i det mindste 44 dBa og ikke 48 dBa.” Men det gør hun nok ikke, fordi ingen er i stand til at være rationelle imod det marketingskabte grønne billede af landbaserede vindmøller. Men det tjener kun til at holde salget af vindmøller i Danmark på ca det dobbelte niveau end nødvendigt. På havet fremstiller hver vindnølle mere end det dobbelte pr. år. pr. MW. installeret. Så der skal kun bruges det halve antal møller på havet. Det er “skurkagtigt” gjort af en miljøminister, der skal beskytte befolkningen mod røg, støj og møj, at hun i stedet sætter modstanderne mod ulovlig høj støj og møj (skyggekast) i bås med nogen som “rejseholdet” skal komme efter. Hvad bilder hun sig ind?

TV-avisen bør have en ordentlig opsang sammen med ministeren. Det må være en opgave for foreningen. Er det så svært at vise DR, at man i realiteten styrer efter en støjgrænse på mindst 48 dBa? Hvilket er hamrende ulovligt ifølge den gældende støjbekendtgørelse, for man må ikke overskride 44 dBa. Er det så svært at vise DR, at den nye bekendtgørelses tal for boligernes isoleringsevne overfor lavfrekvent støj overhovedet ikke bygger på noget. De er end ikke målt. Dette har Aalborg universitet publiceret sammen med en svensk støjforsker. Man har ikke en gang brugt de målinger af isoleringsevnen, som DELTA og Energistyrelsen har målt i 2008, selvom det var dette samlede studie, som skulle ligges til grund for den danske vindmølleplanlægning(!) Når forskerne kan pege på, at miljøministeriet ikke bruger målte tal for støjisoleringsevnen, så må de vel være opfundet eller en fejl. Det vil sige, at miljøministeriet har opfundet fakta til brug for de nye støjregler, enten ved en fejl, eller også er der tale om “skurkagtighed”. Det er menneskeligt at fejle, men det er skurkagtigt, hvis ikke man retter fejlene, når eksempelvis støjforskerne internationalt påpeger de alvorlige fejl.

Hvis alle fejl bliver rettet, således at de nye regler om lavfrekvent støj fra vindmøller på maks 20 dBa indendørs bliver den reelle grænseværdi, så bliver det mange flere end 60 vindmøller ud af 270 planlagte, der skal tages ud af kommunernes planer igen. Det vil sige, at når de rigtige, målte, isoleringstal bliver indført i reglerne i stedet for dem der blev (op)fundet ved en fejl, så de nye regler hviler på fakta, så kan alle til gengæld se, at det slet ikke er kommunalbestyrelserne og naboerne, der sætter en hindring i vejen for, at vindmøllerne bliver planlagt og rejst.

I første omgang, endda med de forkerte fakta (fejlen i ministeriet), har vindmøllebranchen selv regnet sig frem til, at 60 møller ud af 270 planlagte skal ud af planerne.

I anden omgang, når man forhåbentligt får rettet fejlen i ministeriet, og får indført de rigtige tal for boligers isoleringsevne, så bliver det nok mange flere, måske samtlige 270 møller, som er planlagt, der skal planlægges om.

Det er utroligt, at DR ikke havde disse oplysninger i TV-avisen. Men det ser altså mest ud til, at det er kommunen ved Tåsinge m.fl. der følger reglerne og lovene. Man må jo ikke planlægge en støjulempe, men det kommer man jo til, hvis man blindt følger miljøministeriets regler og fejl. Industrien siger allerede på baggrund af de meget forkerte isoleringstal, at 60 planlagte møller, slet ikke kan komme op. Det sagde ministeriet ellers for bare få måneder siden, at det godt kunne. Skal ministerens rejsehold så betragtes som et tæskehold? Et tæskehold, der skal rejse rundt i landet og banke kommunalbestyrelser på plads i forhold til fejl og tendentiøs planlægning og kontrol, der arbejder efter 48 dBa grænsen? Skal kommunerne tæskes til at begå fejl?

Den skyldige med hensyn til manglende vindmølleopstilling er ganske enkelt miljøministeriet. Hvis deres regelsæt om støj eksempelvis ikke byggede på den ene grove fejl efter den anden, så var industrien ikke kommet i den situation, at man nu skal tage 60 møller ud af planerne, med udsigt til at skulle tage endnu flere ud, når målingerne kommer ind i reglerne i stedet for den fejl, som er inde i udkastet til ny bekendtgørelse. Miljøministeriet må i stedet rydde fuldstændigt ud i fejlene og give vindmøllebranchen nogle støjregler, hvor ingen naboer eller kommunalbestyrelser bagefter vil tøve med at acceptere vindmøllerne. Men det var jo langt fra dette, som TV-avisen spurgte ministeren om. Måske skulle hun bare nedlægge et forbud mod at opstille vindmøller på landjorden, for så skal energi-branchen nok selv finde ud af at opstille dem til havs, til gavn for os alle.

