• fredag , 14 juni 2024

Uncategorized

Viser et enkelt resultat

Ingen kommentarer

  1. Lars Klottrup
    13. marts 2011 at 18:28 Svar

    Den allerbilligste strøm kommer ikke fra vindmøller fra land. Den kommer fra kul- og gaskraftværker.

    De stærkt usaglige skræmmebilleder må være de mange internationale sundhedsundersøgelser af naboer til kæmpevindmøller. Mærkeligt, at der ikke er foretaget sådanne undersøgelser i vindmøllelandet Danmark. Frygt for at skade eksporten?

    De kommuner, der ikke vil tage “medansvar” tager såmænd blot det kommunale selvstyre og deres opgave som borgernes repræsentant alvorligt

  2. Lars Klottrup
    22. marts 2011 at 12:02 Svar

    Søren Egge Rasmussen er rigtigt i det bedrevidende hjørne.

    Det kan godt være, at han synes, vindmøller er smukke. Men at pådutte andre den mening er helt hen i vejret. Mon ikke de fleste er enige om, at Århus Bugt er 120% smukkere uden vindmøller, der iøvrigt – med Danmark Naturfredningsforenings velsignelse – planlægges opført i udkanten af et Natura 2000 område (Mejl Flak).

    Den totalitære tankegang om, at

    – Desuden er det sundt, at vi ved og kan se, hvor vores energi kommer fra –

    er ikke bare fuldkommen ulidelig, men også fuldkommen usand.

    Vindmøller bidrager ikke nævneværdigt til energiforsyningen eller CO2-regnskabet i praksis. Systemet i Danmark fungerer sådan her:

    Når det blæser rigtig meget, går CO2-besparelsen ved vindmøller fløjten. For så tager kulfyringen over på naturgassens bekostning.

    Landets vindmøller følges ad i forbavsende grad og kan stå stille samtidigt. Så nytter de ikke meget i klimaregnskabet. Det gør de heller ikke, når de kører med fuld kraft. Da bliver el-prisen nemlig så lav, at kulkraftværkerne står stærkest i konkurrencen, mens de dyrere naturgasfyrede kraftvarmeværker må skrue ned for blusset.

    Så kulbesparelsen ved vindkraft er borte med blæsten!

    For at gøre situationen ekstra grotesk, bliver stort set al strøm fra vindmøllerne eksporteret til discountpriser, når det rigtigt blæser.

    I januar 2011 producerede vindmøllerne 733 GWh og vi eksporterede 1294 GWh til Norge og Sverige. Vi eksporterede altså næsten alt, hvad vindmøllerne producerede. Og lidt til. Det er specielt udtalt i kolde perioder, på grund af kraftvarmeværkernes store el-produktion, når der skal produceres meget varme.

    Vindmøller yder altså ikke noget positivt bidrag af betydning til CO2-regnskabet og den samfundsøkonomiske fornuft i vindmøller synes også at være borte med blæsten!

    Men hvad vil vindmølleromantikere vide af virkeligheden?

  3. Lars Klottrup
    22. marts 2011 at 13:33 Svar

    Modstanden mod megavindmøller på land er GIGA, og der spores en vis desparation fra Danmarks Vindmølleforenings side. Hvordan ellers forklare de usande påstande, såsom:

    1. Den allerbilligste strøm kommer fra vindmøller på land. Den allerbilligste strøm kommer fra kul-og gasfyrede kraftværker, jvnf. OECD-rapporten Projected Cost of Generating Electricity – 2010 Edition.

    2. Med de “usaglige skræmmebilleder” menes vel de mange internationale sundhedsundersøgelser af naboer til vindmøller, der munder ud i anbefalinger af en mindsteafstand til naboer på 1,5 til 2 kilometer. Hvorfor modbeviser Danmarks Vindmølleforening ikke de undenlandske undersøgelser med systematiske, danske kliniske undersøgelser? Der er ikke foretaget en eneste sådan klinisk undersøgelse i vindmøllelandet Danmark. Det skriger da til himlen, de mange klager fra naboer til Megavindmøller taget i betragtning!

    3. Den alfaderlige og arrogante vurdering af kommunernes indsats, som om de var underlagt Danmarks Vindmølleforening, skriger ligeledes til himlen. De kommuner, der ikke vil lade sig kommandere med af Danmarks Vindmølleforening, tager såmænd blot det kommunale selvstyre og borgernes sundhed alvorligt!

  4. Lars Klottrup
    23. marts 2011 at 08:45 Svar

    Det bliver spændende at se, hvordan man vil få EU’s tilladelse til at ændre markedsmekanismerne på el-markedet!!!
    Fri konkurrence og fri prisdannelse er EU’s grundlov, og så længe udbud og efterspørgsel bestemmer el-prisen, vil kulproducerede kraftvæker bestå. Og vindkraft spille en marginal rolle.

  5. Lars Klottrup
    23. marts 2011 at 11:37 Svar

    Da mange kommunalbestyrelser heldigvis tager deres ansvar for borgernes sundhed alvorligt ( Sundhedslovens § 119), er der primært brug for systematiske lægevidenskabelige undersøgelser af sundheden hos naboer til kæmpevindmøller i Danmark.
    Udenlandske undersøgelser tyder på, at det er skadeligt for helbredet at bo tættere på kæmpevindmøller end 1,5 til 2 kilometer. Før det er verificeret ved kliniske undersøgelser i Danmark af de mange naboer til kæmpevindmøller, der har helbredsproblemer, bør der ikke opføres kæmpevindmøller på land tættere end 2 kilometer på menneskelig beboelse.

  6. Lars Klottrup
    28. marts 2011 at 07:52 Svar

    Regeringens plan er fuldkommen urealistisk med hensyn til landvindmøller. Det står jo også i planen, at det store potentiale er havvindmøller. På trods af det planlægges der kun med en ny havvindmøllepark indtil 2020, nemlig Kriegers Flak.

    Vindmøller skal stilles op, der hvor detr blæser. De nuværende enorme tilskud til opstilling af kæmpevindmøller – ca. 18 mill kroner for en 3 MW mølle – gives uanset om møllerne stille op i et vindfattigt område som for eksempel ved Skaføgård i Syddjurs Kommune, hvor der kun er det halve energiindhold i vinden i forhold til en mere optimal placering ved for eksempel Ebeltoft Havn, hvor den samme mølle kan lave dobbelt så meget strøm.

    Men i Ebeltoft bor pingerne….

    I det hele taget beror vindkraft på et stort bedrag, som de alt for mange vindmølleromantikere i alt for mange partier er blinde for.

    Systemet fungere sådan her:

    Når det blæser rigtig meget, går CO2-besparelsen ved vindmøller fløjten. For så tager kulfyringen over på naturgassens bekostning.

    Landets vindmøller følges ad i forbavsende grad og kan stå stille samtidigt. Så nytter de ikke meget i klimaregnskabet. Det gør de heller ikke, når de kører med fuld kraft. Da bliver el-prisen nemlig så lav, at kulkraftværkerne står stærkest i konkurrencen, mens de dyrere naturgasfyrede kraftvarmeværker må skrue ned for blusset.

    Så kulbesparelsen ved vindkraft er borte med blæsten!

    For at gøre situationen ekstra grotesk, bliver stort set al strøm fra vindmøllerne eksporteret til discountpriser, når det rigtigt blæser.

    I januar 2011 producerede vindmøllerne 733 GWh og vi eksporterede 1294 GWh til Norge og Sverige. Vi eksporterede altså næsten alt, hvad vindmøllerne producerede. Og lidt til. Det er specielt udtalt i kolde perioder, på grund af kraftvarmeværkernes store el-produktion, når der skal produceres meget varme.

    Vindmøller yder altså ikke noget positivt bidrag af betydning til CO2-regnskabet og den samfundsøkonomiske fornuft i vindmøller synes også at være borte med blæsten!

  7. hans_dane
    10. april 2011 at 19:40 Svar

    Dette blot til orientering om hvilken “site” på internettet, som jeg p.t. anvender om de to ansøgninger til Faxe kommune om opsætning af omkring 6 gigantvindmøller på to lokaliteter i Faxe kommune.

    Jeg har et nyt domnænenavn under registrering:
    Vindmøller-alslev.dk

    Under dette navn er det min hensigt, at komme med information om sådanne gigantvindmøller i håb om bredest muligt

    – at få Faxe kommunens befolkning til på et sagligt grundlag at tage stilling til, om erhvervs- og kulturudvalget bør give tilladelser til de to ansøgende storgårdejere, der hver ønsker en gruppe af 3Mwh møller opsat på deres jord

    – at det vil betyde at hver af storbønderne kan score sig salgsindkomster på hver omkring 1 mio kr.,

    – at Faxe kommune som en slags økonomisk præmiering hvis projekterne gennemføres får ca. 600.000 udbetalt af statsmidler til brug for diverse projekter i kommunen,

    – at en hel landsby omkring blot den ene vindmøllegruppe ( Alslev ) vil få 3 gigantvindmøller som nabo mod vest, med deraf følgende støjgener og skyggekastninger fra 130 meter høje møller kun ca. 700 meter væk,

    – at det/de konsortier, der står bag opstillingerne og driften af gigantmøllerne faktisk vil kunne finde lokationer, der er op til 1/3 mere effekltive – f. eks. havvindmåller ,

    – at det vil være tvivlsomt, om lovgivningens intentioner om, at sådanne vindmøller i vidst muligt omfang skal ske uden gene for omgivelserne, på grund af teknisk set dårlig geografisk placering og på grund af relativ vægtig gene overfor de omliggende er tilgodese. og endelig,

    – at disse måske 6 gigantvindmøller i den grad kommer til at præge billedet af naturen i Faxe kommune uden, at der reelt er behov derfor når man fraser, at storgårdejerne naturligvis gerne ser at kunne score sig et par mio. kr. i gevinst, og at kommunen sikkert gerne ser den slunkne kommunekasse fyldt lidt op med midler fra tilskudssystemet om vindmøllerne eller med 1,2 mio kr. til brug for diverse projekter i kommunen.

    Jeg vil håbe, at det ikke er det sidste “at”, der bliver afgørende for, om der gives tilladelser til det ansøgte, for det burde Faxeborgerne ikke være bekendt overfor de mange nærtboende, der notorisk skades og som måske vil kunne opnå mio-kompensationer, der godt nok ikke skal finansieres af kommunen, men af mølleejerne, og som derfor allerede er indregnet i økonomien, der ved hjælp især af 25 øres støtte pr produceret Kwh kan skrues sammen med endog ganske gode afkastmuligheder til mølleejerne.

    Ja tak til vindmøller. Dem vil Danmark få brug for i fremtiden hvor de fossile enerkilder forsvinder, men det bør ikke ske ud fra lodsejernes og kommunernes økonomiske interesser, men ud fra objektive kriterier for hvor det bedst muligt lader sig gøre at finde placering derfor, og der bør det fortrinsvis være havområderne, der notorisk er de mest produktionsmæssigt rigtige og derefter placeringer i vestdanmark, hvor det notorisk blæser mere end længere østpå, og dette kun afveget når og hvis det måtte lade sig gøre at finde placeringer på landarealer, som f. kes. i Faxe uden at det i det hele taget ligger indenfor risikoen for, at der skal betales kompensationer til naboer for gener.

  8. Lars Klottrup
    12. april 2011 at 15:12 Svar

    Vrøvl, kommunerne har ingen planlægningspligt. Det er ønsketænkning fra Vindmøllelobbyens side.

    Kommunerne har pligt til at overveje, om de har egnede pladser til vindmøller, dvs. pladser hvor det blæser og hvor vindmøllerne ikke vil genere naboerne.

    Men vindmølleplanlægning er en frivillig sag for kommunerne. Der er stadig kommunalt selvstyre, og kommunalpolitikerne skal vælges hvert fjerde år af lokalbefolkningen, ikke af vindmøllelobbyen.

    Og lokalbefolkningen har en god hukommelse!

    Så gæt hvem de repræsenterer?

  9. Lars Klottrup
    13. april 2011 at 08:48 Svar

    Fuldstændig vildledende overskrift.

    Det kan godt være, at produktionen af vind-el i gennemsnit andrager 25% af den samlede el-produktion, men kun en lille del af den forbruges i Danmark.

    Så længe der ingen effektive el-til-el lagringsmetoder findes, er situationen den, at det meste af vindmøllestrømmen eksporteres til Norge og Sverige til discount-priser.

    I årets 8 koldeste måneder svinger el-eksporten i forbløffende grad sammen med vindproduktionen, på grund af kraftvarmeværkernes store el-produktion, når der skal produceres meget varme.

    Så en forsvarlig overskrift ville snarere være:

    Højst en tiendedel af det danske elforbrug kommer fra vindmøller

  10. Lars Klottrup
    13. april 2011 at 09:06 Svar

    Det er meningsløst at udbygge vindmøller på land.

    Så længe der ingen effektive el-til-el lagringsmetoder findes, er situationen den, at det meste af vindmøllestrømmen eksporteres til Norge og Sverige til discount-priser.

    I årets 8 koldeste måneder svinger el-eksporten i forbløffende grad sammen med vindproduktionen, på grund af kraftvarmeværkernes store el-produktion, når der skal produceres meget varme.

    Det er i den nuværende situation et nytteløst spild af tilskudsmillioner at udbygge vindkraften på land. Det gavner kun nordmændene og svenskerne. Og ærgrer naboerne til de roterende industrimastodonter.

    Sats i stedet på de nye Vestas 7 MW havvindmøller, der producerer strøm op til 40% billigere end hidtidige havvindmøller. På havet blæser vinden mere stabilt og meget kraftigere end på land, og havvindmøllerne generer ingen der.

  11. Lars Klottrup
    13. april 2011 at 17:36 Svar

    Den konservative omsorg for investorerne er rørende, og som en repræsentant for el-forbrugerne, der investerer knap 2/3 af de ca. 90 millioner, 3 stk. 3 MW kæmpevindmøller koster fix og færdig, takker jeg venligst nej til kæmpevindmøllerne.

    De eksterne investorer, jordbesiddere og mølleopstillere, investerer i realiteten kun 1/3, cirka 30 millioner, som risikokapital i 3 stk. 3 MW kæmpevindmøller. Resten – 60 mill – skal de blot lægge ud og får tilbage igen over de første 22.000 driftstimer, betalt af alle el.-forbrugere over posten ‘offentlige forpligtelser’.

    Så der er ingen grund til at bekymre sig så meget om, hvorvidt “mindretals-investorne”, jordejere og mølleopstillere, er tilfredse. Koncentrer jer hellere om flertalsinvestorerne, elforbrugerne i lokalsamfundet.

    Det er vel i sidste ende borgernes interesser, I er valgt til at varetage?

  12. digder
    14. april 2011 at 09:59 Svar

    Hvorfor ikke støtte op om den grønne revolution og også selv investere investere i vedvarende energi (http://360skat.dk/category/alternativ-energi-2) i stedet for at brokke sig. Det er vejen frem! – og også en god investering.

    Læs flere meninger på http://360wealth.dk

  13. Lars Klottrup
    14. april 2011 at 17:58 Svar

    Det er meget simpelt at afgøre, om man skal have kæmpevindmøller:

    Hvert byrådsmedlem stemmer ud fra, om de ville være villige til at bo som nabo til sådanne kæmpevindmøller selv!

    Det ville jo være uanstændigt at påfører borgerne ulemper, man ikke personligt ville acceptere.

  14. Lars Klottrup
    15. april 2011 at 18:14 Svar

    Umuligt at realisere, før en effektiv vind-el til el lagring er opfundet.
    Når det blæser, kan man ikke bare slukke de kulfyrede kraftværker. Det tager nemlig en dag at starte dem op igen, så det vil give “huller” i elforsyningen, når vinden aftager. Så er der dømt godnat!

  15. Rita Petersen
    16. april 2011 at 00:56 Svar

    Vindmøller er uønskede naboer.

    Hvis Vindmølleindustrien er god til noget, så er det at mistolke undersøgelser.

    For nylig skrev Vindmølleindustrien bl.a.: ”En undersøgelse fra Home viser, at vindmøller er gode naboer”. Undersøgelsen der henvises til er ikke ny som det påstås. Den er fra juni 2010 og er besvaret af 723 personer i Homes boligpanel.

    Home undersøgte hvad boligejere og boligkøbere frygter mest.

    “Hvis du forestiller dig, at du var på udkig efter et nyt hjem, hvad ville så være den mest negative faktor ved en bolig”, spurgte Home.

    Der skulle vælges én af elleve uønskede naboer tæt på boligen: Trafikeret vej, vindmølle, landbrug/gylletank, støjende virksomhed, kirke/-gård, supermarked/p-anlæg, tankstation, institution for kriminelle eller stofmisbrugere, ”rockerborg”, ved ikke og andet.

    Vindmølle tæt på boligen kom på 8. pladsen over uønskede naboer.
    Det fordrejer Vindmølleindustrien til, at vindmøller er gode naboer. RYSTENDE!

    Over 1/3 af respondenterne var bosat i Region Hovedstaden, så derfor kan det ikke overraske, at rockerborgen (31,3 %) og institutionen for kriminelle eller stofmisbrugere (19,9 %) kom ind på 1. og 2. pladsen over uønskede naboer. Der er ikke mange i hovedstadsområdet, der kender til generne fra en vindmølle. De kender derimod til utrygheden med skyderier, vold og narko.

    Ca. 1/4 svarede, at en trafikeret vej (16,6 %), en støjende virksomhed (8 %) og en vindmølle (1,4 %) vil være den mest uønskede nabo. Det resultat burde give Vindmølleindustrien stof til eftertanke!

    De færreste ved, at vindmøller må støje op til 9dB(A) mere end en virksomhed i aften-/nattetimerne.

    Naboer til vindmøller ved, at vindmøllestøjen ofte opleves værre i nattetimerne end i dagtimerne modsat støjen fra de trafikerede veje, som i langt de fleste tilfælde aftager i løbet af aftenen.

    ”Den lille gruppe godt organiserede vælgere” som Danmarks Vindmølleforening kalder de mange hundrede modstandere af store vindmøller på land, sætter sig grundigt ind i tingene. Burde man ikke også kunne forlange det af Vindmølleforeningen og Vindmølleindustrien?

    I stedet for at manipulere med undersøgelser skulle Vindmølleindustrien hellere bruge kræfterne på at gøre vindmøllerne mindre støjende og mere effektive, uden at de absolut skal vokse op i himlen.

    Rita Petersen
    Talsmand for Kappelgruppen http://www.visigernej.dk
    Gottesgabe Strandvej 4
    4900 Nakskov

  16. Lars Klottrup
    16. april 2011 at 09:12 Svar

    Hvad grøn revolution er der ved vindenergi?
    I dagens energisystem betyder øget brug af vindkraft blot øget forbrug af kul. Når vindmøllerne kører for fuld kraft, falder prisen på el nemlig. Det eneste alternativ, der kan følge vindmøllerne ned i pris, er kul. Derfor falder det danske kulforbrug ikke.
    Så hvis vindenergi har noget med revolution at gøre, er det sort revolution!

  17. Lars Klottrup
    17. april 2011 at 14:04 Svar

    Ja, selvfølgelig er der privat vilje til at investere i vindmøller.
    For en beskeden risikokapital på 1/3 af den samlede investering i kæmpevindmøller får “investoren” de 2/3 forærende af os el-forbrugere. De skal bare lægge pengene ud og får dem tilbage igen over de første 22.000 fulddriftstimer.
    Ingen hekseri, ren tilskudsspekulation!

  18. Kirsten Nielsen
    21. april 2011 at 10:44 Svar

    Hvis vindmøllestrøm er en så god forretning – hvorfor skal vindmøller så subsidieres i hoved og bag via pso-afgiften?

    Hvor mange vindmøller var de mon blevet rejst, hvis der ikke blev bundet store tilskud til dem?

    En vindmølleentusiast sagde engang til mig: ” Du skal investere i vindmøller – Det er den bedste forretning, du overhovedet kan gøre. ”

    Væk med tilskuddene! Så får vi se, hvor grønne investorerne i virkeligheden er.

  19. Lars Klottrup
    21. april 2011 at 19:40 Svar

    Det kan man da kalde et læserbrev på automatpilot!

    Først får vi liret den sædvanlige vindmølletilhænger-sang af om, at når blot vindmøllerne overholder de almindelige støjregler, så er der heller ingen problemer med lavfrekvent støj.
    Sådan kan man kun mene, hvis man nøjes med at læse DELTA-rapportens konklusioner. Hvis man giver sig tid til at læse hele rapport AV 1272 , når man frem til, at store møller overskrider 20 dB lavfrekvens-grænsen.
    DELTA har, selv for et gennemsnit af store møller, beregnet overskridelser af 20 dB-grænsen. De praler ikke ligefrem med det i resume og konklusion, men ikke desto mindre ses det inde i rapporten.
    Det ses på side 47, tabel 4, der på grund af snørklede og uigennemsigtige forudsætninger endda underdriver forskellen på lavfrekvent støj fra henholdsvis små og store vindmøller.

    Derefter kommer sangen om vindmøller som en del af et nyt grønt energisystem. Men vindmøller er totalt unyttige i energisystemet.
    For flere vindmøller betyder blot forbrug af mere forurenende kul.

    Dansk Fjernvarme, der repræsenterer 410 fjernvarmeværker over hele landet, påpeger i en pressemeddelelse fra den 14. april, at flere vindmøller betyder øget forbrug af CO2-forurenende kul i det nuværende energisystem.

    Når vindmøllerne kører for fuld kraft, falder prisen på el nemlig. Det eneste alternativ, der kan følge vindmøllerne ned i pris, er kul. Derfor falder det danske kulforbrug ikke.

    Problemet bliver større og større. ”Det skal der gøres noget ved”, siger formanden for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro. Men hvad der skal gøres, siger pressemeddelelsen fra Dansk Fjernvarme intet om.

    At afskaffe den omkostnings-effektive rygrad i den danske energiforsyning – kulkraftværkerne – kan kun ske over rigtigt mange år. Her og nu kunne man teoretisk ændre den frie prisdannelse på elektricitet, men så får vi ganske sikkert EU på nakken.

    Den eneste løsning på mellemlangt sigt synes at være udviklingen af effektive lagringsmetoder for vind-el. I dag er den eneste rigtigt effektive el-lagringsteknologi varmevekslere, men det der konverteres til varme kan ikke føres tilbage til el-nettet. I den anden ende af skalaen har vi brint eller ”grøn gas”, hvor energitabet ved at gå fra vind-el til brint og tilbage til el i dag er over 80%!

    Det intelligente elnet, der kan fordele energiforbruget over døgnets 24 timer og for eksempel starte vaskemaskinen om natten, når vindmøllerne producerer billig strøm på livet løs, er selvfølgelig én løsning til at bruge strøm, når vinden blæser. Man må så bare håbe, at vaskemaskinen står rigtigt langt væk fra soveværelset!

    Før effektive vind-el til el lagringsmetoder er udviklet, er det uforstandigt at sætte flere vindmøller op. For øget vindkraft er ensbetydende med øget forbrug af svinende kul i dagens danske energisystem.

    Halleluja, siger jeg bare til Henrik Skotte fra Danmarks Vindmølleforening

  20. Hans_Dane
    24. april 2011 at 17:27 Svar

    Antung.dk
    er nu åbnet primært om vindmølleprojekter i Faxe kommune.
    Frem til den 24. maj 2011 forventer erhvervs- og kulturudvalget at faxeborgerne og andre interesserede vil fremkomme med ideér og forslag til de 2 gigantprojekter, som kommunen har modtaget ansøgninger om.
    6-7 vindmøller med 150 meters højde-

    Der er næppe forventet stor borgerinteresse, idet der indtil videre kun er indkaldt til borgermøde 2 steder i umiddelbar nærhed af projekterne , og der er næppe postomdelt mere end 100-200 debatoplæg i den anledning.

    Der er ingen tvivl om, at det debatoplæg som kommunen har omdelt langt fra giver de informationer, der er relevante for, at man som borger i kommunen skal kunne forholde sig rimeligt orienteret til, om kommunen bør acceptere disse 6-7 gigantvindmøller, der ud over at give salgsfortjenester for jordbesiddere – måske på 2 mio kr. giver kommunen en slags bonus fra grøn fond på 1,5 mio kr, når det vil betyde, at beboerne i landsbyerne Alslev og Tureby vil tælle ejendomsejere, der får deres ejendomme værdiforringet som følge af støj, skyggekast og ændret landskabsudsigt.
    Kan andre faxeborgere og Faxe’s politikere være det bekendt.

    Det er i første omgang mit håb, at samtlige 35.000 faxeborgere vil modtagekommunens debatoplæg.

    Om dette og andet vedrørende projekterne vil der i de kommende uger fremkomme informationer på
    Antung.dk

    Hans_Dane

  21. Hans_Dane
    24. april 2011 at 18:03 Svar

    Danmarks Vindmølleforening er vel ikke just en forening af vindkraftinteresserede så meget som af investorer, der takket være gunstige tilskudsbestemmelser kan etablere og drive ganske givtige produktionsvirksomheder.

    Sådanne investorer er næppe nogen mangelvare, blot Staten sikrer møllelaugene de fornødne tilskud.

    Jeg faldt over et referat fra Dansk Vindmølleforening, og synes, at spore en vis bitterhed, der just næppe er den bedste måde at fremme velkvalificerede beslutninger.

    “PRESSEMEDDELELSE (klausuleret til lørdag den 12. marts 2011 kl. 14.00)

    Kommunerne klarer vindmølleplanlægningen

    På Danmarks Vindmølleforenings årsmøde var der ros til kommunerne for seriøs vindmølleplanlægning, men stor forundring over nogle få kommuner, som de seneste uger har opgivet eller udskudt deres vindmølleplanlægning

    Mange kommuner er kommet godt i gang med ny planlægning for vindmøller og kommunerne har allerede i første runde fundet halvdelen af de pladser, der skal bruges frem mod 2020.

    Og for nylig har Regeringen fremlagt en strategi for fremtidens forsyning med vedvarende energi, hvor vindkraft på land spiller en central rolle.

    ”Det er nye og positive toner i den danske energipolitik, som vi hilser velkommen, men desværre må vi også konstatere at en lille håndfuld kommuner ikke vil tage et medansvar”, siger formand for Danmarks Vindmølleforening, Kristian Jakobsen fra årsmødet i Vingsted centret.

    ”Nogle af kommunalpolitikerne er simpelthen blevet bange for en lille gruppe godt organiserede vælgere, der fremfører stærkt usaglige skræmmebilleder.

    Jeg tror at de skræmte kommunalpolitikere risikerer at lægge sig ud med en meget større del af deres vælgerkorps, nemlig det meget store, men ikke så højtråbende flertal som faktisk støtter vindkraften og den grønne omstilling”.

    ”Det er simpelthen ikke troværdigt når enkelte kommuner den ene dag slår sig op som klimakommune eller grøn kommune og den næste dag med usaglige eller til lejligheden nyopfundne særregler aflyser seriøs vindmølleplanlægning”, siger Kristian Jakobsen og tilføjer

    ”Det bliver dyrt for elforbrugerne. Den allerbilligste strøm kommer i dag fra vindmøller på land. Men de kan ikke alle sammen stå i nabokommunen”.

    Ved Danmarks Vindmølleforenings årsmøde præsenterede Klima- og Energiminister Lykke Friis regeringens energistrategi og årets vindmøllepris gik til Ærø, som med stor lokal opbakning har gennemført et nyt vind-mølleprojekt, der bidrager til øens selvforsyning med vedvarende energi.”

    ———————————–

    Ikke mindst synes nedenstående citat fra referatet at vise, at Vindmølleforeningen tilsyneladende forsøger, at sætte visse kommunalpolitikere i bås som værende bange for vælgerne.

    Det er ikke store tanker at gøre sig om de folkevalgte.

    Nu er det vel ikke således, at Vinmølleindustrien i virkelighed er bange for, at der er borgere, der vil bruge de fornødne kræfter til at få de mest relevante facts lagt på bordet for de besluttende politikere således, at de måske får et langt mere nuanceret billede af, hvad givne projekter vil betyde for deres kommunale forhold.

    Det alene, at Vindmølleindustrien synes at være dybt involveret med sagsbistand, kan i sig selv antyde, at det måske er ekstra vigtigt, at borgerne kommer ind og forsøger at finde op og ned på facts.:

    ”Nogle af kommunalpolitikerne er simpelthen blevet bange for en lille gruppe godt organiserede vælgere, der fremfører stærkt usaglige skræmmebilleder.

    Jeg tror at de skræmte kommunalpolitikere risikerer at lægge sig ud med en meget større del af deres vælgerkorps, nemlig det meget store, men ikke så højtråbende flertal som faktisk støtter vindkraften og den grønne omstilling”.

    Jeg synes bestemt ikke, at det fremmer tilliden til de informationer, som måtte komme fra Dansk Vindmølleforening i forbindelse med de projekterede vindmøllers sagsbehandling i kommunerne.

    I det hele taget bør man nok være ekstra påpasselig overfor det forhold, at også Vindmølleindustrien er ekstra fremme på mærkerne under sagsbehandlingerne i kommunerne.

    Vindmølleforeningen forsøger hvad der måske minder om plat, når formanden for Vindmølleforeningen siger:”

    ”Det er simpelthen ikke troværdigt når enkelte kommuner den ene dag slår sig op som klimakommune eller grøn kommune og den næste dag med usaglige eller til lejligheden nyopfundne særregler aflyser seriøs vindmølleplanlægning”.

    Nu er det eneste saliggørende i klimapolitikken ikke, at en kommune kaster sig på knæene for vindmølleindustrien og for de investorer, der ganske flittigt hjulpet af staten med tilskud er ivrige efter netop at gøre deres indtjening indenfor vindmølleområdet.

    Måske står samfundet lige overfor vedvarende energi fra solen (solcelleenergi), idet lønsomheden nærmer sig at kunne matche med vindmøller med hastige skridt, og fordi, solcelleanlæg er totalt støjfri og absolut ikke sender kilometerlange blinkende skygger rundt i landskaberne.
    Det er ikke altid, at man skal kaste sig over den først kommende mulighed.
    Lovgivningen forudsætter, at kommunerne seriøst skal gennemgå og afprøve de ansøgninger, der indløber også på Vindmølleområdet, og efter de bestående regler betyder dette således, at de lader borgerne deltage i debatten og åbner for muligheder for, at borgernes synspunkter også kommer til at spille ind på afgørelsen af, om den enkelte kommune skal tillade de ansøgte vindmølleprojekter.

    Hvis det var sådan, at vindmøllerne f. eks. i 150 meters højder var fri for at skæmme landsskaberne, og genere med støj og skyggekastning, så ville møllerne sikkert blive modtaget af befolkningerne med kyshånd, men sådan er det langtfra.

    Det er grundliggende betænkeligt, at Vinmølleindustrien tilsyneladende er dybt involveret i kommunernes arbejde med projekterne, at borgerne ikke effektivt bliver forsynet med de relevante data til brug for debat og høringsrunder, at der ikke samtidig med ansøgninger vedlægges rapporter der godtgør, at den ønskede placering er den optimale blandt mulige placeringer.

    I øjeblikket ser det ud til, at Vindmølleindustrien i samarbejde med potentielle investorgrupper udfinder jordbesiddere, der måtte være interesserede i at afhænde arealer til Vindmølleprojekter, og baseret på markedsvilkår og særdeles begunstigede tilskudsregler sikkert har foretaget kalkuler, der viser at det vil blive lønsomt for investorerne af erhverve/drive vindmøllerne.

    Lovgivningen på området har indbygget en gulerod til kommunerne, der accepterer sådanne projekter. Ved de to ansøgninger om 6-7 gigantvindmøller i Faxe kommune i øjeblikket, drejer det sig om ca. 1,5 mio kr. som udløses af statens midler til diverse “grønne projekter” i kommunen.

    Lovgivningen har tydeligt vist, at der er ulemper ved vindmøller, ulemper, som lovgivningen dog synes at nedtone således som bestemmelserne for værditab er strikket sammen. Derfor vil der være tabere i tilfælde af vindmølleprojekterne.

    Den kommune, der accepterer gigantvindmøller i sin kommune burde ikke måles som “grøn kommune” derved, for det er i princippet bedøvende ligegyldigt hvor møllerne opstilles rent teknisk, idet der dog er bedre vind ved havvindmøller.
    Det at staten har strikket et klækkeligt beløb sammen til kommunerne, der gennemfører disse projekter, er kun udtryk for statens ønske om at lægge pres på kommunerne.

    De kommunale politikere bør naturligvis ikke lade sig gå på af hvad Vindmølleforeningen mener om deres habilitet til at kunne træffe gode valg, men ufortrødent arbejde på sammen med borgerne at sikre, at de får det bedst mulige beslutningsgrundlag hvor det forhold, at jordejeren får en salgsgevinst, hvor kommunen får midler fra Grøn Fond, og hvor landets energiforsyning tilgodeses i rimeligt omfang på den ene side, og hvor ulemper for kommunens borgere, miljø, landskab m.m.holdes oppe mod fordelene.

    Der synes sandelig at være al god grund til, at de kommunale politikere lytter til hvor faktuelle informationer kommer fra og ikke læner sig for meget op af Vinduesindustrien, der sikkert besidder ekspertise, men som også er økonomisk involveret.

  22. Hans_Dane
    24. april 2011 at 18:10 Svar

    Hvis vi har let ved at få investorer til vindmølleprojekterne, og det er det nok noget der tyder på, så bør tilskuddene tilpasses.

    Kapitalen søger efter hvor der kan etableres en god forretning, og så gør det naturligvis ikke noget, at investeringen omtales som “grøn”.

  23. webmaster
    25. april 2011 at 16:27 Svar

    Det er da mægtig fint at Vestas sørger for en mere økonomisk drift af møllerne. Jeg er med på, at artiklen handler om penge (som det meste andet i vindmølleindustrien), men mon der arbejdes lige så hårdt på at nedsætte støjen fra vindmøllerne ?

  24. Lars Klottrup
    28. april 2011 at 08:52 Svar

    Nocebo-effekten? = Videnskab?
    “Den omvendte virkning, nocebo-effekten, kan ifølge rapporten opstå, når mennesker læser avis-artikler om de ubehagelige virkninger af at være nabo til vindmøller. Så bliver de syge, fordi de forventer at blive syge af naboskabet”

    Det vil sige, at når jeg læser artikler om, at vindmølleopstillere får foræret næsten 18 millioner kroner af os el-forbrugere, når de sætter en 3 MW fætter på 150 meter op i vores baghave, så bliver jeg syg ved tanken om de mange (af mine) penge, der smides ud på at placere megamøller i vindsvage områder på land, hvor de kan genere rigtigt mange mennesker?

    Det er altså min tanke – mig – der er noget galt med, ikke Loven om fremme af vedvarende energi?

  25. Lars Klottrup
    5. maj 2011 at 21:24 Svar

    Gavehumør – sikket noget vrøvl. Lokalbefolkningen har allerede betalt 2/3 af møllerne via posten ‘Offentlige forpligtelser’ på elregningen, så det var ikke andet end rimeligt, om de fik tilbudt 2/3 af andelene i vindmøllerne gratis!

  26. Lars Klottrup
    10. maj 2011 at 21:21 Svar

    Jagten på nye vindmølleplaceringer er nyttesløs, sålænge der ikke findes effektive vind-el tibage til el lagringsmuligheder. Meget vind-el produceres nemlig om natten og på andre tidspunkter, hvor der ikke er brug for det. Det eksporteres derfor til Norge og Sverige til discountpriser. Så i praksis indgår formentligt kun halvdelen i det lokale forbrug.

    I dag udgør vind-el ikke 24 % af det samlede elforbrug i kommunen, men formentligt snarere 12-14%. Tilsvarende er målsætningen om 75% af det samlede elforbrug i 2030 helt urealistisk. Det er svært for vindkraft at komme op over 20% af det samlede elforbrug. Ikke bare på grund af timings-/lagringsproblemet, men også fordi vindmøller står stille samtidigt. Og at lave el-fri dage de dage, hvor det ikke blæser, er nok ikke lige det mest populære…! 🙂 Så en stor back-up kapacitet fra konventionelle el-værker er nødvendig.

    Interessen for at investere i nye vindmøller er selvfølgelig stor. Loven om fremme af vedvarende energi er et rent tag-selv bord for investorer. Over posten ‘offentlige forpligtelser’ betaler elforbrugerne ca. 2/3 af investeringen i nye megavindmøller. ‘Investorerne’ skal kun investere 1/3 som risikokapital, men stryger hele gevinsten på 10-20% årligt, mens borgerne ser måbende til.

    Sådan går det, når borgerlige og vindmølleromantikere laver love sammen!

  27. Ralph Sylvestersen
    12. maj 2011 at 17:05 Svar

    Godt nyt!
    Citat fra DRs artikel, “Særligt i Helsinge har der længe været problemer med et lokalt fjernvarmeværk som ikke har støjdæmper på sin skorsten”. Men, støjkilderne er mangfoldige og stort set hele landet er indhyllet i lavfrekvent støj.

    Fx havne som her; http://roemoe.blogspot.com/2011/01/havneby-oversvmmet.html
    Og dieselmotorer, jf., http://feltmester.wordpress.com/forbr%C3%A6ndingsmotoren/
    .

  28. Jesper Sørensen, Syddjurs
    13. maj 2011 at 11:30 Svar

    Fremragende skrevet Peer. Du får ramt præcis de problemstillinger, som vi er mange i Syddjurs, der kan nikke genkendende til. Det er som om, at uanset hvor saglig man forsøger at være, uanset hvor mange fejl man finder i VVM mv, og uanset hvor gode argumenter man fremfører, så er der tilsyneladende andre interesser, der vejer tungere hos lokalpolitikerne. Vi er ramt af præcis de samme ting som du beskriver – manglende lydhørhed, forståelse og respons, disrespekt fra forvaltningen og belærende mølleopstillere der ikke skyr nogen midler. Heldigvis har vi lokalbefolkningen med os, og vi håber i sidste ende at politikerne indser, at de er valgt for at varetage borgernes interesser snarere end private profitmageres.

  29. Lars Klottrup
    14. maj 2011 at 12:14 Svar

    Hvad skulle de samfundsmæssige gevinster ved en merproduktion fra flere møller være? Hver 3 MW mølle koster el-forbrugerne – samfundet – 17 mill kroner i tilskud, og meget af den strøm, møllerne producerer, sælges til Norge og Sverige til discount-priser. CO2-besparelse ved vindmøller er der i det danske energisystem ikke meget af, idet det er el produceret med naturgas, der skrues ned for, når møllerne kører. Den billige el-produktion ved hjælp af forurenende kul kører uanfægtet videre for fuld skrue.

    Så hvad er lige den samfundsmæssige gevinst ved vindkraft? Ligner det ikke snarere et gigantisk samfundsmæssigt tab at sætte vindmøller op? Særlig når det tages i betragtning, at kæmpevindmøllerne man sætter op i dag, ødelægger livskvaliteten for naboerne og udgør et voldsomt angreb på deres privatliv.

    Fjern tilskuddet til vindmøller, så får vi se, hvor mange “grønne” investorer der er tilbage. Indtil den tåbelige Lov om fremme af vedvarende energi er lavet om, er det nok en god ide at søge advokatbistand

  30. Bjøørn Paulsen
    15. maj 2011 at 21:01 Svar

    Hej.

    Også i Næsbjerg synes vi, at store vindmøller hører til på havet, så vi kan bevare vores landsbymiljø med trivsel og glæde i stedet for støjbetinget stress.
    Udviklingen viser endvidere, at udviklingen er løbet fra landplacerede gigamøller.

  31. Bjøørn Paulsen
    15. maj 2011 at 21:06 Svar

    Hej.

    Også i Næsbjerg synes vi, at store vindmøller hører til på havet, så vi kan bevare vores landsbymiljø med trivsel og glæde i stedet for støjbetinget stress.
    Udviklingen viser endvidere, at udviklingen er løbet fra landplacerede gigamøller.

  32. Lars Klottrup
    16. maj 2011 at 06:37 Svar

    Hvilke eksperter? Det er akustikeksperter fra konsulentfirmaet DELTA, som kuriøst nok er medlem af Danmarks Vindmølleindustri, der meget belejligt har “frikendt” vindmøller for at være skadelige for helbreddet, trods masser af udenlandsk sundhedsvidenskabelig forskning, der har dokumenteret op af vægge og ned ad stolper, at kæmpevindmøller er helbredsskadelige for naboer indenfor en afstand af 2 kilometer.

    Rapporten er et dårligt stykke sundhedsfagligt arbejde, der mest virker som et politisk bestillingsarbejde med det formål at tilbagevise mulige helbredsskader gennem litteraturstudier (!). At DELTA ikke mener at have fundet studier der viser, at der er helbredskader, er ikke et bevis for, at de ikke findes. Specielt ikke, når den primære kilde er såkaldte ”Expert-Opinions”, finansieret af den amerikanske og kanadiske vindmølleforening. Altså et andet bestillingsarbejde!

    Det er skandaløst, at Danmarks Vindmølleforening bruger den sundhedsfagligt usaglige rapport i sin markedsføring af, at landbaserede kæmpevindmøller i det store og hele er ufarlige for naboerne. Det kan ikke være Sundhedsstyrelsens opgave at finansiere og levere indhold til Vindmølleindustriens markedsføring. Sundhedsstyrelsen skal beskytte borgernes sundhed, ikke vindmølleindustriens indtjening.

    Det er endvidere videnskabeligt skadaløst at betro en sådan opgave til forskere, der tilsyneladende ikke har den tilstrækkelige sundhedsfaglige baggrund, uafhængighed og tid til at udføre opgaven. Den er hastet igennem på 18 dage (!) og har end ikke givet tid til at anskaffe nogle af primærkilderne, for eksempel Nina Pierpont’s The Wind Turbine Syndrome, som så bare er blevet affærdiget ud fra den amerikansk-kanadiske vindmølleforenings bestillingsarbejde (som netop havde som formål at ‘aflive’ The Wind Turbine Syndrom).

    Nina Pierponts Wind Turbine Syndrome, der er baseret på årelange lægevidenskabelige felt-studier, afvist på en formiddag. Værsgo og spis!

    Ligeledes er brugen af Wikipedia om ”nocebo”-effekt bare dårlig videnskabelig metode, igen med den amerikansk-kanadiske vindmølleforenings bestillingsarbejde som reference.
    Rapporten er skandaløst usaglig. At fastholde den som Sundhedsstyrelsens udmelding om kæmpevindmøllers sundhedseffekter ville svare til, at man lod tobaksindustrien skrive redegørelsen til Sundhedsstyrelsen om sundhedseffekterne i forbindelse med rygning! Og det ville man aldrig gøre, vel?

    Rapporten er en ren ommer. Lad den uafhængige, sundhedsfaglige ekspertise komme til og giv den tid til at gennemføre de nødvendige sundhedsvidenskabelige kliniske undersøgelser af de mange naboer til kæmpevindmøller, der allerede i dag bor i kæmpernes skygge.
    En detaljeret 14 siders sundshedsfaglig kritik af DELTA’s rapport kan ses her:
    http://stilhed.eu/wp/wp-content/uploads/2011/05/brevsvar_til_delta_rapport_2011.pdf

  33. hans_dane
    16. maj 2011 at 10:45 Svar

    Mit tilkendegivne håb om, at Faxe kommune ville lade alle deres borgere modtage debatoplæg vedrørende de to vindmølleprojekter, der i øjeblikket er sendt ud til høring i befolkningen, er bristet, men det burde jeg nok have nået frem til, da jeg læste indholdet af Erhvervs- og kulturudvalgtes mødereferat af 28. marts 2011 hvori der direkte blev skrevet at der kun skulle udsendes debatoplæg til de nærmeste naboer til de potientielt kommende vindmøller.

    Rent faktisk annoncerede kommunen om mødet i aviserne vedrørende Alslevprojektet kun 2 dage inden dettes afholdelse.

    Der dukkede imidlertid over 100 mennesker op til mødet, takket være borgerforeningen for Alslev og Tågerup i særdeleshed.

    Især debatoplægget vedrørende AlslevProjektet blev på mødet kritiseret for at være tendentiøst til fordel for projektet og med anvendelse af manipulerede oversigtskort fra Google, der for øvrigt angiveligt ikke havde givet tilladelse til at deres oversigtskort kunne anvendes i det rundsendte/og uddelte debatoplæg.

    Repræsentant fra konsulentfirmaet Rambøll fandt den fremførte kritik urimelig, idet dette dog ikke blev begrundet, men vedkommende fremførte, at de som konsulent for Faxe kommune havde ansvaret for debatoplægget og dermed for anvendelsen af “lånt” kortmateriale fra Google uden tilladelse.

    Debatoplægget vedrørende Alslevprojektet blev af vedkommende repræsentant nærmest beskrevet som et af de mere vellykkede, og hvis det er tilfældet og der foreligger andre debatoplæg for vindmøller fra pågældende firmas side, så synes jeg, at læserne bør være meget påpasselige med, om sådanne debatoplæg også anvender manipulerede oversigtskort, med angivelse af navnet Google.
    På grund af at kommunen havde undladt at udsende debatoplæg til de nærmeste naboer, der boede i anden kommune, forlængede kommunen fristen for høringsrunden til den 22. juni 2011.

  34. Lars Klottrup
    16. maj 2011 at 18:33 Svar

    Fedt læserbrev. Gav mig lige ideen til et! 🙂

  35. Frank Nielsen
    17. maj 2011 at 17:46 Svar

    Kan se inspirationen bar frugt. Super 🙂 Og det issue skal der simpelthen være meget mere fokus på.

  36. Bjørn Paulsen
    17. maj 2011 at 20:45 Svar

    Demokrati?

    Artiklen om “Vindmølleplaner luskes igennem” signalerer tydeligt politikernes manglende oplysning og ansvarlighed i forhold til kæmpevindmøllerne.
    Reelt demokrati ville i denne sammenhæng også oplyse om støjgrænser i forhold til menneskets trivsel, der i stor udstrækning bygger på muligheden for at have boliger med fred og ro. Akustisk forskning og andre menneskers erfaringer i samlivet med kæmpemøllerne peger på voldsomme støjproblemer i afstande helt op til 2 km. fra disse konstant støjproducerende møller. Varde Kommunes støjgrænser er, som jeg kan læse dem helt ned til 500 meter!
    Reelt demokrati må vel også bygge på fuld erstatning af tabt ejendomsværdi, da ingen jo frivilligt vil købe en støjforurenet ejendom?
    Reelt demokrati må vel også betale for ekstra sygedage eller tabt arbejdsevne på grund af påført støj.
    Endelig er det meget trist, at den nødvendige vedvarende energiproduktion skades af inkompetent udlagte vindmølleområder.
    Ønskes land-placerede kæmpevindmøller, så er der store øde områder langs den jyske vestkyst, hvor ruhedsklassen er langt bedre end i menneskebeboede indlandsområder – bedst er naturligvis hav-vindmølleparker. Det er også det det demokratiske flertal ønsker.

  37. Lars Klottrup
    20. maj 2011 at 16:38 Svar

    Naturstyrelsen synes også at arbejde for Vindmølleindustrien, jvnf. indledningen:
    http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_47768/ImageVaultHandler.aspx
    Det er bare for ulækkert med sammenblandingen af private og offentlige interesser i vindmøllespørgsmål – igen og igen og igen!

  38. Johnny Berthelsen
    23. maj 2011 at 13:09 Svar

    Hvis ikke landgangen af havvindmøllerne bliver stoppet ved Østerild vil de skylle ind over hele det danske landskab.
    Kom og deltag i protesterne når kvadratkilometervis af Østerild Klitplantage skal fældes i juli måned, for at give plads til testcentret for verdens største havvindmøller på land.

  39. Johnny Berthelsen
    23. maj 2011 at 13:44 Svar

    Det er dybt godnat at nedrive eksisterende møller, der kunne have produceret i mange år endnu, blot for at få plads til støjen fra en større model.
    Der skal brændes meget diesel af for at nedrive 75 meter høje mølletårne af beton.
    Det er ikke vedvarende energi, men vedvarende industri.

