• mandag , 24 september 2018

Miljøminister anbefaler kommuner at godkende vindmølleprojekter – selv om de ifølge jurister er ulovlige

Relaterede indlæg

  1. Erik Christensen
    4. oktober 2017 at 18:46 Svar

    Stop nu det vanvid med vindmøllerne på land – de hører til på vand (langt ude i horisonten) projekt Overgaard i Randers kommune har i øjeblikket planer om at lave landets største landvindmøllepark. Trods store protester arbejdes der heftigt for at få fingre i de store milliard tilskud af vindmølleopstillerne, uden hensyntagen til de mennesker som dagligt skal se på disse kæmpestore mastodonter.
    Man læser også at vores miljøminister Esben Lunde larsen opfordrer kommunerne til bare at opstille møllerne, selvom det er i strid med EU regler – JAMEN kan en minister gøre det?, måske man gik og troede at når vi nu er medlem af EU må man vel også føje sig derefter – men sådan er det åbenbart ikke.
    Vi har mere end 5000 vindmøller i Danmark, og man skulle tro at strømmen så blev billigere – men nej – det er der jo ikke plads til, pengene er jo brugt som tilskud. Var der nogen der sagde at vi er til grin for vores egne penge. Det er jo netop os alle der skal betale for at pengene går i andres lommer – det er vores fælles skattekroner der bliver brugt – penge som også kunne bruges på velfærd- men det er der vist ikke interesse i – måske vores gamle på plejehjem og vores børn i børnehaverne kunne få gavn af en extra pædagog, og ældrecentret nogle flere ansatte, men det er der vist ingen prestige i.
    kære politikere tænk jer nu grundigt om her op til kommunalvalget, og gør det der er rigtigt.

  2. Erik Christensen
    2. januar 2018 at 16:30 Svar

    Nu er det snart op over med vindmøllerne på godset Overgaard i Randers Kommune – der er stadigvæk muligheder for at protestere da alle høringssvar senest skal tilkomme Randers Kommune d. 17/1 2018.
    Det er nu vi skal op på pedalerne og fortælle at vi ikke ønsker møllerne opstillet, så tæt på Mariager fjord, som tilfældet bliver – det er en direkte hån imod mennesker og miljø – og en pokkers masse penge som vi skatteborgere skal betale til de interesserede mølleopstillere- uden at få noget tilbage (var der nogen da sagde billigere strøm til forbrugerne), nej- det er vist ikke indkalkuleret – selvom der til tider produceres mere strøm end vi kan forbruge, så er det bedre at forære det til udlandet- og så kan VI der betaler rende rundt med en rød tud.
    Det er jo ikke rimeligt at møller som er opstillet for ca. 9 år siden skal pilles ned til fordel for større møller, som vil præge fjordmiljøet i negativ retning – det er vel heller ikke rimeligt at fordi tilskuddene falder væk efter 7 år – så skal der bare skrottes- og opsættes nye.
    Nej- det rigtige må være bæredygtighed, også når det gælder vindmøller, det kan ikke være skatteborgerne der står og skal betale regningen hver gang et sådant initiativ skal igangsættes.

  3. Erik Christensen
    3. januar 2018 at 11:34 Svar

    Debatten omkring vindmøller raser i øjeblikket, snart kan vi risikere at landets største vindmøllepark starter sit indtog på godset Overgaard i Randers kommune.
    Der har i flere år været modstand mod opsætning af møller i Randers Kommune, for vindmølletilhængerne blev det en bet, ikke at kunne gøre dette i flere områder af Randers Kommune. De mødte så megen modstand mod opstillingen, at det ikke blev til noget projekt, takket være Henriette Wendelbo, som er formand i landsforeningen mod kæmpevindmøller og mange andre.
    Nu har Randers Kommune så besluttet at prøve en sidste gang, at finde et nyt sted til deres møller, og valget faldt på godset Overgaard og dets jorder, placeringen bliver nu valgt i det nordligste hjørne af Randers Kommune, nemlig lige ud til Mariager fjord – så beskuelsen til møllerne bliver – såvel som de mennesker der bor i nærheden af godset Overgaard – men også de mennesker som bor i Mariager fjord Kommune til gene.
    Det er ikke spor morsomt hver dag at træde ud af døren, og som det første møde roterende møllevinger, det må kunne gøres bedre, så ingen lider under dette skue.
    Tænker man nu fremad, og hvis beslutningen bliver taget – hvad så med de beboere i Havndal by, som skal se og høre på tung trafik i månedsvis -store gravemaskiner – betonbiler – møllevinger på alenlange lastbiler, samt en masse anden trafik, dagligt i flere måneder kommer tromlende forbi deres vinduer – i mine øjne virker det som en hån mod befolkningen i dette område – og tør man overhovedet lukke sine børn udenfor døren når dette scenarie udspilles.
    Ingen med fornuften i behold er imod grøn energi – det skal bare gøres rigtigt således at alle kan leve med “den grønne omstilling” og havvindmøllerne er stadig en god løsning, måske dyrere “JA” men på sigt bliver det den bedste løsning for befolkningen – for slet ikke at tale om solcelleanlæg, som knapt er så højtravende.

Skriv en kommentar