Jørgen Jessen

Jamen dem der vil have møllerne må da gerne få dem i deres baghave for der er jo ingen gener ved det, siger de jo

Karen Rasmussen

Efter mødet i Galten er jeg blevet fuldstændig overbevist om at de hovedløse planer om at stille vindmøller op Skanderborg kommune, hvor det ikke blæser ret meget, udelukkende skyldes at man ønsker at sende et signal om at Skanderborg er en ”grøn” kommune
På mødet udtalte borgmesteren bla. ”vi kan ikke nøjes med at investere i havvindmøller, for det tæller ikke i kommunens energiregnskab”, ergo det er ikke ønsket om at mindske CO2 udslippet der ligger til grund for planerne, men derimod at man ønsker at kommunens ”prestigeprojekt”, hvor man skal være co2 neutral i år 2020, skal blive en realitet uanset omkostningerne for kommunens borgere.

Et konkret eksempel er ved Forlev/Illerup hvor man planlægger at placere vindmøllerne i et område hvor der i forvejen står tre urentable vindmøller der har en virkningsgrad på 18 -19%, noget af det laveste i landet. En fjerde vindmølle som også stod i området, blev fjernet uden at den havde produceret den mængde strøm som Vestas havde lovet den ville, “hvis bare den var høj nok, så var der vind nok” var budskabet til Gammel Ry vindmøllelaug. Området er meget kuperet og den nederste af de påtænkte vindmøller kommer til at stå hvor der er et fald i terænnet på 30 m i forhold til de nuværende møller, altså her er netop et eksempel på et område som beviseligt er fuldstændig uegnet til at producere vindmøllestrøm. Ovenstående er miljø og planudvalget gjort opmærksom på og alligevel fortsætter de ufortrødent med at planlægge vindmøller i området. Som Klaus Leick sagde til et spørgsmål om hvorfor man vil sætte vindmøller op hvor det ikke blæser “det er ikke optimalt det ved vi godt men det blæser altid mere når møllerne bliver højere”

Peer Risager

Det hjælper også betydeligt at et byrådsmedlem ville være blevet nabo til vindmøllerne…. Men godt arbejde til borgerne og ros fra mig..

Erik Nielsen

Demokrati er ikke nødvendigvis forudsigelig og vil ikke lade sig styre af firkantede regler og økonomiske interesser. Derfor er det befriende at der er folkevalgte som tør træffe beslutninger der er i harmoni med borgerne også når det gælder vindmøller. Det ville være befriende hvis menneskers ve og vel kunne få samme vægt, som økonomien og naturen har når der skal opstilles vindmøller.
Det er godt med regler og bekendtgørelser som vejledning når de er faglige og forskningmæssige begrunede.
Overordnet bør de vægtes, som færdsellovens § 3 der lyder”Grundregler m.v.

§ 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. ”
Her er det ikke forsvarligt altid at følge fart skiltene.
Det samme må gælde i politik, der bliver til i demokratiets navn,også når det drejer sig om vindmøller.

Finn Alsgren

Desværre er Asbjørn Bjerres brev også dybt misvisende med hensyn til at beskrive møller under 80 m som “Gl. Teknologi”. Fra Norwin A/S i Roskilde leverer vi nye 750 kW møller som kan holdes under de 80 m med nyeste teknologi. Disse møller er heller ikke “højvindsmøller” – vi leverer p.t. møller i USA med 54 m rotor, som er yderst effektive – også set i forhold til store møller. Norwin’s 750 kW mølle er nu på listen over godkendte møller i Danmark – ved en fejltagelse har den ikke været på – men det er nu rettet. Vi håber, at den danske debat og planlægningen vil blive lidt mere nuanceret. Blandt andet kunne man udskifte mange af de mindre møller rundt omkring i landet med mere effektive nye møller i samme størrelse og faktisk udnytte de eksisterende tårne. Hvorfor skal man sløjfe alle de små, når naboer måske ikke ser synderligt imod disse møller og har vænnet sig til dem? Vi kan også levere nye 225 kW møller, som der ligesom vores 750 kW undergår en kontinuerlig teknisk udvikling og er yderst effektive møller – også set i forhold til gigantmøllerne.

Arne Nielsen

Mølleprojektet her ved Krashave går lige til grænsen. Møllerne her er ganske vist kun 80 m høje men nærmeste nabo er kun 320. Støj lige til grænsen 43,7 db . Mage til svinestreg skal man lede længe efter. HJÆLP

Poul Nielsen

Måske hjælp til Arne
Fortæl dine lokale politikere, hvad der står i den juridiske kamp
om vindmøllerne i Europa.
Så bør de få kaffen galt i halsen, og komme på andre og bedre tanker !