  40. Lars Klottrup
    23. maj 2011 at 17:52 Svar

    Det er dyb godnat at lave et testcenter på land for havvindmøller. Særlig når man tænker på, at den nye generation af havvindmøller, som Vestas’ 7 MW mølle, simpelthen er for stor til at blive transporteret på land!!!!

    Hvorfor er det forbudt at tænke sig om, når det gælder vindmøller????

  41. Lars Klottrup
    24. maj 2011 at 20:07 Svar

    Kynisk artikel: “…der er stadig masser af ledig landjord til at opstille yderligere vindmøller.” Korrekt, hvis man kalkulerer uden menneskelige omkostninger af naboskabet til havvindmøller på land!

    Med en traditionel og komfortabel tankegang: “…der er endnu alt for mange hurdler, havvindmøllen skal overvinde, før den bliver lige så pålidelig en standardvare, som møllerne på land har udviklet sig til.”

    Den, der skriver i Euroinvestor, er fuldstændig blottet for visioner, respekt for sine medmennesker og så præget af status-quo, at det er helt pinligt. Kender han/hun ordet innovation, udvikling?

  42. Lars Klottrup
    25. maj 2011 at 21:16 Svar

    Vi naboer er ikke trygge ved en grænse for lavfrekvent støj på 20 dB. Mange mennesker bliver generet og syge af langt lavere niveauer af lavfrekvent støj end 20 dB. Hvorfor vil regeringen ikke lave en sundhedsmæssig undersøgelse af de mange familier, der allerede i dag lider af at leve i kæmpevindmøllerne skygge, for at fastslå, ved hvilke niveauer af lavfrekvent støj sygdommene egentlig begynder?

    Og hvad er det for noget snak om, at vindmøller fremmer det fossilfri samfund? Forsvindende lidt strøm bliver produceret ved hjælp af olie i dag, så olie kan vindmølle-el ikke spare på. Og når vindmøllerne producerer meget strøm, bliver der skruet ned for naturgasproduceret el, ikke på el produceret ved hjælp af forurenende kul. Så snakken er blot realitetsfjern vindmølleromantik. Hvorfor genere en masse mennesker på grund af vindmølleromantik?

  43. Lars Klottrup
    25. maj 2011 at 21:21 Svar

    Jeg går ud fra, at de eksperter der skal høres om den rette grænse for lavfrekvent støj, er sundhedsfaglige eksperter, arbejdsmedicinere og lignende?

  44. Frank Nielsen
    25. maj 2011 at 21:44 Svar

    Ordlyden i pressemeddelsen får det til at se ud som om Aalborg Universitet og Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller nærmest har godkendt eller anbefalet en grænse på 20 dB for lavfrekvent støj. Det finder jeg ret uheldigt, men det er næppe en tilfældig formulering.

  45. Lars Klottrup
    26. maj 2011 at 08:11 Svar

    Lige så vigtig som grænsen forlavfrekvent støj er målemetoden.

    Hvis du klager over lavfrekvent støj fra en nærliggende vindmølle, vil kommunens virksomhedstilsyn måske – hvis den skønner klagen berettiget – komme og kontrolmåle. Men den gør det efter Miljøstyrelsens metoder, der ofte måler 5-10 dB for lavt, specielt hvis du ikke præcist kan udpege det sted, hvor lyden er højest og generer dig mest. 5 til 10 dB svarer til en styrke, der opfattes som 2-4 gange lavere, end den reelt er, i det undersøgte rum.

    Det har stået på siden 1997 og betyder, at folks klager over lavfrekvent støj kan være afvist på et forkert grundlag. Det fremgår af en artikel i Berlingske Tidende fra den 25. oktober 2007, skrevet af journalisterne Pauli Andersen og Morten Beiter, med titlen ”Forskning kasserer danske støjmålinger”. Forskningen er udført af Civilingeniør Steffen Pedersen og Professor Henrik Møller, begge fra Ålborg Universitet, i samarbejde med Kerstin Persson Waye fra Universitet i Göteborg. Forskningen tester, hvor godt 3 metoder kan afdække styrken af lavfrekvent støj i tre forskellige rum.

    Testen viser blandt andet, at den svenske metode rammer nogenlunde præcist, mens den danske typisk måler mellem 5 og 10 dB forkert, og ofte til den lave side. Den upræcise danske metode er af Miljøstyrelsen hidtil blevet anvendt som grundlag for at afvise, at en støjgrænse for lavfrekvent støj var nødvendig. Når bare de almindelige støjkrav var overholdt, skulle lavfrekvent støj fra vindmøller ikke være noget problem. – Også selv om professor Henrik Møller gentagne gange har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på den misvisende danske målemetode. Men forgæves – de har ikke haft tid til ”… at gå i detaljer med en sådan undersøgelse”, som Civilingeniør Jørgen Jacobsen i Miljøstyrelsens Industrikontor skrev i en mail til Henrik Møller.

    Nu ser det heldigvis ud til, at Miljøminister Karen Ellemann har fået tid til i det mindste at revidere Vindmøllebekendtgørelsens støjkrav, så også kravene til maksimal lavfrekvent støj defineres. Men skal det virkelig hjælpe noget, må også de eksisterende kontrolmålemetoder revideres i forbindelse med revisionen af hele Vindmøllebekendtgørelsen. Ellers får revisionen ikke den store betydning for støjplagede naboer til kæmpevindmøller. Så lad os håbe, at Miljøstyrelsen i løbet af de sidste 3 år har haft tid til at studere Ålborg Universitets undersøgelse fra 2007 og dens anbefalinger til en mere nøjagtig kontrolmålemetode!

  46. Frank Nielsen
    26. maj 2011 at 20:45 Svar

    Fantastisk og utrolig kærkommen.

  47. Johnny Berthelsen
    6. juni 2011 at 14:51 Svar

    Kvalitetsskov er sammenhængende. Hverken en hundelufterskov ved Thisted eller beplantning for at beskytte drikkevandet kan erstatte et kollosalt industrielt indgreb i et af Danmarks sidste store sammenhængende naturområder.
    Havvindmøllerne skal søsættes igen. Kom til Østerild før skovfældningen begynder i Juli.

  48. Lars Klottrup
    13. juni 2011 at 18:15 Svar

    Selvskabt problem

    Problemet er delvis selvskabt, som et resultat af politikernes iver efter at fremme vindmølleindustriens indtjening. Loven om fremme af vedvarende energi præmierer skrotning af ældre vindmøller, der er betalt og producerer billig energi.

    Hvorfor? For at vindmølleindustrien kan sælge nye kæmpevindmøller til erstatning af de “gamle”. De nye kæmpevindmøller betales for to trediedels vedkommende af elforbrugerne over posten “offentlige forpligtelser” og producerer derfor meget dyr energi, set fra elforbrugerens synspunkt.

    Taberne er el-forbrugerne og miljøet

  49. Lasse Enevoldsen
    19. juni 2011 at 23:36 Svar

    Det er utroligt, at vores politikere skærer i selv fredede naturområder, bare for at spare penge på at opkøbe egnede jorde til de store projekter. Hvor er det bare arrogant og kortsigtet. Lad os råbe dem op eller skifte dem ud !

  50. Peer Risager
    28. juni 2011 at 06:27 Svar

    Godt skrevet og gode input.

  51. Lars Klottrup
    3. juli 2011 at 11:53 Svar

    Om vindmøller er smukke eller grimme må blive en subjektiv sag. Men at de bringer et visuelt meget forstyrrende element ind i landskabsoplevelsen er et objektivt faktum, som taler imod vindmøller midt i et så naturskønt område som Århus Bugt.

    Det er også et faktum, at vindmøllerne skal placeres klods op af Natura 2000-området Mejl Flak, hvis dyreliv vil blive forstyrret visuelt og med lavfrekvent støj. Af samme grund har Danmarks Naturfredningsforening i januar måned klaget til EU på grund af lavtgående fly over Natura 2000-områder. Men mærkeligt nok støtter de samtidig vindmøllers forstyrrelse af Mejl Flak. Støj er åbenbart ikke støj for Danmarks Naturfredningsforening.

    Danmarks Naturfredningsforening taler med flere tunger og har et problem med troværdigheden, når det gælder beskyttelsen af natur og borgere mod kæmpevindmøller.

  52. Novrup_Måde Esbjerg Øst
    9. juli 2011 at 10:39 Svar

    Forkerte oplysninger i flere medier.
    Sikkerhedsafstande er idag 1,7 x møllens totalhøjde. dvs. 100 meter møller har en sikkerhedsafstand på 170 meter og 200 meter en på 340 meter. osv.

    Disse regler gælder for typegodkendte vindmøller dvs. vindmøller der kan CE mærkes osv.
    Reglerne gælder ikke for Test og Forsøgsvindmøller eller Serie 0 møller, da disse alle er prototyper – Her skarpere krav til sikkerhed.

    Hvad er et CE mærke feks. ?

    CE-Mærkning er:

    Med CE-mærkning erklærer man som producent eller repræsentant i EU, at produktet opfylder de generelle sikkerhedskrav i relevante CE-mærkningsdirektiver.

    CE-mærket er symbol på en aftale mellem myndigheder og erhvervsliv.
    Med CE-mærket garanterer fabrikanten for, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø.
    CE-mærkningen er indført af Europa-Kommissionen Det er Kommissionen, der har fastlagt betingelserne for brug af mærkningen i de forskellige CE-mærkningsdirektiver. Direktiverne gælder i alle EUs 27 medlemslande, og også i Norge, Island og Liechtenstein, som har tilsluttet sig EØS-aftalen.
    Det er fabrikantens ansvar, at dennes produkt CE-mærkes Det er denne som fabrikant, der har ansvaret for CE-mærkningen. Hvis fabrikanten befinder sig uden for EU, er det fabrikantens repræsentant i EU, der har ansvaret for CE-mærkningen. Hvad handler CE-mærkning om? CE-mærkningen gør det lettere at handle over grænserne i EU og sikrer et fælles sikkerhedsniveau for produkterne.

    Produkterne vil næppe kunne klare kommisionens sikkerhedskrav så tæt på veje, jernbaner m.m. Sikkerhedskrav defineres under type A og B standarder for sikkerhed, der sammenfattes til en type C standard.

    Mvh.
    Novrup_Måde gruppen Esbjerg Øst

  53. Sven Frederiksen
    10. juli 2011 at 21:24 Svar

    Industristøj og vindmøllestøj.

    I pressemeddelesen forekommer en passus “…overskride grænsen med 2 dB(A). Dette tillades ikke, hvis støjkilden havde været alt andet end en vindmølle.” Her tænkes naturligvis på industristøj. Alle støjgrænser her i landet eksisterer kun i skåltaler og ved politiske ekspressioner i forskellige fora, f eks folketingssalen. Ja, og så på lovpapiret. Men ellers ikke. For der findes ikke noget bevendt kontrolapparat. Hverken for støj fra vindmøller eller fra industri.

    Her på Fyn har vi Mærsk koncernens malerhal 4 på værftsgrunden i Munkebo, som nu på syvende år plager og skader fynboerne og erhvervslivet, i hvert fald i en radius på 20 km, men den karakteristiske fordetmeste monotone, stødtonede lavfrekvensstøj kan nemt høres ude på 40 km. Lige nu er Mærsk i fuld gang med at brumme turisterne væk fra øen. Sejlerne især flytter sig hurtigt. Grunde i Kerteminde Kommune der ligger ud til noget af Danmarks smukkeste natur er simpelthen usælgelige. Etc. I tilfældet industristøj er det kommunerne der har tilsynspligten. Her har man nogle standard ingeniører til rådighed til at afklare den teknisk-fysiske side af sagerne, og der er ikke nogen brugbar klagemulighed. I tilfældet her med malerhal 4 har kommuneingeniørerne ladet sig narre af at der tæt på 20-rørs anlægget næsten ikke findes vandrende lydbølger. Bevares, de findes ved brug af kun et enkelt aktivt afkastrør, selvfølgeligt. Ellers findes de kun i hyperblerne fra aktive rør-par; og videre i samme dur. Det her er ikke stedet for en nærmere analyse af dette industri tilfælde.

    Hvad der springer i øjnene er imidlertid den udprægede mangel på forsvarlig faglig kompetance hos myndighederne. I industritilfældet har vi kommunerne, som har vist sig uduelige. Hvem skal overvåge støj emissionen fra vindmøllerne? Og hvad er proceduren? Øjensynligt har Miljøministeriet vist sig ikke at være befolkningnen mænd, i hvert fald ikke udkantdanskernes. Påfaldende er ministeriets idelige forsøg på at afspore og forpurre konklusioner og konkretisering ud fra beskrivelser og undersøgelser. Ved at sovse temaet ind i den velkendte store varians ved støjperception, forsøger man at hindre at der overhovedet kan tales om det her. Gammelt trick.
    Men jeg sidder altså også med et indtryk af, at store dele af Folketinget er godt og grundigt irriteret over, at befolkningen (udkantsdanskerne forstås) ikke vil finde sig i at påtvinges et liv i lavfrekvent støj, en støj som rettelig kan anses for en grov krænkelse af individets fysiske integritet. Frihed for støj er vistnok en juridisk menneskeret.

    Selve krumtappen i håndhævelsen af en begrænsning af lavfrekvent støj ligger selvfølgeligt i et effektiv og kompetent kontrolapparat. Og det findes ikke. Derfor må kravet fra foreninger og borgerne til politikerne være, at et sådant nødvendigvis må etableres. Der har været mange påstande fremme om målepunkter og målemetoder. Og mange erfaringer hvor måle-manden fremfandt adhoc punkter i folks hjem, så der ikke var noget at komme efter. Dertil kommunernes uduelighed. Jo, det er et område der trænger til oprydning. Det kunne de anerkendte Aalborg-akustikere passende stå for. Der burde indføres en autorisationsordening på dette vigtige arbejde, og oprettes et beredskab der kunne rykke ud hvorsomhelst og nårsomhelst. Som det er nu, er der statsgaranti for at der f eks aldrig måles om natten.

    Støj har jo ikke stor bevågenhed hvis man ikke selv er udsat for den. Milde moster, når den er væk er der jo ingen spor efter den! Bortset fra de forandringer i karvæggene efter langvarig stress som patologen observerer på de førtidigt afdøde støjofre.

    Min hovedkommentar er, at hvis Københavner administrationen simpelthen ikke vil respektere udkantdanskernes fysiske integritet på støjområdet, så risikerer den at der kunne åbne sig et givtig forretningsområde op for rockerbander og indvandrergrupper. Jeg har ikke lyst til at være særlig eksplicit.

    I industritilfældet malerhal 4 kan ofrene let komme ned i etisk øjenhøjde med støjsynderen. Mærsk ejer jo Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka butikkerne), ja og 20 % af Danske Bank. Enhver der har lyst kan jo bare lægge sine indkøb hos de udmærkede konkurrenter. Den mulighed foreligger desværre ikke overfor vindmølle opstillerne. Ellers skulle de nok nære sig!

  54. Novrup_Måde gruppen
    15. juli 2011 at 22:30 Svar

    Både modstandere og tilhængere jubler skriver DR.

    Gad vide hvorfor Vejdirektoratet pludselig ikke gør indsigelser ?

    Har de fået mundkurv på indtil de første ulykker dukker op ?

    Vi vil undre os over at løsningen skal være guds gave til problemerne med lavfrekventstøj m.m. Man kan naturligvis altid løse et problem ved at prøve at flytte problemet væk. Man skal blot huske: At idet der er flere besynderlige problemstillinger, vil denne løsning blot skabe nye problemer for andre. I dette tilfælde trafikanterne.

    Vi noterer os, at Vejdirektorates tidligere udtalelser og indsigelser omkring vindmøllers forstyrrende effekt på trafikanter, der har vindmøller indenfor deres synsfelt, når de kører bil ikke længere står mål.
    Vi noterer os at sikkerhedsforhold tilsidesættes.

    Et par ulykker vil nok ændre flere ministre og organisationers opfattelser og synspunkter. Vi respektere disse synspunkter, men vil ikke snakke alle efter munden. Vores vurdering er, at det er et forsøg på at tale en dårlig løsning op til noget bedre.

    Novrup_Måde gruppen Esbjerg Øst.

    Ps. Hvorfor løse problemer med problemer ?

  55. Lars Klottrup
    17. juli 2011 at 17:13 Svar

    Fredskov er, som navnet siger, fredskov. Længere burde den ikke være!

    Hvis altså ikke det var sådan, at politikere og embedsmænd løber med tungen ud af munden for at tilfredsstille vindmøllelobbyens mindste vink. Men sådan er det desværre.

    Det bliver spændende at se, hvad der overhovedet skal testes i Østerild? Vestas’ nyeste generation havvindmøller på 7 MW skal testes på havet (hvor ellers?) og produceres i en havneby i England, hvorfra de skal fragtes direkte til installationstedet på havet. Det lyder da egentligt ret fornuftigt! Så hvad skal man med et testcenter for havvindmøller på land? Kan mastodonterne overhovedet transporteres på land? Hvorfor skulle de også det? Det er jo havvindmøller!

  56. gamle ole
    17. juli 2011 at 19:19 Svar

    stop,stop.bevar naturen,og brug de iksisterende resurser mere fornuftigt,ikke nødvendig,at ødelægge den flotte natur,den kommer sgu ikke igen,og hva med dyrelivet.???.stop det.

  57. Novrup_Måde gruppen.
    17. juli 2011 at 20:47 Svar

    »Regeringen vurderer, at energi ikke er en vælgermæssig vindersag. For der er en stigende folkelig modstand mod vindmøller i det åbne land,« siger tænketankens formand Martin Lidegaard.

    Kære Martin det er noget vrøvl !!!

    Kunne det være at problemet snarere var, at man ikke udtænkte smarte løsninger. Det må være muligt, at skabe disse løsninger uden at genere hele befolkningen i Danmark. Hvis ikke – gør vi det her forkert.

    Kunne det være, at både regeringen og oppositionen er blevet klar over, at det kan og bør løses på en klogere måde end hidtil. I det øjeblik man ikke kan løfte et testcenter til havs for MEGA vindmøller, siger det så ikke alt!!!

    Selvfølgelig kan man det. Men det skal laves og tænkes anderledes end hidtil.
    Det er måske vanetænkning og menneskers rutinepræg i at udføre det der ligger lige for, der er det største problem og den egentlige kerne i problemet.

    »Vi har en moralsk forpligtelse her i firmaet siger Ole Hækkerup.

    Det kan du ensemble på I har, og det er at sørge for at aktionærerne i selskabet Danmark får de klogeste og smarteste løsninger, ikke de dårligste løsninger!!! Vis høj moral og indkald alle, der gerne vil fremlægge gode idéer til mulige løsninger.

    Kæreste venner: Tro ikke, at de gode idéer kun findes på universitet eller i store virksomheder. Hvis det er opfattelsen, må man antage, at tiden er inde til at løfte osteklokken, så vi kan få frisk luft ind igen.

    De virksomheder der i dag er blevet store, er alle er blevet dette med folkets hjælp. Uden folkets investeringer i disse og en fælles gensidigt forståelse, havde de næppe fået den succes.

    Måske stat og vindmøllevirksomheder skulle prøve at investere i gode idéer udefra, og på den måde få gang i en innovation, der baserer sig på proflektion. Det virker nærmest som om, at filosofierne bag succesen er gået helt hid.

    Set udefra fås en oplevelse af at marketingsafdelinger hos førende vindmølleproducenter baserer virksomhederne på værdier der henhører til bankverdenen. Man troede man kunne gå på vandet helt til det sidste.

    Disse visioner viste sig helt fatale. Hvem i en bank kunne da finde på at låne ud uden at kræve løbende afdrag? Hvem i en grøn virksomhed kunne da finde på at ødelægge natur, en natur vi mennesker blot er en del af?

    Vi aktionærer i samfundet må sandelig håbe, at direktørerne for det hele er klar over, at der noget branchen har overset. I etiske højtprofilerede selskaber medvirker man ikke til: At staten jager folk ud af deres hjem og man ødelægger ikke den natur, man markedsfører sig på, man så gerne vil værne om. Gør man dette, opnår man aldrig at blive et med naturen.

    Man kunne filosofere over, om ikke man havde haft 5 testcentre på havet, hvis der var anvendt den samme positive energi på at løse dette problem, som der er anvendt negativ energi på at bekæmpe hinanden. Energi kan som bekendt omregnes i kr. og øre.

    Kære Miljøminister: De kan ikke være tjent med disse forhold. De er dog den eneste, der kan ændre på dette forhold ud over Statsministeren. Hvor er målet henne? Skyder vi ikke os selv i foden? Ville vi ikke nå meget længere med positive tiltag. Det virker pt. som om, at dem der sidder med magten til det positive, anvender den negativt eller modsat af hvad den burde bruges til.

    Er der ikke noget med et gammelt ordsprog som siger: Giver man magten til dem som ikke ønsker denne, vil de forstå at administrere denne.

    Denne sag må handle om at administrer og ikke at udøve magt.

    Med venlig hilsen
    Novrup_Måde gruppen Esbjerg Øst.

  58. Johnny Berthelsen
    18. juli 2011 at 13:55 Svar

    Aktivister der ligger på spring, det lyder lidt voldsomt. Det er lokale folk der, sammen med tilrejsende sympatisører, samles og argumenterer overfor skovarbejderne at arbejdet bør indstilles.
    Havvindmøllernes landgang skal stoppes ved Østerild, ellers vil de vælte ind over hele det danske landskab.
    Kom til Østerild hurtigst muligt. Området er stort, og man kan sagtens samles og give udtryk for sin utilfredshed uden at komme nær det mulige konfrontationsområde.

  59. Lars Klottrup
    18. juli 2011 at 14:00 Svar

    De store vindmøllefirmaer Vestas og Siemens er blevet tilskuds-fede og har ikke satset tilstrækkeligt på en teknologisk udvikling, der reducerer støjen fra deres maskiner, og de danske myndigheder har ikke sat skub i en sådan udvikling ved at fastsætte skrappere støjkrav.

    Vejen til den grønne førertrøje på længere sigt går over skrappere støjkrav og et farvel til tilskuddene, så der kun bliver iværksat sunde projekter uden tilskuds-spekulation. Den nuværende kortsigtede tvingen vindmølleprojekter igennem mod lokalbefolkningens og naturens interesser er vejen til den sorte føretrøje.

  60. Johnny Berthelsen
    18. juli 2011 at 14:11 Svar

    Det er et stort problem at protestgrupperne er så spredte, vi må samles og bakke op om hinandens arrangementer.
    Kom til Østerild hurtigst muligt.

  61. Novrup_Måde Gruppen Esbjerg
    18. juli 2011 at 16:14 Svar

    Blev 600 boligejere i Esbjerg kommune ført bag lyset?

    Jf. VVM redegørelsen står der at 600 boligejere, som har krav på erstatning, alle har fået personligt et brev fra Energinet.dk om at de er erstatningsberettigede.

    Dette passer ikke.

    På et møde i Naturstyrelsen bad vi i Novrup_Måde gruppen om at få lov se denne liste.

    Tillige bad vi om at få udleveret en kopi af listen med de 600 boligejere man refererede til i VVM rapporten.

    Naturstyrelsen meddelte pludselig, at man måtte indrømme at der var sket en fejl.

    Naturstyrelsen meddelte, at Energinet.dk ikke, som man skriver og oplyser politikere og borgere om i VVM rapporten , har tilsendt de 600 boligejere noget personligt brev om, at de er erstatningsberettigede.

    Der er sket en fejl, sagde de.

    En fejl?

    Vil det sige, at det beslutningsgrundlag politikerne har vurderet ud fra også her har graverende fejl?

    Vi tillader os at spørge:

    Om ikke det beslutningsgrundlag, som politikerne har ageret efter, så er helt hen i vejret, hvis de tror 600 boligejere har fået personligt brev om at de er erstatningsberettigede, som man skriver i VVM !!!

    Plan og Miljø formanden i Esbjerg kommune John Snedker sagde i byrådssalen, at han og udvalget havde gennemgået VVM rapporten punkt for punkt, og han kunne stå inde for at beslutningsgrundlaget var i orden.

    Han garanterede borgere og hele byrådet, at der ikke var noget at komme efter.

    Borgmesteren fulgte herefter trop med følgende:
    Vi stoler på myndighederne.

    Hold da helt op sikken en smutter !!!

    Byrådsmødet fandt i øvrigt sted d. 21 juni 2010

    Jyske Vestkysten og andre i pressen er altid velkommen til at få yderlig uddybet.

    Med venlig hilsen

    Novrup_ Måde gruppen Esbjerg Øst

  62. Niels Petersen
    19. juli 2011 at 18:29 Svar

    Hvad sker der for Karen Ellemann, hvordan kan hun nedlægge 260 ha. skov i Østerild Klitplantage for et par vindmøller ? riv dog nogle huse ned i hendes valgkreds Brønby, så vi ikke har så stor en by til af forurene.
    Vi skal bekæmpe dem som ryder regnskoven, men her hjemme ryder man skov og ødelægger en skøn nutur, til fordel for kæmpe møller, det er jo lige meget hvad Karen Ellemann rør ved, så er det til skade for vores Kongerige.

  63. Novrup_Måde gruppen Esbjerg
    20. juli 2011 at 08:51 Svar

    Det er fuldt lovligt ??? Naturligvis.

    Man har naturligvis sikret sig et juridisk set up, der passer nøjagtigt ind i projekterne.
    Det er fra start blevet skruet således sammen, at det ikke må være muligt at stille spørgsmål ved VE-loven.

    Men lad os tage fat i etikken og det moralske.

    Lad os tage den tværministerielle arbejdsgruppe.
    Kan nogen finder borgernes repræsentanter i denne?
    Svaret vil være nej.

    Lad os tage VVM rapporterne der er udfærdiget.
    Kan nogen finde svar i disse rapporter på forhold borgerne i denne fase har ønsket belyst.
    Svaret vil være nej.

    Man kunne stille disse spørgsmål:

    Kan vi ikke alle sammen nedsætte udvalg, som vi ønsker disse sammensat?

    Kan vi ikke alle lave rapporter som afspejler det ønskede?

    Det opleves som om lovgivningen er tilpasset projekterne, der er lavet af hvem?

    Kunne det være der var noget galt i måden vi udarbejder tingene på?

    Kunne der fremkomme mere konstruktive løsninger, hvis vi inddragede folk med andre interesser?

    Er her ikke tale om en ensidig refleksion i jura og projektbeskrivelser?

    Spændende ville det være, hvis VVM rapporterne havde en afvejning af forhold for og imod projekterne. Det har ikke været muligt at finde en afvejning, der normalt sker frem mod en konklusion.

    Måske skyldes det, at det så ville være umuligt at etablere projekterne.

    I Esbjerg studsede vi noget over, at man i VVM alene flytter Siemens og bygherres fremførelser over i konklusionen, når indsigelser og projektoplysninger skal sammenfattes.

    Der skal normalt ske en belysning og afvejning af om indsigelser er mere rigtige. Dette er ikke sket og intet i indsigelserne virker til at være undersøgt.

    Uden belysning af indsigelserne kan man på ingen måde vurdere indvirkninger og nyttevirkninger af et projekt. Man vil således stå tilbage et resultat, der kun kan være fyldt med fejl.

    Så hvis jura er i orden, professor og jurist ved Københavns Universitet Peter Pagh, så er jura sat op, så fejl i rapporter bliver stoppet og elimineret, således at beslutningsgrundlaget ikke indeholder faktuelle fejl på fejl.

    Alt andet minder om en historie fra News of the World, tilskyndelse til ulovligheder må gælde begge veje.

    Med venlig hilsen
    Novrup_Måde gruppen Esbjerg

  64. Lars Klottrup
    20. juli 2011 at 17:48 Svar

    Hvad skal Østerild egentlig bruges til?

    1. Vindmølleindustrien har Høvsøre at teste havvindmøller på i forvejen. Det er plagsomt nok for naboerne der.

    2. Vestas’s epokegørende nye 7 MW havvindmølle skal testes til havs (hvor ellers?) Hvorfor skal havvindmøller testes på land?

    3. Hvorfor skal man overhovedet teste havvindmøller i fuld størrelse? Det er jo ikke ligefrem raketteknologi! Som en læserbrevsskribent skrev i JP i går ville det svare til, at man byggede en testversion i fuld størrelse af et containerskib og testede det, før man byggede skibet. Det ville de fleste nok anse for det rene gak-gak. Men når det drejer sig om vindmøller, ser det ud til, at forstanden og den sunde fornuft er sendt til Langbortistan.

  65. Lars Klottrup
    21. juli 2011 at 11:24 Svar

    Det er tilsyneladende vigtigere for Miljøministeriet at overholde sine kontraktlige forpligtelser med Vindmølleindustrien end at afvente klage-afgørelserne fra domstol og EU. Kontrakten med borgerne, som i et demokrati indgås mellem politikerne og deres vælgere ved valghandlingen, er slet ikke nævnt. Men den skal vi nok minde dem om ved næste valg!
    Så må de nyde den politisk korrekte rolle som vindmølleindustriens forlængede arm så længe!

  66. Rasmus Pedersen
    22. juli 2011 at 09:26 Svar

    Hvorfor skal politiets penge nu også spildes, stil nu de møller et andet sted fjolser, de har brugt flere penge på PR stunts, stilstående arbejde, brok og bøvl end bare at have stillet dem i havet eller på landbrugsjord alligevel.

  67. Bent Hansen
    26. juli 2011 at 11:17 Svar

    ’Natur’ og natur
    I Danmark er der ikke megen natur tilbage. Den ’natur’ vi værner om er menneskeskabt.
    Det betyder ikke at menneskeskabt ’natur’ ikke kan være bevaringsværdigt. Men det betyder at vi må tage politisk stilling til hvad vi vil bevare.
    Der blev i sin tid taget politisk stilling til at sløjfe den jyske hede, så den i løbet af få år ’som en kornmark står’. Der blev taget politisk stilling til at tilplante klitområder langs den jyske vestkyst. Der blev taget politisk stilling til at bygge høfder langs selvsamme. Hvis ikke havde Johnny Madsen nok været nødt til at lade sig føde andetsteds. For sletikke at tale om at han næppe kunne bo der hvor han nu bor.
    Og Østerild Klitplantage (bemærk ordet ’plantage’!) havde muligvis været et sund, der forbandt Limfjord og Jammerbugt.

  68. Lars Klottrup
    28. juli 2011 at 10:33 Svar

    Bent Hansen: Jeg er opvokset i Nordjylland, hvor det meste natur vi bevægede os i var granplantager. Så dem holder jeg og andre nordjyder meget af.
    I øvrigt er den bøg, vi kender i de danske bøgeskove, jo også ‘kunstig’, dvs. ikke del af den oprindelige natur i Danmark. Den er importeret. Den oprindelige danske bøg er en kroget fætter, der blandt andet kan ses på Jernhatten på Djursland.
    Så den næste politiske beslutning bliver vel at rydde en bøgeskov for de kære kæmpevindmøllers skyld? Det bliver spændende at se den folkelige reaktion på det!

  69. Lars Klottrup
    1. august 2011 at 20:43 Svar

    Så er det med ikke at besøge Ærø, når det ikke blæser! 🙂

  70. Lars Klottrup
    12. august 2011 at 18:00 Svar

    Loven om fremme af vedvarende energi er særdeles kritisabel på flere punkter:
    1: Samme støtte til vindmøller i vindsvage og vindstærke placeringer. Vindmøllerne ved Skaføgård ville kunne producere dobbelt så meget el i deres levetid, hvis de i stedet placeres ved Ebeltoft Færgehavn. Det må da være det bedste for samfundet? Dobbelt så meget el for den samme støtte på ca. 6,5 mill per MW? Så ingen støtte til vindmøller i vindsvage placeringer!
    2. Lokale kan kun opnå 20% medejerskab, og det endda det til fuld pris. Uden hensyn til, at de som elforbrugere er med til at betale 2/3 af anlægsinvesteringen over posten “almene forpligtelser” på el-regningen.
    3. Fuldkommen utilstrækkelig økonomisk kompensation til naboerne. Det er småpenge, mølleopstillerne slipper afsted med at betale. Naboejendomme til kæmpevindmøller er i praksis usælgelige. Selv den mest inkarnerede vindmølle-tilhænger vil ikke bo nabo til et sådant industrianlæg. Måske til vindmøller i størrelsen 40-50 meter, som vi er vant til i landskabet. Men ikke til industrianlæg på 125-150 meters højde.
    4. Støtte til nedrivning af mindre vindmøller, der allerede er betalt og producerer strøm billigt. Det er det glade vanvid og kan kun forklares som støtte til vindmølleindustriens salg af nye kæmpevindmøller til erstatning af de mindre vindmøller. Til gene for naboerne, der hidtil har kunnet leve som naboer til mindre vindmøller. Men ikke til industrianlæg.

  71. Novrup_Måde gruppen Esbjerg
    22. august 2011 at 08:38 Svar

    Urigtige oplysninger vælter ud af skabet…..

    I det vi har bemærket: at Ministeren muligvis har givet urigtige oplysninger:

    Vil vi her fra Esbjerg gerne supplere:

    Vores udvalgsformand John Snedker ( tidligere borgmesterkandidat for S )

    Nuværende formand for Plan- og Miljø har efter vores oplevelse gjort det samme i landets 5 største kommune Esbjerg, ved byrådet vedtagelse af projektet gav han følgende oplysninger:

    John Snedker fremfører i byrådet juni 2010:

    At baggrunden for MEGA vindmølleprojektet var den tværministerielle arbejdsgruppes rapport.

    Hvis det svar Naturstyrelsen efterfølgende tilsendt Novrup_Måde gruppen i Esbjerg Øst står til troende er dette direkte usandt.

    JF.. Svar fra Naturstyrelsen er projektet baseret på en konkret henvendelse fra Esbjerg kommune og bygherre.

    Naturstyrelsen skriver i deres svar ydermere:

    At det ikke er den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, der er grundlaget for VVM projektet.

    VVM påbegyndes på Esbjerg kommune´s og bygherres ønske.

    Der står i brevet ikke, at det er Naturstyrelsens ønske.

    Det er derfor vores oplevelse, at John Snedker i byrådssalen i juni 2010 gav byrådet urigtige oplysninger.

    Hans forsøg på at fremføre Esbjerg kommune som helt uskyldig i sagen, står ikke mål med virkeligheden.

    Uagtet sagen undres vi over: At ingen i dette byåd har lært af historien.

    Den tid hvor man som myndighed agere som man gjorde med Thule basen er forbi, det er helt uhørt at ringearte egne borgeres ret til deres ejendom.

    Det er vores opfattelse, at han som formand for Plan- og Miljø derfor må tage konsekvensen af at han har givet, hvad vi oplever som direkte urigtige oplysninger, til byrådet og 200 bevidnende fremmødte borgere.

    Det skal for god ordens skyld oplyses:

    At det ikke tidligere har været muligt at få John Snedker i tale omkring de urigtige oplysninger. ( Vi ser frem til en ændring heraf ).

    I hele sagsforløbet har det været således:

    At Naturstyrelsen mener:

    At det er Esbjerg kommunes ansvar og Esbjerg kommune mener:

    At det er Naturstyrelsens ansvar.

    Vi synes derfor at vi skulle starte med at: At den ansvarlige for Esbjerg kommune – altså borgernes repræsentant:

    Udvalgsformand John Snedker kunne starte med at oplyse følgende:

    Hvem er de 600 boligejere i Esbjerg Øst / City, Der ifølge VVM sammenfattelsen har fået personligt brev om at de er erstatningsberettiget.

    Vil Udvalgsformanden udlevere listen på de 600 boliger ?

    Det kan oplyses:

    At Naturstyrelsen oplyser, at de ikke har ikke en sådan liste.

    Det har Esbjerg kommune så heller ikke eller hvad ?

    Set i lyset af, at et gennemsnitligt værditab på 100.000 på hver bolig i området giver 60.000.000 kr. vil vi være positive interesseret i:

    At få et fra myndighederne svar på, hvem de 600 boliger er:

    Man omtaler fra myndighedernes side i en VVM sammenfattelse 600 boliger, som værende erstatningsberettiget.

    Udvalgsformand John Snedker ( S ) sagde i juni 2010 i byrådssalen: at man havde gennemgået hver et punkt.

    Gad vide om han har læst VVM sammenfattelsen ?

    Vi ser gerne pressen tage fat i Udvalgsformanden & udvalget for nærmere.

    Bedste hilsner og rigtig goddag.

    Novrup Måde gruppen Esbjerg Øst.

    V/ Hanne, Bettina og Thomas m.fl.

  72. Thorbjørn Biering
    29. august 2011 at 20:01 Svar

    KÆMPE MØLLER HØRER IKKE TIL I VORES BAGHAVER!!

  73. susanne halberg
    1. september 2011 at 09:39 Svar

    som medlem af Tjørnebygruppen på Lolland er jeg stor modstander af at møllerne placeres på land, jeg fatter ikke Lolland kommune vil tillade dette, den får omkring 1 mill og intet andet end ødelæggelse af landskabet.

  74. Lars Klottrup
    10. september 2011 at 07:37 Svar

    Liberalisering eller ej. Diverse statsafgifter, moms, bidrag til vindmølleindustrien og sågar CO2-afgift (der ganske vist har fået et andet navn) på vindmøllestrøm udgør en stor del af elregningen. Det skriver journalisterne sjovt nok ikke noget om.

  75. Lars Klottrup
    16. september 2011 at 08:42 Svar

    Fremragende læserbrev, der skærer lige ind til benet.

  76. Karen Rasmussen
    18. september 2011 at 21:15 Svar

    Som nabo gennem ca 10 år, til tre 75 m høje vindmøller skulle man tro at man var blevet hærdet, hvad angår gener fra disse, hvilket vi også til dels er. Problemet er bare at nu vil man skifte disse møller ud med mega møller. I sin tid da de første møller skulle sættes op, var vi nogle stykker fra området der var med til at starte en forening “naboer til vindmøller”og vi kæmpede bravt. Vi fik forhindret at to af møllerne kom op men de sidste tre står der i dag. Skanderborg kommune har tradition for at man ikke tager hensyn til os naboer så længe vi bor i landzone, så vi er omgivet at svinefarme og vindmøller. Hvad er jeres erfaring, kan det betale sig at tage kampen op mod megamøllerne eller kan man lige så godt kapitulere og forsøge at få sin ejendom solgt, inden møllerne kommer op.
    Linket er til en video om megamøller, den er ret skræmmende.
    http://mega-nej.dk/wordpress/?p=6
    mvh
    Karen Rasmussen

  77. Arne Borg
    22. september 2011 at 17:03 Svar

    Hvordan er regnestykket ? 2 vindmøller har en nominel effekt på 3,6 Mw. Det yder de bare, når det blæser mere end 12 M/sek. Dette sker vel 15% af tiden. Betyder det, at 2.500 til 3.000 enfamiliehuse skal sidde (delvis) i mørke 85% af tiden ? Eller bliver strømmen lagret et eller andet sted ?

  78. Peter Prinds
    28. september 2011 at 08:27 Svar

    Hej Karen
    At dit svar kan stå ubesvaret i 10 dage på denne hjemmeside, viser den mathed der præger modstanden.
    Om det kan betale sig at kæmpe kan kun tiden vise.
    Nogle kommuner har stoppet/stoppet op.
    Fortalere for landvindmøller bygger på 4 teser.
    1. Miljøstyrelsen har bevis på at mølllerne er uden helbredsrisiko.
    2. At der ikke findes indikationer på at dette ikke er tilfældet
    3. At det er dyrere at producere strøm på havet end på land.
    4. At man skal producere strømmen i hver enkelt kommune.
    Disse 4 teser er forkerte. Det er let at bevise.
    Siden vindmølleplanen blev søsat i 2006 er der sket afgørende udvikling i produktionsøkonomi, teknologi og international videnskab.
    I dag er der bedst økonomi i at sætte møllerne på havet, så enkelt er det.
    Men stadigt mener socialdemokratiets ordfører at det koster det dobbelte på havet, Københavns energi at det giver flere arbejdspladser at sætte møllerne på land end på havet.
    Set fra oven står modstandere og politikere på hver side af en kæmpe betonmur, som man møjsommelig har byggget op gennem mange år.
    Så muligheden for den enkelte er med simple argumenter uden følelsesmæssigt krydderi, at gå rundt om muren og tale med den enkelte nabo, ven, lokalpolitiker, landspolitiker.
    mvh
    Peter Prinds

  79. Jan Williams
    2. oktober 2011 at 15:14 Svar

    Til Peter Prinds
    Tak for din opsang om den muligvis tiltagende mathed, en mathed som jeg dog tror blot skal betragtes som en slags venteposition grundet valget og hvad der kommer ud af dette valg.

    Også tak for ordene vedr. den møjsommelige opbyggede betonmur, landmøller contra havmøller, ord der jo rammer lige ned i suppedasen, og ord som jeg er fuldstændige enige i.

    Derfor, lad os stille og roligt arbejde på at fortælle de politikere, der nu er valgt ind i Folketinget og de politikere der sidder i kommunerne, at i stedet for at skue bagud for at finde løsninger på miljø og energispørgsmålet, så ret i stedet blikket fremad og tænk visionært: altså skal vi satse på vindmøller, så skal de opføres langt ude på havet, eksempelvis i den danske del af Nordsøen, for derude hersker der de bedste vindforhold og rent logistik- og samfundsmæssigt set, vil det også være det smarteste.

    Og da de gode argumenterne for at satse derpå, jo nærmest stå i kø for at blive hevet op af posen og ud i lyset, er det jo bare at klø på. Desuden kan vi også gøre det med samvittigheden intakt, og heldigvis for det, thi vi behøver nemlig ikke bruge kedelige ord, forfalde til usandfærdigheder og mistænkeliggørelse, for at fremme vort mål, hvilket Vindmølleforeningen mht. til naboer til vindmøller i deres leder i oktober måned desværre er forfaldet til.

  80. Lars Klottrup
    3. oktober 2011 at 18:11 Svar

    Mølleopstillerne vil i deres iver efter at få snabelen dybt ned i elforbrugernes lommer tilsyneladende lave knuder på sig selv om nødvendigt.
    Vi ser det også i Syddjurs Kommune, hvor en uskøn alliance mellem flertallet i SF, V, K og mølleopstillere har lavet mindre justeringer i de oprindelige planer, da de stod til forkastelse.
    For de fleste af de kommende naboer er der ingen mærkbare ændringer i støj- og visuel-forurening. Og ejendommene forbliver usælgelige. Men politikerne mener, de har reddet verden!

  81. Karen Rasmussen
    6. oktober 2011 at 07:31 Svar

    Mange tak for svar
    Det er tydeligt at “en vis mathed præger modstanden”.
    Jeg troede jeg havde fået en god ide da jeg oprettede en Facebookside med links til forskellige videoer og artikler om vindmøller og jeg linkede også til en underskriftsindsamling imod megavindmøller på land . Her tog jeg fejl, der har næsten ikke været respons på siden, som er hedder: “Nej til urentable vindmøller på land, nej til “symbolpolitik”.
    Jeg har ellers haft gode erfaringer med Facebook i en sag om produktionsdyr. Det er desværre nok sådan at folk ofte kun interesserer sig for sager der berører dem direkte og netop når der er tale om vindmøller så er jeg bange for at de først får øjnene op for problemerne, når det er for sent.
    Der er gjort et kæmpe forarbejde her i foreningen tusind tak for det, det letter jo processen meget, for vi andre der skal forsøge at informere naboer om hvad der venter dem i fremtiden.
    Mange hilsner
    Karen

  82. Peter Christensen
    7. oktober 2011 at 20:27 Svar

    Det er en meget problematisk idé. Meget tyder på at så store møller støjer meget med lavfrekvent støj og giver skyggepåvirkninger over et stort område. Det er næppe en gevinst for Køge Kyst projektet eller for byens borgere. Jagten på ren CO2 fri energi, skal jo ikke ødelægge miljøet for byens borgere for så har vi gjort et dårligt bytte. Kømpemøller som disse skal ud til havs og ikke stå på eller nær land.

  83. Karen Rasmussen
    8. oktober 2011 at 08:48 Svar

    Er dette noger man tager i betragtning når man placerer vindmøller tæt på beboelse?

    Vindmøllers hastighed afgør anfaldsrisiko
    (Juni, 2008)
    Der er hos nogle en frygt for, at flimrende lys fra roterende blade på vindmøller, kan fremprovokere anfald hos personer med fotosensitiv epilepsi.
    Fx skulle man skrive under på, at man ikke havde epilepsi, hvis man ville deltage i et nyligt afholdt åbent hus-arrangement til vindmøllerne på Middelgrunden, der blev afholdt af Middelgrundens Vindmøllelaug. I det seneste nummer af det neurologiske fagtidsskrift Epilepsia, har en gruppe engelske forskere fra Neurosciences Institute Aston University i Birmingham set nærmere på problemet.
    Forskerne fastslår, at afstanden til møllerne ikke spiller nogen afgørende rolle. Afstanden til møllen skal være 100 gange møllens højde for at påvirke anfaldsrisikoen. Derfor er de afgørende faktorer rotationshastigheden og vingernes legering. Anfaldsrisikoen minimeres, skriver forskerne, hvis rotationshastigheden for en mølle med tre vinger holdes på 60 rotationer i minuttet, hvis møllevingerne ikke kaster skygger på hinanden så frekvensen af blink øges, og hvis legeringen på vingerne ikke reflekter sollys.
    Danske vindmøllers rotationshastigheder er forskellige. En lille vindmølle med fx diameter 10 meter roterer med omkring 80 omdrejninger per minut. En stor mølle roterer langsommere; ned til 25 omdrejninger per minut og sjældent over 30 omdrejninger i minuttet.
    Den engelske epilepsiorganisation, Epilepsy Action, har også set på problemet: “Der er ikke nogen anfaldsfare, hvis møllerne blinker med en frekvens under 3 Hz. Og nyere vindmøller kører normalt med en frekvens på 1 Hz,” skriver Epilepsy Action på deres hjemmeside.
    (Kilde: Epilepsia June 2008 – Vol. 49, Middelgrundes Vindmøllelaug, Epilepsi Action og Dansk Epilepsiforening)

  84. Lars Klottrup
    9. oktober 2011 at 08:11 Svar

    God ide med ekspropriationer. Der bør omfatte alle ejendomme i en afstand op til 1,5 km fra kæmpemøllerne, jvnf. talrige udenlandske naboundersøgelser der påviser de sygdomsrisici, der er ved at bo tættere end 1,5 km på kæmpevindmøller.

    Så kommer vindmølleopstillerne også til at betale den reelle pris for landvindmøllerne, hvad de jo hidtil ikke har gjort – jvnf. http://syddjurs.lokalavisen.dk/debat-syddjurs-for-billigt-at-saette-landvindmoeller-op/20111002/laeserbreve/111009996/1506

    Og vi slipper for at høre mere vrøvl om, at havvindmøller er dyrere end landvindmøller.

  85. Jesper Lindgren
    9. oktober 2011 at 20:58 Svar

    Mon ikke der kommer endnu flere vindmølleplaner for Rebild og omegn, med de nye grønne toner fra den nye regering.

  86. Lars Klottrup
    11. oktober 2011 at 09:58 Svar

    Det er nu sorte toner, ikke grønne, der kommer fra vindmøller. Det er kun på papiret, de hjælper på CO2-regnskabet.
    I virkelighedens verden sørger EU’s kvotesystem for, at forureningen blot flyttes et andet sted hen i Europa. Og det danske energisystem er domineret af CO2-tunge kul.
    Andelen af el, der produceres ved hjælp af kul, har holdt sig meget konstant på 48-49% (med udsving opad!) gennem de sidste 10 år, trods en stigende mængde vindkraft. Det fremgår af Energistyrelsens El-Bruttoproduktionsstatistikker. Vindkraften fortrænger simpelthen den mere miljøvenlige produktion af el ved hjælp af (dyr) naturgas. men lader kullene uantastet. Så vindkraft er faktisk sort energi, ikke grøn.

  87. Lars Klottrup
    12. oktober 2011 at 11:11 Svar

    6 møller á 3,6 MW udløser støtte, betalt af elforbrugernes lommer, på ialt 140 millioner kroner. Så nettoinvesteringen er altså 100 millioner, ikke 240 millioner. Man kunne også sige, at elforbrugerne fra starten ejede 58% af møllerne, hvis der var retfærdighed til i verden. Men det er der ikke på vindmølleområdet, det har miljøfundamentalisterne bag Loven om Fremme af vedvarende energi på Christiansborg sørget for. Så artiklens overskrift og alle de filantropiske formål i artiklen ligner mest af al varm luft.