Marie

Jeg har skrevet til dig og sendt materiale jeg har modtaget (med tak!)
Hilsen

Rikke Bergsten

Kære Helle og Kære Marie,
Jeg har læst jeres korrespondance og vil gerne melde mig på banen som bekymret nabo til de kommende gigant vindmøller. i Turebylille. Marie, jeg kunne rigtig godt tænke mig flere oplysninger om de huller du skriver der er i VVM’en og hvorfor du mener den er elendigt lavet. Jeg er på ingen måde teknisk ekspert i vindmøller og det er meget svært at gennemskue alt materialet. Efter borgermødet i torsdag virker det endnu mere op af bakke. Naturligvis mener Rambøll konsulenterne, Faxe Kommune OG investor Bregentved Gods, at alt er i den skønneste orden og at ALT lever op til gældene krav og standarder. Så input til hvor vi kan anfægte de meget tekniske og meget lidt letforståelige rapport og dokumentationer er MEGET velkomne. PÅ forhånd tak for hjælpen. mvh Rikke Bergsten, Skrosbjerg

thor anthony

Da Troels Lund Poulsen som daværende miljøminister og efterfølgende andre politikere præsenterede planerne (for de spurgte kun et logrende, lokalt byråd) for et nationalt testcenter for særligt store vindmøller i Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thy, sagde de – med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen – at et sådant testcenter var nødvendigt af hensyn til dansk konkurrenceevne på det internationale vindmølle-marked. Det blev også sagt at den visuelle afmærkning med advarselsblink af hensyn til flysikkerheden omkring de op til 260m høje møller, ville blive udført radarstyret, således at blinkene kun blev aktiveret, når fly nærmede sig. Der blev sagt så meget. Men nu er blinkene på plads, er konstant aktive og kan opleves i op til 50 kilometers afstand – og de møller der ødelægger den store, stilhed og muligheden for at vi selv og vore mange turister i Thy fra store byer i Europa kan finde mørke under stjernerne er – ligesom det særligt nationale ved testcenteret – for længst domineret af tyske og snart også kinesiske vindmøllefirmaer som af os ukendte årsager har kunnet købe sig indpas på dette danske, såkaldt nationale testcenter mellem hav og fjord i Thy´natur.
Det minder en hel del om de store benzinselskabers rydning af træer eller ødelæggelse af grundvand i lande og på steder, hvor de ikke selv skal leve.
Med hilsen fra Foreningen Thyboer for Natur.

Marie

Ja, jeg skal måske lige tilføje at det med at I ikke har noget vind er væsentligt pga flagermusene – ud over at det selvfølgelig er åndsvagt at sætte vindmøller hvor de ikke yder noget. Flagermusenes dødelighed er især stor ved vindmøller når der er lav vind. Hvis vindmøllerne skal have standsning ved lav vind så er det jo ikke meget de kommer til at producere hos jer.

Hanna Laursen

Hej
Jeg synes, du skal se denne tegning, som Jørgen Tang Holbek har lavet til vores lokale avis omkring Lundby: 4750 Avisen. Avisen udkom i går.
JTH er medlem af Køng Mose-gruppen, hvad jeg også er.
Billedet hedder ‘Julen har englelyd’ og viser engle i kollision med de store møller, der er planlagt i Køng Mose. Rundt omkring ser man de 3 kirker, som møllerne vil komme til at stå imellem.
Måske kan I bruge den på hjemmesiden her i julen.
http://www.syvsogne.dk/sites/default/files/billeder/4750avisen_forside/pdf/4750Avisen-132-dec-2-12.pdf
Med venlig hilsen
Hanna Laursen

Poul Nielsen

Til alle der kæmper for at undgå naboskab med kæmpevindmøllerne på land, bør være meget opmærksomme på følgende:
Er der mindesmærker i jeres område?
I Miljøstyrelsens vejledning nr. XX af YY 2011 om støj fra vindmøller står der bl.a.:
“Kirkegårde og områder omkring mindesmærker samt parker betragtes oftest som støjfølsomme. I de to tidligere bekendtgørelser fremgår det ikke eksplicit, at der med “rekreative områder” menes støjfølsomme rekreative områder. Den ændrede formulering har til formål at tydeliggøre både dette
forhold, og at kommunen er ansvarlig for den konkrete vurdering, idet støjfølsomme rekreative områder skal udlægges som sådan i lokalplan eller byplanvedtægt for, at de omfattes af støjgrænserne for vindmøller.”

Søger man ordet mindesmærke på nettet, står der f.eks.: En sten til minde om en person, en statue, en bygning, et monument eller en sten til minde om en historisk begivenhed.

Er der Særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller måske eksist. vandboringer i jeres område ?
Drikkevandsboringer er omfattet af en hygiejnisk beskyttelseszone på 300 meter.
Hvis radius er 300 meter til hver enkelt mølle, vil det jo medføre at de særlige drikkevandsinteresser i disse områder ikke vil kunne udnyttes til fremtidig drikkevandsforsyning, som reelt er formålet med udpegningen.

Er sårbarheden i OSD-områderne kortlagt i jeres kommune ? Spørg kommunen !

Staten har nu i snart to årtier arbejdet på at kortlægge en livsvigtig ressource i Danmark, nemlig grundvandsressourcen.
Forligspartierne bag energiforliget “glemmer” tilsyneladende al anden lovgivning og målsætning, i deres iver og hastværk med at gøre Danmark grønnere, når det gælder opstilling af kæmpevindmøller på land.
Jeg har tidligere, i brev, spurgt Miljøminister Ida Auken om hendes mening om opstilling af møller direkte oven på områder med særlige drikkevandsinteresser, men hun kunne eller ønskede ikke at svare, men overlod besvarelsen til Naturstyrelsen.

Naturstyrelsens besvarelse viser helt klart, at det er kommunerne der har al magt og ansvar, også når det gælder drikkevand.

Naturstyrelsen skriver i deres svar bl.a.:
Det er kommunerne, der har ansvar for planlœgning for tekniske anlœg,
herunder planlœgning for vindmøller. Kommunerne foretager lokalt en
afvejning af, hvor det er hensigtsmæsigt at opstille vindmøller. Dermed kan
kommunen afbalancere de mange hensyn, der er at tage til naturen,
landskabet og naboerne, herunder også drikkevand.

Kommunerne skal ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009 gennemføre en mìljøvurdering af planer og programmer, inden en plan eller et program vedtages endeligt, og i den forbindelse er kommunerne forpligtiget til blandt andet at belyse den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder spørgsmâl som den biologiske mangfoldìghed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft, klimatiske forhold m.v.

Selv om kommunerne tilsyneladende har al magt og ansvar, forlanger Staten dokumentation:
Da den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD først er gennemført i 2015, nu forlænget til slutningen af 2017, og staten af kommunerne kræver et dokumentationsniveau svarende til et vidensgrundlag på niveau med den
statslige grundvandskortlægning, bør kommunerne vælge statens alternativ, nemlig, at vente med planlægning i OSD til den den statslige kortlægning af sårbarheden er gennemført i 2017.

Jeg tror ikke kommunerne har mulghed for at stille med en sådan dokumentation, som staten kræver !
Bemærk: 35% af Danmarks areal er kortlagt som havende særlige drikkevandsinteresser !

Risiko ved opstilling af kæmpevindmøller:
Lige fra anlægsfasen til retablering af arealerne, indebærer det en meget
stor risiko for forurening af OSD.

Risiko i anlægsfasen: Prøveboringer, udgravninger, eventuel
grundvandssænkning med risiko for okkerudledning. Også støbning af de
enorme fundamenter vil udgøre en stor fare for at skade grundvandet,
fordi beton indeholder kemiske stoffer for at gøre den stærkere.

Risiko i driftsfasen: Hver enkelt mølle indeholder ca. 2220 liter af
forskellige olietyper, samt ca. 100 liter kølervæske (33 % glykol),
og der vil ved uheld være en risiko for, at en del af disse væsker
kan havne på jorden og forårsage både jord- og grundvandsforurening.

Affaldsdepot opstår ved retablering: Jeg mener det er fuldstændigt
uacceptabelt, hvis man som beskrevet i flere Miljørapporter
i forbindelse med retablering af arealer efter møller, kun fjerner ca.
1 meter af fundamentet i dybden og derefter dækker resten til.

Man har i mange år gjort meget for at registrere og fjerne
affaldsdepoter. Alle burde nu være så kloge, at en mulig forurening af arealer – især arealer med særlige grundvandsinteresser – på ingen måde tillades.

Det er simpelthen en katastrofe for vores livsvigtige
grundvandsressourcer, hvis ovenstående kan tillades for at
tilfredsstille klimamål og vindmølleindustrien.

Jeg mener, at loven omkring beskyttelse af områder med særlige
drikkevandsinteresser bør være så klar og fast,
at en dispensation ikke vil kunne opnås, uanset hvilken industri der er tale om.

På nettet kan man f.eks. læse følgende om særlige drikkevandsinteresser:
Jordbrugsparceller ( ca. 1 ha pr. bolig ) er at sidestille med
byudviklingsområder og må derfor af hensyn til grundvandsbeskyttelse
som hovedregel ikke udlægges i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Det gamle Vejle Amt foreskrev f.eks.:

Nuværende retningslinjer i landsplandirektiver.

I områder med særlige drikkevandsinteresser ( drikkevandsområder ) må
der ikke tillades placeret anlæg, erhverv, aktiviteter
eller arealanvendelse, der kan true grundvandet.
Arealanvendelse, der sikrer godt grundvand, skal fremmes.

Byudvikling og grundvand i regionplanen.

I områder med særlige drikkevandsinteresser må der som hovedregel ikke
ske udlæg af nye områder til byudvikling
( boligområder, erhvervsområder m.v.). Undtaget herfra er udlæg til
sådanne anvendelser, som med sikkerhed ikke kan true grundvandet ( for eksempel grønne områder, skov og lignende ).

Mange kommuner skriver det samme i deres indsatsplaner for at beskytte de
særlige drikkevandsinteresser.

Spørg jeres kommune hvilke indsatsplaner de har i forhold til OSD !

Miljøstyrelsen anbefaler da også:
“Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor alt
grundvand beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige
drikkevandsforsyning. Hovedprincippet for administration i områder med
særlige drikkevandsinteresser er, at den overordnede planlagte
arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en
ringere grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at hvor der er tvivl om en
ændring vil true grundvandet, kommer tvivlen grundvandet til gode.”