    Påstanden om, at havvindmøller er dyrere end landvindmøller er også varm luft. Med undtagelse af Anholt, hvor Folketinget i sin Vindmølleromantiske vildfarelse stemte for 105 øre per kWh de første 12 år på trods af, at den reelle pris skulle være 65 øre i følge Jyllands-Postens udregninger, koster el fra havvindmølleparker og landbaserede kæmpevindmøller forbrugerne det samme, nemlig 65 øre per kWh. Og skulle landbaserede vindmøller betale alle samfundsmæssige omkostninger, de forårsager (udgifter til sundhedsvæsenet på grund af naboers ødelagte helbred, betaling af naboernes reelle værditab i stedet for de symbolske beløb, der udbetales i dag), ville de blive meget dyrere end havvindmøller.

    Så meget om samfundsgavnlige mølleopstillere…….

  88. peter andersen
    14. oktober 2011 at 11:32 Svar

    60 mill kWh om året, i VVM redegørelsen står der 59. Dette giver en produktion på ca. 10 mill kWh pr mølle,der er bare den lille detalje at den 3 mw mølle i Danmark som lavede mest strøm i 2010, ja den lavede kun 6.359.470 kWh. ( kilde http://www.ens.dk/da-DK/Info/T… )
    Så hvordan Bertel Jensen forestiller sig at Troldhede møllerne skulle kunne lave ca. 50% mere strøm, i et foreholdsvist vindstille område, er mig en gåde. Møllerne skal lave ca. 833.000 kWh pr måned i snit for at nå målet.
    I følge energistyrelsen’s tal er den gemmensnitlige produktion for 3 MW i 2011 ca. 656.000 kWh pr måned, den mølle som har den største prouduktion har i snit lavet 840.000 kWh pr. måned.

    Kommende anpartshavere i møllerne skulle måske prøve at kigge lidt dybere i talene, frem for at stole blindt på det fremlagte.
    Om Bertel Jensen er naiv optimist, eller om han lyver, må være op til den enkelte at afgøre, jeg er ikke i tvivl.

  89. Lars Klottrup
    15. oktober 2011 at 19:26 Svar

    Københavns Kommune breder sine fangarme ud over landet i den illusoriske jagt på at blive CO2-neutral. Så må det gå ud over naboerne til de landmænd, der lejer jord ud til dem. Så kan Københavns Kommune gå og spille miljø-hellige mens bæ’en er skubbet til Jylland. Sikken en moral – og sikken en udtalelse af Københavns Energi i sidste afsnit af artiklen.

  90. Karen Rasmussen
    19. oktober 2011 at 08:44 Svar

    Gad vide hvor mange vindmøllesager der bliver hastet igennem på grund af at denne bekendtgørelse ophæves automatisk d 31 dec. 2012. Der er jo en risiko for at den nye bekendtgørrelse stiller strengere krav mht. støj.

    Kapitel 6

    Ikrafttrædelses – og overgangsbestemmelser

    § 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og ophæves automatisk den 31. december 2012, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
    Miljøministeriet, den 14. december 2006
    Connie Hedegaard

  91. Karen Rasmussen
    19. oktober 2011 at 09:07 Svar

    Det er “Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 14 maj 1991 om støj fra vindmøller” det drejer sig om.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13020

  92. christian buhl
    21. oktober 2011 at 08:13 Svar

    En absurditet. Tænk sig, at Københavns kommune vil leje landsbrugsjord i andre kommuner for at skubbe vindmølleaben videre. Ejerne sidder stadigvæk i København og skummer fløden, et lokal samfund flåes fra hinanden, da en landmand tjener rigtig mange penge på at udleje jorden – og de andre naboer blot får generne…

    CITAT:
    Hun peger desuden på, at det ofte skaber nabostorm, hvis man vil opføre vindmøller.
    »Det kan også være et argument for at lade andre opføre møllerne, for så kan man pege videre på de store skurke,« griner hun.

    Sikke en total mangel på forståelse for naboproblemerne og planprocessen. Det er jo nærmest foragt for demokratiet!

  93. Lars Klottrup
    24. oktober 2011 at 21:04 Svar

    Hvordan kan man blive Gazelle-vinder, når man baserer sin forretning på tvansudskrevne tilskud fra el-forbrugerne under det fine navn på elregningen: “almene forpligtelser”? Så det er selvfølgelig helt relevant, at direktøren gør sig umage for ikke at blive tilskuds-fed ved lidt daglig motion.

    Men det ændrer ikke ved, at vindmøllebranchen de sidste 30 år har levet af tvangsudskrevne tilskud. Mon det kommer til at gå den ligesom skibsværfterne i sin tid?

    Når vindmøllebranchen forventede at investere for 2 mia. kr. i 2011, skulle de ca. 1,2 mia. kr. tvangsudskrives fra elforbrugerne. Så der er tale om et nettoinvestering på 800 mill. kr. Bare for at få proportionerne på plads, Jan Hylleberg. Og i øvrigt vil vi elforbrugere ikke plages med jeres larmende og landskabsforurenede industrimonstre i vores smukke landskab. Derfor har I ikke fået så mange penge hevet op af lommerne på os som I havde planlagt. Og det får i heller ikke i fremtiden!

    P.S.: Hvad med lidt kritisk journalistik fra Børsens side? Hvad med i det mindste at høre den anden side, de 99% af befolkningen, der ikke bliver supporteret i hoved og r.. of Miljøstyrelse, politikere og embedsmænd, som vindmølleindustrien bliver det?

  94. Lars Klottrup
    24. oktober 2011 at 21:08 Svar

    Husk også lige at overveje, om det er i landbrugets interesse at blive uvenner med alle naboer ved at lægge jord til kæmpevindmøller, der rettelig hører til på havet.

  95. Lars Klottrup
    24. oktober 2011 at 22:20 Svar

    Det er grådighed, der driver vindmølleopstilling på land og vand fremad.
    At finansministeren er grådig på “sit” DONGs vegne, der tjener op til 50% på Anholt er en ting. At private spekulanter med folketingets næsten ensstemmige velsignelse tjener op til 20% på at opstille mastodont-industrianlæg klods op af sagesløse borgere på land er en anden ting.

    Men begge ting er statssanktioneret grådighed. Christiansborg tænker kun på den ene procent, DONG og vindmølleopstillerne.

    Hvad med de 99 procent?

  96. jacob Dan Nielsen
    25. oktober 2011 at 05:22 Svar

    Jeg bliver nabo til de 4 vindmøller på 135 m man påtænker at opstille ved flyvepladsen ved Brejning her i Vestjylland.
    Jeg er nervøs for støj og fald i min ejendoms værdi. Vi har vel omkring 1200 – 1400 meter til de kommende møller.
    Skal jeg være bekymret? Hvad gør jeg for at stoppe projektet?

    mvh Jacob Dan Nielsen

  97. Karen Rasmussen
    25. oktober 2011 at 07:44 Svar

    Hej Jacob.
    Det er ikke ret lang tid siden jeg stillede det samme spørgsmål som dig, her på siden. Det er svært at råde dig men jeg kan fortælle hvad jeg har gjort. Jeg har for mere end 10 år siden kæmpet for at undgå at blive nabo til de 70 meter møller jeg er nabo til i dag. Vi kæmpede en brav kamp og vi var med til at stifte en forening der hed “Naboer til vindmøller”. Tingene var mere besværlige dengang, man kunne ikke bare finde oplysninger på nettet som man kan i dag og der blev virkelig brugt mafiametoder over for os, fra vindmølleproducenter og vindmølleopstillers side. Vi fik en masse “presse” og vi fik nogle lokalpolitikere og landspolitikere, til at gå ind i sagen og det lykkedes os at slippe med 3 møller isf. 4-5 stk. Det var da Svend Auken var miljøminister så vi har 3 af hans skamstøtter til at stå her i Forlev. At jeg ved at vi gjorde hvad der var muligt, gør at jeg kan leve med vindmøllerne i dag, jeg kommer ikke til at elske dem men jeg prøver at ignorere dem.
    Af den historie har jeg klært at man helst skal være på forkant med begivenhederne så da jeg så en artikel i lokalavisen, hvor Forlev blev nævnt som mulig vindmølleområde for mindst tre 125 meter møller, så gik jeg i gang med at recearche. Jeg fandt ud af at det endnu kun havde været på udvalgsmøde, så jeg sørgede for at naboerne i området blev orienteret via et referat og via kort fra planudvalgsmødet. Jeg prøvede at komme i dialog med lokalpolitikerne med jeg bliver fuldstændig ignoreret så de har sansynligvis fået mundkurv på. De mailadresser der er på kommunens hjemmeside kan ikke benyttes, meget bekvemt for dem;o). Jeg valgte derfor at starte en facebookside op der hedder “Nej til urentable vindmøller på land, nej til “symbolpolitik” og der er rigtig mange visninger hver dag. Via den og via mails til naboerne, holder jeg folk orienteret om hvad der sker og vi er i gang med at lave en underskriftsindsamling som også kører rigtig godt. Det kan altid betale sig at gøre noget,om ikke andet så kan du bedre se dig selv i øjnene bagefter for du ved at du gjorde hvad du kunne. Hvis ikke der var folk som dem bag “Landsforeningen naboer til kæmpevindmøller” så var vi ilde stedt, så var det den 1% der helt ukritisk fik lov til at kanøfle de 99 %.
    Mange hilsner og god vind
    fra
    Karen
    Følg med på min facebookside:
    https://www.facebook.com/pages/Nej-til-urentable-vindm%C3%B8ller-p%C3%A5-land-nej-til-symbolpolitik/265568980149671?ref=ts

  98. Karen Rasmussen
    28. oktober 2011 at 16:52 Svar

    Og hvad bliver det næste, skal vi også tvinges til at betale for naturgasanlæg til back up, når der ingen vind er .
    Læs her :
    http://klimabedrag.dk/Danske-Indlag/energi-giganter-vil-have-milliarder-for-opbakning-af-vindfarme

  99. Lars Klottrup
    29. oktober 2011 at 22:19 Svar

    Det var da en ret vulgær-populær opfattelse af tingene. I hvert fald set fra vores kommunes – Syddjurs – perspektiv. Det gør da ingen forskel, om kommunen er medejer af vindmølleprojekterne, eller får del i rovet, så længe kommunen handler lodret imod borgernes interesser, og ukritisk støtter mølleopstillerne, i uskøn alliance med Miljøstyrelsen.

    Kommunen er til for borgernes skyld, og Sundhedsloven forpligter den til at værne om borgernes sundhed. Det gør den ikke ved at promote opstilling af havvindmøller på land, klods op af dens borgere.

    Og iøvrigt betaler borgerne 60% af vindmøllerne via deres tvangsbidrag over elregningen. Vi er til grin for vores egne penge og skal oven i købet betale for at få lov til at købe en andel! Det er rent til grin. Og en hån mod demokratiet.

    Vi vil hverken have gener eller gevinsk. Vi vil have stilhed. Det er derfor, vi bor på landet!

  100. Lars Klottrup
    30. oktober 2011 at 09:59 Svar

    Det er da Havvind Aarhus Bugts eget problem, hvis de har spildt 8 mill på forundersøgelser. De har allerede en gang fået at vide af den tidligere regering, at de ikke skulle regne med så høj en støtte, som de forlangte.

    Der må i øvrigt være indkalkuleret en fed profit i det forlangte støttebeløb, jvnf. at Morgenavisen Jyllands-Posten for nogle måneder siden regnede ud, at Anholt-strøm kun skulle koste 65 øre/kWh (= 25 øre i støtte per kWh). Nu fik DONG imidletid 105 øre/kWh af et vindmølleforblændet folketing, så de kunne få en profit på 50%. Staten tog – udenom skattestoppet – pengene op af elforbrugernes lommer og polstrede statsselskabet DONG med tvangsudskrevne midler fra elforbrugerne.

    Det skal ikke ske igen. Og der er iøvrigt ingen grund til at kaste gode penge efter dårlige penge. Placer møllerne, hvor det blæser for alvor – langt ude på havet.

  101. Minna Bagge Hansen
    30. oktober 2011 at 20:28 Svar

    Kære forening,

    I Kostervig på Møn skal vi udsættes for op til 8 af disse monstre. I må meget gerne kontakte mig for at informere om hvorledes vi som naboer kan oprette en forening. Hvad kan man ellers gøre for at undgå denne rædsel?

    Minna Bagge Hansen

  102. Lars Klottrup
    1. november 2011 at 10:33 Svar

    Forresten er de syv kystnære vindmøller ved Storebæltsbroen opført med samme tilskud som til landvindmøller. Så der er vist nogen i Havvind Aarhus Bugt, der er ude på at score en ekstraordinær gevinst på elforbrugernes bekostning ved hjælp af sprøde ord om god grøn samvittighed og andet vindmølleromantisk sludder.

  103. Jens Rasmussen
    2. november 2011 at 00:13 Svar

    Ida Auken fortsætter tilsyneladende den samme retorik, som den forrige miljøminister (1). Desuden forstår hun ikke økonomien ved vindmøller (2) og hun har ikke øje for, hvordan man kan nå målet om 50% EL fra vindenergien (3).

    ad (1) Det ligner den samme manipulation og skinbedrag, som den forrige miljøminister også førte frem. Man tager den støjgrænse der findes i dag, som er sat på trods af de objektive genekriterier, som allerede findes ved 35 dBa udendørs, men hvor man udmærket ved, at naboernes pines af støjen både inde og ude ved de 44 dBa som er den gældende grænse, og så kalder hun den lavfrekvente støj det medfører for: “Verdens første grænse for vindmøllers støj”. Det er groft – og for dem det går ud over, bliver det ikke kun et spørgsmål legen med ord, sådan som det er for den gamle miljøministers unge slægtning. Verdens første støjgrænse for vindmøllers lavfrekvente støj risikerer at blive en leg med ord for de udvalgte, men blodig alvor for naboerne. Nævnte hun noget om alle de forhold ved den nuværende støjbekendtgørelse, som er medvirkende til at skabe alle generne? Det virker naivt.

    ad (2) Ida Auken har ikke forstået, at vindmøller på havet også fremstiller den dobbelte mængde El i sammenligning med opstilling på landjorden pr. vindmølle. Det fortæller produktionsstatistikkerne. Derfor er hendes udenadslære, som industrien har hvisket hende i ørerne, jo temmelig pinligt og naivt at høre på. Det eneste der gavnes af Ida Aukens tale er salget af dobbelt så mange møller, som der reelt er brug for, samt en lang række ødelagte boliger på landjorden og El bliver ved med at blive meget dyrt

    ad (3) Ida Auken fortæller ved sin retorik, at regeringen aldrig vil nå visionen om 50% El fra vindenergien. Hun vil jo opsætte en kæmpestor ny installeret effekt på land og fjerne næsten lige så meget i form af de lidt ældre møller, som de vil betale for at lade fjerne, men de nye møller producerer stort set ingen ting, for den installerede effekt belægges kun med 20 til 25% med de store vindmøller. Det bliver meget dyrt og kostbart, at indpasse denne meget store, men for det meste ledige kapacitet, i systemet. Så i meget lang tid vil nabogruppe efter nabogruppe skulle se deres lokale område ødelagt flere og flere steder med de store møller, inden der overhovedet kommer mere effektiv EL produktion fra vinden på land, for man fjerner jo de mindres produktion i samme takt. Så i lang tid frem, kommer alle de mange ofre rundt i landet hos naboerne til de nye store møller, slet ikke til at betyde nogen mer-produktion af EL fra vind. Tænk at den unge minister for miljøet kan tale om at man skal nå målet om 50% fra vind, men samtidigt fører det hele kun til at mange mennesker skal have ødelagt deres boliger og områder. I lang tid vil den politik som miljøministeren hermed forsvarer kun fører til at man ødelægger miljø! (Så længe man bare fjerner kapacitet i samme takt som man sætter de store, men stort set ledige møller op).

    Man kan let få den tanke, at marketingsafdelingen hos vindindustriens producenter, ganske enkelte fører regeringens pen endnu en gang i forbindelse med en ny periode med planer for den vedvarende energi. Man kan roligt sige, at Ida Aukens retorik er sød musik i vindmølleinudstriens medlemsvirksomheder i producentleddet i værdikæden. Den førte politik, at dømme efter Aukens retorik, vil mest af alt føre til at der skal fremstilles og sælges flest mulige møller. Mere EL fra vind, kommer først senere, når den gamle kapacitet er fjernet og man skal til at opstille nr. 1000 nye store vindmølle et sted, eller bliver det først ved nr. 2000. Med den belægningsgrad, som landvindmøllerne er nede på, er hele planen jo gearet til at presse så mange nye møller ud fra fabrikkerne som overhovedet muligt.

    Når så Danmark om 5 år opdager, at 2000 nye kæmpevindmøller på land ikke rigtigt giver ret meget mere EL fra vind end man allerede har i dag. Så vil man nok presse på for at få sat yderligere 1000 møller op. Men så opdager landet, at man egentlig bliver nødt til at stille møller op ude på havet, for ellers kan man egentlig ikke få plads til at få 50% fra vind af flere grunde, mest fordi møllerne på land har så dårlig kapacitetsbelægning. Helt nede omkring 20 til 25%. Men til den tid styrer producenterne sikkert også hele værdikæden via naive politikere. Så om 10 år, bliver man nødt til at give nedrivningsstøtte til måske 1000 af de 3000 store møller, der blev opsat for så endelig at opstille 2000 store møller på havet eller flere. Vi risikerer således, at vores politik for udbredelse af vedvarende energi, faktisk er en marketingplan skrevet af producenterne, primært Vestas og Siemens.
    Producenterne er meget dygtige marketing strateger – men måske forregner de sig på et punkt: Naboerne er ikke naive. Kritikken kan tage meget til i samme takt, som man begynder felttoget hen over det ganske land med kæmpemøllerne. Jo mere massivt man presser på, jo flere vil trods alt begynde at analysere og regne på både deres ejendomstab og deres el-regning. På et tidspunkt vil befolkningen selvfølgelig opdage, at de bare betaler for den ene mølle efter den anden fra fabrikkerne, men de får ikke rigtigt nogen strøm fra dem, men EL-regningen stiger og stiger. Det er ganske utroligt og helt uden fornuft for samfundet eller miljøet.

    Faktisk risikerer den nye miljøminister at sætte klimamålene over styr. Det ville de ikke gøre, hvis de lyttede til Pernille Rosenkrantz Teil, som ville have DONG til at opstille vindmøller på havet. Hvis man starter på havet og lader de mindre møller på land blive stående, så vil det batte noget med EL-produktionen fra møller i Danmark, ret hurtigt. 1000 møller på havet vil svarer til 2000 på land plus dem man sparer at rive ned! Men jeg er bange for at resten af regeringen ikke er snu nok til at følge Teils tankegang. Det er også tilsyneladende indviklet: “Dobbelt så høj produktion pr. mølle, som koster lidt under det dobbelte på havet, giver kun behov for halvt så mange møller til den samme produktion og vi behøver ikke at skrotte alle de møller vi allerede har osv.”(!) Jo det er indviklet. Det sælger ikke (møller). Jeg er bange for at Teil og DONG Energi er kommet med en plan, som er alt for fornuftig, i forhold til marketingdirektørernes tankegang hos Vestas og Siemens. Det er marketingdirektørenes tidsalder, ikke den rationelle økonoms tidsalder. Det kommer naboerne til vindmølleparkerne nok til at mærke. Mon Vestas og Siemens også vil til at sælge merchandise til naboerne?

  104. Lars Klottrup
    2. november 2011 at 13:18 Svar

    Lidt politisk korrekt udenadslære var der sandelig også fra Ida Aukens side:

    “Når man i fremtiden ser vindmøller skal man i stedet for at tænke:
    – Uha, det kan være farligt for min sundhed – tænke: – Nu er jeg med til at løse fremtidens klimaproblemer og skabe grønne arbejdspladser – ”

    Er det da ikke mageløst? Vupti, så er det sundhedsproblem klaret. Man skal bare være tilstrækkelig vindmølle-religiøs. Så fat det dog, dumme naboer!

  105. Karen Rasmussen
    2. november 2011 at 17:16 Svar

    Så får i lige et dumt spørgsmål herfra. Hvad er det for nogle grønne jobs Ida Auken taler om. Det er da forhåbentlig ikke arbejdet med at lave glasfiber vindmøllevinger, hun kalder grønne jobs? Læs om det på Avisen.dk’s link
    Det kan heller ikke være arbejdet med af fremstille “vindmøllegeneratoren” hun hentyder til, der bruger man et stof som hedder Neodymium, som er særdeles sundhedsskadeligt for de kinesiske arbejdere der udvinder det og der er også meget miljøskadeligt .

    http://avisen.dk/lang-vej-til-erstatning-for-ofre-for-gul-gift_142579.aspx

    Citat herfra:
    Tusindvis af danske arbejdere har de sidste 40 år arbejdet i giftige dampe for at producere vinger til verdens vindmøller.
    tidligere ansatte hos LM Wind Power har igennem de sidste to uger stået frem med alvorlige sygdomme og symptomer, som overlæger sammenkæder med giften styren.
    Men der kan være lang vej til en erstatning for de mange vindmøllearbejdere på LM Wind Power, lyder det fra en førende overlæge.
    Det kan nemlig blive svært at påvise en klar sammenhæng mellem de ansattes sygdomme og deres arbejde i styren-dampe, siger Niels Ebbehøj overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital.
    “Hvis vi skal kunne påvise en sammenhæng mellem udsættelsen for styren og de symptomer, man måtte have, skal de opstå, mens man stadig er udsat for stoffet.”
    De fleste LM-ansatte, som nu står frem, har været ansat i flere år. De fortæller, at deres sygdomme startede, imens de var ansat på LM og er fortsat, efter de stoppede på virksomheden. Men langt fra alle har fået anmeldt deres sygdom til Arbejdsskadestyrelsen.
    Minister kræver undersøgelse
    Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har derfor igangsat en stor helbredsundersøgelse af tidligere ansatte hos vindmølle-vinge virksomheden LM Wind Power.
    “Det rystende at høre, hvordan ansatte er blevet syge af at lave vindmøllevinger for LM Wind Power. Den her sag skal undersøges til bunds, og alle skal have den erstatning, de har krav på,” siger Inger Støjberg til Avisen.dk.
    Ministerens udmelding kommer efter, at mere end 40 LM-arbejdere sidste to uger har berettet om giftige arbejdsforhold og problemer med diarre, hovedpine, allergi og gule lagener.

  106. Karen Rasmussen
    2. november 2011 at 17:36 Svar

    Jeg troede at “The green jobs answer man” kunne give mig svaret på hvad det er for nogle grønne jobs der følger i kølvandet på vindmølleindustriens succes, men her blev jeg skuffet.
    Bedøm selv:
    http://www.windtaskforce.org/video/the-green-jobs-answer-man

  107. Karen Rasmussen
    3. november 2011 at 14:41 Svar

    Det kan da heller ikke være dem der arbejder med skrotning af vindmøller, der har grønne jobs, læs herunder om de skrotproblemerne man har med vindmøllevinger.
    http://ing.dk/artikel/119945-vindmoellevinger-er-et-enormt-skrotproblem
    Citat herfra:
    Vingerne kan ikke genbruges og ender derfor på lossepladsen eller i forbrændingsovne.

    Miljøminister Karen Ellemann (V) siger til Børsen, at et indgreb over for vingeaffaldet kan være på vej:

    »Jeg erkender, at der her er tale om en affaldshåndtering, som vi skal have afklaret. Men der findes ikke dokumentation for, hvad der er den mest miljørigtige måde at håndtere dem på,« siger hun og oplyser, at hun har afsat seks millioner kroner til at finde den bedste løsning.

    Seniorudviklingsingeniør Tom Løgstrup Andersen fra Risø DTU, der gennem mange år har forsket i glasfiber og kompositter, erkender, at der i dag ikke findes konkrete metoder til genanvendelse.

    Én ny MW-kapacitet = 10 ton glasfiberaffald
    Danmark står de kommende ni år over for at fjerne 4.500 gamle vindmøller med 13.500 vinger. Hver gang man opsætter en megawatt- vindmøllekapacitet, får man 10 ton glasfiberaffald den dag, møllen skal skrottes.

    »Jeg tror ikke, at der er det nødvendige fokus på dette,« siger Tom Løgstrup Andersen til Børsen.

  108. Jens Rasmussen
    3. november 2011 at 16:24 Svar

    Man kunne genanvende møllevingerne ved at lade dem blive på de møller, som de sidder fast på allerede. Problemet opstår jo fordi man tager møllevingerne ud af drift for at indføre de helt store vindmøller på landjorden. Samfundet betaler ligefrem en præmie til skrotningen. Men den mest økonomiske måde at genanvende møllevingerne på, kunne jo handle om at man genanvender dem direkte, ved at lade møllerne blive i drift og eventuelt optimerer og renoverer det mekaniske (generator, gear etc.) .

    Møllevinger kan sikkert holde i lige så mange år, som et skib osv. Det vil sige mange flere år. Tårnet og fundamentet kan sikkert også. Ved at sætte en mere effektiv, men måske lidt mindre generator i hver af disse møller, kan man muligvis hæve deres virkningsgrad en del, hvormed de gamle vindmøller faktisk kan blive mindst lige så økonomiske at indpasse i EL-systemet som de nye men store landmøller. Det vil skåne miljøet og fjerne behovet et stykke tid for at sætte nye vindmøller op på landjorden, for man bevarer i stedet de møller, som bliver stående.

    Nye store vindmøller, som er bevist til at være meget effektive (2,3 MW havmøller med 50% kapacitetsfaktor) kan opstilles på havet. Og kun på havet. Det ved man allerede nu vil blive billigere i støtte pr. kWh produceret end de nyeste mølleplaner, som man kan skabe på land. Det er beviseligt billigere i støttebeløb pr. kWh produceret på kendte havmølleparker end det støttebeløb samfundet er ved at planlægge pr. kWh produceret på de bedste planer, som man kan komme op med på landjorden (Vindmølleparken der er planlagt ved Tim bliver dyrere i støtte pr. kWh produceret end møller der allerede står på havet nogensinde har været eller ville blive osv.)

    Problemet er imidlertid, at en sådan plan ikke er dyr nok for samfundet til, at industrien gider beskæftige sig med den. Man har i hvert fald ikke selv foreslået den, selvom der er finanskrise osv. Husk på, at det er producenterne af vindmøller, som styrer og bestemmer resten af hele værdikæden i den danske EL-forsyning.

    Den energiplan, som man har fulgt i Danmark indtil nu, maksimerer næsten med garanti det antal møller der kan sælges til forhøjet pris hos producenterne af møller. Set fra Vestas og Siemens ville det være en dårlig marketingstrategi, hvis man genanvender møllevingerne som vinger og nøjes med at sætte vindmøller op, der hvor de belægges med 50%. Det batter meget mere for salget, hvis man undgår at stille vindmøller op på havet og får samfundet til at fjerne dem man allerede har som et allerførste. Det har vindmøllesekretariatet sørget for i praksis gennem et stykke tid.

    Det gælder tilsyneladende kun om en eneste ting, nemlig at skabe en blåøjet fortælling om, at vindmøller redder verden, mens man samtidigt bruger de blåøjede til at sørge for, at man fremfor alt undgår, at de opstillede vindmøller stilles op hvor de batter mest fra starten. Det sælger jo alt for få møller, så ingen af de blåøjede må opdage, at det er løgn, at det er både mere effektivt og billigere at give støtte til at opstille møller på havet som det første man gør. Så forsvinder 2/3 til 1/2 af markedet for tårne, propeller, generatorer jo pludselig væk og kommer aldrig igen!

    Så man kan kun spekulere over, hvordan det egentlig kunne være, at at den seneste havmøllepark endte med at blive meget dyrere at installere end alle de andre nogensinde har været? Samt hvad grunden er til, at de planlagt møller på 6MW ved Tim kun forventes at kunne komme op på 20% i kapacitetsfaktor, selvom det er et af landets bedste vindsteder og industriens nyeste teknologiske vidunder, som skal redde verden. De gamle møller som står i forvejen kommer lige så højt op i belægning. Man kunne få den tanke, at man på den måde sparer på markedet for fremtidens salg af nye propeller og tårne osv. Så man kan sælge flest mulige komponenter uden at mætte behovet for tidligt. Man ved jo, at de blåøjede har fået den blåøjede romantiske fortælling om, at vindmøller redder verden, så derfor kan industrien måske også regne med, at de ikke har noget imod at købe rigtigt mange møller og gerne vil starte med at stille dem op på steder, der gør, at de bliver nødt til at købe mange flere møller, end de ville få brug for, hvis de ikke var så blåøjede igen. For at gøre det smukt, har man så valgt at lade det være en ultimativ mytisk fortælling om den store Odysseus, der til sidst vil komme på havet, men en myte bliver det jo i sandhed, når man selv medvirker til at forklare os, der skal købe vindenergien, at den bliver alt for kostbar på havet. Så er det kun en fremtidsmyte, der uopnåelig, men smuk.

    Man trænger til, at der kommer nogle rationelle økonomer ind i billedet, som gerne vil have vindenergi indført, men samtidigt vil gøre det så økonomisk som muligt og undgå at skade miljøet med gamle glasfiber-vinger, der sagtens kan bruges i 20 år mere. Så ville de nok skære af for alt den tågede mytologiske marketing og sørge for at stille kendt teknologi op ude på havet. Men politikerne lytter kun til myter og marketing i dag. De tror måske, at de bliver genvalgt, fordi de indgår et marketing- og spin-samarbejde med Vestas og Siemens?

  109. Karen Rasmussen
    3. november 2011 at 17:51 Svar

    Jens Rasmussen, kan du ikke melde dig på banen som spindoktor, det er folk som dig der er brug for på “Borgen”, ikke Vestas og Simens spindoktorer.
    Tanken om at genbruge de gamle vindmølledele som vinger og generatorer, er da det mest fornuftige jeg har hørt længe, jeg vil endda gå så langt at jeg vil mene at det skaber grøne jobs! Linket herunder viser hvordan udvinding af Neodyme, som bliver brugt i mange vindmøller, forårsager enorme miljømæssige og menneskelige problemer i Kina, jo mindre man støtter sådan et foretagende jo bedre.http://epaw.org/multimedia.php?lang=en&article=re2

  110. Ida Auken bliver ikke inviteret til juleaften hos vindmøllemodstandere « Vinddebat
    4. november 2011 at 07:32 Svar

    […] Se TV-indslaget her Del dette:ShareFacebookEmailTwitterLike this:LikeBe the first to like this post. […]

  111. Johnny Bahr Jakobsen
    6. november 2011 at 09:03 Svar

    Ifølge “revision af vindmøllebekendtgørelsen 2011” fra den 23. maj 2011 står der at at metoden stadig skal være A-vægtning(dBA).
    Da dBA kurven kraftigt filtrerer lavfrekvente ud af målingen er det jo en genial måde ikke at måle nogetsomhelst.
    Professionelle bruger dBC istedet, som er indrettet så det svarer til menneskets hørelse…

  112. Karen Rasmussen
    8. november 2011 at 10:28 Svar

    Nu bliver jeg altså endnu mere forvirret! Er der overhovedet noget grønt ved vindmøller bortset fra farven på nogle af de pengesedler som vindmølleejerne, lodsejerne og vindmølleproducenterne putter ned i Deres tegnebøger. Det har store omkostninger for både miljøet og medarbejderne, at producere møllerne. Folk bliver syge af styren dampe når møllevingerne produceres. Det problem har man forsøgt løst ved at “eksportere” mange af den slags arbejdspladserne til udlandet. I Kina hvor man udvinder Neodumium som også bruges til vindmøllerne, har det store miljømæssige omkostninger og folk bliver alvorligt syge som konsekvens af arbejdet. Transport til og fra opstillingsstederne foregår med kæmpestore lastbiler som brænder en masse diesel af og der gør de kraner man bruger til at stille møllerne op med, også. Vindmøllerne placeres ofte på steder hvor det ikke blæser ret meget, strømmen kan ikke lagres til når man har brug for den, derfor er der til stadighed brug for at bla. kulkraftværkerne kører som backup. Når møllerne skal pilles ned igen, så efterlader de store mængder miljøskadeligt affald, bla.fra vingerne. Sidst men absolut ikke mindst så har generne fra vindmøllerne meget ubehagelige konsekvenser for de mennesker der bor i nærområdet og så er det vissuel forurening af allerværste skuffe. Det eneste “grønne” jeg kan nævne er at Vestas nye hovedkvarter er selvforsynende med energi så det kan man vel godt kalde en “grøn arbejdsplads”. Der er ikke noget jeg hellere vil, end at være med til at efterlade en renere og bedre verden til mine børn og børnebørn men jeg vil ikke være statist i en forestilling, hvor man prøver at retfærdiggøre at man favoriserer vindmølleindustrien og enkelte borgere, på bekostning at alle andre. Det eneste mine efterladte får ud af det, er et grimt land med enorme mængder miljøskadeligt affald i form af uproduktive vindmøller. Deres fædrende arv er til og med skrumpet betydeligt, til ære for vindmølleindustrien og vindmøllerjerne og der har overhovedet ikke været nogen miljømæssig gevinst ved det.
    “Så lad dog være!!!!!!!” ;0)

  113. Jens Rasmussen
    8. november 2011 at 11:44 Svar

    Den økonomiske vismand har selvfølgelig ret. Sådan er det nu engang med markedsmekanismerne. Det positive man kan sige om satsningen på vindmøller, hvis man fortsætter med at satse på landjorden, hvor deres virkningsgrad ikke bliver højere end 20% mod 50% på havet, er følgende:

    – Producenterne af vindmøller får mulighed for at sælge ca 3 gange så mange vindmøller i Danmark til en højere markedsværdi, selvom Danmark nok aldrig kommer højere op end at dække 30% El fra vindenergien (med så lille virkningsgrad, skal der nemlig opstilles 2,5 gange så mange møller og/el MW installeret effekt som vores forbrugsbehov, men så kan man ikke komme af med produktionen når det blæser meget og så falder virkningsgraden yderligere til et stykke under 20%)

    – Der skal investeres meget i det øvrige energisystem for at gøre forsøget. Det skaber store indtægter i den del af energisektoren

    – 10% mere af vores EL-forsyning vil blive dækket af vindenergi, som giver Kina etc. mulighed for at forurene lidt mere med Co2 (billigere Co2-kvoter)

    – Hvis man kan sælge overskuds-vindenergi-El, vil det måske også reducere Co2 andre steder i Europa, men ikke hvis det fortrænger A-kraft. Men så kan Kina m.fl. købe Co2 kvoter endnu billigere

    Problemet er, at så snart man satser på at dække en større del af vores EL-forsyning med vindenergi end man gør nu og vindmøllerne får så ringe kapacitetsfaktor, så kommer man snart i en situation, hvor man skal sælge mere EL til nabolande end hvad der svarer til Danmarks samlede EL-forbrug til udlandet i de perioder, hvor det blæser meget. Det bliver ikke nok at slukke for vores konventionelle kraftværker og vandkraften i Norge og Sverige kan ikke længere være stor nok en buffer. Det problem er end ikke løst endnu teknisk set. Men det vil skabe meget store investeringer i en stor del af energisystemet af samfundets penge. Så hele sektoren får øget indkomsterne og beskæftigelsen, men det vil tage endnu større indkomster væk fra de sektorer, som det stjæler konkurrenceevnen fra.

    Men hvis det er en finanspolitisk ekspansion at købe 2,5 gange så mange vindmøller til forhøjet pris, som reelt skal til for at komme op på 50% EL fra vind, så kan man betragte det som en skabelse af arbejdspladser og mere samfundsefterspørgsel med mulighed for at udvide om et par år med endnu flere vindmøller, for man kan aldrig nå de 50% fra vind, når møllerne kun kan producere med 20% af deres installerede effekt. Hver gang man opstiller 1 MW vindmølle på landjorden får man kun 200 kW i produktion. Så det skaber mange arbejdspladser også i det resterende EL-forsyningssystem.

    Finanspolitisk kunne man, i stedet for at beskæftige folk i energisektoren til at fremstille, opstille og indpasse 2,5 gange så mange møller, som der reelt er brug for uden speciel effekt på velfærden have valgt at øge normeringerne i ældreplejen, børnehaverne, skolerne (dobbeltlærer) osv., og undlade at nedlægge hospitaler alt for hurtigt osv., eller investere i bedre jernbaner osv. Det kunne man sagtens gøre samtidigt med at man indpasser op mod halvdelen af vores hjemlige EL-forsyning fra vind, ved kun at opstille vindmøller på havet. Så kan vi relativt hurtigt med få møller komme op på at dække i hvert fald 40% med vindenergi. Det ville heller ikke kræve de helt store ekstrainvesteringer i resten af energisystemet. Det vil dog fortsat gøre Co2-kvoterne billigere andre steder i verden. Men det er helt afgørende for om det er realistisk at indføre mere EL fra vind, at hver installeret MW skal op på at fremstille 500 kW, for så skal vi ikke pludseligt kunne sælge mere end Danmarks forbrug til udlandet når det blæser mere end gennemsnitlig vindhastighed . Så kan vi faktisk nøjes med slukke for den ene halvdel af vores kraftværkssystem, når det blæser meget og tænde det igen, når det blæser mindre.

    Vismændenes pointe er imidlertid meget klar og ikke til at komme uden om. Så længe vi har gode efficiente kraftværker i Europa og Danmark og klimaet er et globalt problem og Co2-kvoterne er bestemt globalt, så vil det være et tab af velfærd i verden, hvis Danmark fjerner kraftværker for at stille vindkraft op, hvor man i stedet for at bygge nye værker i udviklingslandene med vind og a-kraft stiller et billigere kulfyret værk op, fordi Co2-kvoterne blev meget billige, da vi stillede meget dyr dobbeltkapacitet op. Tabet af velfærd i verden bliver til at tage og føle på. Det kommer nemlig til at ske i Danmark i form af at vi i stedet kunne bruge de mange milliarder til den velfærd, som allerede er trængt op i en krog. Hvorfor skal vi bruge 40 mia kr. på at der stilles lige så mange kulfyrede kraftværker op andre steder i verden, som vi stiller vindkraftværker op, når forureningen mindst bliver den samme eller værre i verden, mens vores velfærdssystem forringes. Man kan sige, at det er efterlønnen, dagpengene, plejehjemmene, skolerne osv., der i stedet kommer til at stå ude på landet i form af stort set ledig vindmøllekapacitet. Der vil den ødelægge resten af idyllen i Danmark.

  114. Jens Rasmussen
    23. november 2011 at 16:25 Svar

    Hele indslaget i TV-avisen viser, hvordan den grønne diskurs eller klimadiskursen fuldstændigt fordrejer hele den journalistiske behandling af kommunalbestyrelsernes ansvarlighed overfor borgerne. Journalisten spørger ministeren: “Du ved jo, at det som nogle kommuner gør er ulovligt” (men det er jo ikke per definition ulovligt, at udarbejde regler for planlægningen i kommunerne, som skønnes nødvendige for at beskytte borgerne mod støjulemper osv. Planloven er jo gældende). Ministeren placerer derefter straks naboerne og deres kommunalbestyrelser inden for en kriminalitetsdiskurs, ved at henvise til: “Ja, men vi har allerede rejseholdet (vindmøllesekretariatet) på sagen”. Det hun siger er implicit: “Miljøministeriet skal nok finde lovbryderne (de kommuner, som ikke vil sætte vindmøller op, der generer borgerne) og gøre noget ved dem”.

    Men det er jo kun fordi nabogruppen fra Tåsinge ikke formår at vise, hvordan opstillingen af mange af de store vindmølleparker sker på grund af ulovligheder. Men det ved vi jo, at de gør. Man bruger ikke målerapporterne i støjanmeldelserne, man driver møllerne i forkerte modi i forhold til det man har anmeldt i støjanmeldelsen, man planlægger bevidst således, at man bliver nødt til kun at få målet møllernes støj i kontrolmålingerne, for ellers ville de ikke være lovlige at anmelde, man manipulere den videnskabelige viden om støjen, dens udbredelse og gener eller ser helt bort fra den. Men endnu en gang lykkedes det DR og dermed vindmølleindustriens marketingafdelinger at fremstille heltene som forbryderme og holde det skjult, hvordan miljøstyrelsen, miljøtilsynene mv. holder forbrydelserne mod naboerne skjult gennem kontrolmålingerne af støjen, der tillader at målingerne ved kilden må vise 3 dBa overkridelse uden ubestemthed og hensyntagen til usikkerhed. Det betyder, at man i Danmark reelt set planlægger og kontrollerer om en støjgrænse på mindst 48 dBa er overholdt, hvor den officielt er 44 dBa. Det er jo en administrativ forbrydelse, som miljøministeren er ansvarlig for. Grænsen bør selvfølgelig være 35 dBa og administreres som 35 dBa. Det er også miljøministerens ansvar at støjgrænserne ikke er arbitrære, men fastsat ud fra objektive kriterier for den pågældende støjart (her vindmøllestøj). Man ved at den gør ved 35 dBa udendørs. WHO anbefaler også højst 35 dBa udendørs, mere generelt set.

    Hvordan kan det være, at det aldrig lykkedes for naboerne til vindmøller, at trænge gennem sammen med de lokalpolitikere, der tør og kan, og vise, at det er miljøministeriet der er skurkene.

    Vindmøllestrøm koster i realiteten mindre fra vindmøller på havet, når alle omkostninger regnes med, men det vil kræve mindre end det halve antal møller opstillet. Det går ud over vindmølleproducenternes indtægter og salg, men gavner landet og desuden kan Danmark nå målet ude på havet, for ellers kan man ikke balancere vindmøllerne ind i systemet. Hvorfor gik journalisten på TV-avisen ikke til biddet over Ida Auken og hendes rejsehold og spurgte indtil det forhold: Hvorfor skal miljøministeriet have et rejsehold, der skal tvinge et salg af vindmøller på landjorden igennem hos naboer og kommuner, som ikke ønsker dem? Det er faktisk særdeles tankevækkende, at miljøministeriet, ser det som deres opgave, at være markedsføringskontor for vindmøller. Miljøministeriet skal tage vare på miljøet, herunder undgår støjforurening. Statens eget energiselskab DONG vil eksempelvis kun rejse vindmøller på havet – for naboernes skyld!

    Miljøministeren forsvarer altså ikke statens eget selskab DONG. Hun forsvarer heller ikke, at vindmøller skal kunne dække 50% af vores EL-forsyning, for det kræver, at man følger DONG og andre, der vil placere dem alle på havet. Det er den eneste strategiske mulighed man har. Miljøministeren forsvarer heller ikke naboernes miljø (ro og fred) og kommunalbestyrelsernes ansvar som planmyndigheder, for så ville hun straks sige: “At nu ændrer vi støjreglerne, så man reelt set planlægger og styrer efter en grænseværdi på 35 dBa eller i det mindste 44 dBa og ikke 48 dBa.” Men det gør hun nok ikke, fordi ingen er i stand til at være rationelle imod det marketingskabte grønne billede af landbaserede vindmøller. Men det tjener kun til at holde salget af vindmøller i Danmark på ca det dobbelte niveau end nødvendigt. På havet fremstiller hver vindnølle mere end det dobbelte pr. år. pr. MW. installeret. Så der skal kun bruges det halve antal møller på havet. Det er “skurkagtigt” gjort af en miljøminister, der skal beskytte befolkningen mod røg, støj og møj, at hun i stedet sætter modstanderne mod ulovlig høj støj og møj (skyggekast) i bås med nogen som “rejseholdet” skal komme efter. Hvad bilder hun sig ind?

    TV-avisen bør have en ordentlig opsang sammen med ministeren. Det må være en opgave for foreningen. Er det så svært at vise DR, at man i realiteten styrer efter en støjgrænse på mindst 48 dBa? Hvilket er hamrende ulovligt ifølge den gældende støjbekendtgørelse, for man må ikke overskride 44 dBa. Er det så svært at vise DR, at den nye bekendtgørelses tal for boligernes isoleringsevne overfor lavfrekvent støj overhovedet ikke bygger på noget. De er end ikke målt. Dette har Aalborg universitet publiceret sammen med en svensk støjforsker. Man har ikke en gang brugt de målinger af isoleringsevnen, som DELTA og Energistyrelsen har målt i 2008, selvom det var dette samlede studie, som skulle ligges til grund for den danske vindmølleplanlægning(!) Når forskerne kan pege på, at miljøministeriet ikke bruger målte tal for støjisoleringsevnen, så må de vel være opfundet eller en fejl. Det vil sige, at miljøministeriet har opfundet fakta til brug for de nye støjregler, enten ved en fejl, eller også er der tale om “skurkagtighed”. Det er menneskeligt at fejle, men det er skurkagtigt, hvis ikke man retter fejlene, når eksempelvis støjforskerne internationalt påpeger de alvorlige fejl.

    Hvis alle fejl bliver rettet, således at de nye regler om lavfrekvent støj fra vindmøller på maks 20 dBa indendørs bliver den reelle grænseværdi, så bliver det mange flere end 60 vindmøller ud af 270 planlagte, der skal tages ud af kommunernes planer igen. Det vil sige, at når de rigtige, målte, isoleringstal bliver indført i reglerne i stedet for dem der blev (op)fundet ved en fejl, så de nye regler hviler på fakta, så kan alle til gengæld se, at det slet ikke er kommunalbestyrelserne og naboerne, der sætter en hindring i vejen for, at vindmøllerne bliver planlagt og rejst.

    I første omgang, endda med de forkerte fakta (fejlen i ministeriet), har vindmøllebranchen selv regnet sig frem til, at 60 møller ud af 270 planlagte skal ud af planerne.

    I anden omgang, når man forhåbentligt får rettet fejlen i ministeriet, og får indført de rigtige tal for boligers isoleringsevne, så bliver det nok mange flere, måske samtlige 270 møller, som er planlagt, der skal planlægges om.

    Det er utroligt, at DR ikke havde disse oplysninger i TV-avisen. Men det ser altså mest ud til, at det er kommunen ved Tåsinge m.fl. der følger reglerne og lovene. Man må jo ikke planlægge en støjulempe, men det kommer man jo til, hvis man blindt følger miljøministeriets regler og fejl. Industrien siger allerede på baggrund af de meget forkerte isoleringstal, at 60 planlagte møller, slet ikke kan komme op. Det sagde ministeriet ellers for bare få måneder siden, at det godt kunne. Skal ministerens rejsehold så betragtes som et tæskehold? Et tæskehold, der skal rejse rundt i landet og banke kommunalbestyrelser på plads i forhold til fejl og tendentiøs planlægning og kontrol, der arbejder efter 48 dBa grænsen? Skal kommunerne tæskes til at begå fejl?

    Den skyldige med hensyn til manglende vindmølleopstilling er ganske enkelt miljøministeriet. Hvis deres regelsæt om støj eksempelvis ikke byggede på den ene grove fejl efter den anden, så var industrien ikke kommet i den situation, at man nu skal tage 60 møller ud af planerne, med udsigt til at skulle tage endnu flere ud, når målingerne kommer ind i reglerne i stedet for den fejl, som er inde i udkastet til ny bekendtgørelse. Miljøministeriet må i stedet rydde fuldstændigt ud i fejlene og give vindmøllebranchen nogle støjregler, hvor ingen naboer eller kommunalbestyrelser bagefter vil tøve med at acceptere vindmøllerne. Men det var jo langt fra dette, som TV-avisen spurgte ministeren om. Måske skulle hun bare nedlægge et forbud mod at opstille vindmøller på landjorden, for så skal energi-branchen nok selv finde ud af at opstille dem til havs, til gavn for os alle.

  115. Lars Klottrup
    1. december 2011 at 07:23 Svar

    At registrere, hvem og hvor mange der udnytter deres ytringsfrihed, hører til i det hedengangne DDR. Asbjørn Bjerre skal vist lige have læst op på Grundloven.