Alle bør i høringssvar/indsigelser forlange, at mølleejerne, når møllerne
er udtjente, fjerner samtlige fundamenter 100 procent, så vi undgår
nye affaldsdepoter !

Prøv at ligge mærke til om jeres kommunes Lokalplanforslag ligner en tro kopi af vindmølleindustriens Miljørapport.
Ofte har kommunerne ingen selvstændig mening, trods Lokalplanen
giver mulighed for at fastsætte kravene til opstilling af møller.

Det er både uforståeligt og uacceptabelt at politikere og embedsmænd i
den grad 100 % føjer vindmølleindustrien, uden en eneste selvstændig mening.

Marie

Genialt – tak Peter Prinds.
Glæder mig til nogen tager bolden op og kører den første menneskerettighedsag på en vindmøllepark plan

Poul Nielsen

Henrik Vinther henviser i sin kronik i JP 01-01-13 til en opdateret forskningsoversigt og skriver bl.a.:

“Der foreligger en helt opdateret forskningsoversigt fra Naturgårdsverket, der er den svenske pendant til Naturstyrelsen i Danmark, og som afviser helbredsrelaterede følgevirkninger af vindmøllestøj. Publikationen er fra maj 2012 og hviler på en gennemgang af al den eksisterende internationale forskningslitteratur.
Bør en sådan publikation ikke veje tungere som beslutningsgrundlag end vrede læserbreve med udokumenterede påstande?”

Forskningsoversigten er udført af:

Kunskapsprogrammet Vindval är ett samarbete mellan Energimyndigheten
och Naturvårdsverket med uppgiften att ta fram och sprida vetenskapligtbaserade fakta om vindkraftens effekter på människa, natur och miljö.

Man kan bl.a. læse i forskningsoversigten:
Studier av trafikbuller har på senare år funnit belägg för ett samband mellan exponering för trafikbuller och risk för hjärt-kärlsjukdom. Motsvarande studier av vindkraftsbuller saknas.

Hvad er det Henrik Vinther prøver at fortælle ?

Marie

Hej Arne
Det lyder ret dumt.
I kan evt. kigge på om der er noget i skovene som skal beskyttes. Det er er anerkendt at rovfugle og flagermus bliver slået ihjel af de store vindmøller.
Det er vigtig at vide alt om hvad I har af naturtyper og arter i området og alt hvad som er skrevet af regler for jeres område – det er langt sværere at kæmpe for det rimelige i en smuk strand og en stille skov- og strandtur. Vi forventes snart at kunne leve kun af cyperspace.
Hilsen Marie

Jens Rasmussen

Miljøministeren siger helt ligefremt, at hun er parat til at skade menneskers helbred for at få plads til mange vindmøller!

Nr 1: “Hun hævder, at vindmøllestøj ikke er værre end trafikstøj.
– Man bliver ikke mere syg af at bo i nærheden af en vindmølle end ved siden af en stor vej, og det er der rigtigt mange danskere, der gør.” (Citat fra artiklen).

Hun glemte at oplyse, at naboer til store veje lider alvorlige helbredsskader som følge af støjen, samt at man ikke længere må anlægge nye veje på den måde. Auken indrømmer således, at vindmøller er særdeles skadelige for helbredet.

Nr 2: Auken siger om skrappere grænseværdier: (Citat fra artiklen): “Det handler om at finde den rigtige balance. Hvis vi sætter støjgrænsen ned, bliver det jo sværere at finde pladser. Som politikere må vi derfor afveje, hvilket omfang af gener, vi kan tolerere.”

Auken (SF) argumenterer således helt åbenlyst for at gøre flere borgere alvorligt syge for at skabe plads til så mange møller som muligt. Miljøministeriet indrømmer således to ting til kritikerne af vindmøller nær ved mennesker:

(1) Vindmøller skader mange mennesker, sådan som kritikerne har anført det – de giver helbredsskader i samme omfang som helbredskadende trafikstøj

(2) Kritikerne har desuden ret i, at vi som miljømyndigheder prioriterer vindmøllerne højere end menneskers helbred

Greta Gallandy-Jakobsen

George Orwells “MINISTRY OF TRUTH” har talt.
Det var i 1948 George Orwell skrev sin bog “1984” om en skræmmende stat ved navn “Utopia”, hvor der hersker ministerier ved navnene Ministries of Truth, Peace, Plenty og Love. Kendetegnende ved disse ministerier er, at de er meget enige i deres fælles paroler, der hedder: PEACE IS WAR, FREEDOM IS SLAVERY, IGNORANCE IS STRENGTH. Der tales et sprog, som hedder NEWSPEAK, der afskærer borgerne fra egen tænkning, men ensretter menneskernes tankegang. Det ser ud som om flere og flere borgere i verden er begyndt at læse denne bog igen, for at forstå deres egen skuffelse over deres førende politikere. George Orwells bog begynder nu at blive nævnt i debatten om vindmøllernes frelse eller forbandelse. Det er blevet tydeligt for borgerne, at de, også med førende videnskabsmænd og -kvinder ved deres side, ikke kan komme igennem hos deres politikere med faktuel viden og klare spørgsmål. Hele problemet ligger i, at der fra politikernes side ikke må fraviges et partiprogram, der engang for lang tid siden er vedtaget. GRØNT ER GODT. VINDMØLLEN ER GRØN. VINDENERGI SKABER ARBEJDSPLADSER. VINDMØLLER REDDER VERDEN. Programmet er deres hellige tekst, der skal gentages gang på gang, på NEWSPEAK selvfølgelig. Selvstændig tænkning er forbudt, det ville jo betyde forræderi overfor partiet. Det bliver hårdt for ideologiens troende at måtte indrømme en gang i fremtiden, at de har taget fejl. Så må de indrømme, at de udover landets befolkning har forrådt sig selv og deres demokratiske ret til at stille kritiske spørgsmål til deres egne ideologer. Når toppolitikere ikke vil lytte til deres medmenneskers bekymringer og ikke på anstændig vis vil svare på deres berettigede spørgsmål, der vedrører befolkningens sundhed, er det meget svært at opretholde troen på demokratiet.

Mauri Johansson

Kombinationen af maksmal møllehøjde på land (15o meter) og minimal afstand til bolig lægger op til alvolige problemer for naboerne.
Carsten Kissmeyer fejer med sædvanlig arrogance alle problemer under gulvtæppet med den lige så sædvanlige floskel han har lært (“at man i den konkrete sag har overholdt alle de gældende regler.”. Det har Ikast-Brande IKKE gjort. For dem gælder nemlig også sundhedsloven, som kræver at kommunen forebygger sygdom, f eks fra møllestøj. Og den lavfrekvente støj gør bevisligen mange naboer syge. Hvem har kommunen brugt som uvildig, fagkyndig lægelig konsulent på den del af problemet? Miljøstyrelsen har ingen ansatte læger, kommunen heller ikke, og den vindmøllebekendtgørelse der regulerer støjgrænserne er lavet af ingeniører alene, helt uden lægelig medvirken, selv om det er MENNESKERS sundhed der skal sikres. Sundhedsstyrelsen holder sig helt udenfor og klager bliver rutinemæssigt afvist i kommunerne. Og hverken MST eller kommunen kan garantere, at en vindmølle, der er en maskine, er blevet undersøgt til at efterleve EUs Maskindirektiv fra 2006 (også Artikel 11 med sikkerhedsklausulen der omfatter personer, dvs. også naboer, der kræver, at heller ikke disse må udsættes for helbredsskadeligt støj. Men det kalde Kissmeyer at “man har overholdt alle regler”. Må vi i lokalavisen se en kopi af at de to møller er opmålt og godkendt i hht. maskindirektivets regler og ikke de udvandede støj regler og teknikker i vm-bekendtgørelsen og dertil den lægelige godkendelse?

Jeg anbefaler naboerne allerede før møllerne kommer op at stå at få en grundig drøftelse og et grundigt helbredseftersyn ved deres egen læge, der gerne må kontate mig for nærmere information om emnet, så han/hun ved hvad der skal holdes skarpt øje med, når støjen dag og nat breder sig over naboerne og de næste 2 – 3 år mindst, da nogle er mindre modstandsdygtige end andre. Blandt andet den stærkt forringede nattesøvn udløser hen ad vejen alvorlige helbredsproblemer. I sær børn og gamle har det svært. Og husdyrene skal også overvåges iflg. maskindirektivet – de kan også mistrives eller blive syge.

Mvh Mauri Johansson, speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin (herunder miljømedicin)

Poul Nielsen

Er det ikke en helt klar dokumentation for, at kæmpevindmøller skal placeres på havet, hvor de er mest effektive, og sandsynligvis ingen generer?

Karen Rasmussen

Følg med i dette spændende samråd der omhandler lavfrekvent støj og se miljøministeren blive trængt op i en krog: http://www.ft.dk/webtv/video/20131/miu/td.1084831.aspx?as=1
Rystende at man fra folketingets side, i så mange år har ladet vindmølleindustrien fifle med isoleringstallene.

Karen Rasmussen

Dårlig reklame internationalt, det er også hvad vi opnår:
http://www.epaw.org/multimedia.php?lang=en&article=t24

Christoffer Brus

Nogen der ved hvor meget energi/strøm der produceres af vindmøllerne i Danmark?
Hvis nogen ved det vil i så ikke være søde at skrive hurtgt, da vi er i gang med projektuge.
Mange tak på forhånd.