    • Jan Williams
      1. december 2011 at 09:30 Svar

      Det morsomme ved Asbjørn Bjerres udtalelse om, at hovedparten af debatindlæggene angående megamøllernes fortrædeligheder fortrinsvis kommer fra en “bette” kreds på kun fire personer er jo, at de modsatte kommentarer, altså dem der roser vindmøllerne til skyerne, de kommer, ja fra hvem? Netop, fortrinsvis fra kun to, nemlig: Vindmølleforeningen og Vindindustrien, hvis lobbyisme jo ingen grænser kender, så deres synspunkter derved desværre har smittet mange et førhen så fornuftigt menneske!

      Og var sagen ikke var så alvorlig, jamen, så ville man jo knække sammen i grin over at Hr. Asbjørn Bjerres ubehjælpelige forsøg på at mistænkeliggøre de folk, der forlængst har gennemskuet Vindmølleforeningen pengekærlighed. For al deres snak om klima, miljø og sikre fremtidens energiforsyningen er umulig at tage alvorlig, for skulle man det, jamen, så burde Vindmølleforeningen jo øjeblikkelig ophøre med at plædere for megalandmøller, for i stedet at støtte ideen om store havvindparker, thi det er eneste sted fremtiden er vindkraft. Dels fordi stordriftsfordelene derved vil give en bedre udnyttelse, dels fordi havmøllers produktion er væsentlig højere, ja ofte ved det dobbelte, og desuden er el-produktionen mere jævn, end den er fra landmøller. Hvor svært kan det være?

  116. Lars Klottrup
    1. december 2011 at 07:48 Svar

    Godt læserbrev – fed humor

  117. Lars Klottrup
    1. december 2011 at 07:55 Svar

    “Syddjurske tilstande” og “støj på linien” er vel bare andre ord for demokrati og borgerinvolvering?
    Skal det nu til at være et problem?
    Er det politisk ukorrekt eller hvad?

  118. christian buhl
    1. december 2011 at 09:09 Svar

    154m i rotordiameter; så bliver et godt bud på totalhøjden: (154/2) + (154/1.15) = 210m.

    Sikke en kolos!

  119. Lars Klottrup
    7. december 2011 at 07:40 Svar

    Målsætningen om, at halvdelen af elforbruget skal komme fra vind i 2020, er et luftkastel. Allerede i dag kniber det med at indpasse vindmøllernes produktion, svarende til 22 % af den samlede elproduktion, i energsystemet. 1/3 af strømmen eksporteret nordpå eller sydpå, når vindmøllerne producerer mere strøm end der er brug for. De dækker således i realiteten kun 14 % af det danske elforbrug i dag.

    Fremover er udfordringen i udbygningen af vindkraften, at vores naboer i syd og mod nord også udbygger den. Da vindmøllerne over det meste af Europa kører og står stille på omtrent de samme tidspunkter, bliver det fremover stadig sværere at bruge transmissionskablerne mod syd og nord som såkaldt balanceringskraft, uanset hvor meget de udbygges.

    Alle vil have for meget eller for lidt strøm til rådighed på de samme tidspunkter. Fuld konventionel el-kapacitet vil fortsat være nødvendig som back-up.

    KL’s opfordring til kommunerne bygger således på et luftkastel.

  120. Lars Klottrup
    9. december 2011 at 21:45 Svar

    De strategiske og erhvervsmæssige interesser er så store, at 80% af naboerne til kæmpevindmøller må finde sig i at blive udsat for over 20 dB lavfrekvent støj, selv om den reviderede bekendtgørelse er overholdt.
    Det skyldes, at den reviderede bekendtgørelse arbejder med isolationstal der forudsætter, at alle huse på landet er isoleret efter nyeste standard. Og at der tillades en overskridelse af den lavfrekvente støjgrænse på 20 dB med 2 dB i vejledningen til bekendtgørelsen. Det tillades der ikke for andre industrianlæg. Men vindmøller er jo …… – en hellig roterende ko!

  121. Søren Steen Andersen
    11. december 2011 at 11:55 Svar

    Hej,
    Det hører med til historien i Fyens Stiftstidende, at journalisten forlod os inden vi drog til Ådum for at høre på naboerne dér. Det var tankevækkende at høre deres oplevelser.
    Venlig Hilsen

    Søren Steen Andersen (til højre på billedet)

  122. Jens Rasmussen
    13. december 2011 at 13:28 Svar

    Naturstyrelsen tillader industribygninger indenfor skovbyggelinien samt i følsomme naturområder!

    Det er ikke til at tro sine egne øjne når man læser naturstyrelsens høringsudkast, for nu vil naturstyrelsen opføre store industribygninger og industrianlæg direkte indenfor skovbyggelinien, i følsomme naturområder og klods op af natura områder. Det er jo en skandale ud over alle grænser. For det første er det direkte ulovligt. For det andet vil det føre til, at mange kommuner efterfølgende med god ret, vil efterligne naturstyrelsen og lade de nye industrianlæg i kommunen opføre tæt op af skovene, midt i følsom natur osv.
    Man har lagt det frem som et høringsudkast, men det virker besynderligt, at en statslig myndighed, der har til opgave at styre kommunernes planlægning og sørge for at skovbyggelinier og naturområder, netop ikke bliver brugt til industrielle bygningsværker, nu ligger et forslag derom frem til høring! Det er jo kommunerne i Danmark, der er 1. instans, som planmyndighed, og havde kommunerne fremlagt sådanne forslag til planlægning, havde naturstyrelsen skullet gribe ind. Nu ser det derimod ud til, at 1. instans i princippet skal høres sammen med de borgere, der normalt planlægges for gennem 1. instans om de synes, at 2. instans bør bryde den lov, som 1. instans normalt skal vogte, således at 1. instans i anden omgang kan lade sig inspirere til måske også at bryde loven. Det virker som om miljøministeren slet ikke har styr på sin styrelse!

    Alle mennesker i Danmark med interesse for at bevare naturen i idyllen i vores meget lille land, bør således gribe deres pen og organisere en folkelig bevægelse til et rungende nej til naturstyrelsens forsøg på at få lov til at bryde den lov, som de er sat i verden for at forvalte. Lad naturstyrelsen forstå tydeligt, at selvfølgelig skal vi ikke til at bygge alle vores industribygninger og anlæg indenfor skovbyggelinien eller i de følsomme naturområder. Det har ingen tidligere fået lov til, så hvorfor skal naturstyrelsen og miljøministeriet nu selv have lov? Det vil med sikkerhed brede sig til alle kommuner, og med et har vi ingen skovlinjer eller naturområder tilbage.

    Det er ganske tydeligt for en hver, at miljøministeriet gennem denne manøvrer viser sig som erhvervslivets sande allierede imod naturen og miljøet. Det er tydeligt, at man vil vise kommunerne, hvordan de med fordel kan ophæve skovbyggelinier, naturområder etc., hvis bare der findes nogen erhvervsinteresser, der kan gøre gavn af at bygge deres anlæg sådanne steder.

  123. Karen Rasmussen
    16. december 2011 at 17:07 Svar

    En “en hellig roterende ko” det er præcis hvad vindmøller er og der er overvægt af dens “deciple” både i folketinget og for Skanderborg kommunes vedkommende også i byrådet! Jeg vil beskrive Skanderborg kommunes politik omkring vindmøller som en omgang “signalpolitik”

    Læs referat fra miljø og planudvalgsmøde den 5 december 2011

    Indstilling
    Teknisk Chef indstiller, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg for områderne A, D og G, således at princippet om opstilling af vindmøller i grupper med 3 fastholdes.

    Miljø og planudvalget har valgt ikke at lytte til deres teknisk chef.

    Beslutning i Miljø- og Planudvalget den 05-12-2011
    Miljø- og Planudvalget indstiller, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg for de områder, som er nævnt ovenfor i resumeet, dvs. områderne A, C, D, F, G, H og E-21.

    Læs hvor høj grad af arrogance Klaus Leick (SF) formand for miljø og planudvalget, ligger for dagen i nedenstående artikel. Plan og miljøudvalget i skanderborg kommune går stik imod teknisk chefs anbefaling, når de arbejder hen imod 7 vindmølleopstillingssteder, på trods af at kun 3 er fundet egnet

    :http://dinby.dk/hoerning/der-skal-snart-blaes-
    paa-vindmoellerne?minby=galten#minby:galten
    Citat ugebladet:
    Vi er vant til at kigge på skorstene og mobilmaster i landskabet. Men vi kan lige så godt vænne os til, at der snart står kæmpevindmøller på 125 meters højde, når vi kigger ud ad vinduet.
    Sådan nogenlunde lyder konklusionen på et af snart mange møder om den vindmølleplan, der er på vej til kommunen. I denne uge kiggede miljø- og planudvalget i Skanderborg på en stak visualiseringer af møllerne.
    Politikerne besluttede at anbefale, at man skal arbejde videre med i alt syv placeringer af to-tre møller per sted. I februar skal et kommuneplantillæg om sagen derefter ud i høring, og i den forbindelse får borgerne mulighed for at sige deres mening på borgermøder.
    Der kommer møller
    Allerede til efteråret kan de første møller sandsynligvis begynde at blive rejst. At der kommer møller i landskabet er der nemlig ikke tvivl om – også uanset protester, mener formand for miljø- og planudvalget, Claus Leick (SF):
    »Jeg går bestemt ud fra, at af det antal møller, 15-20 stykker, som vi udpeger på de syv placeringer – så bliver nogle af dem også bygget. Rigtig mange borgere i kommunen går ind for vedvarende energi – så må møllerne jo også nødvendigvis stå et sted,« siger udvalgsformanden.

  124. Lars Klottrup
    28. december 2011 at 18:45 Svar

    Sikken en vildledende overskrift.
    For det første er prisen på 85 øre per kWh helt hen i vejret og lugter af, at nu skal der tjenes penge på elforbrugernes bekostning. Produktionsprisen per kWh på havvindmølleparker er 44 øre per kWh. Den burde være lavere for kystnære vindmøller.
    For det andet er det er irrelevant argument, at møllernes synlighed får befolkningen til at føle sig grønne og frelste. Grøn energi skal ikke baseres på religion, men på rationelle argumenter. Og kystnære vindmøller er ikke rationelle – send dem til havs, hvor de kan producere mere strøm end i de indre farvande og hvor de ikke generer nogen. – Hverken menneskene visuelt eller dyrelivet i Natura2000-området Mejl Flak med lavfrekvent støj.

  125. Lars Klottrup
    29. december 2011 at 10:37 Svar

    Mon de overdimensionerede transmissionsnet, vindmøller kræver, er regnet med i prissammenligningen?
    En landvindmølle yder i gennemsnit kun 25% af fuldlast, men kræver transmissionskabler til 100% kapacitet, når det blæser stærkt. Transmissionskablerne skal altså være overdimensioneret med en faktor 4. Det koster kassen.

  126. Jens Rasmussen
    29. december 2011 at 21:55 Svar

    Kalkulationen er direkte mangelfuld og forkert!

    Men det er tankevækkende, at når støtten indregnes, indser man, hvordan statsstøtten til hver vindmølleproduceret kWh i Danmark via PSO-afgiften faktisk bliver højere og højere på grund af den nyeste teknologi fra Vestas og Siemens! Det sker endda samtidigt med, at man påstår, at omkostningerne direkte bliver lavere. Dette forklares i det følgende.

    Det forkerte i avisens regnestykke er, at så længe, vindmøller kun kan producere når det blæser, skal omkostningen til ledig kapacitet på andre kraftværker tillægges den direkte omkostning pr. kWh fra vindmøllerne. Dertil kommer et tillæg til forøgede omkostninger til transmissionen af EL, som Lars skriver om. Vindmølle-EL er således meget dyrere at fremstille, når de nødvendige mer-omkostninger til backup og transmission medregnes. Dog vil havvindmøller give betydeligt billigere EL end landvindmøller.

    Hvis avisartiklen havde ret, burde man jo omgående standse næsten hele statsstøtten til vindmøller over PSO-afgiften på EL. Men energistyrelsen fortsætter jo med at betale næsten hele vindmøllens investeringssum til vindmølleejerne i støtte foruden at betale store støttebeløb til ejerne når møllerne er blevet 20 år gamle i form af nedrivningsstøtte! Men det er et faktum, at hver af de 8 stk. Siemens vindmøller, der skal rejses ved Tim i Vestjylland, vil modtage 33 mio. kr. i direkte støtte.

    Hver vindmølle, som modtager 33 mio kr. i støttebeløb, får således et større beløb i støtte end møllerne reelt koster at anlægge! Møllerne forventes ikke at skulle fremstille mere EL pr. år end så mange andre danske vindmøller på 3 til 3,6 MW i størrelse. Vingerne er også kun beregnet til 3,6MW møller, men på en eller anden snedig høj-teknologisk måde, er det lykkedes for Siemens at udstyre møllerne med en 6MW generator. Da vingerne bestemmer produktionen af EL, bliver EL-produktionen alligevel ikke større, men støttebeløbet beregnes nu en gang som 25 øre / kWh svarende til de 22.000 første fuldlasttimer på generatoren. En 6MW generator, genererer således 33 mio kr. i tilskud, en 3MW generator, genererer 16,5 mio kr. og en 2MW generator, genererer 11 mio kr. i tilskud. Støtten gives uanset om vingerne kan udnytte generatoren fuldt ud eller ej.

    Derfor kan man i dag se, hvordan Vestas og Siemens har møllemodeller, hvor tårne og vinger er lige store, men generatorerne kan fås i meget store størrelser. F.eks. har Vestas en V90 serie: Vingefanget er 90 meter, men generatorerne fås som 1,8 MW (den samfundsøkonomisk optimale – men den giver ikke meget i støtte), 2,0 MW (genererer mere støtte) og 3 MW (genererer meget mere i støtte – men er dyr for samfundet). Programmet omfatter V90-3MW, V90-2MW og V90-1,8MW, som kan fås med 80 meter tårn eller 90 meter tårn osv. Selvom en V90 1,8MW fremstiller nogenlunde den samme årsproduktion som en V90 3MW, ser man stort set kun, at der bliver opstillet V90 3MW møller i Danmark. Støjen er imidlertid 109,3 dBa fra 3MW udgaven ved 8 m/s, men kun 104 dBa fra 2MW udgaven. Det har givet meget store problemer for en del naboer til 3MW udgaverne, for de planlægges og opstilles som om de kun larmer 104 dBa (de nedregnes støjmæssigt i planlægningen ved at forudsætte støjdæmpninger), men den større generator er i stand til at få møllerne til at larme mere end det dobbelte ved kilden. Derfor burde en vindmøllepark med 3MW udgaven stilles mindst 500 meter længere væk fra naboer end 2MW udgaven, hvis der skal være tale om den samme støj. Men i Danmark tog man ikke højde for dette. Man placerede 3MW møllerne lige så tæt på naboerne som man har placeret 1,8 og 2MW møllerne.

    Siemens tog samme skridt, som Vestas, da man her i 2011 næsten fordoblede generatoren på en møllemodel til det danske marked, ved at sætte en 6MW generator på en firmaets 3,6MW model. Vestas gik fra 1,8MW til 3MW på deres 1,8MW model. Siemens går nu fra 3,6 til 6MW.

    Det er således samfundet (skatteborgerne via PSO-afgiften), der betaler 2/3 til 3/3 af vindmøllernes anlægsinvestering, hvor vindmølleindustriens modelprogrammer passer bedre og bedre til at få hele anlægsinvesteringen betalt af samfundet. Det vil sige, at den EL, der sælges fra en vindmølle på land, stort set kun er ren profit. Omkostningen betaler samfundet med en større og større andel. Med de seneste teknologiske nyskabelser (1,8 til 3 og 3,6 til 6MW) kan det nærmest sammenlignes med “windfall” profit eller mana fra himlen, at blive ejer af disse vindmøller på landjorden. Samfundet betaler møllen og vindmølleejerne skal heller ikke betale for de ekstraomkostninger, som de påfører resten af EL-forsyningen, Hverken den ledige kapacitet på de øvrige kraftværker eller det stærkt overdimensionerede EL-transmissionsnet. Overdimensioneringen sker endda som en følge af, at samfundet kommer til at betale for hele møllens anlægsinvestering. Støtten er så stor på landmøllerne, at det gør havvindmøller u-attraktive i sammenligning, selvom de er meget mere økonomiske for samfundet (de giver mindst den dobbelte produktion til den samme mølleinvestering, men støtten bliver mindre). Denne ekstraregning bliver blot lagt oven i prisen for EL, hvormed vindmølleejerne faktisk opnår at presse prisen på EL yderligere opad til egen fordel.

    Det er således samfundets støtte til vindmølleejerne, der medvirker til at give enorme profitter til vindmølleejerne og presser EL-priserne i vejret, også på gas-turbine-værkerne, som skal standse når det blæser. Det er endvidere statsstøtten til møllerne, der forhindrer, at møllerne opstilles på havet, hvor de er langt mere samfundsøkonomiske end på landjorden. Det er således statsstøtten, der er årsagen til at vi ender i en situation, hvor El bliver meget dyrt, mange naboer rundt i landet mister deres ejendomme samt at vindenergien ikke kan indpasses. Med landmøller, som kun kan belægges med 25% (mod 50% på havet) kan man nemlig aldrig komme op på at fremstille 50%af vores EL på vindmøller. Højst 25%. Men så stiger støtten måske yderligere til vindmøller, når samfundet om få år, må konstatere at de mange landmøller er i vejen for at udbygge vindenergien! Til den tid har man måske udviklet nogle modeller, som kan kan føre til, at støtten bliver betydeligt højere end landmøllernes anlægssum! (I cirkus ville den salgs naturligvis blive betegnet som et “sturt, sturt nummer! Blå-lys kalder man det uden for cirkusverdenen).

  127. Jesper Sørensen
    5. januar 2012 at 22:15 Svar

    Hvor er DN når KÆMPEvindmøllerne skæmmer landskabet ? Små husstandsvindmøller bremses af DN, mens de store møller opstilles uden protester. Og når begrundelsen er, at møllen “skæmmer landskabet” og at man ikke får det “klare vide udsyn over landskabet” bliver historien ikke mindre grotesk.

  128. Jens Rasmussen
    8. januar 2012 at 00:42 Svar

    Den virtuelle by er et vigtigt begreb. Omkring en vindmøllepark er der normalt rigtigt mange beboelser. For en vindmøllepark kan der meget let blive tale om, at 20 beboelser ligger placeret helt tæt op af vindmøllerne. Disse boliger bliver alle udsat for støj på 44 til 46 dBa plus usikkerheden på støjen uden for deres bolig. Indendørs bliver støjen fra 20 til 35 dBa for disse boliger. I næste række af en vindmølleparks naboer vil man typisk finde lige så mange boliger som i den første række eller flere, hvis der indgår en hel by i denne række af nabobeboelser. Disse beboelser rammes af 39 til 41 dBa støj plus usikkerheden uden for deres boliger og fra 17 til 32 dBa støj inde i boligerne. Selvom vindmøller opstilles på landet vil de hver gang ramme et stort antal boliger med en støjgene. Det er den oversete virtuelle by i vindmølleplanlægningen.

    Den virtuelle by på 20 måske 30 boliger, som udsættes for mindst 44 til 46 dBa støj på hver bolig, udgør naturligvis et stort miljøproblem. Sammen med næste led af nabobeboelser på 20 måske 30 nabobeboelser, som udsættes for 39 til 41 dBa, bliver der tale om en samlet støjforurening, svarende til at placere vindmølleparken lige uden for en mindre (eller stor by) med 60 boliger, hvor de første 30 boliger blev reguleret med grænseværdien på 46 dBa (det er den realt gældende) uden sikkerhedsmargen mens 30 af boligerne blev reguleret med 41 dBa grænsen (det er den realt gældende – ikke de 39 dBa, som står skrevet) osv. Hver møllepark fører således til at hele byområder støjforurenes markant. Antallet af beboelser er helt reelt, virkeligt og konkret, med indbyggere af kød og blod med ører, men byen er virtuel.

    Hvis vi tæller nabobeboelser rundt om en vindmøllepark i området fra 35 dBa udendørs støjpåvirkning og frem til 46 dba kommer vi endnu længere op i antallet af beboelser, hvor vi ved fra flere universitetsstudier, at mange af beboerne vil blive generet meget af støjen. Allerede ved 35 dBa udendørs støj fra vindmøller bliver lige omkring 10% af naboerne generet. Denne virtuelle by kan måske let komme til at tælle 120 beboelser. Selvom de alle ligger spredt i det åbne land, udgør de til sammen et temmelig stort antal boliger. Med andre ord, hele det støjpåvirkede / forurenede område rundt om en vindmøllepark udgør et ret så stort boligområde når vi tæller det reelle fænomen, nemlig boligerne og menneskerne. Det er således ikke begrebet den virtuelle by, der er kunstigt, det er miljøministeriets lovregler, der skaber en kunstighed på flere ledder og kanter ved at definere kunstige “ikke-boligområder”. Med disse regler kan ministeriet nemlig skabe et indtryk af, at der nærmest ikke bor mennesker rundt om vindmølleparker, der hvor de støjer. Men det er jo helt kunstigt, hvis der rent faktisk bor 120 x 2,5 mennesker = 300 mennesker, hvoraf de 100 bliver kraftigt generet af støjen og de 100 bliver generet.

    Miljøminister Ida Auken har forsvaret de nye støjregler med, at næsten ingen mennesker bliver støjforurenet, da møllerne skal stilles op ude på landet. Men det er meget kunstigt at sige, i rigtigt mange tilfælde. Selvom de bor en virtuel by, bliver der rigtigt mange ofre for hver vindmøllepark, som opstilles. Kunstigheden bruges imidlertid af ministeren til at forsvarer en en helt uforsvarlig støjgrænse på 46 dBa plus usikkerheden overfor rigtigt mange borgere i det reelle boligområde.

    Hermed er det anskueliggjort, at vindmøller på landjorden i Danmark vil ødelægge mange og meget store samlede beboelsesområder med en stærkt generende støjforurening.

  129. Poul Marcus
    23. januar 2012 at 19:45 Svar

    Godt gået. Flot arbejde der gøres. Intereseret i projekt Aggestrup og Krørup. Fint vi nu er med

    Mvh
    Poul Marcus

  130. Carsten Kjær Olesen
    24. januar 2012 at 10:32 Svar

    Som resultat af min deltagelse i bogermøde afholdt i Gedved søndag . 22 januar er her en kopi af hvad jeg bidrager med i den lokale presse.
    Som I kan se af mit indlæg finder jeg det uhyrligt at I optræder i sådanne sammenhænge med forkerte oplysninger. I er i stand til at skabe forvirring og frygt for vindmøller. I burde hellere være saglige.

    Debatindlæg. Vindmøller – Borgermøde I Gedved.

    Igennem længere tid har jeg fulgt debatten omkring vindmøleplacering i Hosens Kommune via debatsiderne i Horsens Folkeblad, og deltog da også i borgermødet søndag d. 22 januar afholdt i Gedved.

    Som jeg på forhånd frygtede, blev aftenen præget af, at de fremmødte primært tilhørte gruppen af borgere der absolut er imod at vindmøller skal placeres i den nordlige del af Horsens Kommune, nærmere bestemt omkring Gedved.

    De fleste af borgerne der ytrede sig fremkom med ukvalificerede begrundelser for modstand mod vindmøller.
    Hovedingrediensen var at man gerne ser vindmøllekraft udbygget, men bare ikke i nærheden af ens egen andegård.
    Desværre var det således at aftenens modstandere af vindmøller blev bakket op af repræsentanten for Landsforeningen Naboer Til Kæmpevindmøller der under sit indlæg og efterfølgende svar fra panelet fremkom med urigtige oplysninger omkring støjgrænser. Svarene bar præg af at repræsentanten ikke var i stand til at håndtere måleenheden db(A). Indrømmet, at denne måleenhed er vanskelig at håndtere og forstå for lægmand, men ikke at kunne fremkomme med korrekte tal udtrykt i db(A) en sådan aften hvor meget står på spil, er dog ikke værdigt for modstandere af vindmøller. Det bidrager kun til yderligere usikkerhed og forvirring blandt lægfolk.
    Jeg vil her samtidig pointere at en fordobling af lydtryk svarer til en øgning af støj svarende til 6 db(A) og ikke 3db som denne herre påstod. Oplysningen kan verificeres her: http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/fysik/optik/lyd
    Dette faktum giver plads til variationer indenfor støj genereret af vindmøller – tolerancer.
    Grænsen 44db(A) målt ved en vindhastighed på 8m/sec. er absolut en grænse man kan leve med.
    44db er det niveau der som maksimum er sat, målt i åbent terræn 1,5 meter over jorden korrigeret til 10 meters højde. Befinder man sig således udendørs bag ved sin ligusterhæk vil støjen fra vindmøller næppe være at høre.
    Der eksisterer selvfølgelig den usikkerhed, at en vindmølle støjer mere ved højere vindhastigheder. En vindmølle opererer mest optimalt ved vindhastigheder 13-14m/sec. Svarende til en omdrejningshastighed lig med 15 omdrejninger pr. sekund. Man kan således stille tvivl ved målemetoden og grænserne, men uanset hvilken metode der anvendes vil der være tale om usikkerheder. 8m/sec. er valgt ud fra den betragtning, at det er den vindhastighed der er fremherskende over det åbne land.
    Det støjniveau vi som mennesker begår os i, i det daglige, er væsentligt højere. Tænk på motorvejen vest for Gedved. Denne støjer væsentligt mere end de ved Danish Crown planlagte vindmøller. Den har man til gengæld ikke noget imod. Nej den er nødvendig trods det at den genererer støj – belaster miljøet i høj grad – fratager naturens dyr deres levesteder, og ikke klæder landskaber særligt meget. I øvrigt er grænsen for vejstøj i boligområder sat til 58 db, men den har man tilsyneladende intet imod.

    Benægter man stadig ovenstående forhold må jeg konstatere at søndag aftens fremmødte repræsentanter ikke er kommet længere end til at jorden stadig er flad trods det at det modsatte er bevist; og fra vindmøllemodstandernes side udnytter man groft den usikkerhed der hersker omkring støjens indflydelse på de berørtes hverdag samtidig med at man manipulerer med tallene.

    Fra lokalrådets side, som var aftenens vært, manglede der desværre det forhold, at man skulle have inviteret et kvalificeret modspil til modstander repræsentanten. Nu gik ”sejren” til vindmøllemodstandernes side – desværre, og det kun fordi man benægter fakta og grundet det forhold at man ikke havde inviteret eksperter der kunne yde kvalificeret modspil til modstandergrupperne.
    Kære lokalråd; næste gang der optræder en lignende sag hvor I er hovedaktører må I gøre det bedre. Der er absolut plads til forbedringer.

    Jeg skal ikke undlade at bemærke at jeg selv er en af de borgere der eventuelt bliver berørt af de planlagte vindmølleplaceringer, men grundet min accept af fremskridtet og nødvendigheden af at udnytte vedvarende energi er jeg fortaler for at bygge vindmøller, også indenfor min egen andegård. Undersøger man forholdene seriøst og med åbent sind og samtidig ved noget omkring støj og dens udbredelse frygter man ikke vindmøllerne, forudsat at de i loven fastsatte grænser for støjbelastning overholdes.

    Kære modstandere. Sæt ikke fremskridtet i stå. Vær kritiske, men samtidig objektive. Vindmøller er for nuværende et godt alternativ til fossile brændstoffer, og accepter nu at deltage i fremskridtet.

    Det er altid “det nye” der vækker bekymring, men i den tid vi lever i har vi eksperter der sikrer at alt “går rigtigt til”. Desværre er der personer der ikke vil eller kan stole på ekspertpaneler trods det at det er det bedste vi har.
    Synd at Lokalrådet for Gedved ikke formåede at invitere de eksperter der er til rådighed, men mødte op med ukvalificerede personer. Man kunne få den fornemmelse at Gedved lokalråd var modstandere af vindmøller og derfor agerede som de gjorde i stedet for at forsøge at give lejlighed til en objektiv vurdering af situationen.

    Kommende nabo til vindmøller.
    Carsten Kjær Olesen, Oventoften 61 Gedved.

  131. Erik Nielsen
    26. januar 2012 at 15:12 Svar

    Enig i at følelser og fakta kan være to ting.
    Men faktuel viden koblet sammen med erfaring,er i debatten om vindmøllestøj en vægtig kilde.
    Så skulle du få lyst til at opleve hvad det vil sige ” så er du velkommen til at komme forbi med din støjmåler” mvh nabo til Bindesbøl møllerne

  132. Chrismark
    2. februar 2012 at 16:27 Svar

    I landelige omgivelser har jeg mit hus til salg. 1. mølle 0,8 km væk, 8 møller ca. 1.5 km., 6 møller 3 Km væk, ingen lys problemer og dem der er der er det bare og lukke sig ind på toilettet i den 0,5 time det vare. Jeg har købt mange ventilatorer der kører konstant, hvorved støjen kan slet ikke høres. Skal jeg grille kører jeg til stranden. Her har jeg grillet 1 gang på 5 år. Det er ulidelig og være udenfor og indendørs. Ellers fint lille billig hus til salg eller overdragelse, hvis jeg kan flygte herfra. Smuk gammel have, hvor i kan nyde solnedgang med møllesang som ryster grillen. Tilbud ønskes.
    Chrismark.

  133. Lars Klottrup
    6. februar 2012 at 07:58 Svar

    Den ensidige satsning på vindmøller hjælper stort set intet på CO2-situationen og afhængigheden af fossile brændstoffer.

    De 22 % af elproduktionen i Danmark, som vindmøllerne står for, svarer kun til 3,5 procent af det samlede energiforbrug i Danmark.

    Det er meget mere oplagt at gøre noget ved simpel bygningsopvarmning, der står for over 40 procent af energiforbruget i Danmark: Energibesparelser og -effektivisering, solceller og varmepumper.

    Alle de penge, der tvangsudskrives over elregningen til vindmøller, gavner kun vindmølleindustrien, skader lokalbefolkningen sundhedsmæssigt og skamferer landskabet. På CO2-situationen hjælper det ikke.

    Drop vindmølleromantikken og se virkeligheden i øjnene.

  134. Jens Rasmussen
    9. februar 2012 at 12:37 Svar

    Teknologiudviklingens retning indenfor energi styres måske meget mere af samfundsepokernes diskurs end man regner med!

    A-kraften blev farlig fordi man frygtede for krig i den kolde krigs tid!
    Vindmøller blev taget frem af Tvind-skolen i Ulfborg som en moddiskurs overfor det kapitalistiske samfund!
    Vindmøller blev senere ført frem i Co2 og klimaets navn!
    A-kraften vil nu blive brugt rundt i verden i klimaets og den økonomiske krises navn!

    A-kraft er den ultimative energikilde, som kan redde klimaet og økonomien. A-kraft udslipper ikke Co2, og det er både effektivt og billigt. Derfor bygger Finland store a-kraftværker og USA overvejer en alvorlig udbygning af a-kraften. Barack Obama tager både klimaet og økonomien alvorligt. Og vore naboer svenskerne har det også udmærket sammen med deres a-kraftværker ligesom Franskmændene.

    Illustreret videnskab har en artikel i det seneste nummer om Thorium (salt-reaktorerne). De er helt sikre og meget billigere at drive end de nuværende a-kraftværer, som er dog er meget billigere at drive end vindmøller, solceller, biogas osv. Sjovt nok var det behovet for plutonium til at atombomberne, der førte teknologiudviklingen ind et spor med uran-værker og ikke med det mere ufarlige Thorium. Det var således den tids politiske frygt-diskurs, som via det amerikanske militær-politisk-økonomiske-erhvervs-industrielle kompleks førte A-kraften ind i en farligere og dyrere uran-baseret bane.

    Det er ganske vist, at a-kraft er meget mere økonomisk og effektivt til at redde klimaet end nogen anden teknologi, som vi kender i dag. Ja vi kender faktisk ikke nogen effektive alternative løsninger.

    Man kan vel næppe kategorisere Svenskere, Finnere, Franskmænd og Amerikanere som uansvarlige mennesker, sådan mere generelt set. De tager således effektivt medansvar for klimaet ved at anvende a-kraft.

    Det er vel et godt spørgsmål om Danmark egentlig tager det medansvar, som vi kunne tage. Vi vil jo ikke anvende den effektive og økonomiske energikilde, som rent faktisk redder klimaet. Okay – vi snakker om, at vi vil redde verden og økonomien med vindmøller – men den teknologi er ikke realistisk i det omfang, man har snakket om. Vindmøller kan have en plads, hvor det blæser meget mere, end det gør på landjorden de fleste steder i verden. Men det bliver ikke til mere end det.

    Når klimaet og verdensøkonomien bliver en diskurs, som bliver tilstrækkelig alvorlig, vil jeg tro, at man opfører mange a-kraftværker rundt i verden og man vil begynde at speede udviklingen af thoriumværkerne op i hastighed, ligesom den gang, hvor man skulle bruge plutonium til at bygge bomber og derfor udviklede uranværkerne meget hurtigt. Vindmøller vil ikke overleve teknologisk, når først verden tager klimaet og den økonomiske krise alvorligt. Det viser plottet allerede nu. Det er blevet langt mere legitimt at drøfte a-kraft igen. Thorium værkerne vil gøre a-kraft-teknologien til en næsten grøn teknologi i diskursen.

    Når diskursen skifter, drejes teknologiudviklingen i den retning, som diskursen er gået. Vindmøller glider ud – evt. vil de blive anvendt på havet en smule. Men kravet om billig og effektiv klimaløsning vil naturligvis føre til, at man vender sig hen mod a-kraft og Thoriumværker i størstedelen af verden.

  135. Kristian Vissing Jakobsen
    9. februar 2012 at 14:24 Svar

    Ja jeg kommer nok til at indse at Billund kommune godkender at der kan opstilles 10 stk 149,9 M høje møller på fængselsområdet. ca 400 m vest for mit hobby landbrug. Hvor der er fredskov og skovbygge linier ? Er det ikke koruption at kommunen modtager penge for at der opstilles møller i kommunen, og samtidig er dem der skal give dispentationen til at opføre møllerne inden for skovbyggelinierne. ? Hvad gør jeg lille mand som oppe imod både Kommunen /Fængslet/ Kriminalforsorgen/ Staten.
    Venlig hilsen Kristian Vissing Jakobsen. Simmelvej 15. 7260. Sdr Omme

  136. Karenmarie Simonsen
    15. februar 2012 at 17:23 Svar

    Stort TILLYKKE til Lammefjord-gruppen.
    Vi skåler for/med jer!!!!!
    Kærlig hilsen
    Karenmarie Simonsen & Lars Vibe-Hansen
    Thy

  137. Rita Petersen
    15. februar 2012 at 23:10 Svar

    Skønt når ting kan siges enkelt og forståeligt.
    Tak Lars

  138. Mogens Winther
    17. februar 2012 at 08:50 Svar

    Hvordan kan så mange ellers klage over stress, søvnforstyrrelser med mere – når Project Zero skriver på deres hjemmeside – ordret citat :

    “Vindmøller og helbred

    Vindmøller bliver løbende anklaget for at forårsage helbredsmæssige risici, men flere videnskabelige rapporter, bl.a. en udført for Sundhedsstyrelsen af det danske Delta GTS Institut, har ikke kunnet påvise direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj.

    http://www.brightgreenbusiness.com/page2232.aspx

    kommentarer er velkomne –

    mvh mw

  139. Vibeke Gad Philip
    18. februar 2012 at 09:51 Svar

    Findes der en hjemmeside/ et link?, hvor man kan se samtlige møller i Danmark.
    Jeg har på fornemmelsen, at der ikke opsættes kæmpevindmøller i Nordsjælland, hvor mange af “pengene” og politikerne jo bor!!!
    Man kunne så se hvordan man bruger “Udkantsdanmark” til at plastre naturen til med disse mastodonter.

  140. Chrismark
    18. februar 2012 at 15:12 Svar

    Hvorfor vågnede jeg op i morges til denne modbydelige rungende lyd her på Lolland. I morgen er det det samme. Hvorfor kan man ikke bare blive ved med og sove? Min smukke have er ubrugelig ligesom huset. Bare jeg ku sove og aldrig vågne……………
    Det er noget LORT de der vindmøller..!!!!!!!!!
    Chrismark.

  141. webmaster
    19. februar 2012 at 12:04 Svar

    Mogens, prøv at kigge på presse-indholdet fra perioden umiddelbart efter Delta/Sundhedsstyrelsens rapport udkom (Primo maj 2011).

    Du kan f.eks. se på disse indlæg:

    http://stilhed.eu/wp/wp-content/uploads/2011/05/brev_med_kommentarer_til_DELTA_rapport_om_vindm%C3%B8llest%C3%B8j_og_helbredseffekter_-_05-05-11.pdf

    http://stilhed.eu/2011/05/12/skandal%C3%B8st-usaglig-rapport/

    http://stilhed.eu/2011/05/09/modstandere-langer-ud-efter-ny-rapport/

  142. Lars Klottrup
    19. februar 2012 at 14:25 Svar

    Genialt læserbrev.
    Det er lagring af vind-el, der er udfordringen. Skatteministeriet har bevist, at det ikke kan løses med såkaldte Smart Grids.
    Østerild= Ausser Spesen nichts gewesen
    Men smart af vindmølleindustrien, at de kan bilde flertallet i folketinget ind, at deres middelalderteknologi skal have lov at lægge det danske landskab øde. Og den såkaldte Naturstyrelse fører an i ødelæggelserne. Den trænger vist til navneforandring! 🙂

  143. Lars Klottrup
    19. februar 2012 at 14:31 Svar

    Godt Danmark har en så klartseende mand som Asbjørn Bjerre, der synes at have nærmest clairvoyante evner og ligefrem ved, hvad der er foregået i hovedet på medlemmerne af Naturklagenævnet.

    Eller er han bare på hælene med alt sit Ole-forklar-røv snak?

  144. Kristian Terp
    20. februar 2012 at 09:17 Svar

    Kort og data over eksisterende vindmølleområder.
    Stamdataregister for vindmøller
    Energistyrelsen
    http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Oversigt_over_energisektoren/Stamdataregister_vindmoeller/Sider/forside.aspx
    Stamdataregisteret er et landsdækkende database, som omfatter alle danske elproducerende vindkraftanlæg. Her kan man finde oplysninger om vindmøllernes placering, størrelse og produktion.
    Systemet beder måske om bruger id og kodeord – vælg bare annuller til dette. Det er muligt at se data alligevel.

    Her finder du blandt andet et regneark, hvor alle eksisterende vindmøller er beskrevet, med antal, effekt, type o.s.v
    Eller se det interaktive kort over eksisterende vindmøller her.
    http://193.88.185.146/website/energidataKort/viewer.htm?starttema1=vindkraft
    Zoom ind og se hvilke typer der er installeret de forskellige steder.

  145. Poul Nielsen
    20. februar 2012 at 10:01 Svar

    Asbjørn pas på med al den CO2-sminke, den kan risikere at give dig udslet,
    eller har du sikret dig med en Delta-rapport om eventuelle bivirkninger ?

  146. Lars Klottrup
    20. februar 2012 at 22:25 Svar

    Er der nogen, der kan gætte, hvad den 2. af de 7. dødssynder er?

  147. Mauri Johansson
    21. februar 2012 at 10:27 Svar

    Til Norddjurs kommune og beboerne

    Det er NU I skal have fat i dommen fra Østre Landsret af den 15.2.2012 og få en grundig snak i kommunen! Dommen afslører de rystende fejl i Lammefjordsagen. Der SKAL kræves en ny, uvildig VVM-redegørelse og godkendelse grundet ændringerne. I den SKAL der sikre, at kommunen med grundige målinger og gennemgang af mølleproducentenes “dokumentation” sikrer sig at ALLE de usikkerheder der er om den endelige støjbelastning på naboerne kommer med: ubestemthed (som et minimum 2 dB skal lægges til, 3 – 4 dB sikkerhedsmargen på kildestyrken). Aalborg Universtet har vist, at den faktiske støj kan være op imod 10 dB højere end det firmaerne/kommunen oplyser. og det er RIGTIG meget, døgnet og året rundt. Man kan ikke vænne sig til det. Yderligere andre lokale forhold kan medføre endnu større krav til støjreduktionen og betydelig øget afstand mellem møller og boliger. Større møller = mere støj, i sær lavfrekvent støj, der er den mest generende. Den ødelægger nattesøvnen og medfør derved helbredsgener og sygdomme. Hold nær kontakt med Landsforeningen.

    Mvh
    Mauri Johansson
    Speciallæge
    Bording

  148. Lars Klottrup
    22. februar 2012 at 10:51 Svar

    Hvad får vindmøller til at yngle? Gordon Gekko giver svaret i 80′er filmen Wall Street:

    Greed is good, greed is right and money never sleeps

    Så sandt, så sandt, når firmaet hedder Wind Estate. Det drejer sig tilsyneladende kun om profit-maksimering, ved at pakke de sagesløse naboer ind i så mange industrimøller som muligt.

  149. Anne-Marie Olsen
    29. februar 2012 at 09:36 Svar

    Det er utroligt foruroligende, at tænke på, hvormange møller, der vil kunne gøre det samme, og med personskade/død til følge, da valg af placering ikke tager højde for møllens højde, hvis den vælter. Hvormange liv skal der til, førend man tager dette med i beregningerne?

  150. Holger Øster Mortensen
    9. marts 2012 at 19:35 Svar

    Det eneste biogasværk i Danmark, som fremhæves for at køre med overskud, er Lemvig Biogasværk. Men det er kun fordi Lemvig Kommune støtter dette gyllekogeri med klækkelige midler. Og de helt store tabere er varmemodtagerne i Lemvig, som i årevis har betalt millioner i overpris for varmen. Gyllegas er og bliver skodgas og fordrer blot endnu flere slagtesvin.

  151. Vindmøller » Politik i Ringkøbing-Skjern
    28. marts 2012 at 20:58 Svar

    […] til aften har jeg hørt et foredrag med journalist Peter Skeel Hjort. Han har brugt nogle år på at grave sig ned i fup og fakta om […]

  152. Lars Klottrup
    30. marts 2012 at 20:54 Svar

    Med imponerende poetiske anstrengelser forsøger Henrik Vinther, sekretariatsleder for Viden om Vind, også kaldet VindVid, at iklæde vindmølleindustriens profitbegær almenhedens smukke klædedragt.

    De slemme særinteresser er kommunerne og borgerne – læs nærdemokratiet – der tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved fornuften i studenter-folketingets ukritiske vindmøllebegejstring og talen vindmølleindustrien efter munden.

    Det ville være en smuk poetisk fortælling, hvis ikke det lige var Kejserens Nye Klæder om igen. Vindmøller drejer sig ikke om almenhedens interesser. De drejer sig om vindmølleindustriens særinteresser i at tjene penge på naboernes bekostning. – Om særinteressernes forrang overfor nærdemokratiets almeninteresse.

    Henrik Vinthers poesi er det rene VindVid.

  153. Erik Nielsen
    31. marts 2012 at 19:16 Svar

    Kære henrik Vinter.
    Med al respekt for din viden, må jeg påpege at dine udtalelser og sammenligninger med trafik støj er grebet ud af den blå luft eller fra vindmølleindystriens lobyister som kun kan tænke i penge og profit.
    det fremgår klart at du ikke har prøvet selv at bo eller opholde dig i den lovbestæmte minium afstand til de store vindmøller der rejses for tiden. Du skriver at det beror på beregninger, var det ikke en ide at gøre et forsøg ved sammen med din fammilie,at bruge en uge på selvstudium så du kan bygge dine udtalelser på erfaringe frem for tilpassede beregninger, jeg tror sagtens der er naboer til der vil stille en campingvogn til rådighed. Støjen er et problem som man ikke kan betale sig fra med “et hold kæft bolsje” det er menneskers livskvalitet det drejer sig om for de naboer der er plaget.

  154. Lars Klottrup
    6. april 2012 at 12:58 Svar

    Nye kystnære vindmøller på 500 MW – de vil ikke engang kunne dække een procent af Damarks samlede energiforbrug. Er det virkelig værd at spolere den fantastiske udsigt og natur, vi har ved vores kyster, for under een procent?

    Man skal da vist tilhøre det klima-industrielle kompleks for at synes, at det er en god ide.

  155. Lene Nielsen
    10. april 2012 at 19:52 Svar

    http://www.facebook.com/#!/permalink.php?story_fbid=207849485990815&id=1400251316&notif_t=share_reply

    Lav en facebookside til støtte..

    Jeg har lagt øre tilet fyldt forsamlingshus i hunseby ..en masse hjerteblod. Folk der får knudtenborgs fede nye grønne poltisk korrekte to himmebjergs høje vindmøller sat i deres lille landsby.. midt i den enestående natur. Der var mange lo…kale stemmer der forstummede i mødet med levebrøds politikeren den mig uforståeligt socialdemokratiske og miljø ansvarlige Gert mortensen. Han var glat som en ål og hoven i sin magt . Nedgjorde alle der kom med indlæg om støj gener og de psykiske påvirkninger de mega vindmøller giver lille hyggelige hunsebys borgere som rammes. Ejeren af knudtenborg har brug for at vise en grøn profil og scorer tilskuddene..men vil ikke have dem i parken. Jeg vil gerne støtte jer selvom jeg “kun” var gæst i Hunseby.. Mødet med jer gjorde indtryk..

    Ps. Linket foroven er fra en længere debat hvor jeg omtaler jer og bringer dette i kopi med kildeangivelse hos Tonni HansenFormand 3F Sydfyn hos 3F

  156. Peter Kristensen
    11. april 2012 at 10:44 Svar

    Og jeg dømmer så selv.

    Viden om vind hjemmesiden har nemt forstålige argumenter, der enkelt forklarer og sammenligner de forskellige typer lyde, således at man relativt hurtigt får en forståelse af emnet. Hjemmesiden forklarer simpelt dens synspunkter (og skjuler ikke sit tilhørelsesforhold).

    stilhed.eu kommer med, hvad jeg kun kan se som konspiratoriske men meget højtråbende argumenter, dog uden en (for mig) gennemskuelig argumentation. Der henvises til nogle udenlandske undersøgelser, men jeg savner stadig en del sammenlignelige fakta.

    Så jeg dømmer selv og vælger – som et meget stort flertal af danske borgere og et stort folketingsflertal, at vi bliver nød til at opsætte vindmøller, for at dække vort strømforbrug – og lad det så genere så få som muligt.

  157. Lars Klottrup
    11. april 2012 at 19:35 Svar

    Asbjørn Bjerre har ret. De mikroskopiske erstatninger, nogle få af naboerne får som kompensation for, at mølleopstillere skal berige sig på deres bekostning og stavnsbinde alle naboerne, er at gøre grin med den private ejendomsret.

  158. Lars Klottrup
    11. april 2012 at 19:39 Svar

    Hele avislederens nedgøren af såkaldte lokale interesser (læs: lokalbefolkningens levevilkår) er baseret på manglende viden om den sammenhæng, vindmøller indgår i.

    Det er en udbredt myte, at flere vindmøller i Danmark gavner klimaet via et efterfølgende mindre udslip af klimagasser. Når det er en myte, skyldes det, at Danmark er underlagt en fælles udledningskvote fastlagt i EU-regi. Hvis der er et enkelt “feel-good” land som Danmark, der reducerer udledningerne ekstraordinært på det kvotebelagte område, som vindmøller indgår i, får det blot som konsekvens, at andre EU-lande skal reducere mindre. Det frelser ikke verden.

    Lederskribenten synes at have glemt, at vi er med i EU?

  159. Lars Klottrup
    12. april 2012 at 12:16 Svar

    Og jeg dømmer så selv.

    Under dække af at repræsentere almenhedens interesse påstår Henrik Vinther fra Viden Om vind i JP fra den 30. marts, at den aktuelle debat om opstilling af vindmøller er skæv.

    Henrik Vinther bruger selv skæve argumenter til at underbygge sin påstand.

    For det første det velkendte med, at vindmøller frigør os fra import af fossile brændstoffer fra politisk ustabile områder. Det var rigtigt, hvis olie blev brugt til at producere strøm med. Men det gør olie stort set ikke.

    For det andet den fortærskede sammenligning mellem motorveje og vindmøller. Denne sammenligning er imidlertid helt forfejlet ud fra et nabo-synspunkt.

    De danske støjgrænser for vindmøller på 44 decibel på landet tillader nemlig, at 22 procent af naboerne føler sig stærkt kronisk generet. Til sammenligning føler 8 procent af naboerne til stærkt trafikerede veje sig generede ved støjgrænsen for vejstøj. Vindmøllestøj er således meget mere generende end andre støjkilder.

    For det tredje bruger Henrik Vinther det velkendte trick med at iklæde industrielle særinteresser i almenhedens smukke klædedragt.

    I Henrik Vinthers fortælling er de slemme særinteresser kommunerne og borgerne. Nærdemokratiet tillader sig frækt nok at stille spørgsmålstegn ved fornuften i studenter-folketingets ukritiske vindmøllebegejstring og talen vindmølleindustrien efter munden.

    Vindmøller som udtryk for almenhedens interesser ville være en smuk fortælling, hvis den ikke lige var Kejserens Nye Klæder om igen. Vindmøller drejer sig ikke om almenhedens interesser. De drejer sig om vindmølleindustriens særinteresser i at tjene penge på naboernes bekostning. – Om særinteressernes forrang frem for nærdemokratiet og borgerne.

    Så ja, vindmølledebatten er skæv. Den øgede risiko for naboernes helbred fra vindmøllestøj ignoreres af vindmølleindustriens skriverkarle som Henrik Vinther.

    Viden Om Vind synes at være et vildledende navn for en organisation, der finansieres af vindmølleindustrien. VindVid ville være mere dækkende.

  160. Jan Williams
    12. april 2012 at 18:51 Svar

    Peter Kristensen noterer vedr. et læserbrev der kritiserer hjemmesiden Viden om Vind: “Så jeg dømmer selv og vælger – som et meget stort flertal af danske borgere og et stort folketingsflertal, at vi bliver nød til at opsætte vindmøller, for at dække vort strømforbrug – og lad det så genere så få som muligt”.

    Og jeg dømmer også selv. Så fordi et flertal af danske borgere har ladet sig forføre til at tro, at vindmøller vil komme til at spiller en større rolle vedr. vor fremtidige energiforsyning, så skulle jeg ukritisk tro det samme? Det kræver jo at jeg skulle pantsætte min sunde fornuft! Det mener jeg er uklogt.

    For ud over at el-produktionen fra vindmøller mildest talt er ustabil, og især fra de møller der af uransagelige årsager stadig forsøges at blive opstillet på land under ringe vindforhold, så er det jo faktisk kun nogle sølle procenter møllerne yder i energitilskud for at dække vort energibehov. Men det ved Peter Kristensen muligvis i forvejen, for han skulle vel tilfældigvis ikke selv være beskæftiget i vindbranchen? Lidt åbenhed derom ville da gavne!

    Men pyt være med. For det allervigtigste er, at blot fordi flertallet mener et, så behøver dette jo selvsagt ikke være det rigtige! Og slet ikke hvis flertallet har ladet sig forføre, eksempelvis som den danske befolkning er blevet det af en yderst smart Vindlobby, der præcist ved hvilke knapper de skal trykke på, nemlig dem der er grønne og hvorpå der står skrevet klima, miljø, og tænk på dine børnebørn.

    Og angående netop eksempler på folkeforførelser er historiebøgerne jo nærmest overfyldte. Her skal dog blot nævnes et enkelt, nemlig det Tredje Rige, som jo Leni Rifenstahl og Göring til fulde forstod at markedsfører som ny og bedre tider for det tyske folk, men som jo i stedet førte til grusdynger, menneskelig fornedrelser, grusomhed og død.

    Så derfor: stol ikke blot på folkeflertallet, og aldrig hvis dette folk har været udsat for propaganda!

    Brug derfor i stedet din sunde fornuft og døm selv!

  161. Lars Klottrup
    14. april 2012 at 20:20 Svar

    Måske Asbjørn lige skal have genopfrisket, hvad der skete i 1999, med hensyn til afstandskravet.

    Fra artiklen Elsker-Elsker ikke af Pauli Andersen og Morten Beiter, fra Berlingske Tidende – http://www.b.dk/politik/elsker… – citerer jeg følgende:

    “Rapporten fra eksperterne i akustik- og vibrationsfirmaet Delta pegede på, at afstanden til møllerne skulle være på 16 til 17 gange navhøjden på møllerne, hvis højst 10 procent af beboerne skulle generes af møllerne. Men akustikerne råbte forgæves. Ingen hørte budskabet. Ikke før Dansk Folkepartis Aase D. Madsen hele fem år efter gjorde opmærksom på rapporten. Hun spurgte Svend Auken, om anbefalingen var indgået i overvejelserne om hvor langt fra boliger, møllerne skulle opføres. Det svarede Svend Auken nej til. Han tilføjede, at han i stedet havde lyttet til et ønske fra interesseorganisationen Danmarks Vindmølleforening om at mindske afstanden fra fem gange totalhøjden til fire gange møllens totale højde. Det er med andre ord næsten tre gange så tæt på boliger, som ekspertrapporten havde peget på.”

    Så lovgivningen om afstandskrav på 4 x møllehøjden blev lavet af – Danmarks Vindmølleforening! Det får jo unægtelig din kunstfærdige og bureaukratiske forklaring under pseudonymet annethorvald til at se noget kunstig og konstrueret ud, Asbjørn?

  162. Lars Klottrup
    14. april 2012 at 20:21 Svar

    http://www.b.dk/politik/elsker-elsker-ikke

  163. Poul Nielsen
    17. april 2012 at 06:19 Svar

    I Lolland-Falsters Folketidende kan man mandag 16 april læse:
    “Målet for energiforliget er at kunne producere kystnær vindenergi med en
    effekt på 500 MV, men det har været på tale, at man faktisk kan rejse så mange vindmøller, at tallet når op på 2000 – 3000 MV.”
    Hvor længe skal vi finde os i de enorme overgreb, i en tid hvor samtlige
    politikere tilsyneladende har tabt hovedet.

  164. Chrismark
    19. april 2012 at 21:36 Svar

    Jeg har hørt udsendelsen og min mening er, at det er som at høre på Anders Behring Breivik’s svar på anklagen.
    Absolut mange og indlysende argumenter for det rigtige i det man gør. Det var pinligt og høre værten stille spørgsmål om folkets vel og vær, samt og høre de svar, der benægter virkeligheden.
    Skam jer.

  165. Lars Klottrup
    21. april 2012 at 20:04 Svar

    Naturstyrelsen burde skifte navn til Naturvandalisterne.

    At ødelægge det smukke danske landskab ved at sætte kæmpevindmøller op hjælper i øvrigt ikke ret meget på afhængigheden af fossile brændstoffer. Da el kun udgør 17 procent af det samlede danske energiforbrug, svarer opstillingen af en 3 MW kæmpevindmølle til 0,0025 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

    Nul, komma nul nul to fem procent! Det er det glade vandvid at spolere naturen for så lidt. Naturstyrelsen burde skifte navn til naturvandalisterne.

  166. Lars Klottrup
    21. april 2012 at 20:10 Svar

    Man tager ingen chancer ved at opstille vindmøller efter den nye vindmøllebekendtgørelse. Dens manglende mulighed for kontrolmålinger af lavfrekvent støj inde i naboernes huse gør den nemlig til en “lahme Ente”, som det tyske udtryk så rammende udtrykker det.

    Modsat ved anden industristøj er det nemligt ikke tilladt at udføre indendørs kontrolmålinger, hvis der klages over lavfrekvent støj i naboernes huse.

    Støjen beregnes ud fra måling af møllernes kildestøj og der kalkuleres med isolationstal for nybyggede huse, hvilket jo ikke er virkeligheden på landet i dag.

    Det tillader i praksis op til 30 decibel lavfrekvent støj hos mange naboer, mange gange højere end grænsen på 20 decibel, uden at der kan gribes ind overfor mølleopstiller.

    Se og hør nærmere her: http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2012/04/012345.htm

  167. Lars Klottrup
    23. april 2012 at 20:15 Svar

    Hvaordan skal man få fagligheden i tale i form af en VVM-undersøgelse, og tage beslutning på det grundlag?

    VVM-undersøgelser laves ofte af mølleopstiller og er derfor ikke objektiv. VVM-undersøgelser er et partsindlæg og kan ikke bruges som objektivt beslutningsgrundlag.

  168. Lars Klottrup
    3. maj 2012 at 06:40 Svar

    Hjælp udefra i form af sagkyndige fra Miljøministeriet – det svarer til at lade ræven vogte gæs!

  169. Anne M
    9. maj 2012 at 19:59 Svar

    Nu står der i nyheden at det kun drejer sig om møller på 80 meters højde. Det er altså den gammeldags slags de vil bygge og ikke kæmpemøller. Sådan nogle vil vi gerne have her i området hvor jeg bor. Det er møller på over 80 meters højde vi ikke vil have. Jeg synes det er meget krudt at bruge på opførelsen af almindelige vindmøller.

  170. Rita Petersen
    9. maj 2012 at 22:40 Svar

    Hvordan kan Karina Lorentzen Dehnhardt dog mene, at vindmøllestøj bliver mindre sundhedsskadelig, hvis naboerne blot får medejerskab i vindmøllen. Ja, og det er det typiske politikersvar også med tilføjelsen af at vi skal være grønne – og at det i politikernes verden kun kan løses med vindmøller. Vindmøllelobbyen har virkelig gjort deres arbejde godt.
    Medejerskabet kan måske få naboerne til at “tåle” mere i en periode, men den sundhedsskadelige støj den opholder de sig i. Et medejerskab giver dog naboerne penge, som de efterfølgende skal bruge til medicin, lægebehandling m.m.
    Karina ved kun hvad vindmøllelobbyen har fortalt hende.
    Er asbest, PCB m.m. sundhedsskadelig? Nej, ikke for dem der har aktier i fabrikken, vil Karina vel også svare.

  171. Marianne Aarsø
    10. maj 2012 at 11:00 Svar

    Det er bare så godt skrevet og indhold er i fuldstændig overensstemmelse med fakta. Er selv i øjeblikket i fare for at få ødelagt vores landlige idyl pga projekt med 5 kæmpevindmøller blot 700 m fra vores hus, og føler der bliver handlet hen over hovedet på beboerne i berørte områder.

  172. Kjeld Andreasen
    10. maj 2012 at 15:47 Svar

    Hej! Så er der vindmøller på vej til Storarden!!! jeg bor i Storarden på syd siden af den lille landsby, jeg har en fantastisk 180 graders udsigt mod syd (endnu) marker, plantager,hegn og gårde jeg kan ligeledes se et stort sendetårn i beton ca 130m højt 4 km væk, det er omgivet af 5 store vindmøller som tilfældigvis centrere omkring sendetårnet i min udsigtslinie.
    Jeg har en rolig og flot udsigt som jeg værdsætter højt og vil arbejde hårdt for at bevare!!!Jammen hvad er der galt? det er jo et beskedent projekt med 4 stk 2 mw møller navhøjde 60m rotor diameter 80m totalhøjde 100m, anbragt i en lige linie fra øst til vest, afstand mellem møller ca 4-500m (ser det ud til) det er da positivt med vind energi eller hvad?.
    Hvis de oplysninger jeg indtil nu har fundet er tolket korekt så kommer de to midterste møller til at stå mindre end 600m fra byskiltet og de to yderste ca 900-1000m fra siderne af landsbyen, som byrødderne af en eller anden grund har udlagt til afvikling! man har besluttet at denne landsby i al fremtid ikke kan udvides (der kan ikkeudstykkes grunde m.v.) er der anden forklaring på dette, end den totalt misforståede hensyntagen til produktionen af “miljø venlig energi” og de projektmager der lever af dette?!
    Jeg betragter disse meget store møller som industri anlæg til elproduktion og som sådan skal man tænke sig meget om inden man kaster dem ud i vort landskab. Der er akurat de samme hensyn at tage til naboer som i forbindelse med etablering af anden industri og landbrug. Der er desværre alt for mange udsagn der negativt bekræfter de problemmer der er omkring de landbaserede kæmpe møller og med den bynære placering de får her i Storarden, kan jeg kun ønske at de ikke stilles op og det ser ud til vi er flere med samme holdning .
    M.V.H. Kjeld Andreasen

  173. Bjarne Hansen
    12. maj 2012 at 08:17 Svar

    For nogle år siden, var vi interesseret i et hus i Himmerland.
    Vi havde set en annonce på et hus i St.Arden som kunne passe os. Da vi så på det, faldt vi for den fantastiske udsigt, der var. Mod syd marker og gårde, det så rigtig fredeligt ud.
    Ser nu at der er plan om at placere 4 kæmpe vindmøller i området, det kan da ikke være rigtigt, at man vil ødelægge området, så nær ved bebyggelse, hvad med støjen, det bør man også tænke på.
    I St. Arden er der en gammel hyggelig landsbykirke, mange af kirkegængerne, skal lige stå og nyde den rigtig gode udsigt, når man kommer eller går fra kirken. Skal man nu se på 4 kæmpe vindmøller som ødelægger udsigten.
    Når jeg ser mod nord, kan jeg se en del nye huse ( Klarlunden), jeg tror ikke at der er mange af dem, der har troet at deres udsigt ville blive ødelagt af 4 møller.
    Det er da posetivt, med vindenergi og co2 reducerende energikilder, men man skal også tage hensyn til omgivelserne, så området ikke bliver ødelagt at møller og støj fra møller.
    Mon politikerne har tænkt på hvor mange mennesker de ødelægger noget for, ved at placere møller så tæt ved bebyggelse.
    Hvorfor ikke placere møller ude på vandet, langt fra bebyggelse, så det ikke genere en masse mennesker.
    M.V.H Bjarne Hansen.

  174. Poul Nielsen
    15. maj 2012 at 07:00 Svar

    Luk omgående Ditlev Engels, Ida Aukens og de andre vind-aktørers vanvittige fuldskalalaboratorium på land, overvind vandskrækken, og flyt det langt ud på havet, hvor det hele retteligt hører hjemme.
    Lad os dog bevare freden og roen på landet.

  175. Rita Petersen
    16. maj 2012 at 00:02 Svar

    Politikeren Claus Leick, Skanderborg tror virkelig på, at VVM-redegørelser (som udarbejdes af vindmølleopstillerne) giver et retvisende billede af generne og de sundhedsmæssige aspekter. Jeg glæder mig til at læse rapporten fra Skanderborg og bliver meget overrasket, hvis den siger andet end at loven er overholdt.

    Problemet er jo netop, som Susanne Jensen så fint får med, at lovgivningen ikke beskytter naboerne men kun vindmølleindustrien.

    Hvorfor startede man en revision af støjbekendtgørelsen?
    Det var vel fordi Delta m.fl. i årevis havde bildt politikerne ind, at der ikke var problemer med lavfrekvent støj, så længe den udendørs støj var under 44 dB(A) ved 8 m/s.
    Man troede, at det ville være ”gratis” at love borgerne tryghed med en lavfrekvent støjgrænse på 20 dB(A) indendørs, sådan at de blev ligestillet med støj fra al anden virksomhed. Men man blev hurtigt klogere……

    Vestas måtte hurtigt melde ud, at deres møller ikke ville kunne overholde en grænseværdi på 20 dB(A) indendørs. Hvis de skulle kunne leve op til det, så skulle møllerne placeres meget længere væk fra naboerne.

    Hvad gør man så i ministeriet?
    Kreativ bogføring ville man nok kalde det andre steder. Hvis den ændrede bekendtgørelse ikke måtte få indflydelse på afstanden til naboer, så blev man nødt til at fastsætte nogle totalt urealistiske beregningsmetoder i støjbekendtgørelsen. Ja og så oven i købet lovgive om, at der ikke måtte støjmåles. Det ville folk nok ikke gennemskue, trodede man. Men det gjorde de!

    Det værste er de mange mennesker, som allerede nu har fået smadret deres tilværelse. Politikerne bør kunne stilles til ansvar.

    Politikerne handler mod bedre viden. Naboer rundt omkring i landet og i hele verdenen råber jo op om de gener som de oplever, efter at de har fået store vindmøller som naboer. Og det er virkelig alvorlige gener der rapporteres om!

    Jens Joels uvidenhed på området er jo rystende og jeg ike helt ondt i maven.

  176. Lars Klottrup
    16. maj 2012 at 11:57 Svar

    Kunne man overhovedet forestille sig politikerne sige ja til at placere andre industrianlæg af 150 meters højde nær fredede bygninger?

  177. lone jensen
    23. maj 2012 at 18:06 Svar

    vi har brugt 19 år a hvors live på at sæt skove og pæn natur i reersø, nu er tiden endlig blivet til at vi kan nyd den dagli gang a alt vildt , som man mangle da vi flyttede her til, til for tilskud til skov, fordi lolland mangle skove, så jeg har stor modstand, at se en vindmølle her i om rådet op til min skov, vh lone jensen

    • Anders Christensen
      25. maj 2012 at 22:03 Svar

      Af de 141 møller er det planlagt, at 3-4 af dem kan stå på marken ‘Agerup Skov’. Som nogle af de nærmeste naboer (~ 600 meter) støtter jeg på det kraftigste Lone Jensen’s modstand imod dem. Det er påviseligt, at lavfrekvent støj kan virke kraftigt generende (både som lyd og trykken for ørerne). Der er endnu ikke konklusiv evidens for varige helbredsskadende virkninger for lavfrekvente bølger, som det fx er for det højfrekvente område. Men der er tvivl. Det kan altså ikke udelukkes. Det synes jeg er for stor en risiko at løbe. Man ved fx at lavfrekvente elektriske og magnetiske felter kan give sanseforstyrrelser, især synsforstyrelser.
      Venlig hilsen
      Anders Christensen, Reersø 17, Sakskøbing

  178. Jørgen Jessen
    29. maj 2012 at 21:45 Svar

    Jamen dem der vil have møllerne må da gerne få dem i deres baghave for der er jo ingen gener ved det, siger de jo

  179. Poul Nielsen
    30. maj 2012 at 06:53 Svar

    Til alle borgere i Guldborgsund Kommune ! Vi har fået endnu en chance !
    Benyt jer af denne chance !
    Fristen for indsendelse af ideer og kommentarer til Guldborgsund Kommunens idefase for vindmølleplaceringerne er udskudt til 27. juni 2012, altså en måned.
    Det skyldes, at kommunen er kommet til at opgive to forskellige emailadresser til indsendelse af kommentarer, og den ene eksisterede ikke.
    Der er med andre ord en måned til at sende også din kommentar ind.
    Høringssvar sendes til: natur-miljoe-plan@guldborgsund.dk
    Venlig hilsen
    Poul Nielsen, Pogemosevej 14, Sakskøbing

  180. Karen Rasmussen
    30. maj 2012 at 17:13 Svar

    Efter mødet i Galten er jeg blevet fuldstændig overbevist om at de hovedløse planer om at stille vindmøller op Skanderborg kommune, hvor det ikke blæser ret meget, udelukkende skyldes at man ønsker at sende et signal om at Skanderborg er en ”grøn” kommune
    På mødet udtalte borgmesteren bla. ”vi kan ikke nøjes med at investere i havvindmøller, for det tæller ikke i kommunens energiregnskab”, ergo det er ikke ønsket om at mindske CO2 udslippet der ligger til grund for planerne, men derimod at man ønsker at kommunens ”prestigeprojekt”, hvor man skal være co2 neutral i år 2020, skal blive en realitet uanset omkostningerne for kommunens borgere.

    Et konkret eksempel er ved Forlev/Illerup hvor man planlægger at placere vindmøllerne i et område hvor der i forvejen står tre urentable vindmøller der har en virkningsgrad på 18 -19%, noget af det laveste i landet. En fjerde vindmølle som også stod i området, blev fjernet uden at den havde produceret den mængde strøm som Vestas havde lovet den ville, “hvis bare den var høj nok, så var der vind nok” var budskabet til Gammel Ry vindmøllelaug. Området er meget kuperet og den nederste af de påtænkte vindmøller kommer til at stå hvor der er et fald i terænnet på 30 m i forhold til de nuværende møller, altså her er netop et eksempel på et område som beviseligt er fuldstændig uegnet til at producere vindmøllestrøm. Ovenstående er miljø og planudvalget gjort opmærksom på og alligevel fortsætter de ufortrødent med at planlægge vindmøller i området. Som Klaus Leick sagde til et spørgsmål om hvorfor man vil sætte vindmøller op hvor det ikke blæser “det er ikke optimalt det ved vi godt men det blæser altid mere når møllerne bliver højere”

  181. Finn Rasborg
    7. juni 2012 at 13:49 Svar

    Det er det glade vanvid at opsætte vindmøller i Gribskov Kommune. De generer gennm menneskers øren med støj, og gennem øjnene – de rager op og skæmmer naturen, og deres roterende vinger fremkalder pludselige og ubehagelige skift i lys og skygge. Begge dele fremkalder varigt stress hos mange mennesker. De bør placeres på havet. – Finn Rasborg, aut. psykolog.

    PS. Jeg vil undersøge på nettet hvad der findes af gode, videnskabelige undersøgelser, og melder tilbage til jer.

  182. Peer Risager
    9. juni 2012 at 19:45 Svar

    Det hjælper også betydeligt at et byrådsmedlem ville være blevet nabo til vindmøllerne…. Men godt arbejde til borgerne og ros fra mig..

  183. Lars Klottrup
    11. juni 2012 at 11:26 Svar

    Asbjørn Bjerre er formand for en forening af private tilskudsspekulanter. Hans brev er et partsindlæg, der forsøger at iklæde sig almeninteressens smukke klædedragt. Det er helt underlødigt og uhørt, at han belærer kommunerne om, hvad de skal gøre. Det skal vi borgere nok sørge for!

  184. Erik Nielsen
    11. juni 2012 at 22:57 Svar

    Demokrati er ikke nødvendigvis forudsigelig og vil ikke lade sig styre af firkantede regler og økonomiske interesser. Derfor er det befriende at der er folkevalgte som tør træffe beslutninger der er i harmoni med borgerne også når det gælder vindmøller. Det ville være befriende hvis menneskers ve og vel kunne få samme vægt, som økonomien og naturen har når der skal opstilles vindmøller.
    Det er godt med regler og bekendtgørelser som vejledning når de er faglige og forskningmæssige begrunede.
    Overordnet bør de vægtes, som færdsellovens § 3 der lyder”Grundregler m.v.

    § 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. ”
    Her er det ikke forsvarligt altid at følge fart skiltene.
    Det samme må gælde i politik, der bliver til i demokratiets navn,også når det drejer sig om vindmøller.

  185. Jens Rasmussen
    13. juni 2012 at 09:54 Svar

    Det er helt forkert at trække de “gamle” møllers kildestøj fra i beregningen af nabostøjen ved en kontrolmåling. Den skal altid lægges til. Bekendtgørelsen fortæller direkte, at samtlige møllers støj, skal indgå i beregningen af naboens støj.

    Hvis man har trukket de gamle møllers støj fra som en baggrundsstøj i forbindelse med selve målingen af de nye møllers kildestøj har man muligvis skabt en unødvendig målefejl.
    Målingen skal jo måle kildestøjen på de “nye” møller og de “gamle” møller kan standses mens man måler. Hvis man i stedet har ladet de gamle møller køre mens man målte de nye, risikerer man at skabe en målefejl på støjen fra kilden på de “nye”. Det kan hurtigt føre til en underdrivelse af kildestøjen på 2 til 3 dBa for de “nye” møller.

    Naboerne ved Hagesholm Vindmøllepark har foretaget nogle meget dygtige skridt ved at måle omdrejningshastigheden på møllerne (kontrol af støjdæmpningen) sammen med granskningen af kontrolmålingen af mølleparkens støj. Resultaterne af dette er så interessante for mange andre nabogrupper og borgere i almindelighed, at jeg vil opfordre naboerne ved Hagesholm til at lægge hele dokumentationen frem her på hjemmesiden:

    I. Omdrejningsmålingerne: Vi har set videoerne, men hvordan kan tællingen af omdrejninger pr. minut vise noget om en støjdæmpning på de pågældende møller på de pågældende tidspunkter osv.?

    II. Kontrolmålingen gennemført af DELTA: Hvad står der i målerapporterne? Hvordan passer målingerne med referencestøjen for de pågældende møller fra Siemens? Ved at lægge en kopi af målerapporterne frem, kan andre naboer og offentligheden få gavn af jeres arbejde. Kommuner og naboer i andre egne af landet, kan studere forholdene med henblik på at undgå lignende problemer andre steder

    Sagen ved Hagesholm Vindmøllepark viser meget tydeligt, hvordan vindmølleplanlægningen mangler gennemsigtighed.

  186. Finn Alsgren
    13. juni 2012 at 13:55 Svar

    Desværre er Asbjørn Bjerres brev også dybt misvisende med hensyn til at beskrive møller under 80 m som “Gl. Teknologi”. Fra Norwin A/S i Roskilde leverer vi nye 750 kW møller som kan holdes under de 80 m med nyeste teknologi. Disse møller er heller ikke “højvindsmøller” – vi leverer p.t. møller i USA med 54 m rotor, som er yderst effektive – også set i forhold til store møller. Norwin’s 750 kW mølle er nu på listen over godkendte møller i Danmark – ved en fejltagelse har den ikke været på – men det er nu rettet. Vi håber, at den danske debat og planlægningen vil blive lidt mere nuanceret. Blandt andet kunne man udskifte mange af de mindre møller rundt omkring i landet med mere effektive nye møller i samme størrelse og faktisk udnytte de eksisterende tårne. Hvorfor skal man sløjfe alle de små, når naboer måske ikke ser synderligt imod disse møller og har vænnet sig til dem? Vi kan også levere nye 225 kW møller, som der ligesom vores 750 kW undergår en kontinuerlig teknisk udvikling og er yderst effektive møller – også set i forhold til gigantmøllerne.

    • Marie
      23. august 2012 at 09:09 Svar

      Jeg har tit hørt vindmøller omtalt som forældet teknologi – det troede jeg gik på det faktum at vi betaler for 100% kapacitet ude i landskabet men kun får 20% tilbage. Det synes jeg jo f.eks kan gøres langt bedre med andre grønne teknologier. Det kan vel også gå på at hvis man sætter en Farrari (kæmpevindmølle) ude i en pløjemark (vindfattigt) så virker den ikke så godt, men man får tilgengæld penge for at have den stående derude. Det er jo lidt meget lidt Einstein. Men det kan selvfølgelig også gå på at det er forældet og sådan herrefolksagtigt at tro at naturen tilhører enkelte og ikke os alle – altså foruden absurditeten i betale grøn med mere grøn. I min regnebog giver det minus, men den er selvfølgelig også forældet ;). Men jeg er iøvrigt enig i at mange af de mindre møller man skrotter har bedre samfundøkonomi end de nye man stiller op, foruden lokal forankring. Altså sådan at lokalområdet ikke både betaler med sin natur, for derefter at sende penge ud af kommunen for til sidst at betale over skatten for at svenskerne hjælper os af med strømmen
      Hilsen Marie

  187. Lars Klottrup
    15. juni 2012 at 12:12 Svar

    Alt fungerer fint på papiret for Martin Lidegaard. Men i virkelighedens verden kan intelligente elnet, med det vildledende navn Smart Grid, ikke gøre meget ved strømforbruget eller udjævne det ret meget.

    Erhvervslivet, butikkerne, det offentlige, landbruget – alt andet end det private elforbrug – er fraværende i Smart Grid. Der bruges 7.000 kWh per indbygger om året i Danmark. Men kun 2.000 kWh bruges privat, resten i erhvervslivet og det offentlige. Så Smart Grid handler kun om under 30 % af elforbruget i Danmark.

    Det er selvfølgelig fint nok, at din vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler kun kører, når det blæser meget og vindmøllerne laver billig strøm. Men det er ret strengt at høre på diverse husholdningsmaskiner om natten. Desuden rækker det som en skrædder i helvede.

    Et kig på den seneste elregning afslører, at ud af en samlet pris per kWh på 1,99 kr. hidrører kun de 49 øre fra elprisen. Resten er moms, diverse elafgifter, almene forpligtelser, eltransport og abonnement. Hvor er incitamentet til at spare på elprisen, når den kun udgør 25 % af den samlede elregning? Og betale investeringen i intelligente elsystemer kan den slet ikke.

    Martin Lidegaard lever i en rosenrød fantasiverden.

  188. Anders
    25. juni 2012 at 19:18 Svar

    urentable . for hvem.?

    vindmøller der har en virkningsgrad på 18 -19%, noget af det laveste i landet. ved du hvad de producere…?

  189. Lars Hørl
    26. juni 2012 at 21:18 Svar

    til Guldborgsund kommune.
    som genbo til et af de påtænkte steder for opsætning af vindmøller vil jeg gernme fremkomme med følgende
    indsigelser:

    Det er prisværdigt at man ønsker at fremme den grønne energi desvære går dette ud over den omkringliggende natur
    i form af støj og gene for naturmiljøet og oplevelelsen deraf.
    uanset placering vil det skæme og er derfor ikke en god ide.
    Hvis man er af den ide at vindmøller er energimæsigt nødvendigt og vil bidrage med mindre belastning
    af naturen pga. det reducerede forbrug af fossile brændstoffer, vil det
    være logisk at placere sådanne på steder der ikke bebos eller befærdes af mennesker.
    Det eneste indlysende sted for sådan placeringer er vindmøller til havs.
    Det er ikke sund fornuft at placere disse på land, da de uanset placering vil være til gene for enten naturoplevelse, mennesker og dyr – eller alle delle.
    jeg skal derfor opfordre til en pricipbeslutning om at finde placeringer til havs af vindmølleparker.
    de kan også derved give en meget bedre rentabilitet og driftsøkonomi pga. den cental placering og samlede rationelle drift.

    Endelig skal jeg opfordre til at høringsfriten udsættes yderligere 3 måneder, da der ikke har været tilstrækkelig offentliggørelse af disse forslag.
    Som eksempel kan jeg nævne at jeg fik kendskab til dette 2 dage før fristens udløb.
    Der bør orienteres direkte til de borgere i de 141 områder der er udset som placering.

    med venlig hilsen

    Bønnetvej 24
    4871 Horbelev

  190. Karen Rasmussen
    27. juni 2012 at 16:52 Svar

    For ejerne er det ikke længere en speciel god forretning, de har stået der i 12 år og genererer ikke længere tilskud og så er det pludselig produktionen af strøm alene der skal “bære forretningen” og så er det ikke særlig smart at de står et sted hvor det ikke blæser ret meget. Havde de stået ved Samsø så havde virkningsgraden af præcis den størrelse/type vindmølle været 44 % altså mere end dobbelt så meget. Vindmølleejerne jamrede sig i hvert tilfælde gevaldigt da de i efteråret skulle betale for reperation af gearkasserne på to af møllerne hvilket medførte at vingerne skulle pilles af møllerne og de stod stille i lang tid. Da møllerne i sin tid blev sat op havde de snablen boret godt og grundigt ned i Svend Aukens tilskudskasse, så de har vist fået hvad de kan tilkomme.

  191. Andreas grevsen
    1. juli 2012 at 18:53 Svar

    Jeg er nabo 11 vindmøller, jeg føler jeg bor i et solur, (skyggekast) .Jeg kan ikke høre lærken mere. Det værste er når vindmøller fejler noget, så larmer de mere og der går lang tid før nogen reparerer dem.De hyler som om jeg har tinitus . Jeg er syg i sjælen af vindmøller er i dag på førtidpension .
    Og jeg er sikker på det startede med vindmøller men kan ikke bevise det.
    Er ved at sælge min Gård men folk kan ikke li de vindmøller. (stavnsbundet):

    Venlig hilsen Andreas Grevsen

    Kampvej 5 Kampgaard 6230 Rødekro.

  192. Marie
    29. juli 2012 at 15:02 Svar

    Endnu en rapport hvor der ikke konkluderes på de opstillede data men istedet som det nu passer ind i det politiske system – glæder mig til også denne rapport bliver gennemhullet af ordentlige apolitiske lydeksperter.

  193. Peter Andersen
    31. juli 2012 at 19:10 Svar

    Det er som at høre Vestas, vi vil have statsstøtte ellers flytter vi til udlandet.

  194. Mogens Bøhlers
    20. august 2012 at 14:01 Svar

    Jeg er modstander af vind- og havmøller, ud fra det enktle synspunkt at de skæmmer vort fædreland voldsomt.Det undre mig at disse havmøller ikke kan føres 10 km. ud i vandet?

  195. Anna Pedersen
    4. september 2012 at 00:27 Svar

    efter at have vendt hele internettet for at finde det hel nøjagtig beskrivelse af hvad der skal ske i vores område(Kastrup Enge ved Haderslev kommune) har jeg lyst til at pakke sammen og flygte med min familie for der er ikke ord der kan beskrive hvad der er i vente…
    I vores naturskønne , fredelige område skal der stå ca 28 kæmpe vindmøller. vi kan se i det fjerne 13 vindmøller af mindre størrelse der ikke giver gener men dem der kommer bliver 150 m høje og så er antallet og placering lige til at skrige over. Måske er det nu vores sidste chance for at sælge vores renoveret hus, for når “parken” som det nu så flot hedder, bliver realitet bliver vores hus usælgelig med disse kæmpe møller i baghaven!
    JA kommunen skriver at der kommer nogen kompensation for støj eller skyggegener meeen vil de så købe huset så vi kan finde noget tilsvarende andet sted? det tror jeg nu ikke! 28 kæmper er ikke velkomme i vores område, vi bliver “omdannet” til industriområde, og uantset hvilket vindue man vælger at kikke ud fra vil der være vindmøller at se.

  196. christina gerber
    15. september 2012 at 16:55 Svar

    Hvis vi så slipper fra vindmøllerne på landet er det ok med mig at det koster mere
    Christina fra Bornholm

  197. Karl-Heinz Osbahr
    16. september 2012 at 11:44 Svar

    Jeg må på det kraftigste protestere mod den foreslåede opførelse af havvindmølleparken ved Mejlflak i aarhus bugt.Fredede indre farvande, natura 2000 område enorme samt gener. Det er naturetisk krininalitet der kommer til at foregå der og jeg kan anbefale Dansk Naturbeskyttelsesforening at ekskludere de medlemmer der vil ændre navnet til Dansk Natur Ødelæggelsesforening. Mvh Karl-Heinz Osbahr.

  198. Mads Hovmand
    18. oktober 2012 at 13:50 Svar

    Der planlægges opstillet 4 mega-møller, 150 m høje, på et naturskønt område på Sparresholm gods, Næstved kommune.

    Vi er lamslåede over, at et enstående “guldalderlandskab” skal ødelægges.

    Naboerne er i oprør

  199. Petrusjka Skjerning
    20. oktober 2012 at 19:25 Svar

    Jeg er arkitektstuderende ved Kunstakademiets Arkitektskole, og studerer landskab og bygning. Jeg er umådelig bedrøvet over at man i den grad tilsidesætter landskabet i Danmark ved at opstille enorme vindmøller på 150 meter på land. Det vil fuldstændig ødelægge vores landskab, hvis disse kæmper skal rage op på den måde. Jeg er tilhænger af vindmøller generelt, men jeg mener absolut at den slags kæmper der her er tale om på 150m hører til på havet, hvor skalaen er større og ikke kan sættes op på land. Jeg er vokset op på Sydsjælland ved Sparresholm og kender og elsker dette landskab, hvor der også er Marguerite-rute, flere fredede naturarealer, og hvor kunstnere gennem mange år er rejst til, for at studere og arbejde i det storslåede landskab ved det tidligere Kunstakademiets Kollegium. Jeg er rent ud sagt målløs over, at man kan overveje at stille 150 meter høje vindmøller op i et landskab hvor den maksimale højde er de smukke skoves trækroner (og her kan det for god ordensskyld nævnes at fuldvoksne træer, som dem der her er tale om, primært bøg og eg, maksimalt bliver 25-30m høje). Det er stik imod al sund fornuft at opstille noget så højt som 150 meter. 150 meter høje vindmøller vil være allestedsnærværende i et sådan landskab. Det er sund og skam – og stik imod alt hvad vi lærer på min skole, der er en af de højeste læreanstalter i Danmark. Jeg beder jer tænke jer om, og droppe at tillade havvindmøller på land. Jeg synes simpelthen, at det er for pinligt at vi i dagens Danmark seriøst kan overveje at lave så store, iøjenfaldende fejltagelser! Vær søde at lade være! I er velkomne til at offentliggøre min kommentar og navn da jeg er fuldstændig står ved min holdning og ved at jeg vil have opbakning fra de fleste i mit fag. Petrusjka Skjerning

  200. Janne Mangaard
    21. oktober 2012 at 13:58 Svar

    Den ene dag hører man, at et stykke jord blevet fredet. Den næste dag, at der skal sættes vindmøller op — i samme område…..
    Jeg undre mig meget, taler man ikke sammen i denne kommune ?
    Eller har det noget at gøre med, hvem der ejer hvad ?
    Håber virkelig der bliver lyttet til dem, der protesterer mod vindmøllerne, og prøver at åbne øjene på de personer bag skrivebordene, for de kan bestemt IKKE have været ude på området, for så var det aldrig kommet så langt, at dette eller ovenstående indlæg havde været nødvendigt at skrive.
    Lyt til folk der bor på stedet……. SE på naturen ….. og find andre løsninger. Vindmøller er IKKE altid sagen.
    Janne Mangaard-
    Janne Mangaard.

  201. Søren Krab
    24. oktober 2012 at 19:15 Svar

    Du har fuldstændig ret, men hvad gør at en skov er mere naturområde, end en eng er, hvor der både er trækfugle, og et hav af dyr og fugle.
    Og så i et lav område, hvor der er betydelig mindre vind, end på bakketoppen, eller midt i skoven ved haderslev.
    Har vi ikke også ret til at være i vores ejendomme.
    Ud til motorvejen med dem, hvor der er støj i forevejen, eller ud på havvet.
    Og hvad med den frekvenslød, som vi ikke kan høre, og måske bliver syge af, men hunden og alle andre dyr-Fugle kan høre den, og det favnrige dyreliv i kastrup enge vil forsvinde for evigt.
    Søren

  202. Marie
    25. oktober 2012 at 09:14 Svar

    …..helt uden sammenhæng med ovenstående vel at mærke, fik jeg pludselig et flashback til da Brixtofte røg i kashotten for at få til fodbolden og rødvinen.

  203. Erica Heyckendorff
    9. november 2012 at 20:41 Svar

    Næstved Kommuneplan 2009-21 er den første kommuneplan efter stafetten er gået fra det gamle Storstrøms Amt til den nye, store Næstved Kommune. I den forbindelse er 100 kulturmiljøer blevet beskrevet med ønsket om ” at gøre en særlig indsats for at bevare og synliggøre de værdier, der ligger i kommunens kulturmiljøer”.
    Derudover skrives, at ”bevaring af kulturmiljøerne er væsentligt, fordi en kommune med velbevarede kulturmiljøer sammen med god, velbevaret natur også er en kommune, som det er attraktivt at bosætte sig i og at etablere erhvervsvirksomhed i”.
    Det er en målsætning, som er prisværdig, og som jeg meget enig i: Velbevarede kulturmiljøer og bevaringsværdige huse trækker nye borgere til – ofte ret resursestærke, nye borgere.
    Blandt de 100 kulturmiljøer beskriver Næstved Kommune Sparresholm som ét kulturmiljø ud af 11 i kategorien Herregårdslandskaber. Kommunen er stor, så det er fornemt at være blandt de udvalgte.
    I kulturmiljøbeskrivelsen under ”Sårbarhed” skrives dette om Sparresholm: ”Sparresholms hovedbygning og markante ladegårdsanlæg er sårbart over for væsentlige ændringer i det arkitektoniske udtryk samt endvidere sårbart overfor markant omlægning af naturområdet omkring anlægget. De store skovarealer og alléerne er sårbare over for funktionstømning og fældning. De mindre ejendomme omkring Sparresholm med tilknytning til stedets historie som for eksempel tjenesteboliger er sårbare overfor funktionstømning, manglende vedligeholdelse og nedrivning. ”Det er også en smuk beskrivelse og passer fint med oplevelsen på stedet.
    Men så bliver jeg forvirret: I samme kommuneplans tillæg nr. 9 skrives, at der i netop dette herregårdslandskab kan opstilles ikke mindre end 4 kæmpevindmøller på op til 140 m. Det kan betegnes som lidt af en ”omlægning af naturområdet omkring anlægget”! Og som om det ikke nok, så opererer projektbeskrivelsen fra ansøgeren med 4 stk. 149,9 m høje møller. På vindkort kan forklaringen findes: Der er ikke de bedste vindforhold for vindmøller i den skovlomme, som de agtes placeret i.

    Og hvad sker der med de tidligere landarbejderboliger? I beskrivelsen af kulturmiljøet skrives, at disse boliger er ”sårbare overfor funktionstømning, manglende vedligeholdelse og nedrivning”. Ikke desto mindre kan man i hvidbogen til kommuneplanen læse, at ”Godset er villigt til at nedlægge nogle af sine egne boliger…”.
    Men hvem vil bo i disse tidligere tjenesteboliger, beliggende blot 4-600 m fra 4 store vindmøller? Og hvem skal bo i den fredede hovedbygning, hvis man ikke kan sove for møllestøj om natten?

    Der må være begået en fejl; det er som om, den ene hånd ved ikke, hvad den anden hånd gør.

    Men det kan der jo heldigvis stadig rettes op på ved at forkaste Sparresholm som potentielt vindmølleområde. I kan som politikere tage initiativ til at vise, at Næstved er en kommune, der byder på mange smukke lokaliteter og vitterlig gør sit til at bevare disse særlige kulturmiljøer og tager sin egen natur-, kulturmiljø-, og bevaringspolitik alvorlig.

    Erica Heyckendorff

  204. Arne Nielsen
    16. november 2012 at 14:40 Svar

    Er der nogen der hved hvad Ida Auken barsler med iflg. tv2syd.

  205. Poul Nielsen
    18. november 2012 at 05:48 Svar

    Svar til Arne Nielsen:
    Ida Auken barsler uden tvivl kun med at opfylde endnu et af
    Vindmølleindustriens / Vindmølleforeningens ønsker: Nemlig, at jage
    et antal naboer ud af deres huse, for derefter at nedrive husene.
    Det giver jo lidt større afstande, og mølleejerne kan dermed slippe for at skulle udbetale værditabserstatning, eller også giver det blot plads til et par møller mere i området.
    Det er desværre næppe noget der kommer naboerne til gode, for vi har jo
    allerede verdens skrappeste regelsæt ifølge Ida Auken.

  206. Solcelle
    18. november 2012 at 19:04 Svar

    Er de blevet sat op?

  207. Poul Jensen
    20. november 2012 at 09:38 Svar

    Debatten mod vindmøller er forunderlig. Der er så mange udokumenterede påstande, at der vist ikke findes lige i Danmark. Modstanderne bruger alle kneb og bruger mange værdiladede tillægsord for at få opfyldt deres mål om bare at være imod. Almindelig fornuft tæller ikke. Som medejer til en fællesmølle, der nu er taget ned, er det beskæmmende, hvor lidt modstanderne rent faktisk ved. Stemningen ligner de lyncninger, som de sorte var udsat for i USA i gamle dage. Når vores olie er sluppet op, vil alle være glade for, at der er nogen, der har haft mod til at være fremsynede, og sørget for alternativ energi til Danmark. Ellers bliver vi et fattigt samfund i fremtiden.

  208. Marie
    26. november 2012 at 14:28 Svar

    Som jeg ser støjberegning mm for disse møller så kan de ikke overholde afstandskravene (for andre boliger end de 2 som nedlægges) – vær venligst opmærksomme på om dette er rigtigt
    med venlig hilsen

  209. President www.NEEProfit.Net
    28. november 2012 at 17:38 Svar

    Vindkraft betyder mere CO2.

    Planlægningsloven for kommuner og planlægningen af møller er beseret på grov manipulation fra vindmølle fabrikanter og banker.
    Ved klimaforandringer stiger renten og gælden i samfundet.

    President SLES

  210. Marie
    30. november 2012 at 20:00 Svar

    DR har altid været ret god til katastrofefilm

  211. Helle Lindner
    2. december 2012 at 20:38 Svar

    Hej Marie

    Som nabo til disse vindmøller vil jeg MEGET gerne høre hvad og hvordan du mener mad at det ikke kan overholdes

    • Marie
      4. december 2012 at 19:01 Svar

      Hej Helle
      Du skal gå ind i støjberegningerne for de møller de tænker at opstille (de kalder det vst appandix A og B). Her kan du se afstanden i meter til møllerne.
      F.eks. er mølleafstanden til bolig AP kun 478meter fra een af møllerne og som jeg tror er V90 møllen 125 meter i totalhøjde. Dvs boligerne skal være mindst 500 meter fra. Og sådan ser du på alle boligerne som står listet op.
      Til jeres borgermøde er det en mulighed at gøre opmærksom på at møllerne i flg deres plan kun kan være der hvis de er støjdæmpet (hvilket jeg kan se de også er). Iflg Vestas selv vil den 112 mølle som er i modes 7 (mest mulig støjdæmpning) yde 7% mindre).
      mvh Marie (Tone, bestyrelsesmedlem fra LNtK er velkommen til at give dig min mailadresse hvis du har brug for yderligere assistance).

  212. Marie
    4. december 2012 at 20:15 Svar

    Ja og så var jeg lige inde og se på jeres vvm, den er elendigt lavet (hvilket betyder en masse huller som I kan bruge). Man kan ikke bare skrive på side 113 at man mangler viden om f.eks. flagermus. Man kan ikke vedtage en plan uden først at tage stilling til om man overtræder loven. Manglende viden er ingen undskyldning for ikke at forholde sig til f.eks. habitatdirektivet. Du kan evt. gå ind og læse nogle af vores indsigelser vedr. flagermus på http://www.stopkostervig.dk

  213. Arne Nielsen
    5. december 2012 at 14:00 Svar

    Mølleprojektet her ved Krashave går lige til grænsen. Møllerne her er ganske vist kun 80 m høje men nærmeste nabo er kun 320. Støj lige til grænsen 43,7 db . Mage til svinestreg skal man lede længe efter. HJÆLP

  214. Poul Nielsen
    5. december 2012 at 14:11 Svar

    Kan vi i Danmark være så heldige, at ovenstående endelig vælter
    Ditlev Engels og forligspartiernes Fuldskalalaboratorium ?
    Hvis det er tilfældet, må det medføre et hav af røde ører, som
    de alle, egentlig burde have allerede på nuværende tidspunkt.

  215. Poul Nielsen
    5. december 2012 at 14:36 Svar

    Måske hjælp til Arne
    Fortæl dine lokale politikere, hvad der står i den juridiske kamp
    om vindmøllerne i Europa.
    Så bør de få kaffen galt i halsen, og komme på andre og bedre tanker !