Tone Brix-Hansen

Det er korrekt, at undersøgelsen viser at det 4% af dem som bor helt ud til 2 km væk fra møllerne, som får forstyrret deres nattesøvn. De aller fleste adspurgte naboer, bor mellem 1,5 og 2 km væk fra møllerne, så det er klart, at når man ser helt overordnet på det, så er det få, som bliver generede. Men det relevante her er ikke at se på dem som bor længst væk, men dem som bor tættest på møllerne, og det er dem jeg referer til. Og så er det altså 29% af de naboer der bor “på støjgrænsen” som får forstyrret deres nattesøvn, og 50% af dem, som er generede af møllerne. Dette viser netop, at der er behov for større afstand mellem mennesker og møller, så man når der ud, hvor ikke så mange naboer er generede.

chrismark

Jeg lider selv pga. lavfrekvent støj. Rigtig mange møller omkring (over 50-100).
Men vedr. mink bør det relativt nemt, hurtigt og billigt laves et eksperiment, der påviser om det er sygdom i bestanden eller de omtalte påvirkninger, der er årsagen. Tag halvdelen af dem der aborter og “smid” dem i rolige omgivelser med samme foder.
Vh.

Karen Rasmussen

Mon de har set det her?
http://en.friends-against-wind.org/health/what-wind-turbines-are-doing-to-people-s-health

Annelise Skovgaard

Jeg bor. Frederikshåb få km. fra Vandel flyveplads, hvor Bregentved gods påtænker at opstille 14 kæmpevindmøller, 150 m. Jeg har været til møder hvor vi alle er meget imod opstillingen.
Det er et underligt sted at placere disse møller, da der er meget lidt vind i området!!!
Det er tæt på fredskov, Randbøl hede og Syvårs søerne.
For år tilbage skulle jeg bygge en udestue på ca. 15 kvadratm., da skulle 6-7 instanser spørges, jeg
husker ikke alle, men fredet skov, miljø, lodsejere osv. Mon alle disse også er blevet spurgt når det
nu er Bregentved gods der vil bygge disse kæmpevindmøller? Men måske gælder der andre regler for dem
med mange penge??
Det er fint med grøn energi, vi sparer penge! Men hvis rigtig mange mennesker bliver syge på langt sigt,
hvad hjælper det så?
Det burde være et krav at det blev undersøgt til bunds før opførelsen!
Det kan måske koste en del mere end der spares.

Annelise Skovgaard
Bøgvadvej 86 7183 Randbøl

Oluf Johnsson

Min kusine i Ontario, Canada (stammer fra Graasten) fortalte mig telefoniskm igår, at vindmøllemodstanderne i Ontario tabte retssagen, såvidt vides ved første instans. Hun og hendes mand har sommerhus ud til Lake Huron, hvor klinten ovenover er plastret til med en skov af store Vestas-vindmøller. Jeg har været der flere gange. Området er det ene af de to, der indgik i den canadiske undersøgelse. Her bor næsten ingen mennesker om vinteren, men mange sommerhusfolk i sommerhalvåret. Lake Huron er på størrelse med Danmark, så disse vindmøller kan næsten sammenlignes med havvindmøller på grund af deres placering. Nærmeste lidt større by er Goderich.

Lidt nedslående besked. Men vi må nok regne med, at den vil blive udnyttet til bristepunktet eller mere af vindmøllemafiaen!
Medlem af
Fællesgruppen mod kæmpevindmøller i Tønder kommune

Poul Bjarne Andersen

Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med registerundersøgelsen om konsekvenser ved at bo for tæt på nutidens vindkraftværker, må vi formode har det svært lige nu.
Hun skal få sin faglighed og troværdighed til at at være i overensstemmelse med den pålagte konklusion fra Miljøstyrelsen/ Vindindustrien.
Hun ved, at ved at følge vindindustriens konklusion om helbredsrisikoen, når man bor for tæt på disse støjende maskiner, vil koste helbred og på længere sigt liv for disse borgere.

Hun ved, at der findes evident forskning der bekræfter at dyr og mennesker bliver skadet på helbredet, når man vedvarende udsættes for vindmøllers lavfrekvente støj.

Hun ved, at hun ikke får lov til at skrive at kæmpevindmøller skal have meget større afstand til beboelse end de nuværende krav.

Vi kan frygte at konklusionen bliver:
Registerundersøgelsen (der fortrinsvis omhandler ældre små vindmøller) kan ikke bekræfte, ud fra de undersøgte data, at vindmøller skader mennesker og dyr.
Der er derfor ikke grundlag for ændre nuværende afstandskrav. Men vi vil dog følge udviklingen tæt på dette område.

Kommunerne kan således fortsætte deres arbejde, bliver så beskeden fra Miljøministeriet.