  216. Helle Lindner
    6. december 2012 at 11:44 Svar

    min mail er: skrodsbjergvej@privat.dk og vi vil meget gerne have hjælp. Vi skal til sidste borgermøde i aften, men vi har bare det problem at der er ikke afsat tid til dialog med borgere. Og ingen af politikkerne fra Faxe Kommune har planlagt at møde op…

    Hilsen Helle Lindner ( Facebook – Nej til kæmpevindmøller ved Turebylille)

  217. Marie
    6. december 2012 at 13:14 Svar

    Jeg har skrevet til dig og sendt materiale jeg har modtaget (med tak!)
    Hilsen

  218. Helle Lindner
    9. december 2012 at 17:47 Svar

    super mange tak – vi håber nu bare på det sidste. Nemlig skov og naturstyrelsen der ser på sagen og om de vil komme med indsigelser…

  219. Rikke Bergsten
    11. december 2012 at 14:31 Svar

    Kære Helle og Kære Marie,
    Jeg har læst jeres korrespondance og vil gerne melde mig på banen som bekymret nabo til de kommende gigant vindmøller. i Turebylille. Marie, jeg kunne rigtig godt tænke mig flere oplysninger om de huller du skriver der er i VVM’en og hvorfor du mener den er elendigt lavet. Jeg er på ingen måde teknisk ekspert i vindmøller og det er meget svært at gennemskue alt materialet. Efter borgermødet i torsdag virker det endnu mere op af bakke. Naturligvis mener Rambøll konsulenterne, Faxe Kommune OG investor Bregentved Gods, at alt er i den skønneste orden og at ALT lever op til gældene krav og standarder. Så input til hvor vi kan anfægte de meget tekniske og meget lidt letforståelige rapport og dokumentationer er MEGET velkomne. PÅ forhånd tak for hjælpen. mvh Rikke Bergsten, Skrosbjerg

  220. Rikke Bergsten
    11. december 2012 at 14:40 Svar

    Kære Helle og Kære Marie,
    Jeg har læst jeres ovenstående korrespondance og vil meget gerne melde mig på banen som bekymret nabo til gigant vindmøllerne ved Turebylille. Marie, jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre mere om de huller du skriver der er i VVM rapporten og hvorfor du synes den er elendig. Jeg er nemlig på ingen måde teknisk ekspert i vindmøller og derfor er det meget svært at anfægte hvad der er rigtig og forkert. Efter borgermødet i Haslev torsdag den 6. december virker det endnu mere op af bakke. Rambøll konsulenterne, Faxe Kommune og investor Bregentved God, mener naturligvis at alt er i den skønneste orden og at ALLE standarder og mindsteværdier er overholdt. OG desuden at vi bekymrede borger mildest talt er hysteriske fordi vi bekymrer os om vores naturoplevelser, sjældne fugle og flagermus i området, stressgener i forbindelse med støj og skyggeeffekter etc.
    Det var en meget trist oplevelse der fik en til at føle sig aldeles hjælpeløs overfor bureaukrati, kloge konsulenter og økonomiske interesser. Så Marie input til hvordan vi kan anfægte fakta i rapporten er meget velkomne. MVH Rikke Bergsten, Skrosbjerg

  221. thor anthony
    13. december 2012 at 09:14 Svar

    Da Troels Lund Poulsen som daværende miljøminister og efterfølgende andre politikere præsenterede planerne (for de spurgte kun et logrende, lokalt byråd) for et nationalt testcenter for særligt store vindmøller i Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thy, sagde de – med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen – at et sådant testcenter var nødvendigt af hensyn til dansk konkurrenceevne på det internationale vindmølle-marked. Det blev også sagt at den visuelle afmærkning med advarselsblink af hensyn til flysikkerheden omkring de op til 260m høje møller, ville blive udført radarstyret, således at blinkene kun blev aktiveret, når fly nærmede sig. Der blev sagt så meget. Men nu er blinkene på plads, er konstant aktive og kan opleves i op til 50 kilometers afstand – og de møller der ødelægger den store, stilhed og muligheden for at vi selv og vore mange turister i Thy fra store byer i Europa kan finde mørke under stjernerne er – ligesom det særligt nationale ved testcenteret – for længst domineret af tyske og snart også kinesiske vindmøllefirmaer som af os ukendte årsager har kunnet købe sig indpas på dette danske, såkaldt nationale testcenter mellem hav og fjord i Thy´natur.
    Det minder en hel del om de store benzinselskabers rydning af træer eller ødelæggelse af grundvand i lande og på steder, hvor de ikke selv skal leve.
    Med hilsen fra Foreningen Thyboer for Natur.

  222. Marie
    18. december 2012 at 09:41 Svar

    Kære Rikke
    Jeg håber I er ved at finde frem til hinanden og danne en gruppe. Der er meget arbejde og I er nødt til at fordele rationelt imellem jer og holde hinanden i gang. Find sammen.
    Du skal have som udgangspunkt at stort set intet passer i jeres vvm – tjek alt så finder du masser af fejl. Den er lavet af vindmølleopstiller og jeres er endda spådan ulækkert præget af politisk spin og propaganda.
    Hvis det var mig ville jeg se på dels udvalgte ulovlighederne og dels mulighederne for ballade.
    Ulovlighederne som I nok kan få noget ud af er: Skovbyggelinie, §3, støjfølsomme områder som ikke respekteres, skov og rekreative områder, overtrædelse af støjkrav, overtrædelse af afstandskrav, manglende flagermustælling (her er der forkerte antagelser om flagermus levevis, og der ikke rigtig kildebelæg for noget af det de siger, se stopkostervig.dk for god viden om flagermus. Jeg ved iøvrigt ikke om man overhovedet må lægge vindmøllerne uden for det planlagte vindmølleområde som de har tænkt sig?
    Mulighederne er: kontakt kirkerne som påvirkes – vil de gå ind i sagen?, kontakt DOF og få tjekket diverse antagelser som gøres i vvm, undersøg antal boligenheder i de to små landsbyer ved den nordligste mølle – det bør nok være støjfølsomt arealanvendelse, 6 boliger eller flere som ligger rimelig tæt? Og når I alligevel skal ud og snakke med dem så få en underskrift, det gør sig godt overfor politikerne hvis når de lokale er imod. Kontakt fiskerilauget som har stået for gydevandet i en eller anden å jeg så I har som skal skæres igennem og rørlægges, find ud af om der er nogen som kan lave en realistisk visualisering af f.eks. udsigten til møllerne fra den tætteste af kirkerne mv. smid denne i avisen. De skriver at vindmøllerne senere kan dæmpes hvis det viser sig at de støjer for meget. Det er ikke sikkert de kan dette hvis de er støjdæmpet max allerede ved opstilling. Se støjrapporten for dette evt. problem. Og så er der økonomien som altid er god at skrive om i avisen – og så det faktum at I ikke har noget vind. I kan f.eks. få gode ideer til læserbreve på førnævnte hjemmeside.
    Der er virkelig meget i kan bruge, men I skal være en gruppe, ellers kommer I ikke op på det faglige niveau som er nødvendigt.
    (Helle har i øvrigt min mailadresse)
    Hilsen Marie

  223. Marie
    18. december 2012 at 09:47 Svar

    Ja, jeg skal måske lige tilføje at det med at I ikke har noget vind er væsentligt pga flagermusene – ud over at det selvfølgelig er åndsvagt at sætte vindmøller hvor de ikke yder noget. Flagermusenes dødelighed er især stor ved vindmøller når der er lav vind. Hvis vindmøllerne skal have standsning ved lav vind så er det jo ikke meget de kommer til at producere hos jer.

    • Rikke Bergsten
      29. december 2012 at 13:42 Svar

      Hej Marie,
      Tusind tak for dit fyldestgørende svar – pænt af dig at bruge tid på os. Det er svært at gennemskue alle de forskellige ting og beskrivelser i rapporten – og ikke mindt det politiske spil i baggrunden. Det er altid op af bakke at gøre oprør imod noget, der har stor økonomisk interesse for nogen – læs Faxe kommune og Bregentved. Jeg er glad for dine oplysninger om vindforholdene – det tror jeg vi kan gå videre med. Endnu engang tak for hjælpen og oplysningerne.

  224. Jon Petersen
    20. december 2012 at 11:42 Svar

    Jeg vil også gerne melde mig – og gøre en indsats.

    Men jeg må indrømme, at selv efter at have læst Maries svar et par gange er det stadig meget uklart for mig, hvor det er at vi kan gå ind og finde ukorrekte eller fejlagtige oplysninger?

    Jeg synes normalt nok at jeg kan læse lovstof, men her skal der jo findes oplysninger mange steder – og disse skal kombineres. Er der advokater som har specialiseret sig i dette?

    Venligst

    Jon

  225. Jon Petersen
    20. december 2012 at 18:39 Svar

    Jeg vil også gerne med til at gøre noget.

    225 indsigelser var nok i Kolding:

    http://kolding-netavis.dk/2011-11-15-15-42-19/item/3819-vi-lytter-ogs%C3%A5-vedr%C3%B8rende-vindm%C3%B8ller

    Gad vide hvor mange vi skal komme med?

    Jeg synes, at jeg plejer at kun læse lov- og bekendtgørelsesstof, men det lader jo til at der søges hanske mange steder, og jeg forstår ikke helt Maries svar ovenfor.

    Er der advokater, som har specialiseret sig i den her slags sager?

    Venligst

    Jon Petersen, Skrodsbjergvej 16 – 1100 m til nærmeste mølle.

  226. Jon Petersen
    20. december 2012 at 18:50 Svar

    Jeg vil også gerne melde mig….bor Skrodsbjergvej 16 – ca. 1100 m. til nærmeste mølle.

    Jeg synes, at jeg ellers plejer at kunne læse lov- og bekendtgørelsesstof, men det lader til at der skal læses mange steder.

    Jeg forstår heller ikke helt, hvad Marie skriver – er der advokater, der har specialiseret sig i denne slags sager?

    Det lader til at 225 indsigelser rakte i Kolding – hvor mange mon vi kan komme med? De fleste af os bor selvfølgelig i nabokommunerne, men det KAN jo være at de virker alligevel….omend jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt tror på det selv.

    Jon

  227. Hanna Laursen
    23. december 2012 at 12:46 Svar

    Hej
    Jeg synes, du skal se denne tegning, som Jørgen Tang Holbek har lavet til vores lokale avis omkring Lundby: 4750 Avisen. Avisen udkom i går.
    JTH er medlem af Køng Mose-gruppen, hvad jeg også er.
    Billedet hedder ‘Julen har englelyd’ og viser engle i kollision med de store møller, der er planlagt i Køng Mose. Rundt omkring ser man de 3 kirker, som møllerne vil komme til at stå imellem.
    Måske kan I bruge den på hjemmesiden her i julen.
    http://www.syvsogne.dk/sites/default/files/billeder/4750avisen_forside/pdf/4750Avisen-132-dec-2-12.pdf
    Med venlig hilsen
    Hanna Laursen

  228. Arne Nielsen
    29. december 2012 at 13:31 Svar

    Det var der mange borgmestre der kunne lære noget af, lovgivningen er helt på opstillernes præmisser.

    RESPEKT.
    Hilsen fra Bornholm

  229. Poul Nielsen
    31. december 2012 at 07:59 Svar

    Til alle der kæmper for at undgå naboskab med kæmpevindmøllerne på land, bør være meget opmærksomme på følgende:
    Er der mindesmærker i jeres område?
    I Miljøstyrelsens vejledning nr. XX af YY 2011 om støj fra vindmøller står der bl.a.:
    “Kirkegårde og områder omkring mindesmærker samt parker betragtes oftest som støjfølsomme. I de to tidligere bekendtgørelser fremgår det ikke eksplicit, at der med “rekreative områder” menes støjfølsomme rekreative områder. Den ændrede formulering har til formål at tydeliggøre både dette
    forhold, og at kommunen er ansvarlig for den konkrete vurdering, idet støjfølsomme rekreative områder skal udlægges som sådan i lokalplan eller byplanvedtægt for, at de omfattes af støjgrænserne for vindmøller.”

    Søger man ordet mindesmærke på nettet, står der f.eks.: En sten til minde om en person, en statue, en bygning, et monument eller en sten til minde om en historisk begivenhed.

    Er der Særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller måske eksist. vandboringer i jeres område ?
    Drikkevandsboringer er omfattet af en hygiejnisk beskyttelseszone på 300 meter.
    Hvis radius er 300 meter til hver enkelt mølle, vil det jo medføre at de særlige drikkevandsinteresser i disse områder ikke vil kunne udnyttes til fremtidig drikkevandsforsyning, som reelt er formålet med udpegningen.

    Er sårbarheden i OSD-områderne kortlagt i jeres kommune ? Spørg kommunen !

    Staten har nu i snart to årtier arbejdet på at kortlægge en livsvigtig ressource i Danmark, nemlig grundvandsressourcen.
    Forligspartierne bag energiforliget “glemmer” tilsyneladende al anden lovgivning og målsætning, i deres iver og hastværk med at gøre Danmark grønnere, når det gælder opstilling af kæmpevindmøller på land.
    Jeg har tidligere, i brev, spurgt Miljøminister Ida Auken om hendes mening om opstilling af møller direkte oven på områder med særlige drikkevandsinteresser, men hun kunne eller ønskede ikke at svare, men overlod besvarelsen til Naturstyrelsen.

    Naturstyrelsens besvarelse viser helt klart, at det er kommunerne der har al magt og ansvar, også når det gælder drikkevand.

    Naturstyrelsen skriver i deres svar bl.a.:
    Det er kommunerne, der har ansvar for planlœgning for tekniske anlœg,
    herunder planlœgning for vindmøller. Kommunerne foretager lokalt en
    afvejning af, hvor det er hensigtsmæsigt at opstille vindmøller. Dermed kan
    kommunen afbalancere de mange hensyn, der er at tage til naturen,
    landskabet og naboerne, herunder også drikkevand.

    Kommunerne skal ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009 gennemføre en mìljøvurdering af planer og programmer, inden en plan eller et program vedtages endeligt, og i den forbindelse er kommunerne forpligtiget til blandt andet at belyse den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder spørgsmâl som den biologiske mangfoldìghed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft, klimatiske forhold m.v.

    Selv om kommunerne tilsyneladende har al magt og ansvar, forlanger Staten dokumentation:
    Da den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD først er gennemført i 2015, nu forlænget til slutningen af 2017, og staten af kommunerne kræver et dokumentationsniveau svarende til et vidensgrundlag på niveau med den
    statslige grundvandskortlægning, bør kommunerne vælge statens alternativ, nemlig, at vente med planlægning i OSD til den den statslige kortlægning af sårbarheden er gennemført i 2017.

    Jeg tror ikke kommunerne har mulghed for at stille med en sådan dokumentation, som staten kræver !
    Bemærk: 35% af Danmarks areal er kortlagt som havende særlige drikkevandsinteresser !

    Risiko ved opstilling af kæmpevindmøller:
    Lige fra anlægsfasen til retablering af arealerne, indebærer det en meget
    stor risiko for forurening af OSD.

    Risiko i anlægsfasen: Prøveboringer, udgravninger, eventuel
    grundvandssænkning med risiko for okkerudledning. Også støbning af de
    enorme fundamenter vil udgøre en stor fare for at skade grundvandet,
    fordi beton indeholder kemiske stoffer for at gøre den stærkere.

    Risiko i driftsfasen: Hver enkelt mølle indeholder ca. 2220 liter af
    forskellige olietyper, samt ca. 100 liter kølervæske (33 % glykol),
    og der vil ved uheld være en risiko for, at en del af disse væsker
    kan havne på jorden og forårsage både jord- og grundvandsforurening.

    Affaldsdepot opstår ved retablering: Jeg mener det er fuldstændigt
    uacceptabelt, hvis man som beskrevet i flere Miljørapporter
    i forbindelse med retablering af arealer efter møller, kun fjerner ca.
    1 meter af fundamentet i dybden og derefter dækker resten til.

    Man har i mange år gjort meget for at registrere og fjerne
    affaldsdepoter. Alle burde nu være så kloge, at en mulig forurening af arealer – især arealer med særlige grundvandsinteresser – på ingen måde tillades.

    Det er simpelthen en katastrofe for vores livsvigtige
    grundvandsressourcer, hvis ovenstående kan tillades for at
    tilfredsstille klimamål og vindmølleindustrien.

    Jeg mener, at loven omkring beskyttelse af områder med særlige
    drikkevandsinteresser bør være så klar og fast,
    at en dispensation ikke vil kunne opnås, uanset hvilken industri der er tale om.

    På nettet kan man f.eks. læse følgende om særlige drikkevandsinteresser:
    Jordbrugsparceller ( ca. 1 ha pr. bolig ) er at sidestille med
    byudviklingsområder og må derfor af hensyn til grundvandsbeskyttelse
    som hovedregel ikke udlægges i områder med særlige drikkevandsinteresser.

    Det gamle Vejle Amt foreskrev f.eks.:

    Nuværende retningslinjer i landsplandirektiver.

    I områder med særlige drikkevandsinteresser ( drikkevandsområder ) må
    der ikke tillades placeret anlæg, erhverv, aktiviteter
    eller arealanvendelse, der kan true grundvandet.
    Arealanvendelse, der sikrer godt grundvand, skal fremmes.

    Byudvikling og grundvand i regionplanen.

    I områder med særlige drikkevandsinteresser må der som hovedregel ikke
    ske udlæg af nye områder til byudvikling
    ( boligområder, erhvervsområder m.v.). Undtaget herfra er udlæg til
    sådanne anvendelser, som med sikkerhed ikke kan true grundvandet ( for eksempel grønne områder, skov og lignende ).

    Mange kommuner skriver det samme i deres indsatsplaner for at beskytte de
    særlige drikkevandsinteresser.

    Spørg jeres kommune hvilke indsatsplaner de har i forhold til OSD !

    Miljøstyrelsen anbefaler da også:
    “Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor alt
    grundvand beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige
    drikkevandsforsyning. Hovedprincippet for administration i områder med
    særlige drikkevandsinteresser er, at den overordnede planlagte
    arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en
    ringere grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at hvor der er tvivl om en
    ændring vil true grundvandet, kommer tvivlen grundvandet til gode.”

    Alle bør i høringssvar/indsigelser forlange, at mølleejerne, når møllerne
    er udtjente, fjerner samtlige fundamenter 100 procent, så vi undgår
    nye affaldsdepoter !

    Prøv at ligge mærke til om jeres kommunes Lokalplanforslag ligner en tro kopi af vindmølleindustriens Miljørapport.
    Ofte har kommunerne ingen selvstændig mening, trods Lokalplanen
    giver mulighed for at fastsætte kravene til opstilling af møller.

    Det er både uforståeligt og uacceptabelt at politikere og embedsmænd i
    den grad 100 % føjer vindmølleindustrien, uden en eneste selvstændig mening.

  230. Pia og Roland Uldall
    6. januar 2013 at 19:47 Svar

    Hej
    Vi er flyttet her til Barløse for 2 år siden, men pga. sygdom, har det været svært for os at deltage i debatten. Men selvfølgelig skal vi ikke have kæmpevindmøller på land!!! 2 stemmer herfra og det absolut IMOD…

  231. Marie
    20. januar 2013 at 14:59 Svar

    Genialt – tak Peter Prinds.
    Glæder mig til nogen tager bolden op og kører den første menneskerettighedsag på en vindmøllepark plan

  232. Arne Lhjungmann Pedersen
    2. februar 2013 at 12:23 Svar

    vedrørende planerne om at opstille 5 vindmøller ved Lavensby.
    Navnet er noget misvisende idet de fem møller kommer til at generet borgerne og turister i Gammel Havnbjerg og Havnbjerg strand mest. Møllerne er planlagt til at blive placeret på en lokalitet kaldet Bøgebjerg.
    Nogle af boligerne ligger mindre end 500 m fra møllerne, der vil rage 150 m op. Ja der ligger en svinefarm med bolig mindre end 100 m fra af møllerne.
    I Kommunale Planer 2009-2021 til fra august 2012 står:”Område 6 – Lavensby (reduceret)
    Området anses som velegnet til at opstille 2-4
    vindmøller inden for den nordlige del af den
    oprindelige udpegning. Området trækkes væk
    fra skovene og ud på de store marker ned mod
    Arnbjergvej.”
    I februar 2013 er det blevet til 5 møller der dækker et langt større område?
    ud over de gener som møllerne vil påfører beboer i Lavensby og gammel Havnbjerg, vil de også generer svineavlerne. En svinefarm kommer til at ligge tæt op af møllerne. Hvordan påvirker støj svin? Næppe anderledes en mennesker. De samme Svineavlere fremtid er allerede usikker idet området omkring Bøgebjerg er udpeget til Nitratfølsomt område.
    Arne Lhjungmann Pedersen
    Skovtoften 6

  233. Poul Nielsen
    6. februar 2013 at 13:14 Svar

    Henrik Vinther henviser i sin kronik i JP 01-01-13 til en opdateret forskningsoversigt og skriver bl.a.:

    “Der foreligger en helt opdateret forskningsoversigt fra Naturgårdsverket, der er den svenske pendant til Naturstyrelsen i Danmark, og som afviser helbredsrelaterede følgevirkninger af vindmøllestøj. Publikationen er fra maj 2012 og hviler på en gennemgang af al den eksisterende internationale forskningslitteratur.
    Bør en sådan publikation ikke veje tungere som beslutningsgrundlag end vrede læserbreve med udokumenterede påstande?”

    Forskningsoversigten er udført af:

    Kunskapsprogrammet Vindval är ett samarbete mellan Energimyndigheten
    och Naturvårdsverket med uppgiften att ta fram och sprida vetenskapligtbaserade fakta om vindkraftens effekter på människa, natur och miljö.

    Man kan bl.a. læse i forskningsoversigten:
    Studier av trafikbuller har på senare år funnit belägg för ett samband mellan exponering för trafikbuller och risk för hjärt-kärlsjukdom. Motsvarande studier av vindkraftsbuller saknas.

    Hvad er det Henrik Vinther prøver at fortælle ?

  234. Steen Christensen
    13. februar 2013 at 15:09 Svar

    nu er beviset her for at vindmøllestrøm er konkurrence dygtigt i forhold til kraftværks kulproduceret strøm.
    Der er dog lige den lille krølle at vindmøller kun producere strøm når det blæser nok, hvad det kun gør ca. 25% af årets 365 dage.

    Af Sanne Wittrup, onsdag 13. feb 2013 kl. 10:48

    Vindkraftstrøm i Australien er nu billigere pr. kWh end strøm fra nye kulkraftværker. Det har Bloomberg New Energy Finance regnet ud, og tallene refereres af New Scientist.com.

    Ifølge beregningerne vil strøm fra nye vindmølleparker i Australien koste mellem 45 øre og 65 pr. kWh, mens strøm fra nybyggede kulkraftværker vil koste lige godt en krone pr. kWh.

    I Australien er der høje omkostninger til kulkraft på grund af en national CO2-skat, men selv uden denne afgift vil strømprisen stadig være højere – omkring 72 øre pr. kWh.

    Ifølge Guy Turner fra Bloomberg New Energy er teknologien årsag til, at vindmøllerne nu er billigere end kulkraft:

    »Bedre design med længere vinger og højere tårne har øget effektiviteten, ligesom parkdesignet er forbedret, således at man undgår, at turbulens fra nabomøllerne spolerer effektiviteten,« siger Turner til New Scientist.

    Omkostningerne ved henholdsvis vindkraft og kulkraft varierer dog meget fra land til land.

    Nye kulfyrede kraftværker er stadig relativt billige i Kina. Men når den brasilianske regering har bedt elselskaber byde på kraftværkskontrakter i de seneste fem år, så viser det sig omvendt, at nye vindmølleparker er billigere end nye kul- og gasfyrede kraftværker.

    Ifølge Global Wind Energy Council i Bruxelles steg mængden af vindkapacitet på verdensplan med 19 procent sidste år og bragte den totale vindkraftkapacitet i verden op på 282,5 GW.

    Guy Turner fra Bloomberg mener, at vindkraft i dag ses som en mere sikker langsigtet investering:

    »Investorerne er nervøse for at bygge nye kulkraftværker. For mens vedvarende energikilder i stigende grad begunstiges af regeringerne, så står de fossile brændstoffer over for en usikker fremtid i lande, hvor man forsøger at reducere udledningen af drivhusgasser,« siger han til New Scientist.

    Guy Turner tilføjer, at eksisterende kulfyrede kraftværker fortsat er billige i drift, fordi kul i sig selv er billigt. Men at opførelse af nye anlæg er en risikabel satsning.

  235. Marie
    20. februar 2013 at 09:48 Svar

    Hej Arne
    Det lyder ret dumt.
    I kan evt. kigge på om der er noget i skovene som skal beskyttes. Det er er anerkendt at rovfugle og flagermus bliver slået ihjel af de store vindmøller.
    Det er vigtig at vide alt om hvad I har af naturtyper og arter i området og alt hvad som er skrevet af regler for jeres område – det er langt sværere at kæmpe for det rimelige i en smuk strand og en stille skov- og strandtur. Vi forventes snart at kunne leve kun af cyperspace.
    Hilsen Marie

  236. Greta Gallandy-Jakobsen
    23. februar 2013 at 07:09 Svar

    Dette indlæg findes på megamøller.dk

    Jørn Steen Nielsens artikel “Ikke i min baghave” fortjener en reaktion fra mange Stevnsboere, der har lyttet til hans foredrag ved borgermødet i Boestofte. Jeg selv fik det indtryk, at foredragsholderen var meget trist og skuffet over tidens gang. Han savnede de gode gamle dage, hvor Stevnsboere marcherede til Christiansborg for at protestere imod atomkraft. Han kunne slet ikke se, at tiderne har ændret sig og at der er opstået nogle helt nye konstellationer. Atomkraft – vindkraft, det er ikke Danmarks aktuelle problemstilling, men Tysklands. Og det giver problemer nok der. Jørn Steen Nielsen kunne slet ikke få øje på Stevns’ befolknings kæmpe indsats og det smukke sammenhold i lokalsamfundet. At svømme mod strømmen er hårdere end at ride på bølgen. Borgerne har gjort en stor indsats. At der findes andre velbegrundede argumenter end dem, som Dagbladet Information kan rumme, er nok umuligt at acceptere for de mennesker, der holder fast ved deres overbevisning. For at få læst andre synspunkter, kan man finde lederen fra “Børsen”. Den udkom den 19.2.13 og kan læses på nettet. Titlen hedder: “Energi-ideologisk sammenbrud”.

  237. Jens Rasmussen
    5. marts 2013 at 11:50 Svar

    Miljøministeren siger helt ligefremt, at hun er parat til at skade menneskers helbred for at få plads til mange vindmøller!

    Nr 1: “Hun hævder, at vindmøllestøj ikke er værre end trafikstøj.
    – Man bliver ikke mere syg af at bo i nærheden af en vindmølle end ved siden af en stor vej, og det er der rigtigt mange danskere, der gør.” (Citat fra artiklen).

    Hun glemte at oplyse, at naboer til store veje lider alvorlige helbredsskader som følge af støjen, samt at man ikke længere må anlægge nye veje på den måde. Auken indrømmer således, at vindmøller er særdeles skadelige for helbredet.

    Nr 2: Auken siger om skrappere grænseværdier: (Citat fra artiklen): “Det handler om at finde den rigtige balance. Hvis vi sætter støjgrænsen ned, bliver det jo sværere at finde pladser. Som politikere må vi derfor afveje, hvilket omfang af gener, vi kan tolerere.”

    Auken (SF) argumenterer således helt åbenlyst for at gøre flere borgere alvorligt syge for at skabe plads til så mange møller som muligt. Miljøministeriet indrømmer således to ting til kritikerne af vindmøller nær ved mennesker:

    (1) Vindmøller skader mange mennesker, sådan som kritikerne har anført det – de giver helbredsskader i samme omfang som helbredskadende trafikstøj

    (2) Kritikerne har desuden ret i, at vi som miljømyndigheder prioriterer vindmøllerne højere end menneskers helbred

  238. Jens Rasmussen
    5. marts 2013 at 13:25 Svar

    Folketingets energiforlig er en økonomisk katastrofe. Vindmøllerne placeres systematisk forkert, på steder med særdeles ringe middelvind. Det fører til enorme udsving mellem den gennemsnitlige EL-produktion og den maksimale produktion fra systemets vindmøller.

    Når produktionen svinger enormt vil en stor del af systemets produktion af EL opstå i de perioder, hvor det blæser kraftigt i landet. Men på grund af den forholdsvis lave produktion ved gennemsnitlig belastning på vindmøllesystemet er systemet overdimensioneret i samlet effekt. I øjeblikket dækker vindmøllerne op mod 30% af landets EL-forbrug i gennemsnit, men systemet er relativt overdimensioneret med hele 4000 MW effekt alene på vindmøller. Vindmøllesystemets effekt er således højere end landets samlede behov for EL. Derfor går det sommetider galt med EL-overløb til følge.

    Men hvad kommer der ikke til at ske, når Regeringen vil udvide vindmøllesystemet til at give en gennemsnitlig produktion på næsten det dobbelte i år 2020?
    Regeringen er har jo slet ikke tænkt sig om! For det første er vindmøller hellige køer i den politiske bevidsthed. Martin Lidegaard kan slet ikke forestille sig, at man kan hæve den gennemsnitlige EL-produktion på 4000 MW effekt frem til år 2020 fra at dække 30% af El-forbruget til at dække 50% af EL-forbruget. I dag opnår vindmøllerne kun 30% kapacitetsbelægning i gennemsnit. Men det er muligt at opnå 50% gennemsnitlig kapacitetsbelægning på vindmøller, blot vindmøllerne opstilles, hvor det blæser. Det vil sige, at frem mod år 2020 kunne man nøjes med at udskifte de MW fra puljen af installeret effekt, som har den dårligste gennemsnitlige kapacitets-belægning og erstatte den med vindmøller placeret i høj middelvind. Dermed kunne man øge vindandelen fra 30 til 50% stort set uden at foretage ændringer på andet end vindmøllesystemet.

    Men regeringen ser desværre vindmøller som hellige køer. Jo flere jo bedre, gerne så dyrt betalte som muligt. Kniber det med pengene, kan man jo altid spare på dagpengene, pensionerne og andre arbejdspladser. Så derfor har man skabt et energiforlig, der garanteret kommer til at koste Danmark rigtigt mange ekstra milliarder, så flere arbejdspladser kan gå tabt i sidste ende. I stedet for at hæve kapacitetsbelægningen på de 4000 MW effekt på vindmøller gennem løbende udskiftning af den dårligst producerende effekt, så ønsker regeringen at øge den installerede effekt til ca. 7000 MW i år 2020. Det garanterer, at skatter og afgifter fra borgerne kan bruges til at investere i følgende helt unødvendige mer-investeringer:

    (1) Mange nye (flere) møller oven i de eksisterende, som kommunerne skal finde plads til (men ikke hvor det blæser med høj middelvind)

    (2) Stor forøgelse af højspændingsnettet, som skal transportere rundt på produktionen fra de 3000 MW unødvendig vindmølleeffekt, når den opstår

    (3) Forskning og udvikling i “smart grid” teknologi og administration, som ingen endnu har kunne forklare som et robust koncept med overbevisende forklaringskraft

    (4) En masse små husstandmøller, som blot vil øge problemet med den lave gennemsnitlige el-produktion fra vindmøllesystemet

    (5) En erstatningsordning, betalt af skatteyderne til at betale for det enorme EL-overløb, som vil opstå i fremtidens system, som følge af 3000 MW vindmølleeffekt oven i de nuværende 4000 MW

    Regeringen kan simpelthen ikke gennemskue enkle økonomiske sammenhænge. Det er vigtigere for regeringen at holde liv i en kunstig høj produktion af vindmøller, vindmølleinstallationer, lokale planlægningssager og politiske konflikter samt en meget høj pris på EL. Det støtter naturligvis markedet for vindmøller (Vestas og Siemens), idet salget af unødvendige turbiner opretholdes i regeringens plan. Man får ikke mere EL fra vindkraften, men de hellige køer slagtes netop ikke i regeringens plan frem mod år 2020.

    Det virker dog helt utroligt, at der ikke findes en økonom i energisektoren, der kan regne ud:

    (a) at i dag har man 4000 MW effekt på vindmøller med en gennemsnitlig kapacitetsbelægning på 30%, som giver Danmark en vindanddel på 30%

    (b) at såfremt de dårligst belagte af disse 4000 MW effekt bliver flyttet eller udskiftet med effekt (vindmøller), der bliver belagt med en højere middelvind, så kan alle 4000 MW effekt komme til at producere med 50% i gennemsnit, hvilket vil give Danmark en vindanddel på 50%

    Men hele energisektoren betragter muligvis vindmøller som hellige køer. Man kan jo let pege på, at så længe vindmøllerne er så hellige, så medvirker de til at flytte rigtigt mange milliarder af samfundets penge ind i sektoren istedet for pensioner, dagpenge eller real-økonomisk gode arbejdspladser i andre sektorer.

    Er det realistisk, at man kan nøjes med 4000 MW effekt og samtidigt hæve vindanddelen til 50% i år 2020?
    Ja, alle havvindmøllerne, både ved Horns Rev og ved Rødsand indgår i de 4000 MW effekt vindturbiner, som allered er installeret, og de opnår allerede nu 50% i gennemsnitlig kapacitetsbelægning. Det skyldes, at middelvindhastigheden er så meget højere på havet.
    Men også på landjorden findes der vindmøller, som er opstillet i høj middelvind, som opnår 50% i gennemsnitlig kapacitetsfaktor.
    Det er således helt realistisk og meget billigt at skifte ud og skifte rundt blandt de nuværende installerede 4000 MW effekt og på den måde opnå en vindanddel på 50% næsten uden nye investeringer:

    (1) Rødsand og Horns Rev eksisterer (ca 1000 MW)
    (2) Anholt kommer snart i produktion (ca 400 MW)
    (3) Mange nyere 3 og 2 MW møller installeret på landjorden kan nedtages og flyttes til steder med højere middelvind (måske 1000 MW)
    (4) Nogle af de nyere og ældre møller kan monteres med længere vinger, hvilket øger deres kapacitetsfaktor (måske 500 MW)
    (5) Eventuelle nye møller (udskiftning) skal koncentreres i høje middelvinde eventuelt som kystnære eller på havet (ca 1000 MW)

    Danmark kan således opnår 50% vindanddel i år 2020 med meget, meget lille investering i sammenligning med det vanvittige energiforlig, som regeringen og venstre indgik. Dermed kan vi også undgå at betale store støttebeløb fra skatteborgerne til vindmølleejerne. Desuden kan de fleste naboer på landjorden, nuværende såvel som fremtidige, blive fri for møllerne. Hvorfor kan Martin Lidegaard ikke indse det?

  239. Greta Gallandy-Jakobsen
    7. marts 2013 at 07:48 Svar

    George Orwells “MINISTRY OF TRUTH” har talt.
    Det var i 1948 George Orwell skrev sin bog “1984” om en skræmmende stat ved navn “Utopia”, hvor der hersker ministerier ved navnene Ministries of Truth, Peace, Plenty og Love. Kendetegnende ved disse ministerier er, at de er meget enige i deres fælles paroler, der hedder: PEACE IS WAR, FREEDOM IS SLAVERY, IGNORANCE IS STRENGTH. Der tales et sprog, som hedder NEWSPEAK, der afskærer borgerne fra egen tænkning, men ensretter menneskernes tankegang. Det ser ud som om flere og flere borgere i verden er begyndt at læse denne bog igen, for at forstå deres egen skuffelse over deres førende politikere. George Orwells bog begynder nu at blive nævnt i debatten om vindmøllernes frelse eller forbandelse. Det er blevet tydeligt for borgerne, at de, også med førende videnskabsmænd og -kvinder ved deres side, ikke kan komme igennem hos deres politikere med faktuel viden og klare spørgsmål. Hele problemet ligger i, at der fra politikernes side ikke må fraviges et partiprogram, der engang for lang tid siden er vedtaget. GRØNT ER GODT. VINDMØLLEN ER GRØN. VINDENERGI SKABER ARBEJDSPLADSER. VINDMØLLER REDDER VERDEN. Programmet er deres hellige tekst, der skal gentages gang på gang, på NEWSPEAK selvfølgelig. Selvstændig tænkning er forbudt, det ville jo betyde forræderi overfor partiet. Det bliver hårdt for ideologiens troende at måtte indrømme en gang i fremtiden, at de har taget fejl. Så må de indrømme, at de udover landets befolkning har forrådt sig selv og deres demokratiske ret til at stille kritiske spørgsmål til deres egne ideologer. Når toppolitikere ikke vil lytte til deres medmenneskers bekymringer og ikke på anstændig vis vil svare på deres berettigede spørgsmål, der vedrører befolkningens sundhed, er det meget svært at opretholde troen på demokratiet.

  240. Greta Gallandy-Jakobsen
    26. marts 2013 at 17:13 Svar

    Hvem er de mon, de to af de tre?
    Kunne det være, at der stadig er nogle medborgere derude i byerne, der ikke er kommet i berøring med vindindustriens metoder? De, der har stiftet bekendtskab med denne foruroligende alliance mellem politik og industri, kan ikke være i tvivl: Borgerne kan ikke have tillid til et system, der underminerer almindelige demokratiske regler. Men danskerne er ikke alene. Se den nye dokumentar fra februar måned på youtube.com med navnet “Wind Rush”. Den tager 42.11 min. og er lavet i Ontario. Filmen fortjener stor opmærksomhed, især i Danmark som foregangsland for vindindustrien. Danskernes rolle i Vestas plan bliver tydeliggjort for hele verden: Forsøgsdyr i et laboratorium for at tjene økonomiske interesser.

  241. Mauri Johansson
    9. juni 2013 at 23:02 Svar

    Kombinationen af maksmal møllehøjde på land (15o meter) og minimal afstand til bolig lægger op til alvolige problemer for naboerne.
    Carsten Kissmeyer fejer med sædvanlig arrogance alle problemer under gulvtæppet med den lige så sædvanlige floskel han har lært (“at man i den konkrete sag har overholdt alle de gældende regler.”. Det har Ikast-Brande IKKE gjort. For dem gælder nemlig også sundhedsloven, som kræver at kommunen forebygger sygdom, f eks fra møllestøj. Og den lavfrekvente støj gør bevisligen mange naboer syge. Hvem har kommunen brugt som uvildig, fagkyndig lægelig konsulent på den del af problemet? Miljøstyrelsen har ingen ansatte læger, kommunen heller ikke, og den vindmøllebekendtgørelse der regulerer støjgrænserne er lavet af ingeniører alene, helt uden lægelig medvirken, selv om det er MENNESKERS sundhed der skal sikres. Sundhedsstyrelsen holder sig helt udenfor og klager bliver rutinemæssigt afvist i kommunerne. Og hverken MST eller kommunen kan garantere, at en vindmølle, der er en maskine, er blevet undersøgt til at efterleve EUs Maskindirektiv fra 2006 (også Artikel 11 med sikkerhedsklausulen der omfatter personer, dvs. også naboer, der kræver, at heller ikke disse må udsættes for helbredsskadeligt støj. Men det kalde Kissmeyer at “man har overholdt alle regler”. Må vi i lokalavisen se en kopi af at de to møller er opmålt og godkendt i hht. maskindirektivets regler og ikke de udvandede støj regler og teknikker i vm-bekendtgørelsen og dertil den lægelige godkendelse?

    Jeg anbefaler naboerne allerede før møllerne kommer op at stå at få en grundig drøftelse og et grundigt helbredseftersyn ved deres egen læge, der gerne må kontate mig for nærmere information om emnet, så han/hun ved hvad der skal holdes skarpt øje med, når støjen dag og nat breder sig over naboerne og de næste 2 – 3 år mindst, da nogle er mindre modstandsdygtige end andre. Blandt andet den stærkt forringede nattesøvn udløser hen ad vejen alvorlige helbredsproblemer. I sær børn og gamle har det svært. Og husdyrene skal også overvåges iflg. maskindirektivet – de kan også mistrives eller blive syge.

    Mvh Mauri Johansson, speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin (herunder miljømedicin)

  242. Karin Nielsen
    17. oktober 2013 at 22:42 Svar

    Imod vindmøller så tæt på Køge

  243. Poul Nielsen
    6. november 2013 at 07:29 Svar

    Er det ikke en helt klar dokumentation for, at kæmpevindmøller skal placeres på havet, hvor de er mest effektive, og sandsynligvis ingen generer?

  244. Susanne Jensen
    17. november 2013 at 12:15 Svar

    Hvis Asbjørn Bjerre mener, at hvis hans medlemmers medlemmer var vel vedligeholdt, så kunne vi undvære en stor del af en havvindmøllepark.
    Da vindmøller jo altså ikke er “gratis” for miljøet at fremstille, så må vi hellere spare endnu flere møller på land. Flere fordi de jo altså producerer væsentligt mindre på land, og dermed bliver den grønne effekt markant mindre. Det er ikke godt for vindmøllebranchens børnebørn, og dem skal vi jo som bekendt tænke meget på.
    Manglende vedligehold er oftest ikke bare lig med mindre produktion, men også med mere støj, så når branchen nu selv antyder, at landvindmøllerne mangler vedligehold, så er det bare endnu en grund til at standse opstillingen af landmøllerne.

  245. Karen Rasmussen
    1. december 2013 at 14:33 Svar

    Følg med i dette spændende samråd der omhandler lavfrekvent støj og se miljøministeren blive trængt op i en krog: http://www.ft.dk/webtv/video/20131/miu/td.1084831.aspx?as=1
    Rystende at man fra folketingets side, i så mange år har ladet vindmølleindustrien fifle med isoleringstallene.

  246. Poul Nielsen
    2. december 2013 at 06:45 Svar

    Drømmer jeg, eller er jeg vågen ?
    Dongs nye plan er at spare 40 procent på havvindmøller !
    Omkostningerne skal skæres kraftigt, og processen er et forsøg på at tage ansvar, siger Dongs topchef for vindmølledivisionen, Samuel Leupold.
    Hvis det virkelig kan lade sig gøre at reducerer omkostningerne på havvindmøller med hele 40 procent, uden det går ud over kvaliteten, må man som borger eller politiker vel have lov til at føle, at vi alle er blevet taget ved næsen og holdt for nar i årevis, af en særdeles forgyldt vindmølleindustri.
    Så fremover er der ingen grund til at diskuterer hvor møllerne skal placeres i Danmark, og der er dermed ingen risici for menneskers helbred, livskvalitet og økonomi. Ingen grund til at ødelægge vores pragtfulde natur. Ingen grund til at kommunerne skal “smøre” borgerne for at de eventuelt nemmere skulle kunne sluge naboskabet til møllerne. Ingen grund til bekymring om værditab, der langtfra dækkes af værditabserstatning. Ingen der behøver at forlade deres bolig på grund af uudholdelig støj døgnet rundt. Ingen stavnsbinding, på grund af usælgelige boliger.
    Ingen dyr leje eller køb af god landbrugsjord, ingen placering af møller på områder med særlige drikkevandsinteresser, turister vil fortsat besøge og nyde vores enestående natur, bosætning på landet, vil uden tvivl, igen blive attraktivt. Naturens frie dyr behøver ikke flygte til fredeligere områder. Ingen skygger for solen om dagen, ingen blink om natten, der forstyrrer en fantastisk stjernehimmel.
    Hvis Dongs forsøg på at tage ansvar, betyder at ingen længere skal bekymre sig om ovenstående, og ingen længere skal frygte at komme til at leve og bo i vindindustriens fuldskalalaboratorium, ja, så er vi endelig nået i mål !
    Havvindmøller må, med Dongs erkendelse, absolut fremover være billigere end landvindmøller.
    Tænk, hvis møllerne fik lov til at yde det maximale og vi alle fik fred !
    Drømmer jeg, eller er jeg vågen ?
    Poul Nielsen

  247. Karen Rasmussen
    2. januar 2014 at 22:15 Svar

    Dårlig reklame internationalt, det er også hvad vi opnår:
    http://www.epaw.org/multimedia.php?lang=en&article=t24

  248. Henriette Jensen
    2. april 2014 at 13:29 Svar

    Lige opklarende, så ingen usandheder fremgår af ovenstående udsagn:

    Den undersøgelse som du henviser til, viser at 4 % af de adspurgte oplever at deres søvn påvirkes af vindmøllerne og kun 5 % af de adspurgte hører lyd i huset, hvor alle andre hører lyde andre steder på grunden eller slet ikke hører noget.

    Altså kan der ikke drages konklusioner om, at støj fra vindmøller og helbredsmæssige konsekvenser hænger sammen.

    Derudover kan der jo knyttes den overvejelse at de 4 % der oplever, at deres søvn påvirkes, jo ikke har svaret på, om deres søvn ligeledes påvirkes af dyrelyde, susen i vinden, lyde fra traffikerede veje, lyde fra naboer, lyde fra gøende hunde og klagende katte osv. i den dur af ting, som nogle mennesker allerede den dag i dag klager over, at de får deres nattesøvn ødelagt af.
    Men jeg er vis på at disse mennesker ikke fejler noget, og det håber jeg da heller ikke Landsforeningen Naboer til Vindmøller hævder?

    Hos os er vi naboer til havnen, og derfor har en mågekoloni lavet fort i vores karré. Så hele sommeren, når jeg skal have åbne vinduer pga. varmen, så må jeg døjes med mågeskrig fra morgen til aften. Disse kære fugle holder nemlig ikke pauser, de afløser bare hinanden – i modsætning til vindmøllerne, der jo faktisk kun larmer, når vinden tager til i kraft og kommer op på 6-8 meter per sekund.

    God vind derude, og en opfordring herfra til at læse FNs klimarapport, der blev færdig her for et par dage siden. http://ipcc-wg2.gov/AR5/

  249. Christoffer Brus
    7. april 2014 at 11:00 Svar

    Nogen der ved hvor meget energi/strøm der produceres af vindmøllerne i Danmark?
    Hvis nogen ved det vil i så ikke være søde at skrive hurtgt, da vi er i gang med projektuge.
    Mange tak på forhånd.

  250. Peter Prinds
    7. april 2014 at 23:38 Svar

    Jysk Analyse viser at dersom man kommer længere væk fra møllerne , så mindskes søvnforstyrrelserne.

    Afstand procent
    501-750 29%
    751-1000 15%
    1001-1500 7%
    1501-2000 2%

    Så den nævnte undersøgelse er netop beviset på at vindmøllerne er problemet. At søvn problemer giver øget sygdom ved man udmærket fra eget hjerte men også fra internationale undersøgelser med omkring 600.000 undersøgte mennesker.

    Satsning på vindmøller begrundes primært med hensynet til klimaet, og til beskæftigelse og eksport.

    Trods udbygning af vindmølleparker med målet at reducere CO2udledningen er resultatet det stik modsatte.
    Kun lande svarende til 15 % af CO2udledningen er bundet til Kyotoaftalen.
    Vindmøller vil under de givne forudsætninger aldrig kunne bidrage til verdens energiforbrug i afgørende grad.
    Det faktum at man ikke kan lagre strømmen sammenholdt med et tåbeligt CO2kvote system betyder at tilladelsen til udledning af CO2 blot eksporteres til eksempelvis Tyskland, der udnytter disse tilladelser til øget afbrænding af kul.

    Det Internationale Energiagentur, IEA:
    “Verdens kulforbrug vokser så voldsomt, at det er i fuldstændig modstrid med alverdens lederes ambitioner om at begrænse CO2-udledningen. Helt konkret ventes forbruget at stige med 1,2 milliarder ton frem mod 2017. Det svarer til det samlede forbrug for USA og Rusland i dag. Trods mange landes ambitioner om at begrænse afhængigheden af kul, så fortsætter den globale efterspørgsel med at vokse. Frem mod 2017 vil forbruget af kul stige i enhver region på Jorden”.

    Så i stedet for at betragte vindmøllen, som er en meget dyr energiproduktion uden effekt på klimaet, med stor beundring og følelsen af aflad, burde man bruge den innovationskapacitet vi berømmer os for til at holde os på forkant med omverdenen. Kræfterne skal i stedet anvendes på holdningspåvirkning af de lande, der bidrager mest til luftforureningen, samt på udvikling af en energiproduktion der på enhver måde kan konkurrere med kul.

    Når man henviser til denne FN klimarapport, må man forventelig lægge værd på den, og så har man overhovedet ikke tid til at lege med vindmøller, så er man tvungen til helt andre tiltag.

    Det er ærgerligt at man kan sove så dårligt at man ønsker at andre også skal sove dårligt.

    .

  251. Tone Brix-Hansen
    8. april 2014 at 09:11 Svar

    Det er korrekt, at undersøgelsen viser at det 4% af dem som bor helt ud til 2 km væk fra møllerne, som får forstyrret deres nattesøvn. De aller fleste adspurgte naboer, bor mellem 1,5 og 2 km væk fra møllerne, så det er klart, at når man ser helt overordnet på det, så er det få, som bliver generede. Men det relevante her er ikke at se på dem som bor længst væk, men dem som bor tættest på møllerne, og det er dem jeg referer til. Og så er det altså 29% af de naboer der bor “på støjgrænsen” som får forstyrret deres nattesøvn, og 50% af dem, som er generede af møllerne. Dette viser netop, at der er behov for større afstand mellem mennesker og møller, så man når der ud, hvor ikke så mange naboer er generede.

  252. Jan Kjerbye
    9. maj 2014 at 09:04 Svar

    Det er desværre faktuelt at tilskuddet til møller går på den nominelle maksimal effekt og ikke det reelle KW output i drift. En vindmølleopstiller som Hr. Alsgreen der (allerede i 2012 for 2 år siden) påpeger det selvsamme mener jeg ikke kan beskrives med ord som “forunderlig”, “kneb” eller værdiladet?

    Det mener jeg derimod at udtryk som “et fattigt samfund i fremtiden” og “lynching af sorte” netop kan beskrives som.

    Kan vi ikke lade debatten være drevet af fakta og åbenhed istedet for denne opdeling i “for og imod” og holdningsprægede personlige angreb på “den anden lejr”?

    På forhånd tak

    Jan Kjerbye

  253. chrismark
    28. maj 2014 at 18:49 Svar

    Jeg lider selv pga. lavfrekvent støj. Rigtig mange møller omkring (over 50-100).
    Men vedr. mink bør det relativt nemt, hurtigt og billigt laves et eksperiment, der påviser om det er sygdom i bestanden eller de omtalte påvirkninger, der er årsagen. Tag halvdelen af dem der aborter og “smid” dem i rolige omgivelser med samme foder.
    Vh.

  254. Snefrid Reutz-Håkenstad
    29. maj 2014 at 12:53 Svar

    Hei!

    Først hjertelig takk for det store arbeidet dere nedlegger til stor
    nytte for alle oss som kjemper en ensom kamp mot tyranniet. Også i
    Norge.

    Skulle gjerne sett spørsmålene som stilles til Miljøministeren, men
    jeg tror dokumentet ikke lenger er tilgjengelig. Lar det seg
    gjøre å få lagt spørsmålene ut på nytt?

    På forhånd takk.

    Beste hilsen fra La Raskiftet Leve, Osensjøen i Trysil/Hedmark

  255. Marie
    12. juni 2014 at 16:16 Svar

    Jeg er fuld af skam over at være en del af et samfund som udsætter dyr for dette – hvor er dyrenes beskyttelse? hvor er politiet?

  256. Poul Nielsen
    12. juni 2014 at 17:04 Svar

    Hvem eller hvad holder samtlige myndigheder tilbage. Hvorfor griber ingen ind og stopper dette vanvittige dyrplageri omgående? Hvem er myndighederne bange for? Fandens til flok vatnisser! SKAM JER! Tænk at det kan foregå i lille Danmark!

  257. Rita Petersen, Kappelgruppen, Lolland
    14. juni 2014 at 03:08 Svar

    Hvor er det dog rystende og fortvivlende!

    Dyrplageri blåstemplet af Folketinget og bl.a. Sundheds- og Miljøministeriet som gennem mange år pure har nægtet at lytte til eksperter og naboer.

    Vindmølleindustriens og de stærke pengemænds interesser har man vægtet højere end dyrevelfærd, helbred m.m. Naboer og eksperter er blot blevet stemplet som kværulanter eller nogle med en helt særlig hørelse, som man ikke behøver at tage alvorligt.

    I Kappel har vi siden 2006 forsøgt at råbe såvel landspolitikere som lokalpolitikere op, men indtil videre uden større held.

    Støjbekendtgørelsen er gange vist blevet ændret et par gange, men det har alene været spil for galleriet, så vi naboer skulle manipuleres til at tro, at vi var beskyttet mod skadelig støj. Men vi blev ikke beskyttet og er stadig ikke beskyttet!

    Når man graver ned i bekendtgørelsen og hvordan den er blevet til, så er ændringerne blevet mere og mere til ulempe for naboerne og til større og større fordel for vindmølleindustrien. Vindmølleindustrien har fået grønt lys til at bruge Danmark som et fuldskalalaboratorium.

    Vindmølleindustrien og kommunen har altid ret. Hvis de ikke har ret, så kan det i de fleste tilfælde ikke efterprøves af andre myndigheder/instanser – ej hellere af Natur- og Miljøklagenævnet.

    Jeg sætter stor pris på den tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (v), som på åben skærm har erkendt, at han nok har været med til at tage mange forkerte beslutninger om vindmøller. Og hatten af for, at han gennem længere tid har indkaldt siddende miljøministre og sundhedsministre til det ene samråd efter det andet, for at dæmme op for det der er foregået omkring tilblivelsen af diverse bekendtgørelser om støj fra vindmøller m.m.

    Men samrådene ændre ikke i sig selv noget. Møllerne støjer fortsat, naboer kan fortsat ikke sove, føler sig syge og stærkt påvirket af støjen og Kaj Bank Olesens mink skambider hinanden og føder flere og flere misfostre.

    OPSÆTNINGEN AF STORE VINDMØLLER PÅ LAND I DANMARK BØR STOPPES ØJEBLIKKELIGT! DER BØR IKKE GODKENDES FLERE STORE VINDMØLLER, FØR END LOVGIVNINGEN ER ÆNDRET, SÅLEDES AT DEN REELT BESKYTTER DYR OG MENNESKER. ENHVER TVIVL BØR KOMME MENNESKER OG DYR TIL GODE.

    I Kappel har vi gjort hvad vi kunne og ingen politikere kan påstå, at de har været i god tro, da de vedtog vindmølleprojekter i Lolland Kommune. Vi har løbende påvist, at der var voldsomme problemer rundt om i landet og også i udlandet, hvor naboer har fået smadret deres tilværelse og helbred, efterhånden som de store vindmøller skød op.

    Men nej. Også lokalt har vindmøllegiganterne fået skovlen under politikerne med (ikke holdbare) løfter om masseturisme, arbejdspladser, store udviklingsperspektiver og yderligere store investeringer i kommunen.

    I Kappel afventer vi nu, at pengemændene bag Vindtestcenter Kappel A/S og bl.a. European Energy A/S, har ”terroriseret” de sidste ejere af ejendomme i Ravnegravene til ”frivilligt salg”. Med alle midler fordrives ejerne fra deres ejendommen, så der ikke længere står noget i vejen for de griske investorers anmelde af de ”såkaldte forsøgsvindmøller”. Hvorefter vil millionerne fra statskassen strømme til deres lommer.

    Og når møllerne så står der, hvad sker der så med mit og dit helbred?

    Vil grisebesætningen på f.eks. Frisevænge reagere ligesom Kaj Bank Olesens mink og ændre totalt adfærd, føde mange flere døde grise, blive misdannede eller æde og bide hinanden.
    Er grise mon så meget forskellige fra mink, at de ikke vil reagere? Det kan vi kun håbe på, for ingen beskytter dem, ligesom ingen beskytter os naboer.

    Landmændene der har indgået aftaler om at lægge jord til møllerne, de scorer jo de mange mange millioner. De behøver ikke længere at bekymre sig om at deres landbrug og evt. dyrehold. De vil helt sikkert ikke stå frem og fortælle om mistrivsel og dyrplageri.

    Hvis stalden viser sig at skulle nedlægges pga. mistrivsel blandt besætningen, så er det nok småpenge for landmanden i forhold til indtægten for møllegrunden. Ja, og den indtægt skal landmanden jo ikke røre en finger for …

    Også ejerne af Knuthenborg Park har fået øje på kæmpevindmøller, som en ekstrem givtig indtægtskilde. Nok derfor har de pure afvist, at parkens dyr risikerer at blive negativt påvirket af vindmøllestøjen.

    For Knuthenborg bliver det nok noget vanskeligere at skjule hvis dyrene ændrer adfærd.
    Vi må gå ud fra, at der verden over vil være fokus på parken og dyrevelfærden der.
    Men jeg forstår stadig ikke, at parkens ejere tør løbe risikoen. Ganske vist vil de kunne kontrollere deres egen vindmølle, men vil de også kunne kontrollere de vindmøller som København ejer?

    Kaj Bank Olesen kan ikke styre de vindmøller, som er blevet etableret tæt på hans minkfarm. Og selv om han i januar 2014, var til foretræde for miljøudvalget, fremlagde dyrlægeerklæringer m.m., så har de på Christiansborg intet gjort for at beskytte hans mink.

  258. who called
    18. juni 2014 at 04:27 Svar

    Good respond in return of this difficulty with firm arguments and
    telling everything about that.

  259. Katarina Dea Zetko
    19. juni 2014 at 01:21 Svar

    GREETINGS FROM SLOVENIA,

    we are fighting a very, very difficult fight against wind factories in our unique Karst region, Slovenia. They plan to set up more than 40 turbines only 800 metres away from peoples homes. Unfortunately, we are on the edge of the Karst region and do not belong to the UNESCO PROTECTION.

    But so far, there is only one wind turbine operating, yet it has already caused so many diseases to the nearby citizens – WIND TURBINE SYNDROM. Not far away there is another one which is not operating. Our legislation is out-of-date and the government won´t listen to us. If somebody has any information of scientists that specialize on low-frequency sound and infrasound and their effects on human beings in official institutins (Government ect…, who are against wind factories officially as official representatives of their land, we would deeply appreciate, if you could send us their names or e-mails. So far I´ve heard of one woman DEPUTY HEALTH COMMISIONER from Ireland that is strictly against it.

    At the end I apologize for not writing in your wonderful language, it find it impossible to write in it, although I must confess that I can undersatand a little bit of it due to my knowledge of German.

    And now the English translation of what our Slovenian representative for energy policy said about Germany (in our land referrence is always made to Germany and Scandinavian countries – oh yeah we want to be like Germany:

    “We examined in particular if the distance of 800 metres from homes constitutes a safe distance. We found out that this distance is an average distance in Germany, where there are more than 35,000 wind turbines. In all those years there have been no side-effects or damage done to any person in Germany due to wind turbines, i. e. not a single person in Germany has experienced any damage.
    We were warned by our experts that at the beginning there was also resistance to wind turbines in Germany which was due to the fear of infrasound noise. Precisely because of these resistance and contradiction a plenty of studies were carried out approximately 20 years ago, which showed the there is no need for fear of any kind and that wind turbine do not endanger the population. This topic was closed so that lately there have been no more studies on this subject. One of the latest studies was made in Denmark (2005). And the results of this studies clearly demonstrate and conclude that the topic »infrasound of wind turbines« has no place in science and no scientific meaning. The following link is to the above mentioned study:
    http://amherstislandwindinfo.com/aiw-docs/jakobsen-low-freq-noise-orig.pdf)
    The local population frequently falls a victim to different interests, which due to their secret goals spread false information about wind energy, just to obtain the opposition and resistance of the local population. There is one well-known example from India, where a nuclear power lobby under the disguise of »independent experts » was strongly against the building of wind turbines in the vicinity of the Indian coast. They succeeded in convincing the local population to be strictly against wind turbines. And a couple of years later nuclear power plants are being built in the same area. There is one person in Slovenia who participates in all public discussions and debates on energetics, where he speaks in favour of building new nuclear power plants in Slovenia, at the same time he strictly rejects wind energy power plants. We were disappointed by the fact that the Local Iniciative against wind turbines was unable to see him for what he was and is and accepted him into this Iniciative as an independent expert.
    I wish you all the best in the hope that our message has set your mind at rest, at least a little and that your fears of supposed dangers have become smaller,
    Dejan Savić,
    Representative for energy policy of Greenpeace, Slovenia

    Best wishes to all of you, to all the victims of wind factories,

    Katarina Dea Zetko,

    http://www.senozeska-brda.si/

    Our countryside:

    http://www.postojnska-jama.eu/de/sehenswert/
    http://www.park-skocjanske-jame.si/ger/
    http://www.michael-mueller-verlag.de/xtras/pdf/slowenien_leseprobe_1.pdf
    http://www.lipica.org/de/was-tun/der-karst-und-die-umgebung
    http://www.boehmen-reisen.de/reisen/Studienreisen/Slowenien-Triest-Svevo.php
    http://www.carsokras.eu/natura.ck?lang=de&idCat=73&idSck=20
    http://www.tomakarp.com/index.php/berichte/25-wundersee-in-slowenien-cerknisko-jezero

  260. Henriette
    4. juli 2014 at 11:17 Svar

    Kære Greta,

    Nu ser jeg ikke mig selv som purung, og modsat DDRs Jungpionerere har jeg og de andre i frivilliggruppen ikke et nationaldiktatur i ryggen. Vi er faktisk bare unge og gamle (ja, vi er nu en ret broget flok – de frivillige i vores grupper spænder fra 25 til nogen og 70 år) som har et lidt bredere miljøperspektiv end det vi oplever her i gruppen.

    Det er tydeligt ud fra jeres skriverier at der er mange følelser på spil, og det kan fakta fra industrien ikke hamle op med. Men nu kommer vi sådan set ikke fra industrien/branchen. Vi er bare ganske almindelige ildsjæle, som brænder for en bæredygtig verden, hvor fremtiden er sikret. VedvarendeEnergi er en miljøorganisation, som både nationalt og internationalt arbejder for at begrænse klimaforandringerne netop af denne årsag. Og man kan jo sige, at jeg skal leve her på jorden lidt længere end dig Greta, og derfor har jeg altså interesse i at sikre, at den er så dejlig som nu – også om 50 år. Og jeg har ikke tænkt mig at give op, det kan du vel nok forstå.

    Jeg håber du får lyst til at kontakte mig, så vi kan tage en snak om Vindmølleberedskabets egentlige formål, og invitér mig endelig, næste gang I er i nærheden af Aarhus. Jeg har jo hørt at Landsforeningen mod kæmpevindmøller er en form for rejsehold, der rejser rundt i hele landet og med deres subjektive synspunkter prøver at overtale folk i de pågældende lokalsamfund – så hvis du er med der, så tænker jeg at I nok også kommer denne vej, og så kunne jeg måske passes ind. 🙂

    Glæder mig til at høre fra dig. (Du kan se min mail ovenfor)

    Venlige hilsner
    Henriette

  261. Poul Nielsen
    7. juli 2014 at 17:09 Svar

    Da det jo drejer sig om 56 Vestas møller, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at de er opstillet efter den danske vindmølleindustris regelsæt, som den uvidende danske regering har nikket ja til,og selvfølgelig kalder verdens skrappeste.

    Det er netop den indbildte viden, vores regering, gnider sig i deres små hænder over, og ynder at kalde det store danske energi “eksporteventyr”.

    Men udfaldet af dommen i USA, må være et vink med en vognstang til den danske regering og vindmøllebranche om, at der er en meget stor pris, der skal betales for at ignorere den klare akustiske videnskab.

    I Danmark har vi en af verdens førende akustikere, Henrik Møller, der også har forudsagt denne sociale katastrofe, men han var for klog for regeringen og den magtfulde vindindustri, de fattede ikke hans budskab, så han blev skaffet af vejen, med en fyring.

    Enten sover den danske regering en meget dyb søvn, eller også er den bedøvende ligeglad.

  262. Poul Nielsen
    6. august 2014 at 06:44 Svar

    I Danmark havde vi meget strenge regler der beskyttede livets vigtigste ressource, grundvandsressourcen, men så opfandt man monstermøllerne, og de fik naturligvis særstatus!

    Naturstyrelsen i Danmark vurderer: Vindmøller er aktuelt kategoriseret som mindre grundvandstruende anlæg.

    Det mener jeg er stærkt kritisabelt og virker direkte uansvarligt at give vindmøller denne særstatus, når alt tilsyneladende i uhyggelig grad kan gå galt.

    Avisen The Times havde den 17. september 2013, en artikel om Skotland, hvor der er kommet massive problemer med forurening af drikkevandsboringer og vandløb.

    Det er de store anlægsarbejder med udgravning, støbning af fundamenter, vejanlæg mv. til kæmpevindmøller, der har forårsaget denne enorme forurening.

    Borgerne troede de havde fået en fødevareforgiftning eller en virusinfektion, der medførte kraftig opkastning og diarre’, men det viste sig, at det var deres drikkevand der var kraftigt forurenet pga. anlægsarbejderne i forbindelse med opførelsen af møllerne, og nøjagtig det samme vil naturligvis også kunne ske i Danmark.

    Staten har foreløbig, snart brugt to årtier, og adskillige milliarder afgiftskroner, for at kortlægge livets vigtigste ressource, grundvandsressourcen.

    Staten startede samtidig en registrering og bortskaffelse af gamle affaldsdepoter.

    Amter og kommuner blev pålagt at udarbejde indsatsplaner for at beskytte og bevare landets grundvandsressourcer, og det medførte endog meget skrappe krav.

    For eksempel:

    Jordbrugsparceller (ca. 1 ha pr. bolig) er at sidestille med byudviklingsområder og må derfor af hensyn til grundvandsbeskyttelsen som hovedregel ikke udlægges i områder med særlige drikkevandsinteresser.

    “I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) må der ikke tillades placeret anlæg, erhverv, aktiviteter eller arealanvendelse, der kan true grundvandet.

    Arealanvendelse, der sikre godt grundvand, skal fremmes.

    Kun arealanvendelse som med sikkerhed ikke kan true grundvandet, f.eks. grønne områder, skov og lignende kan tillades.”

    Trods Statens, tidligere Amter og Kommuners helt klare ønske om at beskytte livets vigtigste ressource, grundvandsressourcen, med ovenstående regler, prøver Naturstyrelsen med deres udkast, nu at ødelægge dette enormt tidskrævende og livsvigtige arbejde, med nogle totalt tåbelige argumenter som: “Såfremt der ikke er alternative beliggenheder og såfremt der kan redegøres for, at der ikke er mulighed for eksempelvis at opfylde et politisk fastsat klimamål.”

    Naturstyrelsens vanvittige og helt uforståelige forsøg på overgreb mod livets vigtigste ressource, er meget alvorligt, og uanset om man er for eller imod vindmøller på land, bør alle kraftigt protestere mod kæmpevindmøllers placering i disse særdeles værdifulde og livsvigtige områder.

  263. Michael Elofson
    9. august 2014 at 14:42 Svar

    DR er et kæmpeproblem. De misbruger sin public service rolle ved at bedrive en rent aktivistisk vindmølle propaganda. De promoverer helt åbent vindenergi og pumper positive ”nyheder” ud, men formidler aldrig en negativ rapport eller nyhed om vindenergi. Vindmøller er en økonomisk og miljømæssig katastrofe som diskuteres og kritiseres andre steder i verden. Og Vestas har udnyttet dette og tjener enorme summer på almindelige skattebetalende medborgere.

    Som nogen sagde:
    “These hundreds of billions are being paid by ordinary families and small and medium-sized businesses in what is undoubtedly one of the biggest wealth transfers from poor to rich in modern European history.”

    At Rasmus Helveg Petersen ikke er til at ræsonnere med er ikke nogen overraskelse. Rasmus Helveg Petersen er dybt religiøs og Klima er hans religion og Vindmøllen den religiøse symbol. Der er intet der kan få ham til at skifte mening. Han er helt irrationel.

  264. Marie
    22. august 2014 at 17:36 Svar

    Man må virkelig tage hatten af for Knud Nielsen som tager afstand for en sådan syg kultur i sin kommune!

    Jeg tænker om de laver samme jokes og historier om de mennesker som rammes og som klager over vindmøllestøj. Bliver de blot latterliggjort fordi de må sove i deres bryggers for at få ro, fordi de hænger tæpper op for vinduerne for at skåne sine børn for vindmøllernes lys klip. Er deres problemer med vindmøllestøj selvforskyldt fordi de må sove med fuld drøn på tv og anden larm til at overdøve vindmøllerne? Kan man risikere at man bliver beskyldt for at have lus og derfor ikke kan klage over vindmøllerstøj eller hvor langt er vi ude her?? Det er jo ikke facts som mangler i sagen, så det er aparte og sådan jul i kommunen agtigt at Hernings politikere og forvaltning går rundt og styrker hinanden i at der findes en helt anden virkelighed. En virkelighed som passer meget bedre til den beslutning de traf…

    Hvor udbredt er dette adfærdsproblem i de danske kommuner?

  265. Poul Nielsen
    31. august 2014 at 08:03 Svar

    Ingen har vel i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig den vanvittige grad af magtarrogance, ”den herskende klasse” i dagens Danmark står for.

    Politikere og projektmagere ødsler uden ansvar igen og igen andres penge bort.

    Eksemplerne er i antal uendelige. Borgerne er magtesløse.

    Der rejses og regeres og snakkes i en uendelighed – og disse akademiske “genier” kan ikke regne, har ingen moral og handler uden ansvar. De er højt gagerede og flyver i et luftlag, som de har fløjet i, siden de fik ”café-penge” i gymnasiet og sidenhen ligegyldige, overflødige, middelmådige ikke erhvervsorienterede uddannelser, SU og overenskomstmæssig gage og pension pr. automatik.

    Projektmagerne tror, at penge er noget, der bare kommer, for det har de jo altid gjort. Deres huller lukkes behændigt af politikerne, der har samme moral og opdragelse. De ender alle med at få Ridderkorset.

    Det hele sker, medens vi alle skal spare, og der råbes efter flere frivillige, trods verdens højeste skattetryk. Den herskende klasse og projektmagerne er ikke til at stoppe – de har det simpelthen alt for morsomt.

    Det kan ikke kun være uvidenhed og ligegyldighed, der for disse ansvarsløse ministre til at gøre og sige som de gør, men en stor portion af nutidens arrogance og dumhed, hvor ingen skal komme og fortælle eller lære os noget. FOR VI ALENE VIDE!

  266. Margareta Dahlström
    29. september 2014 at 20:19 Svar

    Jeg følger lidt med i hvad der sker i Finland, især i svenskfinland, altså kyster & skærgård, samt Österbotten. Jeg var helt bange for hvordan det ville gå denne smukke egn. Men det ser ud til at kæmpevindmøllerne møder stigende modstand. (Igen et eksempel på at Finland i mange tilfælde er bagud, men netop derfor undgår at lave nogle af de værste fejl). Jeg hæfter mig ved, at de statslige instanser virker mere neutrale end i DK. Og at klager derfor har mere fair chance. Man måler rent faktisk støjniveauet, og i Ingå skal Saba Wind rive møller ned, fordi de larmer for meget! Møllerne er 10 år gamle, og altså mindre end vore dages, men alligevel. Det ser ud til at kommunerne indtil videre har nogenlunde frie hænder mht afstand til naboer, men mange retter sig efter det finske sundhedsministeriums anbefaling – og hold fast nu- : 2 km eller minimum 10 x navhøjde til nærmeste nabo! – Det forekommer mig generelt, at man i Finland tænker sig bedre om, og at man trods alt er mere optaget af det fælles bedste. Jeg opfatter ordsproget “Den kloge narrer den mindre kloge” som typisk dansk. Siger en finlandssvensker, som holder meget af Danmark og danskerne, men er meget ked af de svært deplorable tilstande bl.a. når det kommer til vindmøller.

  267. Margareta Dahlström
    1. oktober 2014 at 08:20 Svar

    Uudsigeligt trist og uretfærdigt. Flot at I orker kæmpe videre, der skal åbenbart ofre til i denne kamp, som i mine øjne er med til at definere Danmark som retssamfund.

  268. Rita Petersen
    1. oktober 2014 at 09:45 Svar

    Efter at have hørt Kirsten Brosbøls udtale sig den 1/10-14 til P4Sjælland, så må jeg endnu engang konstatere, at hun og flere af hendes forgængere ikke vil forstå problemet og også nægter at gøre noget ved det.

    Det er ikke bare et spørgsmål om at få udført støjmåling indendørs med en anden målemetode, hos netop naboerne til disse vindmøller.

    Målingen vil evt. dokumentere, at der indendørs hos naboerne er mere støj end 20 dB, og så er det afsløret. Men som lovgivningen er skruet sammen i dag – med en helt uacceptabelt indflydelse fra vindmølleindustrien – så kan man intet stille op hvis målingerne viser støj over grænseværdierne.
    Der er ingen lovhjemmel til at få gjort noget ved det, heller ikke efter gældende støjbekendtgørelse og det er det der også er problemet.

    Vindmølleejer-/opstiller er fredet uanset hvad målingen måtte vise, og det er derfor at loven skal ændres så støj fremover skal måles hos naboerne og ikke blot beregnes over til naboerne, med nogle forudsætninger som ikke holder i virkeligheden.

    Hvis der i lovgivningen kom krav om støjmålinger hos naboer, så vil opstiller fremover planlægge projekter efter forsigtighedsprincippet og planlægge med, at møllerne skal kunne lyddæmpes, hvis målinger vister overskridelser.
    Desuden skal en revideret lov indeholde grænseværdier, som er gældende uanset vindhastighed. I dag gælder der kun grænseværdier (beregnede) ved 6 og 8 m/s. Ved alle andre vindhastigheder er der ingen lovgivning overhovedet der beskytter naboer mod støj uanset om den er skadelig eller ej.
    Lad os nu få lavet loven om så den beskytter naboerne!

  269. Snefrid Reutz-Håkenstad
    5. oktober 2014 at 01:54 Svar

    Vår dypeste medfølelse. Vanskelig å finne ord. En ufattelig tragedie.

  270. Margareta Dahlström
    13. november 2014 at 18:53 Svar

    Har lige skimmet den canadiske igennem. Der fremgår ikke hvor store møllerne er. Og kun personer over 18 år har været inddraget, dvs ikke nogen børn. Og så er der den med “annoyance”, hvor der som anført er fundet objektivt målt og statistisk signifikant korrelation mellem “annoyance” og kortisol i håret, og systolisk og diastolisk blodtryk.
    Herfra synes rapporten lidt selvmodsigende: På den ene side siger den, at “annoyance” var statistisk set hyppigere for dem der bor i huse med 35dBA (er det gennemsnit eller hvad?) For på længere ned på samme side at konkludere, at “annoyance” ikke er fundet relateret til støjniveau eller afstand fra møller, og at det ofte også blev konstateret ved trafikstøj.

  271. Karen Rasmussen
    31. januar 2015 at 09:51 Svar

    Mon de har set det her?
    http://en.friends-against-wind.org/health/what-wind-turbines-are-doing-to-people-s-health

  272. Rita Petersen
    2. februar 2015 at 22:54 Svar

    Folketingets Miljøudvalg har den 20.1. 2015 bedt ministeren kommentere artiklen ”Canadisk studie er ingen frifindelse af vindmøller”, af Peter Skeel Hjorth, bragt på stilhed.eu (http://stilhed.eu/
    2014/11/10/canadisk-studie-er-ingen-frifindelse-af-vindmoeller/)?

    Læs svaret her: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/238/svar/1215091/1492137.pdf

    Af besvarelsen fremgår det også at Sundhedsstyrelsen i Danmark oplyser følgende om undersøgelsen: ”Ud fra det foreliggende notat på Health Canadas hjemmeside kan Sundhedsstyrelsen ikke foretage en faglig vurdering. De anførte resultater kan først betragtes som endelige, når de er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og efter forudgående peer-reviewproces.
    Det er en interessant undersøgelse, som kombinerer spørgeskemaundersøgelser med objektive undersøgelser i form af kortisol i hår, måling af hjerterytme og blodtryk samt søvnmønster. Såfremt konklusionerne holder, vil undersøgelsen være et supplement til Kræftens Bekæmpelses registerundersøgelse af vindmøllestøj og helbredseffekter.”

  273. Annelise Skovgaard
    27. februar 2015 at 12:51 Svar

    Jeg bor. Frederikshåb få km. fra Vandel flyveplads, hvor Bregentved gods påtænker at opstille 14 kæmpevindmøller, 150 m. Jeg har været til møder hvor vi alle er meget imod opstillingen.
    Det er et underligt sted at placere disse møller, da der er meget lidt vind i området!!!
    Det er tæt på fredskov, Randbøl hede og Syvårs søerne.
    For år tilbage skulle jeg bygge en udestue på ca. 15 kvadratm., da skulle 6-7 instanser spørges, jeg
    husker ikke alle, men fredet skov, miljø, lodsejere osv. Mon alle disse også er blevet spurgt når det
    nu er Bregentved gods der vil bygge disse kæmpevindmøller? Men måske gælder der andre regler for dem
    med mange penge??
    Det er fint med grøn energi, vi sparer penge! Men hvis rigtig mange mennesker bliver syge på langt sigt,
    hvad hjælper det så?
    Det burde være et krav at det blev undersøgt til bunds før opførelsen!
    Det kan måske koste en del mere end der spares.

    Annelise Skovgaard
    Bøgvadvej 86 7183 Randbøl

  274. Kristian Terp
    4. marts 2015 at 20:30 Svar

    DOWN WIND – dokumentarfilm fra Ontario i Canada

    Det er til at tude over.
    Vindindustrien kan henvise til alle de undersøgelser de vil, omkring problemfri naboskab med vindmøller.
    De utallige mange nabo beretninger modbeviser det så grundigt.
    Det er forfærdelig og trist.

  275. Oluf Johnsson
    22. marts 2015 at 15:45 Svar

    Min kusine i Ontario, Canada (stammer fra Graasten) fortalte mig telefoniskm igår, at vindmøllemodstanderne i Ontario tabte retssagen, såvidt vides ved første instans. Hun og hendes mand har sommerhus ud til Lake Huron, hvor klinten ovenover er plastret til med en skov af store Vestas-vindmøller. Jeg har været der flere gange. Området er det ene af de to, der indgik i den canadiske undersøgelse. Her bor næsten ingen mennesker om vinteren, men mange sommerhusfolk i sommerhalvåret. Lake Huron er på størrelse med Danmark, så disse vindmøller kan næsten sammenlignes med havvindmøller på grund af deres placering. Nærmeste lidt større by er Goderich.

    Lidt nedslående besked. Men vi må nok regne med, at den vil blive udnyttet til bristepunktet eller mere af vindmøllemafiaen!
    Medlem af
    Fællesgruppen mod kæmpevindmøller i Tønder kommune

    • Erica Heyckendorff
      31. maj 2015 at 21:21 Svar

      Hvad har hendes kommentar været til den canadiske undersøgelse?
      Mvh Erica

  276. Peder Tørnqvist
    10. april 2015 at 11:54 Svar

    Der er absolut ingen grund til at glæde sig. Danmarks ældste by bliver nemlig omringet af gigantmøller! Kommunen har i ly af natten, nemlig besluttet at de 3 “bedste” områder alle ligger lige rundt om Ribe. Man prøver at trække tiden, og håber at borgerne glemmer det igen, ved at sige at kommunen naturligvis venter på den famøse sundheds undersøgelse som foreligger i 2017. Så det var desværre alt for tidligt at borgene i Fæsted begyndte at glæde sig.

  277. Oluf Johnsson
    10. april 2015 at 22:35 Svar

    Lavfrakvent støj fra kæmpevindmøller:
    Ganske interessant!!!

    Se dette link fra tyske RTL:
    http://www.rtlnord.de/nachrichten/krank-durch-infraschall.html
    Kender nogen den danske lydtekniker Bjørn Petersen?

  278. Peder Tørnqvist
    13. juni 2015 at 22:06 Svar

    JEG SAVNER HJÆLP OG OPBAKNING !!!!!

    Jeg har som aktiv modstander i årevis kæmpet mod opstillingen af landbaserede vindmøller. Jeg stiller op til folketinget denne gang, en af mine mærkesager er netop mostanden mod vindmøller på landjorden. MEN jeg oplever desværre at der absolut ikke er nogen opbakning bag mig, INGEN, absolut ingen vindmølle modstandere har på noget tidspunkt støttet mig i kampen !

    Så når man gang på gang hører at borgerne efterlyser at vi som politikere skal hjælpe, så klinger det efterhånden lidt hult. Jeg kan ikke kæmpe alene, og såfremt jeg ingen opbakning får når jeg tager kampen op, hvordan skulle vi så nogensinde kunne vinde ?

  279. Greta Gallandy-Jakobsen
    4. august 2015 at 12:47 Svar

    Australiens energipolitik ændrer sig drastisk i disse dage. Se stopthesethings.com og friends-against-wind.org.

  280. Susanne Bramstrup
    5. august 2015 at 21:14 Svar

    På generalforsamlingen i foråret sagde Hans Christian Schmidt at venstre havde ændringer til vindmølle bekendtgørelse med bla. Afstand fra møller til naboer som skal være længere end 4 gange møllens højde. Hvordan går det med det adspurgte.

  281. Bent Grgersen
    16. oktober 2015 at 18:13 Svar

    Hvor har Tone Brix-Hansen sin påstand om at 8% af det danske elforbrug blev dækket af el fra vindmøller o.a.ve-energikilder i første halvdel af 2014?

    Jeg har på linket:

    http://energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/Om%20os/Halv%C3%A5rsrapport%202014%20-%20Godkendt%20p%C3%A5%20BM%20den%2027%20%20aug%20%202014.pdf

    fundet 41,2% fra vind alene.

  282. Gitte Nielsen
    2. december 2015 at 11:10 Svar

    EU’s hovedkvarter flyttes mellem Strassburg og Bruxelles 1 gang om måneden, det udleder 19.000 Ton CO2 om året.

    Hvor megen CO2 er der blevet udledt ved at transportere en masse mennesker til COP21 i Frankrig ?
    De er fløjet i privatfly og bliver nu kørt fra lufthavnen i store benzinslugere med et følge af sikkerhedsvagter i lige så stor benzinslugere. Der er fløjet alverdens specialiteter ind til middagsbordet.

    Hvis nogen ville prøve at gøre dette regnestykke op, er der sikkert blevet brugt lige så meget CO2, som der skal spares ifølge den aftale, som landene måske indgår.

  283. Jytte Margit Arp
    7. december 2015 at 01:21 Svar

    HELBREDSUNDERSØGELSEN
    Hvad er den undersøgelse værd, når Kræftens Bekæmpelse modtager tilskud fra European Energy. Siemens og leverandører til vindmølleindustrien???

    DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
    DN påstår, de beskytter Naturen, men samtidig investerer de i tæt samarbejde med energiselskabet SEAS/NVE i en havvindmølle i St. Røttinge. Denne mølle står i en økologisk forbindelse, midt i en fugletrækrute mellem 2 NATURA 2000 områder, Baltic Flyway, 2 km fra ynglende havørne og NATURA 2000 (Præstø Fjord), hvor den sjældne Bredørede
    Flagermus er registreret.

    NÆSTVED KOMMUNE
    2 af de 3 havvindmøller var solgt, før lokalplanen blev vedtaget. Lokalplanen blev efterfølgende vedtaget ved hjælp af trusler om personlig erstatning på 2 mio, hvis byrådet sagde nej. Møllerne blev opført af European Energy
    inden sagen var afgjort i Natur- og Miljøklagenævnet.

  284. Bo Brebøl
    31. januar 2016 at 19:56 Svar

    Lav nyt måleudstyr!
    I en offentlig kommentar på min FBside har jeg bedt professor emeritus Henrik Møller oplyse, hvad det vil koste, og hvor lang tid det vil tage at konstruere et tilsvarende apparat. Det burde være overkommeligt.

    I øvrigt er denne og lignende episoder med til at underminere tilliden til den såkaldte frie forskning på de danske universiteter.

  285. Kirstine Rosenberg
    3. februar 2016 at 21:44 Svar

    Link til en hjemmeside om bla lavfrekvent støj og felter, og de forskellige konsekvenser det har:
    https://feltmester.wordpress.com/

  286. Flemming Hvidt
    5. februar 2016 at 12:28 Svar

    Nu er der en livlig debat mht kæmpe kystnære havvindmølleparker kun 4km til kysten. Hvilken holdning har fnk til det. Møllerne der nu planlægges er 150-220 meter høje, snart 250 mtr. Parker under planlækning har antal på 20-80 møller. 80 kystnæremøller er et voldsomt overgreb. Disse møller ses let på 40-50 km afstand opstillet på havet. Møllerne vil i høj grad virke generende også set fra land. Røde lanterner på toppen og hvide kraftige blink på tårnet døgnet rundt.
    Kan fnk tage kontakt til de mange protestforeninger der nu opstår omkring de kystnæremøller. Nyt navn:
    Landsforeningen naboer til kæmpevindmøller på land og kystnære. Land- og kystnære møller har meget til fælles. Med venlig hilsen Flemming Hvidt.

  287. Troels F.
    5. februar 2016 at 14:56 Svar

    Denne artikel er meget relevant. Ærgerligt med de få visninger den har fået.
    Jeg har oplevet netop det samme i det vindmølleprojekt kaldet Rendbæk Øst ved vildmosen i Nordjylland, som blev sparket i gang af kommunen sidste år i januar. Dette projekt er åbenbart stadig undervejs selvom vi som omkringliggende borgere ingenting hører.
    Danmarks Naturfredningsforening kom også med kommentarer til projektet, men de er ikke spor kritiske og nærmest blot med til at sige god for hele projektet med få ønsker til ændringer heri. Der er risiko for at der kommer 16 kæmpemøller i 150 meters højde lige op af store Vildmose samt det fredede område kaldet Sandels bjerge – et udkigspunkt som bliver totalt spoleret.

    Tak for gode input

    Mvh Troels F

  288. Flemming Hvidt
    11. februar 2016 at 08:35 Svar

    Vær venlig at slette “foredragsrækken ved Peter Skeel Hjorth, Besat af vind” Mvh Flemming

  289. Poul Bjarne Andersen
    25. februar 2016 at 07:46 Svar

    Vi er en borgergruppe under navnet “Norddjursborgere – viden om kæmpevindmøller” der arbejder for at undgå kæmpevindmøller der hvor borgerne allerede bor. Vi samler vor information på hjemmesiden http://www.kæmpevindmøller.dk.
    Alle der arbejder mod opstilling af kæmpevindmøller der hvor borgerne bor, er velkommen til at bruge den information vi har indsamlet.
    mvh
    Poul Bjarne Andersen

  290. Marie Hjort
    9. april 2016 at 10:25 Svar

    Alle er lige for loven og alle brancher i Danmark får betalt deres eksportudgifter – sandt eller falsk?

  291. Anna Lise Vang
    13. maj 2016 at 08:31 Svar

    Åh nej. Hvorfor skal vi udsætte havets dyr for den tortur, vi ikke selv vil udsættes for? Jeg tænker efterhånden mere og mere på, om ikke det er vindmølleparkerne i havet, der får hvalerne ud af kurs. Der sker jo flere ting med dyrene i havet, som ikke er helt almindeligt. De navigerer jo ved hjælp af lyde. Det er frygteligt, hvis havet skal plante til med vindmøller. Især, når vi ved, hvad de gør ved os på landjorden. Det er nærmest uansvarligt.
    Nej, jeg forstår ikke, at regeringen ikke investerer mere i solenergi og lign. Det er for mig vejen frem.

  292. Flemming Hvidt
    29. maj 2016 at 11:12 Svar

    Læs min hjemmeside og få et indtryk af mine holdninger til kystnære havmølleparker. Vindmøller med, i nær fremtid på 250 meters højde, skal ikke stå på land eller tæt på vore kyster. Store uvurderlige kulturværdier går tabt. Energiforliget fra 2012 tog ikke stilling til eller hensyn til de menneskelige omkostninger eller dyrevældfærd. Klare prognoser for den fremtidige udvikling af alternativer til vindenergi blev ikke udarbejdet. Et klart eksempel er det katastrofale tilsagn om støtte til solenergi.
    Med eller uden støtte til solenergi vil det vise sig at solenergi vil blive rentabelt når der i nær fremtid kommer husstandsbatterier på markedet, kombineret med varmepumper. Vi vil derefter se, at vindmøller på land, og kystnære havmølleparker vil gå konkurs. Hvem skal rydde op efter en konkurs, er det dig? Med venlig hilsen Flemming Hvidt

  293. Jesper Strøm
    7. juni 2016 at 08:22 Svar

    Må børn blive taber i de voksnes jagt på guld?
    Vi er en næsten hel normal familie på 4 bosiddende i den norlige del af varde kommune mor arbejder ved vej og park, far er selvstændig smed Mia er 6 år og går sfo gry er 3 år Ci bruger og går i børnehave. Alt er fryd og gammel her på det nedlagte landsted hvor fuglene kvidder og bladene risler i vinden. Men der er ugler i mosen en person ved navne Peter stupkær ejer af et firma der heder Best Energy har besluttet at vi skal være offer for hanes næste millionforretning. Han vild sætte en nogen kæmpe vindmøller op i nabolaget (da vi bor 50m fra kommune skel til Rinkøbing / Skjern kommune har vi i den første tid kun fået info fra vores gode naboer for møllerne skal stilles op i kommune skelet) vi er bestemt ikke begejstret for at få 150 m høje larmende møller plantet midt i nabolaget. og for os her på nr. 10 kan det blive en ren katastrofe. Med udsigt til at miste en stor del af vores husvadi vild vi blive stavnsbundet til stedet. Og hvad så med Gry der har CI (kunstig hørelse) det er almenlig kendt at støj kan være et stort problem for børen med høretab det trætter dem og i værste tilfælde vild det påvirke deres udvikling i negativ retning.
    Der skal lige bemærkes at hvis man kikker på et vind kort over Hejmdal/ Påbøl plantage er det et usædvanlig dårligt område at sætte vindmøller op i så det drejer sig jo ikke om effektiv grøn energi. Men der i mod om at en person har de rigtige kontakter og indblik i hvordan man hiver støtte millioner ud af staten.
    Men der det rimelig at stavnsbinde mennesker på denne måde og i dette til fælde hvor der kan være støre konsekvens en bare irriterende lyd og blink fra vingerne.
    Hvad syndes I???????
    Når ja hvis vi mister en stor del af vores husvadi er det nok også slut med en kassekredit i fares firma så må det jo lukke og slukke med det er en biting i forhold til det med Gry.

  294. Ole Kristensen
    22. juni 2016 at 12:00 Svar

    Hvor har du fundet det her citat? : Alle er lige for loven
    Jeg mener ikke, det står i nogen lovtekst.

  295. otto kjær
    19. juli 2016 at 17:56 Svar

    vedr. 25o klim vindmøllepark – møllerne er opstillet i 2015
    hvad betyder grupperne?

  296. Søren Frydendahl Krab
    29. juli 2016 at 09:03 Svar

    Ja, og desværre er det sådan, at vindhastigheden varierer sekund for sekund, så det med 6 og 8 meter pr. sekund, har ikke noget på sig. Og så det næste..I hvilken højde drejer det sig om..Menneskehøjde, Hushøjde, 50 – 100 – 150 meters højde…Den regel er lige med nul værd. Støjmålingen skal være i alle vindhastigheder.

  297. Søren Frydendahl Krab
    29. juli 2016 at 10:20 Svar

    Men den forfærdelige lavfrekventstøj, kan man ikke isolere sig fra. Og den fremkommer, når vindhastigheden er endnu lavere, hvor faktisk kører omkring tomgangs hastigheden. Dette er nok den forfærdeligste af støjtyperne, at skulle leve med….At den så er farlig er en anden alvorlig ting. Denne støjtype fremkommer som oftest, aften og nattimerne, hvor behovet for ro er størst.

  298. Poul Bjarne Andersen
    30. juli 2016 at 06:21 Svar

    I Danmark forventer vi ikke at skulle agere i et politisk og juridisk miljø som vi almindeligvis forbinder med et land som Nordkorea.
    Ingen tror, at de overgreb vi ser mod borgerne, når det gælder opstilling af vindmøller kan ske i et civiliceret og oplyst samfund.
    Men det sker lige for øjnene af os og kun få lokalpolitikere har mod til at gå imod den uærlige Vindmøllebekendtgørelse.
    Der er dog en pris for denne uærlighed, nemlig mistet tillid til vore offentlige myndigheder der i dette tilfælde helt overgiver sig til lobbyister og især Vinden om vind, der er vindindustriens propaganda-kontor.
    Derfor stor tak til Landsorganisation Naboer til kæmpevindmøller for jeres ihærdige indsats i jeres arbejde for at få ærligheden tilbage til danskerne, når det gælde opstilling af kæmpevindmøller.

  299. Poul Bjarne Andersen
    3. august 2016 at 16:44 Svar

    Det er kendetegnende for myndighederne, når der skal reguleres i lovgrundlaget for opstilling af vindmøller, så får det aldrig nogen praktisk betydning for den manglende beskyttelse af borgerne.
    Det er altid sminke for at dække over overgrebene.
    Udgangspunktet før en regulering af området er, at det ikke må gøre det vanskeligere at opstille de vindmøller som man i 2012 troede man fik brug for. Det er indirekte vindmølleindustrien der bestemmer lovgivningen på dette område.

    Vi håber det bliver de valgte politikere der snart tager magten tilbage.

  300. Poul Bjarne Andersen
    15. august 2016 at 20:33 Svar

    Så sandt så sandt.
    Ubegribeligt at politikere ikke værner mere om deres troværdighed.
    Her tænker jeg først og fremmest på de radikale.

  301. Poul Bjarne Andersen
    16. august 2016 at 07:23 Svar

    Forslag til ændring af Vindmøllebekendtgørelsen:

    1. Afstand til nærmeste beboelse skal være mindst 16 gange vindmøllehøjden.
    2. Støjgrænserne skal overholdes ved alle vindhastigheder.
    3. Skygger fra vindmøllen må på intet tidspunkt komme nærmere beboelse end 400 meter.
    4. Vindmøllestøj skal måles og vindmøllen skal straks stoppes hvis støjen overskrider grænseværdierne.

  302. Anker Steen Sørensen
    26. oktober 2016 at 13:15 Svar

    Hele sagen er plumråden.

    Med borgmesteren i spidsen presses hele sagen igennem. Selv ændringen af landskabet er foretaget ved, at kommunen på forhånd har fortalt PlanEnergi hvad der skal stå i rapporten.

    Derudover holder kommunalbestyrelsen ikke hvad dere er lovet. Løftebrud og løgn er gennemgående faktorer i sagen vedrørende kæmpevindmøllerne.

  303. Poul Bjarne Andersen
    1. december 2016 at 22:48 Svar

    Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse prøver helt sikkert at gøre et seriøst arbejde med udarbejdelse af den bestilte registerundersøgelse.
    Men det bliver nok ikke muligt at få en objektiv rapport fordi konklusionen også her må forventes at være stærkt påvirket af Danmarks Vindmølleforening.
    Der er så store interesser i at få fat i de mange støtte-milliarder fra landvindmøller og de organisationer der er involveret, er så korrumperet af vindmøllefolk, at rapporten ikke vil sikre nogen beskyttelse af borgerne.
    Det er en umulig opgave for Mette Sørensen og konklusionen vil blive brugt mod borgerne. Når rapporten nu er flere år forsinket, kan det dog skyldes, at der er nogle uheldige indikationer for Vindindustrien.

  304. otto kjær
    20. december 2016 at 17:22 Svar

    Kan jeg blive medlem uden at repræsentere en gruppe?

    ! Ja, enkeltpersoner kan nu blive medlem af LNtK.
    Vi opfordre dog at gå sammen i grupper lokalt, hvor de enkelte sager skal kæmpes.

    • Rikke
      6. januar 2017 at 16:30 Svar

      Nej, desværre, ikke sådan som vi er organiseret pt.
      Du er velkommen til at kontakte vores grupperådgiver, Marianne, for mere information.

  305. Poul Bjarne Andersen
    16. januar 2017 at 08:53 Svar

    Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med registerundersøgelsen om konsekvenser ved at bo for tæt på nutidens vindkraftværker, må vi formode har det svært lige nu.
    Hun skal få sin faglighed og troværdighed til at at være i overensstemmelse med den pålagte konklusion fra Miljøstyrelsen/ Vindindustrien.
    Hun ved, at ved at følge vindindustriens konklusion om helbredsrisikoen, når man bor for tæt på disse støjende maskiner, vil koste helbred og på længere sigt liv for disse borgere.

    Hun ved, at der findes evident forskning der bekræfter at dyr og mennesker bliver skadet på helbredet, når man vedvarende udsættes for vindmøllers lavfrekvente støj.

    Hun ved, at hun ikke får lov til at skrive at kæmpevindmøller skal have meget større afstand til beboelse end de nuværende krav.

    Vi kan frygte at konklusionen bliver:
    Registerundersøgelsen (der fortrinsvis omhandler ældre små vindmøller) kan ikke bekræfte, ud fra de undersøgte data, at vindmøller skader mennesker og dyr.
    Der er derfor ikke grundlag for ændre nuværende afstandskrav. Men vi vil dog følge udviklingen tæt på dette område.

    Kommunerne kan således fortsætte deres arbejde, bliver så beskeden fra Miljøministeriet.

  306. bodil holst kjær
    28. februar 2017 at 19:44 Svar

    Kæmpehøje havvindmøller der placeres få km fra land er præcis lige så skadelige som landvindmøller. Jeg er bange for, at vi er ved at skifte et miljøproblem ud med et andet. Vindmøller er ikke vejen frem. Ind til der findes en løsning kan de bygges 20 km væk fra kysterne. Ja, jeg kan godt forestille mig, at hvalerne tager skade, men mennesket har jo besluttet, at
    dets interesser går forud for andre levende væseners behov.