Lise Jensen

Hej NLtK,

Er det muligt at få et link eller reference til denne meningsmåling? 🙂

Mvh Lise

Erik Christensen

Hvorfor skal mennesker lide den tort, at bo så tæt på vindmøller som loven foreskriver, belemres med disse snurrende mastodonter- det er jo ikke noget de har valgt, men noget som er trukket ned over hovedet på dem.
At købe sig en ejendom uden at vide at man på et senere tidspunkt bliver nabo til en vindmølle, er jo et chok for de fleste- som er svær at komme udenom, og hvad følgeskaderne bliver, er vi slet ikke kloge nok til at indse.
Vi kan ligeså godt indrømme at vores land er i mange tilfælde for lille til at opsætte endnu flere vindmøller – så det ligger lige til højrebenet at møllerne selvfølgelig skal ligge ude i vandet (langt ude).
Desværre kan man sige at der er så mange penge i tilskud til denne industri – at det er attraktivt for virksomheder som kalder sig professionelle mølleopstillere, at få del af alle de millioner som ydes i støtte.
Som jeg indledte er der ingen der rigtig gider diskutere de mennesker som skal leve side om side med møllerne, dem bliver der ikke taget nødvendig hensyn til- når man ser eksempler på at møllerne bliver en dominerende faktor tæt på bolig – og en dominerende faktor i landskabet (loven siger 600 meter fra bolig) det er det samme som de står i ens baghave og man skal leve med et støjhelvede samt skyggedannelser fra vingerne.
Der findes vel ingen politikere som har lyst til at dele hverdagen med en mølle – men alligevel er det jo politikerne som laver lovene her i Danmark – så prøv nu kære politikere at tænke grønt igen, men mest til fordel for menneskeheden – og flyt så de møller ud i havet.

Albertina

You are so awesome! I do not suppose I have read through anything like that
before. So good to find someone with unique thoughts on this subject matter.
Really.. thanks for starting this up. This site is something
that is required on the internet, someone with a
bit of originality!

https://creditourgentes.es

Noticia positiva sin impacto. Créditos instantáneos.

Julius

Der er ingen forskel på, om det drejer sig om vindmøller eller mobilmaster. Det er den samme form for retorik og propaganda, der benyttes for at blokere, at sandheden kommer frem. Flere undersøgelser er en standardmetode til at trække tiden ud. Man udnytter befolkningen, så folk til sidst giver op, hvilket er lige så tydeligt på vindmølleområdet som på strålingsområdet.

Sundhedsstyrelsen er der for at STYRE SUNDHEDEN I EN BESTEMT RETNING – for hvem? Sundhedsstyrelsen dikteres fra WHO, som er del af FN, og når man er klar over, hvad FNs planer for verden er, da er det logik for perlehøns, at ting ikke kommer helt frem i lyset.

Bogen “Green Gospel” af Sheila Zilinske belyser den GRØNNE AGENDA, og hvad “det grønne spil” vitterlig handler om. Man kan ikke kigge på vindmøller alene – man er nødt til at forstå sammenhængene, hvormed alting bliver klart. F.eks. blev Boye Jensen med Lammefjordens Stauder reelt “OFRET”, fordi han var livsfarlig for VATTENFALL og vindmølleindustrien. Var de støjmålinger blevet foretaget på hans ejendom, da ville det have forhalet og måske umuliggjort opsætninger af vindmøller rigtig mange steder i Danmark – og ydermere ville det have været en “kæp i det grønne hjul (maskineri)” – derfor skulle Boye “ofres”. Om flere indenfor vindmølleområdet virkelig havde forestået det, ville der have været et helt andet engagement. Det er som om, at få vitterlig forstår, hvor alvorligt hele den grønne agenda er, siden der ikke er mere “power” og gejst at spore. Bogen “Green Gospel” kan tilsendes i pdf ved at sende en mail til: feedback@sundfornuft.dk

Der kommer flere budskaber i “den grønne føljeton” via http://www.Justitsmord.dk

Anker Steen Sørensen

Penge før helbred og natur
Det er vanvittigt som turbinefolket og dem de betaler for at fremme deres agenda om at få rejst vindturbiner fører sig frem.
Blot et par få fakta:
STØJ skader helbredet.
Vindturbiner støjer.
Vindenergi er kun SPORADISK energi.
Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Bare en ting mangler er det værdiløst.
Der gives milliarder af kroner i støtte til disse kæmpe vindturbiner.
På bundlinjen står der skrevet med blod:
Penge før helbred/livskvalitet og natur.
Der er så mange penge i denne ødelæggende støjkilde for natur og mennesker, så der tilsyneladende er rigeligt til at betale for de synspunkter turbinefolket vil fremme gennem medier, politikere og andre beslutningstagere.
Vågn nu op og stop dette vanvid.

Oluf Johnsson

Din analyse og konklusion stemmer fint overens med speciallæge Peter Prinds, som jeg drøftede undersøgelsen med i 2015. Allerede dengang sade han, at denne undersøgelse ikke kunne udsige noget som helst aktuelt. HANS SENESTE HEROM ER KUN EN VELUNDERBYGGET ANALYSE OG KONKLUSION HERPÅ.

Hamsæl

Venligst datèr jeres opslag.
En nyere tysk undersøgelse om infralyd:
https://www.allgemeine-zeitung.de/lokales/mainz/nachrichten-mainz/windkraft-storsender-furs-herz-mainzer-forscher-untersuchen-folgen-des-infraschalls_18566513

Jeanette Calvig

Hej Poul Bjerne Andersen

Et stort tillykke herfra os i Buddum Enge.
Vi er i gang med samme projekt, da Mariagerfjord Kommune har udlagt et område her hos til 8 180 m møller som Eurowind har sendt ansøgning om at opstille.
Jeg vil rigtig gerne, hvis jeg må kontakte dig med et par spørgsmål vedr jeres kamp.

Venligst Jeanette Calvig
Buddum Enge
9560 Hadsund