  307. Poul Bjarne Andersen
    25. marts 2017 at 07:35 Svar

    Efter generalforsamlingen marts 2017 kan man nu blive medlem af LNtK som enkeltperson.

  308. interesting read
    22. april 2017 at 07:09 Svar

    Simply desire to say your article is as amazing. The clearness for your publish is simply nice and
    i could assume you are a professional on this subject. Fine
    along with your permission let me to take hold of your RSS feed to keep updated with imminent post.

    Thanks a million and please keep up the rewarding work.

  309. WooCommerce
    26. april 2017 at 21:05 Svar

    Membership access granted from purchasing Års medlemskab 1 år (fornyes ikke automatisk) (Order 15649)

  310. WooCommerce
    8. maj 2017 at 18:26 Svar

    Membership access granted from purchasing Års medlemskab 1 år (fornyes ikke automatisk) (Order 15694)

  311. WooCommerce
    10. maj 2017 at 12:59 Svar

    Membership access granted from purchasing MEDLEMSKAB
    Manuel fornyelse hvert år (Order 15726)

  312. WooCommerce
    10. maj 2017 at 13:35 Svar

    Membership cancelled by customer. Membership status changed from Active to Cancelled.

  313. WooCommerce
    10. maj 2017 at 13:40 Svar

    Membership access renewed from purchasing DOBBELT MEDLEMSKAB
    Manuel fornyelse hvert år (Order 15734)

  314. WooCommerce
    10. maj 2017 at 13:50 Svar

    Membership access renewed from purchasing MEDLEMSKAB
    Manuel fornyelse hvert år (Order 15735)

  315. Poul B Andersen
    24. maj 2017 at 22:28 Svar

    Det meddeles netop nu at borgerne i områderne Øster Hassing, Gandrup og Holtet bliver befriet for bekymringer om Kæmpevindmøller hvor de bor. 3200 indsigelser gjorde indtryk på politikerne der siger nu er det nok.

  316. erling sørensen
    26. maj 2017 at 18:24 Svar

    Dette er en rigtig god beslutning, også taget i betragtning af nye tiltag så som havstrømmeenergi. I Skotland satser man på flydende flytbare vindmøller, da landbaserede kæmpevindmøller er destruktive for faunaen, samt dyreliv i og omkring disse maltrakterede områder. Dødstallet i forbindelse med at være nabo til trafikårer skulle være ca. 3500.pr år og her er det forudset støj som man lærer at leve med. Kæmpevindmøller er meget mere skadelige.

  317. webmaster
    30. maj 2017 at 08:09 Svar

    Af Poul Bjarne Andersen
    Vindmøller er gennem vor opdragelse blevet forherliget som noget godt og et bidrag til vort stigende energibehov. Men for ca. 10 år siden begyndte en anden side af vindmølletanken at gå sine helt egne veje. Teknologien gjorde det nu muligt at 4-doble højden på vindmøller og ligeledes størrelsen af maskinerne. Staten banede vejen for enorme gevinster for vindmølleopstiller og lodsejere. Danmarks Vindmølleforening og foreningen Viden om Vind og ikke mindst tidligere Vestas-direktør Ditlev Engel formede nu den lov, der skulle beskytte borgerne, Vindmøllebekendtgørelse således, at den ikke stod i vejen for at opstille det antal vindmøller på land som vindbranchen ønskede. Politikere som også er opdraget til vindmøller, lod sig drive rundt i manegen og accepterede, at kun vindmøllehøjden skulle bestemme afstanden til naboer. Afstanden til naboer forblev derfor, som det var besluttet for de helt små vindmøller, kun 4 gange vindmøllehøjden. Det hele blev båret igennem at de magiske ord ”Grøn omstilling”. Politikere har stadig svært ved eller mangler mod til at gå imod dette begreb, selvom det i praksis slet ikke opfylder kravet til grøn omstilling. Vindmølleforeningerne manipulerede med fakta gennem ”Fake news” og har skabt befolkningens holdning, så den heller ikke står i vejen for en hensynsløs adfærd overfor vindmøllenaboer.
    Naboer der blev efterladt med generne fra de større og større vindmøller har kæmpet deres kamp og først nu er det almindeligt at vindmølleplaner, hvor borgerne bor, bliver droppet. En ny bog ”En skjult magt” udgives i disse dage – en bog som beskriver og dokumenterer det magtmisbrug vi ikke troede eksisterede i Danmark.
    Det er lykkes Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller at få forfatteren til Aarhus hvor han fortæller om bogens tilblivelse og hvad han oplevede undervejs.
    Ja, økonomien vejer tungere end fornuften for vindmøllebranchen. Samfundsøkonomien har lidt milliardtab og vildledelsen har medført at mange kæmpevindmøller er placeret hvor borgerne bor. Der forestår nu et stort genopretningsarbejde i tilliden til vore politikere som har svigtet mange borgere i denne sag.

  318. Poul Bjarne Andersen
    31. maj 2017 at 10:10 Svar

    Desværre gentager historien sig. Vindmølleopstiller bygger deres argumentation på usandheder for at retfærdigøre deres handlinger. Der er kun en løsning og det er, at borgerne står sammen og kæmper imod til det sidste. Vindmølleopstiller og kommunen begår mange fejl for at gennemføre sådanne projekter. På lang sigt skal vindmøllebekendtgørelsen ændres, så den beskytter naboer mod kæmpevindmøller på land. Det arbejder Landsforeningen for, og det er derfor vigtigt at støtte Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

  319. Lise Jensen
    5. oktober 2017 at 11:58 Svar

    Hej NLtK,

    Er det muligt at få et link eller reference til denne meningsmåling? 🙂

    Mvh Lise

  320. mona pallisgaard
    7. november 2017 at 17:13 Svar

    jeg er nabo til en vindmølle som står ulovligt tæt på mit hus
    hvad kan jeg gøre ?
    Hvor kan jeg få hjælp ?
    Mona

  321. Erik Christensen
    5. december 2017 at 17:21 Svar

    Hvorfor skal mennesker lide den tort, at bo så tæt på vindmøller som loven foreskriver, belemres med disse snurrende mastodonter- det er jo ikke noget de har valgt, men noget som er trukket ned over hovedet på dem.
    At købe sig en ejendom uden at vide at man på et senere tidspunkt bliver nabo til en vindmølle, er jo et chok for de fleste- som er svær at komme udenom, og hvad følgeskaderne bliver, er vi slet ikke kloge nok til at indse.
    Vi kan ligeså godt indrømme at vores land er i mange tilfælde for lille til at opsætte endnu flere vindmøller – så det ligger lige til højrebenet at møllerne selvfølgelig skal ligge ude i vandet (langt ude).
    Desværre kan man sige at der er så mange penge i tilskud til denne industri – at det er attraktivt for virksomheder som kalder sig professionelle mølleopstillere, at få del af alle de millioner som ydes i støtte.
    Som jeg indledte er der ingen der rigtig gider diskutere de mennesker som skal leve side om side med møllerne, dem bliver der ikke taget nødvendig hensyn til- når man ser eksempler på at møllerne bliver en dominerende faktor tæt på bolig – og en dominerende faktor i landskabet (loven siger 600 meter fra bolig) det er det samme som de står i ens baghave og man skal leve med et støjhelvede samt skyggedannelser fra vingerne.
    Der findes vel ingen politikere som har lyst til at dele hverdagen med en mølle – men alligevel er det jo politikerne som laver lovene her i Danmark – så prøv nu kære politikere at tænke grønt igen, men mest til fordel for menneskeheden – og flyt så de møller ud i havet.

  322. muabanchungcumoi24h.info
    16. december 2017 at 14:45 Svar

    In case you might have any difficulties with this product, you could call the client products or services provider and ask them if you’ll find any problems they might report occurring
    on the product. Think about it – before your children got into your health, have you been not
    there first. That way you eliminate all of the
    costs of making use of the trading platform provided
    to you and you also just pay a smaller brokerage fee that is
    shared amongst each of the fund pool contributors as
    one entity deals with the entire, larger pool.

  323. Albertina
    10. januar 2018 at 16:03 Svar

    You are so awesome! I do not suppose I have read through anything like that
    before. So good to find someone with unique thoughts on this subject matter.
    Really.. thanks for starting this up. This site is something
    that is required on the internet, someone with a
    bit of originality!

  324. Frédérique Johnsen
    9. marts 2018 at 21:45 Svar

    Ingen forventede at få et utvetydigt svar af denne undersøgelse. Det har mange advaret om på et meget tidligt tidspunkt. Men resultatet viser, at der nok er noget om det: Lavfrekvent vindmøllestøj kan påvirke vores helbred. Og, som forventet, konkluderes der, at der skal mere målrettede undersøgelser til. I mellemtiden bliver mange mennesker, herunder mange børn, udsat for en potentiel risiko for at blive alvorligt påvirkede af de stadig større kæmpevindmøller. Konklusionen må være, at forsigtighedsprincippet igen må komme i anvendelse, indtil problemet er undersøgt til bunds. Sundhedsstyrelsen må for alvor træde i karakter.

  325. https://creditourgentes.es
    8. maj 2018 at 11:25 Svar

    Noticia positiva sin impacto. Créditos instantáneos.

  326. Poul Bjarne Andersen
    15. maj 2018 at 09:47 Svar

    Kan vore nuværende politikere forhindre en samfundsudvikling som har et utilgiveligt forbrug af menneskers trivsel og helbred samt et unaturligt forbrug af natur. Hvilke del af pressen tør tage kampen op mod vindindustriens bedrag? Der ligger en Cavlingpris og venter til den journalist der tør tage denne alt for store sag.
    Kræften Bekæmpelses Sundhedsundersøgelse kan ikke frikende vindmøller som årsag til øget risiko for slagtilfælde og hjertekarsygdomme for naboerne.

    Læs denne interessante kronik hvor bladet er taget fra munden.

  327. Julius
    30. maj 2018 at 13:22 Svar

    Der er ingen forskel på, om det drejer sig om vindmøller eller mobilmaster. Det er den samme form for retorik og propaganda, der benyttes for at blokere, at sandheden kommer frem. Flere undersøgelser er en standardmetode til at trække tiden ud. Man udnytter befolkningen, så folk til sidst giver op, hvilket er lige så tydeligt på vindmølleområdet som på strålingsområdet.

    Sundhedsstyrelsen er der for at STYRE SUNDHEDEN I EN BESTEMT RETNING – for hvem? Sundhedsstyrelsen dikteres fra WHO, som er del af FN, og når man er klar over, hvad FNs planer for verden er, da er det logik for perlehøns, at ting ikke kommer helt frem i lyset.

    Bogen “Green Gospel” af Sheila Zilinske belyser den GRØNNE AGENDA, og hvad “det grønne spil” vitterlig handler om. Man kan ikke kigge på vindmøller alene – man er nødt til at forstå sammenhængene, hvormed alting bliver klart. F.eks. blev Boye Jensen med Lammefjordens Stauder reelt “OFRET”, fordi han var livsfarlig for VATTENFALL og vindmølleindustrien. Var de støjmålinger blevet foretaget på hans ejendom, da ville det have forhalet og måske umuliggjort opsætninger af vindmøller rigtig mange steder i Danmark – og ydermere ville det have været en “kæp i det grønne hjul (maskineri)” – derfor skulle Boye “ofres”. Om flere indenfor vindmølleområdet virkelig havde forestået det, ville der have været et helt andet engagement. Det er som om, at få vitterlig forstår, hvor alvorligt hele den grønne agenda er, siden der ikke er mere “power” og gejst at spore. Bogen “Green Gospel” kan tilsendes i pdf ved at sende en mail til: feedback@sundfornuft.dk

    Der kommer flere budskaber i “den grønne føljeton” via http://www.Justitsmord.dk

  328. Poul Bjarne Andersen
    18. august 2018 at 15:34 Svar

    Når den danske Stat fortsætter med at opfylde Vindmølleindustriens ønskeliste, viser det hvor afgørende en stærk lobby-organisation, som den vi kender under navnet Danmarks Vindmølleforening, egentlig er.

    Bor man på lander, er grund til at frygte Danmarks Vindmølleforening der servicerer de meget frygtede vindmølleopstillere.
    En forening der baner vejen for at ingen lovgivning står i vejen for at placerer disse store støjende industrianlæg hvor danskerne bor.

  329. Anker Steen Sørensen
    7. september 2018 at 13:39 Svar

    Penge før helbred og natur
    Det er vanvittigt som turbinefolket og dem de betaler for at fremme deres agenda om at få rejst vindturbiner fører sig frem.
    Blot et par få fakta:
    STØJ skader helbredet.
    Vindturbiner støjer.
    Vindenergi er kun SPORADISK energi.
    Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Bare en ting mangler er det værdiløst.
    Der gives milliarder af kroner i støtte til disse kæmpe vindturbiner.
    På bundlinjen står der skrevet med blod:
    Penge før helbred/livskvalitet og natur.
    Der er så mange penge i denne ødelæggende støjkilde for natur og mennesker, så der tilsyneladende er rigeligt til at betale for de synspunkter turbinefolket vil fremme gennem medier, politikere og andre beslutningstagere.
    Vågn nu op og stop dette vanvid.

  330. Anker Steen Sørensen
    26. september 2018 at 12:52 Svar

    Det er der en hel del fornuft i.
    Fakta er nemlig: Vindenergi er kun Sporadisk energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Blot en ting mangler er det værdiløst.
    Støj skader helbredet. Vindturbiner støjer.
    De får milliarder af kroner i tilskud.
    Samlet set, så ødelægger disse vindturbiner naturen. De ødelægger helbred og livskvalitet.
    Konklusionen er, at de der uden hensyn til ovennævnte fakta, vil have rejst disse vindturbiner (det såkaldte Turbinefolk), tilsyneladende prioriterer økonomisk vinding frem for livskvalitet, helbred og natur.
    Det er derfor en aldeles fornuftig og menneskelig hensynstagen (herunder til natur), at Vindturbiner ikke rejses på land.

  331. Oluf Johnsson
    13. maj 2019 at 14:54 Svar

    Din analyse og konklusion stemmer fint overens med speciallæge Peter Prinds, som jeg drøftede undersøgelsen med i 2015. Allerede dengang sade han, at denne undersøgelse ikke kunne udsige noget som helst aktuelt. HANS SENESTE HEROM ER KUN EN VELUNDERBYGGET ANALYSE OG KONKLUSION HERPÅ.

  332. Niels Colding
    11. juni 2019 at 15:08 Svar

    Vestas 3 MW-vindmøller skulle efter Vestas egne angivelser have en energibalance på ca. 35. Hvis det passer, er det utrolig flot, for den globale energibalance er nu på cirka 12 og faldende. Tallet 35 fremkommer ved at foretage en livscyklusanalyse af vindmøller. Og begrænser man sig til det, passer tallet uden tvivl. En livscyklusanalyse går ud på at beregne, hvor mange grundstoffer, der kan genindvindes af den udtjente mølle i forhold til den nye mølle. Når det gælder metaller, er difference egentlig meget lille, andre ting som plastmaterialer i fx vinger kan ikke genindvindes og skrives på tabskontoen. Desuden skrives energiudgifter til omsmeltning på udgiftssiden. Men den energi, der fx ligger i lønninger og forarbejdning af hver enkelt komponent i vindmøllen tages der IKKE højde for.
    Hvis ALLE udgiftsposter regnes med, kan man blot betragte den fulde installeringspris. Jeg bruger Anholt Vindmøllepark som eksempel. Parken kostede lidt over 11 mia. kroner at installere. Jeg anser vindmøller for at være industrielle produkter, der fødes i fabrikker, hvor elprisen per kwh på byggetidspunktet var omkring 65 øre. De 11 mia. kroner svarede dermed til 17 mia. kwh. Hvis dette beløb sammenlignes med parkens forventede produktion i dens levetid på 25 år og ved en kapacitetsudnyttelse på 50 % fås omkring 45 mia. kwh. Parkens energibalance er dermed ca. 2,6 – altså langt fra de 35, som Vestas hævder og langt fra den energibalance på 12, som fossiler leverer. Hvis parken havde en energibalance blot i nærheden af 35, ville tilskud aldeles ikke være nødvendig. Jeg ved ikke, om der skal tillægges renter til de 11 mia. kroner som Anholt Vindmøllepark kostede, så lad mig blot se bort fra denne eventulle udgiftspost. Men jeg ved, at en vindmøllepark kræver vedligeholdelse, faktisk på 15 til 20 % af byggeprisen. Læg dermed cirka 1,5 mia. kroner, dvs. 2,3 mia. kwh industristrøm til udgifterne. Energibalance falder yderligere. Vindmøller leverer som vinden blæser. Der skal ofte være hjælpekraftværker til disposition, hvis det blæser for meget eller for lidt. Det sker jævnligt. Det bør vindmøller også betale for. Jeg ved ikke hvor meget det kan dreje sig om, men jeg er overbevist om, at det er en væsentlig udgift. Energibalancen falder yderligere. Da vindmøllestrøm har prioritet, arbejder hjælpekraftværkerne ikke optimalt, hvilket resulterer i en generel dårlig økonomi. Bør vindmøllerne egentlig ikke bære en del af omkostningerne ved denne forringede driftsøkonomien i deres hjælpekraftværker. Der er støjgener, og ofte står vindmøllerne i landskabet og ved kysterne som øjebæ? Hvordan skal det værdisættes. Vindmøller er til fare for fugle, især trækfugle. Hvordan skal det værdisættes? Der vil blive oprettet mindste 3 store havvindmølleparker – installationsprisen er enorm og lige så enorm kunne besparelsen have været, hvis vi undlod at bygge dem. For det virker ganske enkelt ikke, og det passer ikke, at de bliver billigere og billigere. Det bliver større og større. Jeg anbefaler, at ovennævnte metode bruges til at bedømme ethvert energisystems sande energibalance og ikke stole på Vindmølleforeningens og vindmølleproducenternes overspringsfortælling, når der gælder vindmøllers energibalance. Jeg tager gerne diskussionen.

    Venlig hilsen
    Niels Colding
    nc.passatempo@gmail.com

  333. Hamsæl
    28. september 2019 at 22:55 Svar

    Venligst datèr jeres opslag.
    En nyere tysk undersøgelse om infralyd:
    https://www.allgemeine-zeitung.de/lokales/mainz/nachrichten-mainz/windkraft-storsender-furs-herz-mainzer-forscher-untersuchen-folgen-des-infraschalls_18566513

  334. Teddy pedersen
    2. oktober 2019 at 17:43 Svar

    Før havde jeg dejlig havudsigt og natur, nu har jeg 6 store hvide skorstene med vinger, det kalder jeg industri, på landbrugsjord, hvor er NATURSTYRELSEN? Man taler om at plante flere træer, i stedet opsætter man flere vindmøller, det handler åbenbart kun om penge,penge,penge.store vindmøller høre til på havet.

  335. Jeanette Calvig
    15. juni 2020 at 10:22 Svar

    Hej Poul Bjerne Andersen

    Et stort tillykke herfra os i Buddum Enge.
    Vi er i gang med samme projekt, da Mariagerfjord Kommune har udlagt et område her hos til 8 180 m møller som Eurowind har sendt ansøgning om at opstille.
    Jeg vil rigtig gerne, hvis jeg må kontakte dig med et par spørgsmål vedr jeres kamp.

    Venligst Jeanette Calvig
    Buddum Enge
    9560 Hadsund

    • webmaster
      24. marts 2021 at 09:39 Svar

      Hej Jeanette
      Du er velkommen til at kontakte mig. Vi er dog begrænset af at bruge vores support på medlemmer af LNtK. Du skal blot oplyse dit medlemsnummer.
      mvh
      Poul Bjarne

  336. flemming bernhard priem
    22. juni 2020 at 10:05 Svar

    Af en eller anden sær årsag, blev seneste kommentar udeladt. Håber at det første afsnit er kommet med i brevet.
    Afslutningsvis skal det tilføjes, at forslaget er et grønt forslag, der jo ikke udleder CO2. Det er den vej, udviklingen i Danmark skal drejes.

  337. Erik Christensen
    22. juli 2020 at 13:07 Svar

    At vindmølleindustrien har kronede dage er der vist ingen tvivl om – har selv deltaget i protester over opsætning af vindmøller på 150 meter i højden, nærmere betegnet på Overgaards jorder som ligger ud til danmarks smukkeste fjord , nemlig Mariager fjord – vi har i øjeblikket ca. 30 vindmøller fra 100 m op til 127 meter stående der – planen er- og arbejdet er allerede igang med de nye møller som bliver 150 meter – det betyder at disse nye vindmøller bliver væsentlig højere end de eks. og for det ikke skal være løgn også 50% flere at beskue, altså alt ialt højere møller og flere af slagsen. Så er det jo spørgsmålet om Mariager fjord stadig har prædikatet Danmarks smukkeste fjord.

    På mødeafholdesen i udbyneder forsamlingshus kom jeg og flere med forslag om at sætte møllerne til havs, og lade beskæmmetheden komme naturen til gode, dette blev prompte afvist, man kunne på dette møde kun diskutere landvindmøller, og det fortæller jo lidt om indstillingen til natur og miljø fra politisk side. Ingen politikere har gidet sætte sig ind i hvad det betyder for de fugle der krydser et område med vindmøller – Her i det ydre område af Mariager fjord har vi tusindvis af gæs og svaner, der HVER aften letter fra markerne for at flyve på vandet som de altid har gjort – men bare glemt at de også skal passere en labyrint af vindmøller inden de når målet. Man kan forestille sig en aften med tæt tåge -hvor hverken mennesker eller dyr kan orientere sig, hvor de færdes, gad vide hvor mange fugle der må lide skæbnen, i deres færden for at nå vandet.

    Her i lokalområdet er der så planer om nyt vindmølleprojekt nærmere betegnet Als Enge – igen et projekt hvor der ikke tages hensyn til hverken dyr eller mennesker – og for at føje spot til skade, lige op ad et naturområde som er klassificeret- det er svært at forstå for de mennesker som bor tættest på, og også vi andre som bor i lokal området
    Nu er der så nye planer om opsætning af vindmøller på 180 meter i højden, og igen lige midt i et område hvor vildtet trives især gæs og svaner i tusindvis, og undertiden havørn ikke at forglemme- derfor er det svært at forstå når man snakker natur og fauna og biodiversitet at møllerne netop skal stå hvor naturen fylder mest – der må sidde nogle beslutningstagere med en meget stor portion dobbeltmoral – men når man på møder har hørt disse mennesker tale ud fra et økonomisk synspunkt, skal man da ikke tro at de har problemer med at se sig selv i spejlet.

  338. Karsten Hauser
    22. oktober 2020 at 20:39 Svar

    Hej Broholmere

    Med hensyn til kommunens placerings politik har jeg på et offentligt møde på sydfyns el sidste år kommet med følgende udtalelse:

    Mit foreslag var direkte henvendt til Marianne Wederkop fra teknisk forvaltning da hun bramfrit proklamerede at alle kunne forvente solceller og vindmøller i deres områder.

    Jeg er selv tilhænger af vindkraft, men mener dog at de skal placeres intelegent. Derfor foreslog jeg at kommunen skulle starte med at se på arealer langs motorvejen og omkring industriområder. Først efter at disse områder er opbrugt kan man evt. vende blikket andre steder hen.

    Jeg tænker at der er blevet ført referat!? men helt ærligt tror jeg at hun valgte at overhøre mit foreslag. Men netop derfor ville det være konstruktivt hvis i kunne bearbejde kommunen og holde dem fast på at holde drift arealer samlet og friholde det åbne land så vidt muligt.

    Jeg går selvfølgelig ud fra at i på en eller anden vis også forstår nødvendigheden af at fremme vindenergi. og jeg tænker at vi må være konstruktive for at kunne påvirke beslutningerne.

    Med venlig hilsen Karsten Hauser
    Langemarken 30 V. skerninge

  339. Hans-Erik Funch Andersen
    25. oktober 2020 at 12:32 Svar

    Jeg sendte en kommentar til Bruno Hansen SF, som jeg kender fra tidligere på Langeland.
    Jeg medsendte et indlæg fra klimakætteren.com som jeg har mødt ved en sammenkomst sidste år.
    Jeg skrev til ham at det ville være et godt punktum på hans politiske virke at stoppe disse møller. Desuden nævnte jeg det kæmpe problem at når møllerne er slidt ned er vingerne stort set uforgængelige.

    Med venlig hilsen og opbakning
    Hans-Erik Funch Andersen
    Rantzausmindevej 118

  340. Gert Ottosen
    24. december 2020 at 15:41 Svar

    Formen på vindmølletårne og Brokabler til hængebroer har samme runde form og DTU. har testet Brokablerne med 2 anti hvirvel spiraler med lille stigning i vindtunnel hvor det viste sig at skyggevirkningen var Ca. 35% mindre end normalt og derfor bruges disse kabler på De nye broer.
    Derfor bør der bruges anti hvirvel spiraler på vindmølletårnene for at mindske den støj og lavfrikvende støj der opstår når vingerne passerer tårnet , det har jeg kæmpet for i 40 år .

  341. SBOBET
    4. marts 2021 at 23:30 Svar

    Hmm it seems like your website ate my first comment
    (it was super long) so I guess I’ll just sum it up what I had
    written and say, I’m thoroughly enjoying your blog.
    I too am an aspiring blog writer but I’m still new to the whole
    thing. Do you have any tips and hints for novice blog
    writers? I’d really appreciate it.

  342. svend erik jørgensen
    29. marts 2021 at 16:25 Svar

    Vedr. vindmøller i Bolle Enge og Tuekær vil jeg gerne tilslutte mig protester imod postillig af vindmøller på det sted.
    Jeg kan bedre tilslutte mig opstilling i havet.

    Hvis dete projekt bliver til til noget ( hvad jeg bestemt ikke håber ) så jeg 54 møller at kigge og høre på hver eneste dag.

  343. Alta
    2. juni 2021 at 21:34 Svar

    I’ve been explοring for a little Ьit for any high-quality articles оr weblog posts in thiѕ
    soгt of house . Exрlorіng in Yahoo I ultimately stumbled upοn this web
    site. Reading this info So i am glad to convey that I’ve аn incredibly good uncannʏ feеling I found out just what I neеded.

    I most certainly will mɑke certain to don?t omit this
    web site and provides it a glance regularⅼy.

  344. webmaster
    6. februar 2022 at 17:32 Svar

    LNtK-kommentar (Greta Gallandy)

    “Vi har aldrig nogensinde oplevet så meget opmærksomhed omkring vores forskning som ved denne undersøgelse om vindmøllestøj.” Sådan ca. sagde den internationalt anerkendte støjforsker og epidemiolog Mette Sørensen til mig, da jeg ringede til hende. Det var omkring den tid, da de sidste videnskabelige artikler var udkommet. Hele debatten omkring forskningen i vindmøllestøj handlede jo i allerhøjeste grad om emotioner og politik og astronomiske summer til statens eksportkasse. Hvis Vestas vindmaskiner blev stemplet som helbredsfarlige, var det slut med det danske vindmølleeventyr. En katastrofe for konceptet om Danmark som hele klodens foregangsland for den grønne bæredygtige omstilling.

    Formålet med undersøgelsen var helt klart formuleret, nemlig at fritage vindmøller for helbredsskader. Resultatet blev skabt ved at regne baglæns.

    Men det vidste Mette Sørensen og hendes team ikke – endnu.
    Det gør ingen skade, at offentliggøre et par sætninger fra hendes bundærlige mail til mig. Den er fra den 22. januar 2014, året hvor wind2050 projektet havde “et samlet budget” på 23,6 mio. kr. og Kræftens Bekæmpelses undersøgelse blev lovet 1,6 mio. kroner.

    “Det er os forskere, der har designet studiet – uden instrukser nogen steder fra. Vi har ingen kontakt til vindmølleindustrien og vi ønsker på ingen måde noget bestemt resultat. I steder ønsker og gør vi alt for at lave det vi opfatter som det bedst mulige, videnskabelige og neutrale register studie, netop fordi vi synes det er så vigtigt at få afdækket. Vi har ikke nogen agenda for eller imod, men handler derimod fuldstændigt neutralt.”

    Det internationale samfund holdt øje med den danske undersøgelse. Hvis andre lande fik mistanken om vindkraftanlægs helbredsfarlige aspekt, ville det ødelægge hele vindmølleindustriens fortælling om en ren strømproduktion.

    En del vindmøllenaboer har henvendt sig til forskerteamet for at bede om hjælp, mens vindmølleindustriens personale og politikere, organisationer og journalister ville vide, hvordan det gik med undersøgelsen. Hvornår ville resultaterne være tilgængelige?

    Som aktivt medlem i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har jeg skrevet mange mails til Mette Sørensen og sendt mange links fra diverse internationale undersøgelser og tilføjet forskellige dokumenter. Meget interessant var det længe ventede studie fra Canada, som viste sig som fuldstændig ubrugeligt. Data fra 1.238 boliger, der var basis for undersøgelsen, mistede 434 af dem, da de var ubeboet. Hvorfor mon det? Canadiske vindmøllekritiker skrev, at boligerne var støjramte og derfor var blevet forladte af deres ejere.

    Gang på gang har jeg udtrykt mine alvorlige tvivl om, hvorvidt Kræftens Bekæmpelses undersøgelse havde den mindste chance for at være neutral og videnskabeligt troværdig.

    Kræftens Bekæmpelse er en privat organisation, der lever af donationer, også fra vindmølleindustriens kasse. Hele konceptet var lige fra starten en ren fiasko – hvis man ønskede et sandfærdigt svar. At inkludere intetsigende data fra 80ernes små møller, uden at holde fokus på de nyeste og fremtidige modeller i 3 MW plus klassen, var velovervejet. Snart efter resultaterne var fremme, kunne landvindmøller over 150 m lovliggøres.
    Det blev meget nemt at udvande forskningens resultater. Det viste sig naturligvis, at de helbredskritiske støjområder lå og stadig ligger lige præcist der, hvor de nye store maskiner kørte og kører, men pyt med det. Sundhedsstyrelsen spredte det glade budskab om ufarlige vindmøller til alle medier. Forskerne fik ikke lov til at tale til offentligheden.

    Der foregik mange uhyggelige ting i disse år, som Mette Sørensen som en tillidsfuld neutral og politisk uerfaren forsker ikke anede noget om.
    Mette Sørensen arbejder stadig med sin fremragende forskning i trafikstøj.

  345. Bjarke
    22. april 2022 at 23:44 Svar

    Fint nok i vil have vindmøllerne ud på havet så i selv slipper for dem. Har i overvejet at vi er nogen der har vores kvalitetsniveau på havet og i bare taler jeres egen egoistiske sag og sender generne i hovedet på os?

    Bjarke

    • ole ørsted
      8. december 2022 at 09:29 Svar

      Bor du ude på havet ved en vindmøllepark? Så har du i det mindste muligheden for at sejle væk. Der er i gennemsnit mere en 4x mere vindenergi på havet end på land, så landmøller er en dårlig forretning.

    • Poul Bjarne Andersen
      3. august 2023 at 11:10 Svar

      Jeg kan sagtens følge hvad du mener. Når vi er mange der mener, at vindmøller skal placeres langt ude på havet, så mener vi laaangt ude. Nogle energiselskaber har så sneget sig til at få opstillingstilladelse 4-8 km fra strandkanten. Det giver visuelle støjproblemer, men normalt ikke de støjproblemer som folk oplever når møllerne placeres 600 meter fra deres bolig.
      Fra Grenaa til de 111 Anholtmøller er der 23 km og meget begrænset eller nærmere ingen støj eller visuelle problemer.

  346. Andreas Grevsen
    29. juni 2022 at 10:08 Svar

    Jeg blev syg af vindmøller
    Har kostet Åbenrå kommune
    Millioner.
    Blev førtidspensionist
    Er uddannet smed.
    Måtte flytte fra vores Gård.
    På grund af 12 vindmøller.

  347. Holger Skjerning
    12. januar 2023 at 21:14 Svar

    Det er fint, at alle jer, der er plaget af vindmøllestøj kæmper imod de alt for mange vindmøller, MEN …..
    Der er et meget bedre argument imod de man møller:
    De ca. 6000 møller, vi har nu, lever i kraftig blæst meget mere strøm, end vi kan udnytte, og endnu værre: de leverer næsten ingen strøm de 80 – 100 dage hvert år, hvor det blæser for lidt.
    Sagt på en anden måde: Forsyningssikkerheden er meget lille.
    Dette bliver endnu værre med flere møller, for vi kan ikke sælge overskudsstrømmen, når det blæser, og vi får stadig ikke strøm ved svag vind.
    DETTe er MEGET værre end støjen, for det er skade ligt for HELE samfundet!
    Derfor er kernekraft LANGT bedre for forsyningssikkerheden.
    Se mere på REO.dk

  348. erik kjer hansen
    9. marts 2023 at 17:06 Svar

    Hej Andreas, jeg vil gerne i kontakt med dig, da der tæt ved vores ejendom Nord for Aabenraa planlægges at bygge 8 150-180 meter høje vindmøller. tlf 60189850

  349. Chano
    30. april 2023 at 18:02 Svar

    Blev det nogensinde muligt med at bygge 1 ny lydmåler?

    Vi her i Hagested ved Holbæk risikerer at blive naboer til 5 stk møller med en højde på 180 meter som planlagt skal bygges i en fredet skov under 2km væk

  350. Poul Lauridsen
    23. juni 2023 at 11:55 Svar

    Er der nogle undersøgelser over hvor skadelige vindmøller er for insekter. Når man tænker på, hvor mange insekter der sidder udtværet på en bil. Typisk kører møllevingerne flere gange hurtigere, end den almindelige bilist. Jeg kunne godt forestille mig, der også er en suge effekt.

  351. Chano
    2. august 2023 at 21:03 Svar

    Hvad sker der i foreningen lige pt?

    Hvor er i igang med at skabe focus lige nu?

    Jeg bor i Hagested ved Holbæk hvor Christian arnstedt Christian arnstedt (kendt fra løvernes hule)
    Forsøger at få fælde fredskov til fordel for 5 kæmpe møller på 180m

    En skov med en biodiversitet på 80%
    Havørne flagermus osv..
    Men ingen modstand fra kommunen

  352. PSLarsen
    12. oktober 2023 at 23:05 Svar

    Bondefangertricks
    Vindmllelobbyen har fremlagt en statistik der skulle vise at 93% af nære naboer til landbaserede vindmøller ikke føler sig nævneværdigt generede af vindmøllerne. Hvad har man forventet at naboerne vil svare, hvis de skal gøre sig håb om en dag at kunne sælge deres hus ???

  353. Helle Schultz
    9. november 2023 at 11:47 Svar

    Emne: Klima, biodiversitet og grundvand = ‘Gylle, gift-landbruget’ =  spare på energien?

    Til
    GreenUpdate

    Spare på energien?

    Vi har kæmpe klima/miljø-krise, der truer livet på kloden! – så! man må undre sig over spørgsmålet! –

    Men det helt store og allervigtigste spørgsmål er, som uhyggeligt stadig er et kæmpe tabu! =

    Hvorfor skal vi ødelægge vores smukke lille land og landskaber med de vildt skæmmende vindmøller og solcelleanlæg, for =
    fortsat at frede ‘Gylle, gift-landbruget’, som, vi ved, de sande tal viser – uanset ‘tiltag’ – er vores allerstørste ødelægger af klima, biodiversiteten og grundvandet? =

    hvor Danmark, bydende nødvendigt, som verdens allerstørste ødelægger af klima, naturen og grundvandet =
    grundet ‘Gylle, gift-landbrug’ – pr. indbygger, burde være det første land i verden til at gå foran =
    med den ægte grønne jordbrugs-omlægning =

    helt uden de, for klima stærkt ødelæggende – og for alt levende dødelig stærkt giftige gylle-stalde/ gylle/ biogas-gylle, gris, iltfattig omsat dybstrøelse, pesticider, monokultur mv. –

    istedet omlægge til naturens egen gødning = den oprindelige 6000 år sunde for klima, livet i jorden, planterne, biodiversiteten mv. =
    den i det fri iltrig omsatte KOMPOST/ førhen mødding af husdyrenes faste gødning og planterester – uden gris =

    i langt langt mindre mængde end idag =
    i balance med naturens tålegrænse = 1 storkreatur pr. hektar……osv.

    Selvom Danmark, ifølge de sande tal, årligt taber mindst 40 milliarder på ‘Gylle, gift-landbruget’ = medregner man sundhed og miljø (Jan Holm-Ingemann, Ålborg Universitet) – men det vil vi ikke – fortsætter vi siden 1960 katastrofe-gyllestald-gift-industri-landbruget blindt derudaf –

    trods, vi ved, at vi med dette brug, som langt den største synder, grundigt er i færd med at aflive naturen – havet, de ferske vande, muldjorden, arternes levesteder overalt på land og i vandet – samt forgifte grundvandet – med bind for øjnene – styrer direkte på katastrofekurs mod vores eget livsgrundlag! =

    fordi vi ikke vil sige sandheden højt = grundet dyrkningsformen =

    gyllestalde/ gylle + gift!

    Derfor vil det uhyggelige vejr og miljø-ødelæggelserne fortsat buldre derudaf på kloden – med stigende dødelig styrke – uanset hvor meget grøn energi, vi omlægger til.

    Det vil vi ikke forstå!
    Mh Helle Schultz

  354. Rune
    6. februar 2024 at 12:22 Svar

    Det er forrykt.
    Er selv udd. Læge fra Panum inst siden 2013, Haft flere forskellige halvårige ansættelser og 6 fejlfrie års arbejde før STPS tog min autorisation fra mig grundet en ansøgning til OUH radiologisk afd. 2020 sep hvorefter ansættelses ansvarlige kontakter tlf. styrrelsen for patientsikkerhed (efter aktindsigt) i Kolding og skriver herefter en “Bekymringssag” alene ud fra ansøgningen:
    i ansøgningens skriver undertegnede hvor væsentligt billeddiagnostisk er og selv har gode diagnostiske færdigheder. Desuden at jeg ønsker at bidrage med forskning, idet allerede viste forsøg har vist at skadesvirkningerne fra den øgede baggrundsstråling og elektriske støj 4g+ og5g såvel wifi og højspænding, kan minimeres ved udrensing af særligt bestemte skadelige metalophobninger i kroppen som i forvejen er vist skadelige. dvs. udfra hidtidige analyser peger på at silica/spisekisel udrenser og erstatter kroppen fra aluminium.. og lign. såsom titaniumoxider.
    at man kan rense ud me clorella blandet med noget korriander og nok rent basisk kildevand. samt undgå kilder som selv alm bordsalt tilsat jod. (inkl. cyanid samt alu.antiklumpsmiddel)

    og tilbød derfor at vise muligheder for at minimere det kollaterale skader ved ekstra tilført stråling, som trods alt også røntgenstråler er (selvom den gang det blev rullet ud blev fremlagt til befolkningen at det ikke var med modstridende resultater på forhånd)

    i ansøgningen skrev jeg også om patenterede opfindelser som viste eksempler på gavnlig bioharmonisk strålings som kan regenerere og udrense vævet for ugundstige partikler også
    ….

    Det var indholdet i den ansøgning,
    og i “bekymringen” skrev ans.ansv.radiolog ib erik jensen skrev til STPS, var at han efter tlf aftale med STPS skriver bekymringssag ang. undertegnede med bekymrende tegn på misbrug eller psykisk sygdom. at han fandt det bekymrende at jeg kunne findes på den offentlige aut.listen med aut. til selvstændigt virke. at han eller intet kendte til mig og aldrig havde mødt mig.

    Har heller aldrig selv mødt ham ib, men næste dag hører jeg en tlf besked om at skulle kontakte STPS omgående næstkommende hverdag kl 1200 og ellers ville miste min aut.

    Det skal senere i aktindsigten også vise sig at det eneste styrrelsen kategoriserede mig under og behandlede mig under var under alvorlig klagesag. og det til tråds for at betingelser for sådan aldrig har været opfyldt. De har simpelthen forsøgt at rundkaste mig lige siden. og jeg kan ikke finde nogen jurister eller læger som ikke omgående underkaster sig Styrrelsen for Patientsikkerhed. så der har ingen været til at forsvare mig heller.
    Blev frifundet for at lide moget samt heller ikke at have lavet nogen faglige fejl hverken i mit virke eller ansøgn. men formodentligt kun grundet to vidner jeg havde havde med ved den psykiatriske tvangsundersøgelse de i hverksatte på mig lige op til julen 2020. 5 sider blev skrevet af psykiater. og det eneste objektive fund der var skrev han “mere end alm. begavet”
    (og der fik jeg blot en ekstra klam fornæmmelse… for hvordan slipper man ud af det hvis STPS anser dette som det væsentligste problem?)
    Ser du, fik en kopi af psykiateren ca. 2 uger efter undersøgelsen som også blev sendt til styrrelsen. da jeg så blev inviteret på naturmedicinsk ophold og kamarahold med til regnskoven takkede jeg ja umiddelbart efter.. men ikke senere end 2-4 uger senere blev jeg kontaktet af STPS om at de havde underkendt den psykiatriske undersøglese og at grundet de samlet 5 min. afbrydelse af psykiaterens udspørgen han gjorde under de 2 timers undersøgelse, var for meget til at man nu kunne bruge undersøgelsen overhovedet.
    en svagstrømsingeniør jeg havde fået med som partsrepresentant udover en orlovspolitimand som bisider med kamara+lydoptagelse.

    tvangsudrendingen (ellers mistede jeg min aut.) var nemligt på svendborg psyk i en barak andel under ombygning og bag midt gang branddøren og i et mindre vidt rum med to aflange panser vinduer og mørklægningsgardiner for, og kun to stole. I det psykiateren ikke vidste jeg havde medbragt to vidner. Et sted man umiligt ville kunne råbe om hjælp fra. og det som psykiateren fra start reagerede voldsomt imod var at ingen af os bar mundbind selvom det var efter alm arbejdstid og langt væk fra nogen patienter, men at fordi jeg havde skilt som stod fritaget for på, så var det fint nok med mig.

    HVAD stiller vi dog op med alle disse menneskekrænkelser?

    Dem som dybest set promovere alt dette, ved godt hvor sundhedsskadeligt det er, og derfor vil de ikke have at nogen som har fattet det og har deres referancer i orden til at vide det.

    Har senere været tvunget til at studere infrasound chikaner også fra transformatorstationer og turbine anlæg alt efter design, og ligeledes studier fra militæret hvor man har brugt det til alt fra at trikke jordskælv til sammenbrud og flapren af indre organer og død til følge. Det er koblet med våbenteknologien, ganske som ens smartphones dybest set også er.

    har siden juli sidste år forsøgt at have adresse i Frøstrup by men har fundet infralyd chikanerne som direkte trussel på mit gennerelle helbred og ser det også på beboere i området generelt… men også deres fortrængelses mønstre og underdanighed. og er derfor stort set i vilrede i hvor jeg skal være nu. Om jeg er nået dertil hvor jeg må ansøge som flygtninge asyl i Rusland ganske som E.Snowden var tvunget til. Og synd i øvrigt at Assange ikke nåede dertil.

    Der er i øvrigt masser af ref. til opfindelser som kan modvirker skaderne såsom både noget af wilhelm Reich opfindelser, samt videskabelige undersøgleser i cymatic studier. desuden 1800 tallets studier i electro bio culture

    skrev ansøgningen
    efter pres fra ase akasse som tog mig fra min ret efter 4 måneders udbetaling i 2020, og de fravalgte fuldstændigt kontakten med min socialrådgiver som erkendte hvorfor jeg ikke blot kunne ansøge om hvad som helst som læge længere.

    Jeg vil gerne hjælpe til i jeres forening også, og så vil jeg advare og minde jer om at den yngre læge som lige nu taler ud som sundheds-tillids repræsentant for hans medborgere og patienter i thyoplandet omkring østerild osv. Nu formodentligt risikere at blive forsøgt rundkastet af styrrelsen for patientsikkerhed også. Så pas godt på ham og forbered jer på at han sikkert vil blive forsøgt behandlet på samme måde som jeg.

    Hvis ikke lad mig det endelig høre også. Og ellers blot.. vi står stærkest sammen!
    og tro mig .. der er ingen tvilv om at det er dødeligt skadeligt. en slags “soft-kill” men også en som kan skrues gevaldigt meget højere op i amplityde svingning såfremt de sætter flere mega giga watt systemer op.

    vi kunne køre alle vores ældre og større diesel motorer på metangas fra omdannet grise og menneskelort. opnå ren forbrænding og ingen partikkel udledning og sammenlignet med afbrænding af en ellers isolerende gas reducerer man denne belastning fra metangas med en faktor 10 udover at metabolisk rense afføring fra giftstoffer og efterlade muld.
    Litium er fx også sat til at fise ud i vandmiljøet meget snart i det alle disse monodrevne elbiler er tikkende bomper. ja de kan tilmed selvantende ved blot 150 gr overophedning… og forestil dig den ustabile urene dissonante infralyd .. som jeres undersøgelser allerede afslører med biomarkør formodentligt slår alle påvirkede.. amplityde afh. i gennemsnit reducerer levealderen med 2,5 gang. Cancer samt overvækster af skimmel og gær i kroppen stortrives også i det vævsdegrederende miljø fordi de kan spise af alle de døde celler der henfalder fra ikke at kunne regenerere ordenligt om natten længere.

    mvh. Rune

    ps hvis overstående var rigeligt, så undlad at læse dette ps for nu.

    …men hvis du stadig gerne vil spørge mig hvem som vil det her bevidst

    … så spørg dig selv først.

    Og hvorfor ren ondskab der holder dårskab i hånden har været det mest viste i alle eventyr og klassiske fortællinger siden vi lærte at gå)

    ligesom lyspæren må sælges til at gå i stykker før tid, hvilket er super skadeligt for miljøet, det samme med alt anden dårligt electronik som er lavet til at gå i stykker.
    Men grundlæggende er der ikke længere nogen tvivl i, efter alt hvad jeg har videnskabeligt undersøgt… at regeringen og den mørklagte forvaltningslov er en stor undertrykkende virksomhed.. ja som dybest set er kurset til agere efter den zionistiske ed.

  355. Rune
    7. februar 2024 at 11:18 Svar

    Gylle såvel som alt anden afføring kan omdannes til metan-biogas som har partikkelfri ren forbrænding og udstødning. fx kan udstødning fra en metangas-varme-el-etc. generator føres ind i væksthuse til helårsdyrkning med minimum 200% ekstra vækst og udbytte.. da lige præcis udstødning ved afbrænding af metangas (H2O+varme+CO2) netop er hvad planter har brug for udover sollys. Samtidigt renser metanogen metabolismen afføringen for giftstoffer udover forbrænding af den afgivne gas.. og tilbage har du et bundskrab som muldtilskud.
    Desuden kan alle diesel-motorer gøre på metangas i stedet, med helt partikkelfri og udstødning. Dvs alt fra tog, færger, kuttere, lastbiler og busser som hvad sidstnævnte angår har være bevist i skive kommune i mange år hvor alle busser har kørt på naturlig/bio-gas.
    Desuden vid at have lukkede afføringsbeholdere generelt blokerer man for metangas slipper ud, og sikrer at reducere/ fjerne dens klimaeffekt med en faktor 10

    fly kan også drives alene på metangas og brint

    Dermed er der ingen grund til at afskaffe hverken dieselmotorer eller sætte afgifterne op på dem. det kan man nøjes med at gøre på brændselsmidlerne alene. dvs. afgift på diesel og benzin men fjerne afgifter på metan og biogas.

    Dette vil samtidigt medfører at øvrige energipriser presses i bund da de så skal konkurrere med lokalt produceret metangas til forbrænding alle steder

    Lithium drevne batterier er usunde i al muligt forstand til gengæld. De har en levetid på mellem 5-10 år max… og så står batterierne og henfalder i fugtskader og alt muligt andet og driver ud i vandmiljøet. ren nervegift. desuden selvantænder det ved 160 gr.C. og brænder ligeså fælt som napalm udover lithium gasser slipper ud i atmosfæren. Aldrig havde jeg kunne forestille mig så fatte svagt samfund og realitetsforståelse.

    … HVAD SKER DER for jer DANMARK?!